Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Viden, der virker
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Københavns Universitet den 18. juni 2015
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Forandrende videnudveksling mellem universiteter og virksomheder – det var målet for det Region Hovedstaden-støttede projekt om bl.a. karrierelæring, karrierekompetencer og mødet mellem virksomheder og kandidater. I dag, tre år senere, præsenterer DTU og Københavns Universitet resultaterne. Hvad virker mon?


 

København er iklædt demokrati og feststemning denne valgdag, folk er på gaden. Vi mærker historiens vingesus, også i Festsalen på Københavns Universitet med smukke rammer og næsten frygtindgydende højt til loftet. Hvor mange studerende, professorer og andet godtfolk har igennem tidens løb stået her? Hvem var de? Hvordan mon deres karriere formede sig?

 

Tilbage til virkeligheden. Dagens første taler er klar: ”Tidlige karriereovervejelser og fokus på mindre virksomheder, dét er vejen frem.” Lykke Friis, prorektor og formand for styregruppen for ’Viden der virker’, holder åbningstalen.
 

 Viden der virker_Lykke_Friis

 

”Meget er sket med karrierevejledning,” konstaterer hun lidt tørt, siden hun selv som ung cand.scient.pol’er kom på et halvdagskursus, som DJØF allernådigst havde fået lov at afholde på universitetet, da det nærmest var for sent. ”Vi skal ikke lave tunge rapporter til skufferne,” fortsætter hun med vanlig Friis’isk højt humør og energi: ”Vi skal have faglighed i praksis.”

 

Kendskab til arbejdsmarkedet er centralt, pointerer Friis, og der skal andet end regneark på bordet, når universiteterne arbejder med at få kandidater i arbejde. Kritikken af dimensioneringens ensidige tilgang er klar, og også fremdriftsreformen får ord med på vejen. Der er risiko for, at de studerende løber så hurtigt, at de ikke har tid til karriereudviklende aktiviteter, og det skal der gøres noget ved. Spændende, i parentes bemærket, om den tidligere minister kommer til at spille en rolle i den kommende regering?


Dagens program spænder vidt. Alt fra brugen af pensionerede alumner som aktiv i karriereindsatsen over personlighedstest, der skal rykke ved studerendes selvindsigt, til samarbejde mellem universiteter og de næsten sagnomspundne SMV’er – altså små og mellemstore virksomheder. Deltagerlisten vidner om interesser fra mange sider. En imponerende samling af studie- og karrierevejledere, lektorer og ledere fra universiteterne, professionshøjskoler fra hele landet, a-kasser, Studievalg m.fl er mødt op til konferencen.


En af dagens spændende overskrifter er brugen af Bill Laws karrierelæringsteori DOTS (Decision learning, Opportunity, Transition learning, Self awareness), der på dansk er oversat til BOMS (Beslutnings­kompetence, Overgangsfærdigheder, Mulighedsbevidsthed, Selvindsigt).

 

Første workshop tager udgangspunkt netop i karrierelæring:


 

   

Karrierevalg – det perfekte match eller livslang proces?

Karrierelæring i gymnasiet er temaet på Center for Ungdomsforskning, CeFU’s, workshop. De laver følgeforskning på emnet med udgangspunkt i Bill Laws DOTS-teori, der i CeFU’s udlægning kredser om faglighed, selvindsigt og valgkompetence. Baggrunden er bl.a. de 13 % af studenterne i Region Hovedstaden, som hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

 

Projekterne sigter også på at få karrierelæring ind i undervisningen som en del af curriculum. Her kommer underviserne på banen på en helt anden og for nogle nærmest revolutionerende anderledes måde. De skal ikke være vejledere, er budskabet, men de har en nærhed til eleverne og den skal i spil. Karrierelærings­teorien skal være med til at give redskaber til lærerne.


”Er ufokuserede studerende, der først meget sent i uddannelsen kommer i tanke om uddannelses- eller karriereovervejelser, noget, I kan genkende på jeres uddannelsesinstitutioner?,” spørger oplægsholderen.  ”Ja,” lyder svaret. Som når KEA oplever studerende på optrimistuddannelsen, der overraskes over, at de sandsynligvis kommer til at stå i butik, eller når Antropologis studerende på sidste semester stadig er tvivl om deres kompetencer. ”Vi skal turde blive mere konkrete,” lyder det fra en studie- og karrierevejleder, ”så de studerende kan svare på spørgsmålet: Hvorfor skal jeg lære det her?”

 

”Handler karrierevalg om at finde det perfekte match, eller er det en livslang proces?,” spørger oplægsholderen retorisk. Som vi skal se i dagens program, strækker karriereblikket sig fra gymnasieelever, over studerende, færdige kandidater, ph.d.er  til alumner i alle aldre – og svaret i dagens kontekst må blive, at det potentielt set er et livslangt projekt.


Og karrierelæringstråden går videre i næste workshop.
 

Karrierelæring i universiteternes studie- og karrierevejledning 

Gitte Henchel Madsen, chefkonsulent og sektionsleder af studie- og karrierevejledningen på SCIENCE på Københavns Universitet, fremlægger DOTS-modellen om karrierelæring i et mere praksisnært perspektiv. Praksis, fordi det allerede er implementeret, og vejlederne bruger det til at holde sig selv og hinanden (samt ledelse og studerende) orienteret om, hvilken form for karrierelæring forskellige arrangementer sigter på.

