En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Vejledning i et dannelsesperspektiv – UU Danmarks årskonference
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Konference i Børkop, 4.-5. april 2017 
Person:
Billede:
MMC portraet-001
Navn:
Mette Marie Callesen
Titel:
Chefredaktør
Arbejdssted:
Vejlederforum
Fotoreportage:
Lang tekst:

(An)spændte var vi vel alle, da Stefan Hermann indtog scenen som den første og måske vigtigste taler på UU Danmarks dannede dage i Kellers Park. Ledere, vejledere og andre interessenter var mødt talstærkt op for at høre om dannelse, karrierelæring og vejledningens rolle i en vild vejledningstid.
 

Stefan Hermann er ikke hr. hvem som helst. En ting er, at han er rektor på Metropol og altid garant for klar kommunikation, som gerne bringer ham i pressen. Noget andet og i denne kontekst vigtigere er, at han har stået i spidsen for regeringens ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Og en af anbefalingerne er rent faktisk at nedlægge Ungdommens Uddannelsesvejledning.
 

Ikke desto mindre forsikrede den altid konstruktive formand for UU Danmark Mark Jensen ham – og os – om, at han var blandt venner. En bemærkning, som Stefan Hermann kvitterede for med at citere Svend Auken: ”Hvad skal man med fjender, når man har den slags venner?” Det skal siges, at det var med et glimt i øjet, men så var vi ligesom i gang.
 

De tre fordringer
Selv om formanden for ekspertudvalget udmærket var klar over, at alle ventede på hans udlægning af anbefalingerne, lagde han ud med at tale om de såkaldte fordringer eller betingelser, som han mener, betyder noget, når vi tænker dannelse og uddannelse.
 

En af dem er den stærke erhvervsorientering med fokus på relevans, på tempo, på performance. Vi taler om konkurrencestaten. En anden fordring er, at en anden stat, nemlig velfærdsstaten, på ny er rykket ind i uddannelsessystemet. Det er fx lykkedes, at få bekæmpelse af social arv ind i folkeskolereformen. Den tredje og sidste fordring er demokratiet. Der står antiradikalisering alle vegne, demokratiet er blevet en bastion, vi skal forsvare. Tre fordringer, tre former for pres, som har påvirket anbefalingerne til regeringen.
 

Hvor er arbejdsbegrebet?
Det næste på Stefan Hermanns agenda var at efterlyse et arbejdsbegreb. For i ”gamle dage” havde selv de mest sårbare unge set deres mor og far arbejde. De havde set deres mødre lave mad og sy lapper på bukserne. De havde set deres fædre få beskidte hænder. De unge havde fået et arbejdsbegreb med hjemmefra. I dag har vi børn, der aldrig har set deres forældre lave noget som helst. Glemt er fundamentale ting for demokratisk deltagelse: gode arbejdsvaner, grundighed, at kunne udføre rutineprægede opgaver, udsættelse af behov og at kunne lytte. Det pligtunivers, der eksisterede helt frem til opgøret med den sorte skole, er forsvundet. Derfor begynder man nu at hylde karakteregenskaber, mener Stefan Hermann.

stefan_hermann3
 

Det er en stor opgave at turde at ville noget med nogen, men det er ifølge Stefan Hermann afgørende for stærk dannelse. Vi skal revurdere betydningen af arbejde. Arbejde handler ikke bare om at aflaste de offentlige statskasser eller om at levere arbejdskraft. Det handler faktisk ligefrem om at forædle mennesker. De skal opleve, at det betyder noget, om de kommer mandag morgen. Det handler om meget mere end konkurrencestat.

En samlende kraft
Men udfordringerne er voldsomme. Ni ud af ti kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Og evnen til at deltage i et demokrati er langt ringere uden uddannelse. Denne gruppe af unge er vanvittig bred med vidt forskellige behov. Nogen har brug for massive indsatser, andre har ikke.
 

I alt for lang tid er der lavet restpolitik for restgruppen, og ifølge formanden for ekspertgruppen mangler der i den grad en samlende politisk indsats på området.
 

Og nu blev Stefan Hermann mere konkret. For hvor er UU så i alt dette? Med vejledningsreformen i 2004 kom der 28 vejledningsordninger. Det er der ikke meget samlende over, ligesom der mangler et klart ansvar i overgangene. Så hvad skal der ske? Ekspertgruppen anbefaler:

  • Ny målsætning: 95 % målsætningen erstattes med 100 %, som rummer alle unge.
  • En kommunal ungeindsats: Alle de forskellige vejledningsordninger skal organiseres i én samlet kommunal ungeindsats – med én ledelse.
  • Ny forberedende uddannelse: Der skal skabes en ny, selvstændig institutionsform med en enstrenget styrings- og finansieringsmodel og et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne. Der skal være frit optag for målgruppen, men optag forudsætter målgruppevurdering eller visitering.
  • Kapacitetsopbygning og opfølgning: Medarbejderne er den egentlige ressource. Der skal opbygges stabile rammer, og en samlet faglig udvikling skal styrkes. Implementeringen skal understøttes på alle niveauer.

