Tid til tænketank  

Anders Ladegaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Vejledernes værktøjskasse 2011
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Vejledningens verden er tung af metaforer. Den mest dominerende er geografisk: Man skal hjælpe den vejledte med at tegne og forstå et landskab, man skal kvalificere den vejledte til at vælge destination, og endelig skal man lede på vej.
Person:
Billede:
BirgitHeie0915
Navn:
Birgit Heie
Titel:
Chefkonsulent, Schultz Job og Uddannelse
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Også vejledningsmetoderne har deres metaforer: Vejleder og vejleder imellem hører man ofte om ”værktøjskassen”. En kasse med en masse værktøjer, som man kan udrette noget med: hjælpe mennesker – unge og voksne – med … ja, hvad egentlig? Lære at vælge – udvikle valgkompetencer, blive afklaret om egne evner og interesser, få viden om uddannelse, arbejdsmarked og erhverv og så videre. Men metaforen værktøjskasse bringer også tanken hen på et håndværk, hvor der er noget, man skal reparere eller skabe fra bunden, så det kan virke. Sådan – done! – det var det.

Værktøj

Men der er mange andre metaforer for metodevalget: Bagage. Rygsæk. Holdepunkter. Stillads. Fundament. Spændetrøje. Kunst. Og de udtrykker alle noget forskelligt – og væsentligt – om metoder. Samtidig inviterer de til en gruppering, måske en niveaudeling. Den kunne se sådan ud:

  • Tilgang eller fundament: bagvedliggende teori, grundsyn, menneskesyn, pædagogisk udgangspunkt.

  • Metode eller stillads: den generelle metode, der bygger på fundamentet.

  • Aktiviteter eller værktøjerne: de enkelte vejledningsaktiviteter, herunder hjælpemidler, og hvordan man bruger dem.

Vejledernes værktøjskasse anno 2011 er temaet for næste nummer af VejlederForum:

  • Er der nye metoder på vej i horisonten som reaktion på et samfund i stadig forandring? Andre metoder, der måske har overlevet sig selv – eller formået at udvikle sig?

  • Hvilket fundament bygger metoderne på?

  • Hvad er deres styrker, har de blinde pletter, og hvor går deres grænser?

  • Kan de mikses på kryds og tværs, som der står i modereportagerne, eller er der metoder, der vitterlig ikke går sammen – eller måske ligefrem spænder ben for hinanden?

  • Kan alle – også de mange ”barfodsvejledere” som fx mentorer, vejledningsassistenter og fastholdelseskoordinatorer – bruge værktøjerne i kassen – eller skal man uddannes eller måske ligefrem certificeres for at bruge dem rigtigt?


Indhold

  • Peter Plant: Zen og kunsten at vejlede
    Hvad er der i de danske vejlederes faglige bagage? Hvor stammer teorier og metoder fra? Hvilke metoder har hittet i de seneste år? Kan man bruge flere forskellige metoder sammen, og er det måske ligefrem en metode i sig selv?

  • Jesper Aaskov: Tilfældighedesmetodik
    Hvordan kan man lægge en plan – hvis man hverken kan forklare eller forudsige fremtiden? Kan man forberede sig til en usikkerhed og kan man planlægge efter tilfældigheder? Spørg dig selv: var din egen karriere lineær og fulgte du din plan? –Nå, ikke? Jesper Aaskov vover et øje med sit bud på en tilfældighedsmetodik.

  • Stine Nedelkovski: Helhedsvejledning
    Hvad gør det for uddannelsesvejledningen, hvis man samtidig spørger til, hvad de unge spiser, og hvordan de har det med deres krop? Et Leonardoprojekt præsenterer et nyt vejledningsværktøj til helhedsvejledning som tværfagligt samarbejde. Det bliver brugt med succes i København – bl.a. på en tyrkisk privatskole.

  • Marianne Schøler Lind: Kognitiv vejledning
    Kognitiv vejledning er stærkt på vej frem i dansk vejledning, specielt over for unge med særlige behov for vejledning. Hvad er grunden til det? Hvilken teori og hvilket menneskesyn ligger bag den kognitive vejledning?

  • Christian Lystbæk: Eksistentialistisk vejledning
    Hvad kan eksistentialistisk vejledning tilføre vejledning om uddannelse og erhverv? Er det ikke alt for luftigt, når man skal skrive 3 ønsker i en uddannelsesplan? Kan man kalde eksistentialistisk vejledning en metode – eller er der mere tale om et grundsyn? Kan man overhovedet bruge eksistentialistisk vejledning, når det handler om at komme videre i uddannelsessystemet?

  • Henrik Bov Pedersen: Løsningsfokuseret vejledning
    Hvad har løsningsfokuseret vejledning at tilbyde, når vi taler uddannelses- og erhvervsvejledning til forskellige målgrupper? Er der tale om en egentlig metode – eller er det blot en række ”tips og tricks”?