 

 

”Vi har fået et fælles sprog, en fælles rammesætning, vi kan arbejde ud fra,” beretter Gitte, og både på et strategisk og operationelt niveau sker der nu ting og sager på SCIENCE. De studerende kan nu se, hvilke kompetencer vejledningen sigter på at styrke, og hvert institut har fået en karrierekoordinator, der skal være kontaktperson ved samarbejdet mellem virksomheder og studerende. Projektet vidner om seriøsitet og kvalitet i vejledningen, og samspillet mellem teori og praksis er tydelig. Gitte Henchel Madsen er da i øvrigt også nomineret til Schultz’ Vejlederpris 2015.

 

I den efterfølgende diskussion med deltagerne kommer en spændende vinkel på universiteternes vejledning op. Flere og flere skriver ph.d. og har kortere ansættelser på universitetet, men kommer på sigt til at skulle have en karriere uden for universitetet. Derfor er karrierevejledning af ph.d.’ere, post.doc’ere m.v. nu et område, HR afdelingen på Københavns Universitet vil fokusere mere på. Vejledningsfeltet og HR-området blander dermed kortene på ny, og karrierelæring bliver et tilbagevendende tema i uddannelses- og arbejdslivet. Måske det ligefrem rykker ved grænserne for vejledning?

 

Big data og SMV’er

Dagen er fuld af oplæg, forskning og måling. Danmarks Evalueringsinstitut bevæger sig ude i målingens svære kunst og forsøger at fange karrierebevidstheden hos studerende. Måling på henholdsvis 2. og 6. semester viser en stigning af karrierebevidsthed.  

 

Hanne Shapiro fra Teknologisk Institut beretter om mødet mellem nyuddannede kandidater og SMV’er. Med rammende og humoristiske citater viser hun det store potentiale for mødet mellem to verdener. Fx historien om den nyuddannede kommunikationsmedarbejder, der kom til at sende et for stort reklamebrev til sin målgruppe, som så selv måtte hente det på posthuset. Ja, det blev til en stejl læringskurve.

 


 ”Kan du forstå og have respekt for det sprog, der tales i SMV’er, og kan du omsætte teori til praksis og dermed løse deres opgaver, så er du godt på vej til en karriere i en SMV,” er Shapiros budskab. Sproglige kompetencer, projektstyring og det at kunne arbejde med big data (fx markedsføring på baggrund af datamateriale om kunder, købsadfærd m.v.) er nogle af de kompetencer, der virkelig tæller. Kobling mellem teori og redskabsfag og at kunne arbejde under tidspres er nogle af de ting, der mangler. Og så er fag som innovation for generelle, er virksomhedernes opfattelse.


Samlet set konkluderer Shapiro, at SMV’ere er totalt fraværende på tværs af alle studier. Og hvad kan vi så gøre for at udnytte potentialet? Studievejledning tidligt i BA-studiet er et bud, SMV-cases i undervisningen er et andet. Og måske man skal indstille sig på at blive den første akademiker i en virksomhed, for der bliver flere og flere akademikere, så der er behov for disse nye akademiske græsgange. Virksomhederne vil i øvrigt gerne samarbejdet, er budskabet både fra Shapiro og formanden for Vækst og Erhvervsrådet fra Region Hovedstaden, der tidligere på dagen talte om ”at forsyne virksomhederne med de rette kompetencer.”

 

Lej en studerende og andre vilde idéer

Dagens sidste oplæg kommer fra en sprudlende og energisk Ricki Nielsen, der er specialist i personlig branding og motivator for jobsøgende og dimittender. 

 

 

”Tænk på tre chefer, tre kollegaer, tre venner. Skriv navnene på dem op. Ring dem op, en efter en. Spørg dem, om de ved, hvad du laver? Det skal du kunne fortælle dem på et minut!” Sådanne små øvelser får vi lov at prøve på egen krop.

 

 

Grin og historier fra det virkelige liv får plads i Rickis meget inspirerende oplæg. Fx om dengang det tog 1,5 time for ham at få ti ph.d.-studerende til indbyrdes at forstå, hvad deres ph.d. handlede om. ”Det er bare for lang tid,” konkluderer Ricki og fortsætter sit næsten standup-agtige oplæg. Han kommer med gode idéer. Fx at ”leje en studerende for en dag” – et koncept, som han næsten ikke kan forstå, ikke findes endnu. Det er deleøkonomi-tanken, han henviser til. Som når man lejer en privat bil, når ejeren ikke bruger den, eller bytter lejlighed. ”I England,” siger Ricki, ”taler de om det her hver dag, alle politikere”.
 

”Den hastighed, som deleøkonomien vokser med, svarer til, at man under normale omstændigheder går 8-9 meter, når man tager 8-9 skridt, men med deleøkonomiens hastighed når man i stedet 36 gange rundt om jorden!” Som tilhører føler jeg mig lettere svimmel ved tanken om den udvikling, vi måske står over for.
 

Dagens program har været tætpakket, spændende og relevant i en vejledningskontekst. Det er et bredt felt, vi har med at gøre – fra vejledningsteoretiske projekter til fysiske møder mellem virksomheder og studerende og tvisten om alumners rolle i karriereindsatsen.
 

”Og hvad virker så?,” spørger Signe V. Riis, der har været projektleder for ’Viden, der virker’. ”Ja, vi vil lade det være op til jer, om der skal udråbstegn eller spørgsmålstegn efter titlen.”  Fra tilskuerpladserne vidner konferencen under alle omstændigheder om viden, der bruges, ændres, afprøves og formidles – og om kompetente folk, der er med til at udvikle og sætte vejledning og karriere højt på dagsordenen.  


 


Tekst og billeder: Ida Andrén Hagmayer, redaktionsassistent, Schultz Job og Uddannelse 

 

Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
24-06-2015

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.