Stefan Hermann erklærede overbevisende, at vejledningen stadig skal spille en hovedrolle men med en klar opfordring til at tænke arbejdsbegrebet ind i vejledningspraksis – og i vejledningens etiske retningslinjer. Han understregede også, at der virkelig er brug for en håndsrækning i opbygningsfasen med den finansiering, det kræver. Formanden erkendte, at anbefalingerne, kommunernes forskellighed taget i betragtning, kræver en lille kommunalreform.
 

Det lød jo umiddelbart meget godt alt sammen. Alligevel stillede Stefan Hermann sig til sidst til rådighed for ”cirkelspark”. Han var stadig ikke helt overbevist om, at han var blandt venner. Men det var han tilsyneladende, for med undtagelse af et par bekymrede ytringer var der kun ros til anbefalingerne både fra salen og fra Mark Jensen. En tilsyneladende lidt overrasket Stefan Hermann takkede for UU’s modne reaktioner.
 

Fra Vejledningskontoret til design-metoder
Havde man håbet, at vejledningskontoret i Undervisningsministeriets efterfølgende oplæg om vejledningens fremtid og den politiske proces, kastede mere lys over, hvordan det hele så rent faktisk kommer til at se ud, blev man skuffet. Som Stefan Hermann kunne en loyal Lisbeth Bang Thorsen beroligende fortælle, at vejledningen ikke skal nedlægges, men skal spille en rolle. Og at praksisfaglighed skal spille en større rolle i Uddannelsesparathedsvurderingen. 
 
Tanket op og ladet op af kellersk frokost i solens stråler var det tid til karrierelæring på egen krop. Men først skulle vi undervises i design-metoder af Trine Engelbrecht Jensen fra Designskolen i Kolding. Vi lærte, hvordan vi skal finde problemer, der er værd at løse og løsninger, der er værd at finde. Pointer, der skulle forberede os på konferencens workshop, der blev fasciliteret af UU Lillebælt. I en tid, hvor UU formodentlig snart skal til at redefinere sig selv og finde ud af, hvad de reelle problemer er, hvorfor de er et problem, hvem det er et problem for, og hvordan de skal løses, gav det glimrende mening.

trine_6
 

Fra valg til læring
Randi Boelskifte Skovhus, ph.d- studerende og lektor på VIA, havde fornøjelsen af at være den sidste taler på dag et. Det tog hun med knusende ro og præsenterede grundigt sine analyser af vejledning i udskolingen med fokus på unges mening og deltagelse.
 

Randi følger to 9. klasser i hver sit UU-center i over et år. Hun følger dem i undervisningen, i vejledningsaktiviteter, i pauserne og til Skills. Hun følger vejlederne i deres arbejde, og hun følger møder mellem parter, der arbejder sammen om de unge.
 

En afgørende pointe i Randis forskning er, at en fremherskende valgdiskurs kan gøre det svært for de unge at høre andre begrundelser for vejledningsaktiviteter end selve valget. De unge er glade for aktiviteter, der kan hjælpe dem med at træffe et valg, men så snart valget er truffet, mister de interessen.
 

Er det overraskende, tænkte jeg ved mig selv. Jeg ville jo heller ikke fortsætte med at gå på date, hvis jeg havde fået en kæreste. Heldigvis stillede jeg ikke spørgsmålet, men koncentrerede mig om at lytte. For når Randi opfordrede til at skrue ned for det voldsomme valgfokus, handler det om at understøtte nysgerrighed, refleksion og interesse for at få nye erfaringer med karriere – også efter et valg af ungdomsuddannelse er truffet. Så de unge opdager mere om sig selv og livet. Jeg begyndte at forstå.
 

Derfor foreslog Randi også et perspektivskifte fra valg til læring.
 

Uddannelse er et middel
En anden ph.d.-studerende, nemlig Tilde Mette Juul fra CEFU, fortalte os om unges motivation for uddannelse på dag to. Og i forlængelse af Randis pointer er det ikke læring, der motiverer. Tidligere stod den demokratiske dannelse stærkt, det gør den ikke mere. Den nytteorientering, som Stefan Hermann også var inde på, dominerer. Uddannelse ses som vejen til job, uddannelse er et middel og ikke længere et mål i sig selv. Problemet er bare, at det ødelægger den grundlæggende glæde ved at uddanne sig.

Tilde Mette
 

De unge bliver meget bange for at spilde tiden. Ganske som vi så det med unge, der ikke gider deltage i vejledningsaktiviteter, når de har truffet valg, tænkte jeg ved mig selv. Skrækken gør også, at de foretager strategiske uddannelsesvalg, der ikke handler om lyst, men om hvordan de kan score gode karakterer. Undersøgelser viser, at unge egentlig gerne vil involveres og dyrke eksperimenterende undervisning, men de har ikke tid. Snittet har alt for stor betydning for deres ry og rygte, som en af de unge udtrykker det i de citater, som Tilde Mette delte med os.
 

