Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Den eftertragtede arbejdskraft - 5 skarpe til Sosu
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Hvis man søger på arbejdsmarkedsbalancen.dk efter de erhvervsgrupper, hvor der er størst efterspørgsel på arbejdskraft, får man bl.a. social- og sundhedsassistent. Praktikansvarlig og vejleder Verner Sønderby fortæller Vejlederforum, hvad der skal til for at tiltrække den eftertragtede arbejdskraft.
Person:
Billede:
Verner Sønderby-SOSU Østjylland-AdobeRGB-2000px-017
Navn:
Verner Sønderby
Titel:
Vejleder og praktikansvarlig
Arbejdssted:
Sosu Øst
Fotoreportage:
Lang tekst:

Sosu Østjylland har afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg og modtager elever fra kommunerne deromkring samt Region Midtjylland. Praktikansvarlig og vejleder Verner Sønderby har talt med uddannelseskonsulenter i Aarhus Kommune Marianne Beck Andersen og Birte Petersen. Ud fra deres samtale har han svaret på 5 skarpe om deres samarbejde med virksomhederne.  


Hvilken dialog og samarbejde har I som uddannelsessted med virksomhederne?   

Der er en løbende og tæt dialog på mange niveauer mellem skole og kommune. Samarbejdet er udviklet over mange år, og der er skabt gode fordomsfri samarbejdsrum til gavn for fastholdelse af eleverne i uddannelserne.
 

Der er et samarbejde på ledelsesniveau, og en af diskussionerne er i øjeblikket rekruttering til uddannelserne. Det er en kæmpe udfordring, og der er ikke noget enkelt svar på at få ansøgere til at kigge i vores retning. Traditionelt har vi haft både de helt unge og de noget ældre, der har søgt uddannelserne inden for sundhedsområdet.

Strukturen med grundforløb 2 til stort alle før et hovedforløb har dog gjort det vanskeligere for de voksne elever, der gerne vil skifte branche. Alle elever på GF2 er på SU, og det kan være en udfordring for den voksne del af ansøgerfeltet.

Et andet tema er, hvordan man får ansøgerne til at vælge den rette uddannelse. Det er ikke ligegyldigt, om man vælger en social- og sundhedshjælperuddannelse eller en social- og sundhedsassistentuddannelse. Sidstnævnte uddannelse er noget længere og stiller langt større krav. Det er derfor vigtigt, at det ikke blot er social- og sundhedsassistentuddannelsen, der fylder i den offentlige retorik, men også hjælperuddannelsen. Det er vigtigt, at ansøgere kan se perspektiver i en uddannelse, fx at de får et godt job med en social- og sundhedshjælperuddannelse.

Fastholdelse i uddannelserne er også et centralt tema. Aarhus Kommune har indført fuldtidsvejledere, og på Sosu Østjylland har hver elev en kontaktlærer. Vejlederne på Sosu Østjylland inddrages i de elevforløb, hvor elevens fastholdelse er truet. Og det er vejlederne, der har samarbejdet med uddannelseskonsulenterne om den enkelte elev.
 

Der er en tæt og løbende dialog mellem skole og praktik, der skaber en god ramme for dels af fastholde eleverne i uddannelsen og i praktikken, men også for at der er kvalitet i uddannelserne. Vi har fokus på den enkelte elevs faglige udvikling og udfordringer igennem uddannelsen.
 

Samarbejdskategorier

  • Sosu Østjylland har et netværksforum for arbejdsgivere. Her drøfter man udfordringer for uddannelserne, fx skolepraktikplaner, rekruttering, mv.
  • Formelle fora, fx det lokale uddannelsesudvalg
  • Et lokalt defineret praktikforum, der er et samarbejde mellem kommuner, region og skole med fokus på uddannelsesmæssige spørgsmål. Herunder også planlægning af temaeftermiddage for praktikvejledere med henblik på kvalificering af samarbejdet og en styrkelse af uddannelserne. Kvalificering i form af kendskab til hinandens verdener og indholdet i uddannelsen.
  • Møde mellem skole, praktikansvarlig og uddannelseskonsulenter om fx grundforløb 2, EUD10, vejlederefteruddannelse, deltagelse i arbejdsgrupper mv.
  • Praktikvejleder-niveau: vejledermøder, temadage, udvikling af uddannelsestilbud, deltagelse i arbejdsgrupper
  • Dagligt samarbejde omkring eleverne. Vi har et struktureret og systematisk samarbejde om elevforløb, hvor eleven har vanskeligt ved at gennemføre et skole- eller praktikforløb, eller skal forlænges i uddannelsen. En af skolens vejledere deltager ved møder i praktikken, og uddannelseskonsulenter fra praktikken deltager ved møder i skoledelen. Der skabes et fællesskab omkring eleven, og der kan aftales løsninger på tværs af skole og praktik, så eleven kan arbejde med sine udfordringer i begge læringsrum. Man kan sige, at vi får indblik i hinandens maskinrum og kan på den måde bedre støtte eleven til at agere i en vekseluddannelse. 

Se også Aarhus Kommunes kvalitetsaftale for praktikken.


Hvilke kompetencer efterspørger virksomhederne?

De efterspørger elever med grundlæggende arbejdsmarkedskompetencer. Eleverne skal være indstillet på at skulle i gang med livet på arbejdsmarkedet, og det rummer bl.a. at man kan udvise mødestabilitet, og at man melder sig syg og rask. Man efterspørger også motivation for uddannelsen, og at der er nogle grundlæggende læringskompetencer. 
 

