En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Turen til fremtiden - Efterskolernes vejlederkonference 2015
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Konference i Vejle 14. og 15. september 2015
Person:
Billede:
Ida_VejlederForum_1
Navn:
Ida Andrén Hagmayer
Titel:
Redaktionsassistent
Arbejdssted:
Schultz
Fotoreportage:
Lang tekst:
 

"Kun ét afbud. Er det ikke imponerende?" Lis Brock-Jørgensen, vejledningskonsulent fra Efterskoleforeningen, glædede sig over tilslutningen til årets udsolgte konference, hvor mere end 300 vejledere fra landets efterskoler mødtes til oplæg, workshops og inspiration om vejledning.  
  

Alle veje fører til fremtiden - hvilken vej vælger du?
Det er toget til fremtiden, vi tager i år, og på vejen føres vi gennem psykologiske, ledelsesmæssige og strategiske overvejelser om vejledning. Lis bød os med på en farvestrålende rejse!


 


Til smukke toner af 300 sangvante stemmer kom jeg i tanker om morgenens taxatur til Vingstedcentret, hvor taxachaufføren begejstret talte om de bedste penge, han nogensinde havde givet ud på sine børn - nemlig efterskole. Den ene søn blev minsandten valgt til bedste kammerat', berettede han fuld af stolthed over de nu voksne børn.
 

 
 

Tilbage til virkeligheden
Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, sagde, at vi skal være glade for al den opmærksomhed, den nye skolereform får. Den er konstant i søgelyset, og det betyder opmærksomhed fra politikerne og meningsdannerne. Jo mere efterskoler, det lokale samfund og virksomheder evner at samarbejde, jo stærkere står alle. Efterskolerne skaber stærke og robuste samfundsborgere - med udsyn, var Troels' budskab.
 

Her kommer et udpluk af indtryk fra dagene. Kom med på rejsen.


Den vitaliserende samtale
Jan Tønnesvang, professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, fortalte om den vitaliserende samtale og vitaliseringskompasset. Man kunne sige, at det handler om at lære at være menneske i eget liv. Vitaliseringskompasset viser fire grundlæggende behov, vi alle har. Vejledte vurderer selv, hvor god han eller hun er til:

  • At mestre sine opgaver
  • At høre til
  • At se mening
  • At være den man er

Målet er ikke, at vejledte skal forandre sig i samtalen – det handler om at tale, om hvordan vejledte har det – og dermed sætte en refleksion i gang. De fire dimensioner giver vejleder og vejledte indgangsvinkler til at tale om livet.
 


 Spørgsmålstyper, der tilpasses den konkrete kontekst, kunne være:

  • Hvordan oplever jeg mig selv i mit liv?
  • Hvordan har jeg det med det?
  • Hvad er fordele og ulemper ved fx hashrygning?

I kan være sikre på, at de unge ikke er blevet spurgt, hvad fordelene ved hashrygning er, sagde Jan, og slog fast, at hashrygning selvfølgelig ikke finder sted på efterskoler. Men hvis nu, sagde han med et glimt i øjet, man alligevel røg ind i en ung med den slags udfordringer…
 

FoMO, second screen og andre nye ord
De unge har ingen grænser. Det hele flyder sammen, og de er hele tiden frontstage, fortalte Elsebeth Nygaard. De er den digitalt indfødte generation, som Søren Schultz Hansen kalder dem. Elsebeth er vejlednings- og redaktionel koordinator i e-vejledningen og Uddannelsesguiden. Facebook, Youtube og Snapchat foregår samtidig med, at man laver noget andet, sagde Elsebeth. Man kalder fænomenet Second Screen, fx når man tweeter om en TV-serie samtidig med, at man ser den. 
 

Virtuelle fællesskaber er en naturlig ting for de unge – derfor bør vejledningen også være virtuel, ifølge Elsebeth.
 
Elsebeth havde mange ord og begreber med til os. Fx FoMO (Fear of Missing Out) – angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt), som gør, at vi hele tiden lige tjekker mobilen eller mailen. Det er strømninger i tiden.
 

De unge er GPS generationen, men de har glemt målet lidt. Vi (politikerne og vejlederne) vil gerne snakke hele perspektivet med dem, men de unge tænker frem til lnæste lyskryds.
 

Elsebeths konkrete råd om brug af sociale medier, fx Facebook, var:

  • Overvej ressourcer og besvarelsestid nøje. Tænk på Ramasjangsiden på TV – sæt et ”vi har lukket skilt” på, når vejledningen ikke kan finde sted på de sociale medier
  • Inddrag gerne gamle elever i vejledningen
  • Accépter afkaldet på monopol på vejledning. De unge kender dog heldigvis spillereglerne for god digital opførsel.

     

Vejledning og ledelse
Hvis jeg ikke kan se, hvad I laver, og hvorfor I laver det – så kan jeg som leder simpelthen ikke se jer, sagde Bo Thorup, forstander på Midtjydsk Efterskole. Vær som vejledere skarpe på begrundelser for, hvorfor I er der. Det gælder både internt og eksternt, mente Bo. 
 

Tænk strategisk og organisatorisk, fx ved at vejledningen kommer ind i årsplanen. Ellers bliver vejledningen usynlig – og det betyder i ledersprog skåret ned, sagde Bo. Bo er på vejledernes side. Men han er også leder. Og det er måske meget godt lige at få indblik i, hvordan sådan en tænker. 

Integreret vejledning
Efterskolernes ansatte har kontakt med eleverne på alle tider af døgnet. Det potentiale kan man udnytte i vejledningen. Efterskolerne kalder det integreret vejledning. Eksempelvis skal alt personale, fra faglærere til pedeller og kantinemedarbejdere, kunne samtale med eleverne om uddannelse på Frijsenborg Efterskole.
 