Stå sikkert i det usikre
”Det handler om at stå sikkert i det usikre.” Endnu en kvinde var kommet på banen. Det var Berit Anne Larsen, som er formidlingschef på Statens Museum for Kunst (SMK). Hun skulle formidle, hvordan SMK som dannelsesinstitution skal byde på og forstå dannelse.
 

Og formidle det kunne hun. Stærk, sympatisk og netop sikker så hun ud, så vi troede faktisk på, at hun kunne stå sikkert i det usikre. Berit Anne gav os et eksempel. Når to kvinder fx skræller løg i en kunstvideo, spørger vi som publikum: Hvad fanden skal vi bruge det til? Hvad helvede er det her? Men den slags spørgsmål hyler ikke formidlingschefen ud af det. Nej, for det er det, der er meningen med kunst. Vi skal spørge hvorfor. Dannelse handler om menneskets søgen efter mening. Og som dannelsesinstitution handler det derfor om at finde balancen, hvor vi gør omgivelserne trygge og sikre, så kunsten ikke blæser os omkuld, så vi ikke bare afviser kunsten og de to kvinder, der skræller løg. Så vi kan stå sikkert i det usikre.
 

Demokrati og dannelse handler om at kvalificere sig til at træde ind i et fællesskab. Og at tænke kritisk. At turde at spørge ind til det fællesskab, man træder ind i. Derfor skal vi belønne at turde at tænke imod gældende strukturer.
 

Vi skal insistere på langsommelighed
Hvorfor skal jeg betale skat til et museum? Sælg bare Skuespilhuset, hvad bruger vi det til? Sådan spørger vi ofte som forbrugere. Og sådan spørger politikerne. Som museum skal vi hele tiden vise vores værd, vores nytteeffekt, forklarede formidlingschefen. Men hvis man synes, at uddannelse og dannelse er dyrt, så prøv at betale for ignorance, tilføjede hun.
 

Som modvægt til nytteeffekten fokuserer dannelse på det, der ikke nødvendigvis kaster noget af sig nu og her. Som dannelsesinstitution skal vi insistere på langsommelighed, opfordrede Berit Anne Larsen, og på den dialog, der kan tage sit afsæt i vidt forskellige positioner. Så vi bliver nødt til at dvæle ved en undren.
 

Vejledere skal også kunne stå stærkt i at tage samtaler et helt andet sted hen, end man forventer. Og tage den tid, det tager. Uddannelse handler om så meget andet og mere end at komme i mål.
 

Tabet af kontrol og respekt
Tilde Mette Juul fra CEFU havde talt om ry og rygte. Berit Anne Larsen fra SMK havde talt om at stå sikkert i det usikre. Begge dele fyldte på hver sin måde i det sidste og afsluttende oplæg ved aktivistisk feminist Emma Holten. For netop ry og rygte fylder alt hos de unge, og de har så svært ved at stå sikkert i det usikre.

Det gjorde Emma Holten selv til gengæld. Stærkt, skarpt og rørende. Men sådan har det ikke altid været. For Emma har været lige så usikker som mange af de unge, hun fortalte os om. Og oveni det blev hun udsat for hævnporno som helt ung, og det tog hårdt på hende. Så hårdt, at den unge, stærke kvinde har brugt det til noget. Nemlig til at kæmpe for dem, som oplever ikke at blive respekteret. På tværs af køn, seksualitet, race etc.

Emma Holten
 

Derfor er hun, hvad hun kalder for, aktivistisk feminist, som dækker meget mere end kvindekønnet. Men feminist har hun bestemt ikke altid været. Da Emma Holten gik i gymnasiet, hadede hun feminisme. Jeg har ikke brug for det. Det er ikke synd for mig, jeg er ikke offer, tænkte hun dengang. Som en tynd pige med langt lyst hår, der voksede op med to kunstnerforældre i Kartoffelrækkerne, tog hun for givet, at andre mennesker havde respekt for hende, hvis bare hun viste sit værd.
 

Det billede blev imidlertid udfordret, da Emma Holtens mail blev hacket, og private billeder af hende blev delt på nettet. Endeløse chikanerier startede på Facebook, Instagram etc. og holder formodentlig aldrig helt op. Hun opdagede, at de mennesker, der findes på Nationen, findes i virkeligheden – og det var nyt for mig, fortalte hun. Hun blev ikke længere respekteret for den, hun var. ”Det smertefulde for mig var ikke, at folk så mine bryster, men tabet af kontrol med min identitet – hvad det vil sige at være Emma blev angrebet.”
 