  • Trine Hinchely Harck: Systemisk vejledning i forældresamarbejdet
    Hvad indebærer systemisk vejledning? Hvorfor fungerer metoden særligt godt i forældresamarbejdet – og hvordan griber man det i det hele taget an?
Disclaimer:

Også vejledningsmetoderne har deres metaforer: Vejleder og vejleder imellem hører man ofte om ”værktøjskassen”. En kasse med en masse værktøjer, som man kan udrette noget med: hjælpe mennesker – unge og voksne – med … ja, hvad egentlig? Lære at vælge – udvikle valgkompetencer, blive afklaret om egne evner og interesser, få viden om uddannelse, arbejdsmarked og erhverv og så videre. Men metaforen værktøjskasse bringer også tanken hen på et håndværk, hvor der er noget, man skal reparere eller skabe fra bunden, så det kan virke. Sådan – done! – det var det.

Værktøj

Men der er mange andre metaforer for metodevalget: Bagage. Rygsæk. Holdepunkter. Stillads. Fundament. Spændetrøje. Kunst. Og de udtrykker alle noget forskelligt – og væsentligt – om metoder. Samtidig inviterer de til en gruppering, måske en niveaudeling. Den kunne se sådan ud:

  • Tilgang eller fundament: bagvedliggende teori, grundsyn, menneskesyn, pædagogisk udgangspunkt.

  • Metode eller stillads: den generelle metode, der bygger på fundamentet.

  • Aktiviteter eller værktøjerne: de enkelte vejledningsaktiviteter, herunder hjælpemidler, og hvordan man bruger dem.

Vejledernes værktøjskasse anno 2011 er temaet for næste nummer af VejlederForum:

  • Er der nye metoder på vej i horisonten som reaktion på et samfund i stadig forandring? Andre metoder, der måske har overlevet sig selv – eller formået at udvikle sig?

  • Hvilket fundament bygger metoderne på?

  • Hvad er deres styrker, har de blinde pletter, og hvor går deres grænser?

  • Kan de mikses på kryds og tværs, som der står i modereportagerne, eller er der metoder, der vitterlig ikke går sammen – eller måske ligefrem spænder ben for hinanden?

  • Kan alle – også de mange ”barfodsvejledere” som fx mentorer, vejledningsassistenter og fastholdelseskoordinatorer – bruge værktøjerne i kassen – eller skal man uddannes eller måske ligefrem certificeres for at bruge dem rigtigt?


Indhold

  • Peter Plant: Zen og kunsten at vejlede
    Hvad er der i de danske vejlederes faglige bagage? Hvor stammer teorier og metoder fra? Hvilke metoder har hittet i de seneste år? Kan man bruge flere forskellige metoder sammen, og er det måske ligefrem en metode i sig selv?

  • Jesper Aaskov: Tilfældighedesmetodik
    Hvordan kan man lægge en plan – hvis man hverken kan forklare eller forudsige fremtiden? Kan man forberede sig til en usikkerhed og kan man planlægge efter tilfældigheder? Spørg dig selv: var din egen karriere lineær og fulgte du din plan? –Nå, ikke? Jesper Aaskov vover et øje med sit bud på en tilfældighedsmetodik.

  • Stine Nedelkovski: Helhedsvejledning
    Hvad gør det for uddannelsesvejledningen, hvis man samtidig spørger til, hvad de unge spiser, og hvordan de har det med deres krop? Et Leonardoprojekt præsenterer et nyt vejledningsværktøj til helhedsvejledning som tværfagligt samarbejde. Det bliver brugt med succes i København – bl.a. på en tyrkisk privatskole.

  • Marianne Schøler Lind: Kognitiv vejledning
    Kognitiv vejledning er stærkt på vej frem i dansk vejledning, specielt over for unge med særlige behov for vejledning. Hvad er grunden til det? Hvilken teori og hvilket menneskesyn ligger bag den kognitive vejledning?

  • Christian Lystbæk: Eksistentialistisk vejledning
    Hvad kan eksistentialistisk vejledning tilføre vejledning om uddannelse og erhverv? Er det ikke alt for luftigt, når man skal skrive 3 ønsker i en uddannelsesplan? Kan man kalde eksistentialistisk vejledning en metode – eller er der mere tale om et grundsyn? Kan man overhovedet bruge eksistentialistisk vejledning, når det handler om at komme videre i uddannelsessystemet?

  • Henrik Bov Pedersen: Løsningsfokuseret vejledning
    Hvad har løsningsfokuseret vejledning at tilbyde, når vi taler uddannelses- og erhvervsvejledning til forskellige målgrupper? Er der tale om en egentlig metode – eller er det blot en række ”tips og tricks”?

  • Trine Hinchely Harck: Systemisk vejledning i forældresamarbejdet
    Hvad indebærer systemisk vejledning? Hvorfor fungerer metoden særligt godt i forældresamarbejdet – og hvordan griber man det i det hele taget an?
Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 2
Publiceringsdato:
22-03-2011

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.