Der stilles store krav i uddannelserne, og det er vigtigt, at eleven evner at udvikle sig fra en opgaveløser til en problemløser. Ved afslutningen af uddannelsen skal eleven fagligt kunne analysere og reflektere og have udviklet en problemløsende tilgang til opgaverne inden for social- og sundhedsområdet. Det kræver, at eleverne har udviklet en grad af selvstændighed i arbejdet, og at man kan se sig selv i et tværfagligt samarbejde – at man ved, hvad man selv og andre bidrager med. Hvis man er opgaveløser, er der andre, der primært definerer ens opgaver. Er man problemløser, er man selv med til at identificere de opgaver, der skal løses.
 

Hvordan gør I eleverne klar til de efterspurgte kompetencer og et arbejdsmarked i konstant bevægelse?

Der bliver især på grundforløbene arbejdet med at udvikle elevernes personlige kompetencer, herunder arbejdsmarkedskompetencer. Der er fokus på at eleverne kan møde stabilt, og hvis der er fravær, bliver elever indkaldt til samtaler, der bliver arbejdet aktivt med at eleverne bliver stabile i deres forløb.

Ud over denne dimension arbejder skolen med, at eleverne lærer det faglige stof på en sådan måde, at de kan omsætte det i den kommende praktik. Der arbejdes fx med simulationsbaseret læring. Det handler om at bringe eleverne i nogle konkrete læringssituationer, der minder om praksis. Fx har vi demonstrationsstuer med senge og dukker, hvor man fx kan øve sig på injektionsteknik på en dukke. Vi har også en øvelseslejlighed med soveværelse, badeværelse etc., hvor eleverne kan øve sig i, hvordan man kan hjælpe et menneske i eget hjem, fx personlig pleje.

Det er vigtigt at sige, at vi har udviklet en systematik til at komme i dialog med eleven tidligt, hvis eleven udviser tegn på ikke at udvikle sig forventeligt i uddannelsen. Vi har også et stort fokus på at sikre, at eleverne får den nødvendige hjælp i forbindelse med fx ordblindeproblematik, ADHD-problematik osv.
 

Her på skolen arbejder vi meget med at tilvejebringe støttemuligheder for eleverne. Vi har en lektiecafe, der er åben fire eftermiddage om ugen. Her kan eleverne arbejde med deres lektier, og det er også muligt at få hjælp til arbejdet, idet der er tilknyttet en underviser.

 

Praktikken støtter som udgangspunkt, at eleverne deltager i undervisning, der kan understøtte elevens læring. Det kan fx være at deltage i FVU-undervisning i matematik eller dansk eller mødes med en studiestøttelærer. Elever med en ordblinde- eller talblindeproblematik eller en diagnose kan få tilknyttet en studiestøttelærer.
 

På grundforløb 2 er der fokus på, at eleverne lærer at skrive en ansøgning til hovedforløb.

Ansøgning COLOURBOX1177066
 

Hvad efterspørger I som uddannelsessted hos virksomhederne?  

Vi efterspørger samarbejde og dialog, systematik og struktur. Vi har et godt samarbejde på det overordnede og generelle plan og på det konkrete elevrettede plan.
 

Både i skole og i praktik er der stort fokus på mødestabilitet. Mit indtryk er, at hvis eleven udvikler sin mødestabilitet og motivation for faget, er der en meget stor rummelighed hos virksomhederne. Man går gerne langt for at give eleverne mulighed for at kunne gennemføre en uddannelse.

Der er et godt samarbejde mellem praksis og skolen om dette felt inkl. en struktur for samarbejdet. Skolen deltager gerne i et møde med eleven, hvis praktikken ønsker det, og det kan medføre, at elevens chancer for at gennemføre uddannelsen øges. Hvis eleven ikke består en praktik, laves det, vi kalder en helhedsevaluering. Det er et formelt møde, hvor forskellige aspekter af elevens uddannelsesforløb drøftes, og der tages stilling til det fortsatte forløb. Som regel en ny praktik.
 

Hvordan bliver samarbejdet frugtbart?

Det gør det via systematik, struktur, professionalitet, enkelhed, entydighed, gensidig respekt for hinandens områder og kompetencer.

Skolen og praktikken skal ikke definere hinandens aktiviteter. Vi har hver vores opgaver og roller, som der skal stå respekt om. Man kan være i dialog om rollerne, men med respekt. Når jeg skriver gensidig respekt, så tænker jeg på, at vi som skole ikke stiller spørgsmålstegn ved, om praktikken gør det godt og rigtigt. Omvendt stiller praktikken ikke spørgsmålstegn ved, om skolen gør det godt og rigtigt. Der er en tro på, at hver part gør det bedste, de kan. Det betyder ikke, at vi ikke kan tale om noget, der kunne være bedre eller anderledes. Men der er ikke tale om, at skolen eller praktikken anviser hinanden, hvordan det bør være – og det fungerer.
 

Der er en forståelse for, at hver part på hver sin måde bidrager til, at eleven kan få sin uddannelse. Det konkrete i dette arbejde er, at der er en løbende dialog og samarbejde mellem skole og praktik, og at dette arbejde overordnet set er centreret om relativt få personer. Det betyder, at der opsamles en viden og en erfaring om at sammensætte gode løsninger for eleverne.
 

Det samarbejds- og dialogrum, man skal have, skal være et fordomsfrit rum, hvor man kan tale om at løse udfordringer omkring den enkelte elev og i uddannelserne. Vi har jo en fælles opgave. 

Tidsskriftsnr.:
2018 nr. 1
Publiceringsdato:
06-03-2018

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.