Prisen er høj
Det var Emmas historie som afsætning for et mål, der handler om meget mere end hende selv. For som vejledere skulle vi vide, at de unge i dag er mindst ligeså sårbare, som Emma var for år tilbage. Og når de bliver angrebet på det, som Emma kalder det sociale selv, altså det punkt, hvor ”jeg” mødes med omverdenen, og hvad andre tænker om ”mig”, er det alvorligt for den unge. Så alvorligt, at det udløser en stor mængde af stresshormon, pointerede Emma Holten, der løbende underbyggede hendes pointer med henvisninger til forskning. Følelsen af ikke at blive accepteret udløser stress. Fordi vores behov for at føle, at vi passer ind i gruppen er så stærkt. Stolthed og skam er ekstremt regulerende. Vi slapper af, når gruppen forstår os, og skammen over ikke at passe ind er en meget stærk følelse.
 

Desværre betyder de sociale medier så også, at unge i dag bliver meget mere konforme. Vi skal have en identitet, der passer ind på Facebook. Unge i dag kan ikke eksperimentere og udforske deres forskellighed i ro og fred. Hvis man flasher sin interesse for rollespil, giver det 0 likes, hvis man flasher selv selv som smuk, ung kvinde får man 100 likes. Den sociale straf er så stor, prisen for ikke at passe ind bliver for høj. Så at bryde med normer som ung i dag er meget, meget modigt, understregede feministen.
 

Ingen vil sige, at René Redzepi er en tøs
Mange unge i dag oplever køn som noget, der binder dem fast. Både kvinder og mænd. Emma Holten henviste til den brystreklame, der har hærget på landets busser. Det er jo meningen, at vi skal få det dårligt, når vi ser reklamen. Jeg kender så mange piger, der har fået bryster i konfirmationsgave. Det siger rystende meget om, hvor gerne vi vil passe ind, sagde Emma Holten.
 

I Danmark har vi måske lidt overraskende et af Europas mest kønsopdelte markeder. Så det betyder noget, når vejledere fx kommer til at sige, at dette job er kvinder traditionelt ikke særligt dygtige til. Eller taler om omsorgsjobs. Tror I drenge og mænd, der føler sig bundet af køn, gerne vil have et omsorgsjob? spurgte feministen retorisk.
 

Gudskelov er der også grund til optimisme, fordi vi også har vist, at vi kan gøre traditionelle kvindeopgaver til maskulin praksis, nemlig at lave mad. Ingen vil fx sige, at René Redzepi er en tøs – men det ville de have gjort tidligere. Den måde, vi ”kønner” ting på, er ikke biologisk betinget, så som vejledere har vi også en rolle i at kønne ting på andre måder. De unge i dag er hardcore sat i bås på en måde, der er fjern fra vores egen ungdom. Der er en kæmpe barriere, når de bliver associeret med noget, der relaterer sig til det modsatte køn, så der er en stor vejledningsopgave i at forstyrre kønsstereotypierne og sige, at det kan du sagtens. Ellers går alt for mange unge glip af ting, der er givende og vigtigt. Netop denne sætning fik mig til at tænke på Randis forslag om perspektivskifte fra valg til læring, fordi valgfokus forhindrer os i at lære andre vigtige ting. Det samme foreslog Emma vel, så fokus på køn ikke forhindrer os i læring om os selv og livet.
 

Vi har ikke lige muligheder
Der var andre paralleller. Som Berit Anne Larsen, Tilde Mette Juul og til dels også Stefan Hermann talte Emma Holten imod tidens fokus på konkurrence og var nok den, der trængte allermest igennem. ”Fordi der er ingen konkurrence uden en taber,” som hun sagde. Det er altid vinderne, vi interesserer os for, men vi får det ikke bedre af at blive konfronteret med vinderne, vi får det dårligere. Taberne bliver udstillet og presset som aldrig før. Måden, vi fx taler om fattige mennesker på, nedbryder.
 

Tidligere kunne man kategorisere gode og dårlige hjem ud fra madpakkerne. Nu bliver de også udstillet på de sociale medier, fordi de ikke kan lægge succesbillederne ud af store og fine børnefødselsdage med de rigtige gaver og de rigtige venner. Den konstante konfrontation af ikke at passe ind i gruppen har voldsomme psykiske følger og opleves som skamfuldt. Og det bliver enormt definerende for de unges liv.
 

Vi lyver, når vi siger, at alle har lige muligheder. Så som feministisk uddannelsesvejleder skal vi italesætte over for den sårbare unge, at ”vi ved godt, at det her er ekstra hårdt for dig.” Vi skal erkende, at vi kommer fra forskellige steder. Ifølge Emma Holten sætter det disse unge mere fri. ”At det er svært, er jo ikke det samme som at være en taber.” Aktivistisk feminisme handler om, at vi alle har fortjent at være her, bare fordi vi er til. Altid. Og det er ikke noget, vi kan opnå eller gøre os fortjent til. Punktum.
 