  
Integreret vejledning kalder på, at I blander jer, opfordrede Trine Hincherly Harck, selvstændig og underviser på diplomuddannelsen i vejledning. Vejledning i dag handler om at skabe forudsætninger for, at den unge kan træffe valg livet igennem. Vi går dermed fra valg til karrierelæring.


Men som vejleder skal man også passe på ikke at grave sin egen grav. Trine opfordrede til, at vejledere svinger taktstokken, kommer ud af ekspertrollen og ind i konsulent- eller koblingsrollen. Men husk at få ledelsen med. Og husk uddannelse som vejleder, mindede hun om. Som Trine citerede en leder for at sige om uddannelse af vejlederen: ”Det løfter os ud af synsningen”.
 

Mobication 
Vi kører forbi store virksomheder på landet med spændende logoer og forkortelse – i byen er det store glasfacader – men hvad sker der på den anden side? Det skal vi vide mere om, lød budskabet fra Anders Ladegaards, Leder af UU-Lillebælt.


Brug Mobication til det. Her kommer 8. klasses elever på besøg på erhvervsskoler og 1-2 virksomheder, hvor de arbejder med konkrete emner, fx geometri, og efterfølgende præsenterer oplevelser og indtryk. Erhvervsskolernes markedsføringsbudget medfinancierer projektet i dets nuværende form. Det virker bare meget, meget bedre, at de unge oplever erhvervsskolerne og virksomhederne i virkeligheden end en plakat ved motorvejsafkørslen, bemærkede Anders tørt. Og husk at lægge vejledningen i halen på dette.
 

Konference som disciplin
Var man efter de mange oplæg nu blevet lidt træt, skal jeg love for at scenen pludselig skiftede. En rigtig event udspandt sig. En eksklusiv verden med clubbingstemning, elektronisk musik og dæmpet lys i skiftende farver åbnede sig for os.


 
 
Hvad var i øvrigt Dj’ens karrierevej? Lå der en seddel om på bordet. Kiggede man lidt nærmere på Mikael Elkjær, alias Spejderrobot, viste det sig, at han havde ganske korte arme, der nåede ned til albuerne. Og i øvrigt var han universitetsuddannet i filosofi. Eller var det den omvendte rækkefølge? Let provokerende (at møde sin egen forbløffelse, ja måske endda fordom) og ganske inspirerende at se det ikke-normale badet i lys og funky stemning, underspillet på en virkelig cool måde hos en succesfuld autodidakt musiker. I min optik ramte dette finurlige aspekt ved eventen fuldstændig plet – for har vi ikke alle sammen særlige potentialer og rummer mere end en fortælling? Og er det ikke netop det, efterskoler kan være med til, at unge forstår og lever ud? Og i særdeleshed – er det ikke netop potentialer, livsfortællinger og mangfoldighed, vi som vejledere inspireres af og inspirerer til?  
 


 

Som en ekstra lille finesse fik alle vejledere lov at tage deres stol med hjem til fri leg på efterskolen.

Hvad sker der når vejledningen selv flytter sig?
Christian Lystbæk, lektor på Aarhus Universitet talte om terminologiens trængsel: Rådgivning, vejledning – kært barn har mange navne, når vi taler vejledning og kollegial sparring, som er Christians forskningsområder.  


Og så begyndte vi at tale engelsk om det, sukkede Christian. Coaching, mentoring. Det blev det jo ikke ligefrem bedre af. Salen grinede, han var en underholdende taler. Christian fortalte videre om den vejledte i et historisk perspektiv. 
 

Nu er den vejledningssøgende blevet til den lærende, der søger vej – reflekterende. Men hvorfor er refleksion egentlig godt?, spurgte Christian og mindede os om ikke kun at tænke proces i en vejledningssamtale, men også indhold.  
 

 


Gruppen Heartbeat underholdte.
 

Inspiration fra psykologiens verden
Grethe Lindbjerg Sørensen fortalte om forskellige dele i hjernen og hvordan disse taler sammen. At sætte refleksioner i gang og få unge til at træffe kvalificerede valg er ofte et mål med vejledningen. Men Grethe satte spørgsmålstegn ved netop unges evne til at kunne det.


 
 

Børn og unge fra ca. 7 – 14 år lever delvist i en fantasiverden, sagde Grethe. Først herefter kommer virkeligheden gradvist ind, og frontallappen formår at sammenholde fornuft og følelse omkring 21 år. Omkring 40 år sker der igen et ryk, og først når man er 70, er denne evne til at kunne sammenholde fornuft og følelse så veludviklet, at man forstår og kan overskue meget komplekse forhold.

 


 
Der er således håb om generel udvikling for de fleste af os. Men det udfordrer et såkaldt kvalificeret valg for 16 årige, der fysiologisk set har svært ved at forudse konsekvenser af handlinger – fx et uddannelsesvalg. Og det er derfor netop det, vejledere skal hjælpe de unge med.

 

Stil spørgsmål, så de unge bliver klogere på egne følelser og tanker om uddannelsesvalget, sagde Grethe. Og så kan du være sikker på, at der er noget på spil, hvis en ung bliver ved med at kredse om et emne, også selvom det ikke virker relevant for et uddannelsesvalg. 
 

Læs mere om Grethes inspiration og litteraturforslag her

 

 

 

På melodien ”Er du dus med himlens fugle” løftede sangstemmerne sig en sidste gang til fællessang, digtet til lejligheden, om vejledningens glæder og udfordringer. Vi var nået til endestationen for fremtidsrejsen. En rejse med farver, fest og fremtidsminder.


Vi ses til næste år. Hvilke eksotiske rejsemål venter mon?


 


 

Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
30-09-2015

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.