Emma Holten ramte os. Spørgsmål til hende var der ingen af. På en eller anden måde var der ikke så meget at diskutere. Hun havde givet os alle svarene. Hun havde inspireret os, og hun havde bare ret. /
 


 

Fotos: Søren Nørup, UU Danmark
Oplægsholdernes powerpoints på UU Danmarks hjemmeside


 

Er du ikke medlem af Vejlederforum?
Du kan prøve Vejlederforum gratis i en måned. Se, hvad du får - og tilmeld dig.   
 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

(An)spændte var vi vel alle, da Stefan Hermann indtog scenen som den første og måske vigtigste taler på UU Danmarks dannede dage i Kellers Park. Ledere, vejledere og andre interessenter var mødt talstærkt op for at høre om dannelse, karrierelæring og vejledningens rolle i en vild vejledningstid.
 

Stefan Hermann er ikke hr. hvem som helst. En ting er, at han er rektor på Metropol og altid garant for klar kommunikation, som gerne bringer ham i pressen. Noget andet og i denne kontekst vigtigere er, at han har stået i spidsen for regeringens ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Og en af anbefalingerne er rent faktisk at nedlægge Ungdommens Uddannelsesvejledning.
 

Ikke desto mindre forsikrede den altid konstruktive formand for UU Danmark Mark Jensen ham – og os – om, at han var blandt venner. En bemærkning, som Stefan Hermann kvitterede for med at citere Svend Auken: ”Hvad skal man med fjender, når man har den slags venner?” Det skal siges, at det var med et glimt i øjet, men så var vi ligesom i gang.
 

De tre fordringer
Selv om formanden for ekspertudvalget udmærket var klar over, at alle ventede på hans udlægning af anbefalingerne, lagde han ud med at tale om de såkaldte fordringer eller betingelser, som han mener, betyder noget, når vi tænker dannelse og uddannelse.
 

En af dem er den stærke erhvervsorientering med fokus på relevans, på tempo, på performance. Vi taler om konkurrencestaten. En anden fordring er, at en anden stat, nemlig velfærdsstaten, på ny er rykket ind i uddannelsessystemet. Det er fx lykkedes, at få bekæmpelse af social arv ind i folkeskolereformen. Den tredje og sidste fordring er demokratiet. Der står antiradikalisering alle vegne, demokratiet er blevet en bastion, vi skal forsvare. Tre fordringer, tre former for pres, som har påvirket anbefalingerne til regeringen.
 

Hvor er arbejdsbegrebet?
Det næste på Stefan Hermanns agenda var at efterlyse et arbejdsbegreb. For i ”gamle dage” havde selv de mest sårbare unge set deres mor og far arbejde. De havde set deres mødre lave mad og sy lapper på bukserne. De havde set deres fædre få beskidte hænder. De unge havde fået et arbejdsbegreb med hjemmefra. I dag har vi børn, der aldrig har set deres forældre lave noget som helst. Glemt er fundamentale ting for demokratisk deltagelse: gode arbejdsvaner, grundighed, at kunne udføre rutineprægede opgaver, udsættelse af behov og at kunne lytte. Det pligtunivers, der eksisterede helt frem til opgøret med den sorte skole, er forsvundet. Derfor begynder man nu at hylde karakteregenskaber, mener Stefan Hermann.

stefan_hermann3
 

Det er en stor opgave at turde at ville noget med nogen, men det er ifølge Stefan Hermann afgørende for stærk dannelse. Vi skal revurdere betydningen af arbejde. Arbejde handler ikke bare om at aflaste de offentlige statskasser eller om at levere arbejdskraft. Det handler faktisk ligefrem om at forædle mennesker. De skal opleve, at det betyder noget, om de kommer mandag morgen. Det handler om meget mere end konkurrencestat.

En samlende kraft
Men udfordringerne er voldsomme. Ni ud af ti kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Og evnen til at deltage i et demokrati er langt ringere uden uddannelse. Denne gruppe af unge er vanvittig bred med vidt forskellige behov. Nogen har brug for massive indsatser, andre har ikke.
 

I alt for lang tid er der lavet restpolitik for restgruppen, og ifølge formanden for ekspertgruppen mangler der i den grad en samlende politisk indsats på området.
 

Og nu blev Stefan Hermann mere konkret. For hvor er UU så i alt dette? Med vejledningsreformen i 2004 kom der 28 vejledningsordninger. Det er der ikke meget samlende over, ligesom der mangler et klart ansvar i overgangene. Så hvad skal der ske? Ekspertgruppen anbefaler:

  • Ny målsætning: 95 % målsætningen erstattes med 100 %, som rummer alle unge.
  • En kommunal ungeindsats: Alle de forskellige vejledningsordninger skal organiseres i én samlet kommunal ungeindsats – med én ledelse.
  • Ny forberedende uddannelse: Der skal skabes en ny, selvstændig institutionsform med en enstrenget styrings- og finansieringsmodel og et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne. Der skal være frit optag for målgruppen, men optag forudsætter målgruppevurdering eller visitering.
  • Kapacitetsopbygning og opfølgning: Medarbejderne er den egentlige ressource. Der skal opbygges stabile rammer, og en samlet faglig udvikling skal styrkes. Implementeringen skal understøttes på alle niveauer.

Stefan Hermann erklærede overbevisende, at vejledningen stadig skal spille en hovedrolle men med en klar opfordring til at tænke arbejdsbegrebet ind i vejledningspraksis – og i vejledningens etiske retningslinjer. Han understregede også, at der virkelig er brug for en håndsrækning i opbygningsfasen med den finansiering, det kræver. Formanden erkendte, at anbefalingerne, kommunernes forskellighed taget i betragtning, kræver en lille kommunalreform.
 

Det lød jo umiddelbart meget godt alt sammen. Alligevel stillede Stefan Hermann sig til sidst til rådighed for ”cirkelspark”. Han var stadig ikke helt overbevist om, at han var blandt venner. Men det var han tilsyneladende, for med undtagelse af et par bekymrede ytringer var der kun ros til anbefalingerne både fra salen og fra Mark Jensen. En tilsyneladende lidt overrasket Stefan Hermann takkede for UU’s modne reaktioner.
 

Fra Vejledningskontoret til design-metoder
Havde man håbet, at vejledningskontoret i Undervisningsministeriets efterfølgende oplæg om vejledningens fremtid og den politiske proces, kastede mere lys over, hvordan det hele så rent faktisk kommer til at se ud, blev man skuffet. Som Stefan Hermann kunne en loyal Lisbeth Bang Thorsen beroligende fortælle, at vejledningen ikke skal nedlægges, men skal spille en rolle. Og at praksisfaglighed skal spille en større rolle i Uddannelsesparathedsvurderingen. 
 
Tanket op og ladet op af kellersk frokost i solens stråler var det tid til karrierelæring på egen krop. Men først skulle vi undervises i design-metoder af Trine Engelbrecht Jensen fra Designskolen i Kolding. Vi lærte, hvordan vi skal finde problemer, der er værd at løse og løsninger, der er værd at finde. Pointer, der skulle forberede os på konferencens workshop, der blev fasciliteret af UU Lillebælt. I en tid, hvor UU formodentlig snart skal til at redefinere sig selv og finde ud af, hvad de reelle problemer er, hvorfor de er et problem, hvem det er et problem for, og hvordan de skal løses, gav det glimrende mening.

trine_6
 

Fra valg til læring
Randi Boelskifte Skovhus, ph.d- studerende og lektor på VIA, havde fornøjelsen af at være den sidste taler på dag et. Det tog hun med knusende ro og præsenterede grundigt sine analyser af vejledning i udskolingen med fokus på unges mening og deltagelse.
 

Randi følger to 9. klasser i hver sit UU-center i over et år. Hun følger dem i undervisningen, i vejledningsaktiviteter, i pauserne og til Skills. Hun følger vejlederne i deres arbejde, og hun følger møder mellem parter, der arbejder sammen om de unge.
 

En afgørende pointe i Randis forskning er, at en fremherskende valgdiskurs kan gøre det svært for de unge at høre andre begrundelser for vejledningsaktiviteter end selve valget. De unge er glade for aktiviteter, der kan hjælpe dem med at træffe et valg, men så snart valget er truffet, mister de interessen.
 

Er det overraskende, tænkte jeg ved mig selv. Jeg ville jo heller ikke fortsætte med at gå på date, hvis jeg havde fået en kæreste. Heldigvis stillede jeg ikke spørgsmålet, men koncentrerede mig om at lytte. For når Randi opfordrede til at skrue ned for det voldsomme valgfokus, handler det om at understøtte nysgerrighed, refleksion og interesse for at få nye erfaringer med karriere – også efter et valg af ungdomsuddannelse er truffet. Så de unge opdager mere om sig selv og livet. Jeg begyndte at forstå.
 

Derfor foreslog Randi også et perspektivskifte fra valg til læring.
 

Uddannelse er et middel
En anden ph.d.-studerende, nemlig Tilde Mette Juul fra CEFU, fortalte os om unges motivation for uddannelse på dag to. Og i forlængelse af Randis pointer er det ikke læring, der motiverer. Tidligere stod den demokratiske dannelse stærkt, det gør den ikke mere. Den nytteorientering, som Stefan Hermann også var inde på, dominerer. Uddannelse ses som vejen til job, uddannelse er et middel og ikke længere et mål i sig selv. Problemet er bare, at det ødelægger den grundlæggende glæde ved at uddanne sig.

Tilde Mette
 

De unge bliver meget bange for at spilde tiden. Ganske som vi så det med unge, der ikke gider deltage i vejledningsaktiviteter, når de har truffet valg, tænkte jeg ved mig selv. Skrækken gør også, at de foretager strategiske uddannelsesvalg, der ikke handler om lyst, men om hvordan de kan score gode karakterer. Undersøgelser viser, at unge egentlig gerne vil involveres og dyrke eksperimenterende undervisning, men de har ikke tid. Snittet har alt for stor betydning for deres ry og rygte, som en af de unge udtrykker det i de citater, som Tilde Mette delte med os.
 

Stå sikkert i det usikre
”Det handler om at stå sikkert i det usikre.” Endnu en kvinde var kommet på banen. Det var Berit Anne Larsen, som er formidlingschef på Statens Museum for Kunst (SMK). Hun skulle formidle, hvordan SMK som dannelsesinstitution skal byde på og forstå dannelse.
 

Og formidle det kunne hun. Stærk, sympatisk og netop sikker så hun ud, så vi troede faktisk på, at hun kunne stå sikkert i det usikre. Berit Anne gav os et eksempel. Når to kvinder fx skræller løg i en kunstvideo, spørger vi som publikum: Hvad fanden skal vi bruge det til? Hvad helvede er det her? Men den slags spørgsmål hyler ikke formidlingschefen ud af det. Nej, for det er det, der er meningen med kunst. Vi skal spørge hvorfor. Dannelse handler om menneskets søgen efter mening. Og som dannelsesinstitution handler det derfor om at finde balancen, hvor vi gør omgivelserne trygge og sikre, så kunsten ikke blæser os omkuld, så vi ikke bare afviser kunsten og de to kvinder, der skræller løg. Så vi kan stå sikkert i det usikre.
 

Demokrati og dannelse handler om at kvalificere sig til at træde ind i et fællesskab. Og at tænke kritisk. At turde at spørge ind til det fællesskab, man træder ind i. Derfor skal vi belønne at turde at tænke imod gældende strukturer.
 

Vi skal insistere på langsommelighed
Hvorfor skal jeg betale skat til et museum? Sælg bare Skuespilhuset, hvad bruger vi det til? Sådan spørger vi ofte som forbrugere. Og sådan spørger politikerne. Som museum skal vi hele tiden vise vores værd, vores nytteeffekt, forklarede formidlingschefen. Men hvis man synes, at uddannelse og dannelse er dyrt, så prøv at betale for ignorance, tilføjede hun.
 

Som modvægt til nytteeffekten fokuserer dannelse på det, der ikke nødvendigvis kaster noget af sig nu og her. Som dannelsesinstitution skal vi insistere på langsommelighed, opfordrede Berit Anne Larsen, og på den dialog, der kan tage sit afsæt i vidt forskellige positioner. Så vi bliver nødt til at dvæle ved en undren.
 

Vejledere skal også kunne stå stærkt i at tage samtaler et helt andet sted hen, end man forventer. Og tage den tid, det tager. Uddannelse handler om så meget andet og mere end at komme i mål.
 

Tabet af kontrol og respekt
Tilde Mette Juul fra CEFU havde talt om ry og rygte. Berit Anne Larsen fra SMK havde talt om at stå sikkert i det usikre. Begge dele fyldte på hver sin måde i det sidste og afsluttende oplæg ved aktivistisk feminist Emma Holten. For netop ry og rygte fylder alt hos de unge, og de har så svært ved at stå sikkert i det usikre.

Det gjorde Emma Holten selv til gengæld. Stærkt, skarpt og rørende. Men sådan har det ikke altid været. For Emma har været lige så usikker som mange af de unge, hun fortalte os om. Og oveni det blev hun udsat for hævnporno som helt ung, og det tog hårdt på hende. Så hårdt, at den unge, stærke kvinde har brugt det til noget. Nemlig til at kæmpe for dem, som oplever ikke at blive respekteret. På tværs af køn, seksualitet, race etc.

Emma Holten
 

Derfor er hun, hvad hun kalder for, aktivistisk feminist, som dækker meget mere end kvindekønnet. Men feminist har hun bestemt ikke altid været. Da Emma Holten gik i gymnasiet, hadede hun feminisme. Jeg har ikke brug for det. Det er ikke synd for mig, jeg er ikke offer, tænkte hun dengang. Som en tynd pige med langt lyst hår, der voksede op med to kunstnerforældre i Kartoffelrækkerne, tog hun for givet, at andre mennesker havde respekt for hende, hvis bare hun viste sit værd.
 

Det billede blev imidlertid udfordret, da Emma Holtens mail blev hacket, og private billeder af hende blev delt på nettet. Endeløse chikanerier startede på Facebook, Instagram etc. og holder formodentlig aldrig helt op. Hun opdagede, at de mennesker, der findes på Nationen, findes i virkeligheden – og det var nyt for mig, fortalte hun. Hun blev ikke længere respekteret for den, hun var. ”Det smertefulde for mig var ikke, at folk så mine bryster, men tabet af kontrol med min identitet – hvad det vil sige at være Emma blev angrebet.”
 

Prisen er høj
Det var Emmas historie som afsætning for et mål, der handler om meget mere end hende selv. For som vejledere skulle vi vide, at de unge i dag er mindst ligeså sårbare, som Emma var for år tilbage. Og når de bliver angrebet på det, som Emma kalder det sociale selv, altså det punkt, hvor ”jeg” mødes med omverdenen, og hvad andre tænker om ”mig”, er det alvorligt for den unge. Så alvorligt, at det udløser en stor mængde af stresshormon, pointerede Emma Holten, der løbende underbyggede hendes pointer med henvisninger til forskning. Følelsen af ikke at blive accepteret udløser stress. Fordi vores behov for at føle, at vi passer ind i gruppen er så stærkt. Stolthed og skam er ekstremt regulerende. Vi slapper af, når gruppen forstår os, og skammen over ikke at passe ind er en meget stærk følelse.
 

Desværre betyder de sociale medier så også, at unge i dag bliver meget mere konforme. Vi skal have en identitet, der passer ind på Facebook. Unge i dag kan ikke eksperimentere og udforske deres forskellighed i ro og fred. Hvis man flasher sin interesse for rollespil, giver det 0 likes, hvis man flasher selv selv som smuk, ung kvinde får man 100 likes. Den sociale straf er så stor, prisen for ikke at passe ind bliver for høj. Så at bryde med normer som ung i dag er meget, meget modigt, understregede feministen.
 

Ingen vil sige, at René Redzepi er en tøs
Mange unge i dag oplever køn som noget, der binder dem fast. Både kvinder og mænd. Emma Holten henviste til den brystreklame, der har hærget på landets busser. Det er jo meningen, at vi skal få det dårligt, når vi ser reklamen. Jeg kender så mange piger, der har fået bryster i konfirmationsgave. Det siger rystende meget om, hvor gerne vi vil passe ind, sagde Emma Holten.
 

I Danmark har vi måske lidt overraskende et af Europas mest kønsopdelte markeder. Så det betyder noget, når vejledere fx kommer til at sige, at dette job er kvinder traditionelt ikke særligt dygtige til. Eller taler om omsorgsjobs. Tror I drenge og mænd, der føler sig bundet af køn, gerne vil have et omsorgsjob? spurgte feministen retorisk.
 

Gudskelov er der også grund til optimisme, fordi vi også har vist, at vi kan gøre traditionelle kvindeopgaver til maskulin praksis, nemlig at lave mad. Ingen vil fx sige, at René Redzepi er en tøs – men det ville de have gjort tidligere. Den måde, vi ”kønner” ting på, er ikke biologisk betinget, så som vejledere har vi også en rolle i at kønne ting på andre måder. De unge i dag er hardcore sat i bås på en måde, der er fjern fra vores egen ungdom. Der er en kæmpe barriere, når de bliver associeret med noget, der relaterer sig til det modsatte køn, så der er en stor vejledningsopgave i at forstyrre kønsstereotypierne og sige, at det kan du sagtens. Ellers går alt for mange unge glip af ting, der er givende og vigtigt. Netop denne sætning fik mig til at tænke på Randis forslag om perspektivskifte fra valg til læring, fordi valgfokus forhindrer os i at lære andre vigtige ting. Det samme foreslog Emma vel, så fokus på køn ikke forhindrer os i læring om os selv og livet.
 

Vi har ikke lige muligheder
Der var andre paralleller. Som Berit Anne Larsen, Tilde Mette Juul og til dels også Stefan Hermann talte Emma Holten imod tidens fokus på konkurrence og var nok den, der trængte allermest igennem. ”Fordi der er ingen konkurrence uden en taber,” som hun sagde. Det er altid vinderne, vi interesserer os for, men vi får det ikke bedre af at blive konfronteret med vinderne, vi får det dårligere. Taberne bliver udstillet og presset som aldrig før. Måden, vi fx taler om fattige mennesker på, nedbryder.
 

Tidligere kunne man kategorisere gode og dårlige hjem ud fra madpakkerne. Nu bliver de også udstillet på de sociale medier, fordi de ikke kan lægge succesbillederne ud af store og fine børnefødselsdage med de rigtige gaver og de rigtige venner. Den konstante konfrontation af ikke at passe ind i gruppen har voldsomme psykiske følger og opleves som skamfuldt. Og det bliver enormt definerende for de unges liv.
 

Vi lyver, når vi siger, at alle har lige muligheder. Så som feministisk uddannelsesvejleder skal vi italesætte over for den sårbare unge, at ”vi ved godt, at det her er ekstra hårdt for dig.” Vi skal erkende, at vi kommer fra forskellige steder. Ifølge Emma Holten sætter det disse unge mere fri. ”At det er svært, er jo ikke det samme som at være en taber.” Aktivistisk feminisme handler om, at vi alle har fortjent at være her, bare fordi vi er til. Altid. Og det er ikke noget, vi kan opnå eller gøre os fortjent til. Punktum.
 

Emma Holten ramte os. Spørgsmål til hende var der ingen af. På en eller anden måde var der ikke så meget at diskutere. Hun havde givet os alle svarene. Hun havde inspireret os, og hun havde bare ret. /
 


 

Fotos: Søren Nørup, UU Danmark
Oplægsholdernes powerpoints på UU Danmarks hjemmeside


 

Er du ikke medlem af Vejlederforum?
Du kan prøve Vejlederforum gratis i en måned. Se, hvad du får - og tilmeld dig.   
 
Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
12-04-2017

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.