Tid til tænketank  

Anders Ladegaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Når en plus en giver mere end to
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Uanset hvordan man som vejleder agerer, afspejler éns praksis den grund, man står på. Måske er man sig sit grundlag bevidst, måske sætter det sig mere ubevidst eller ureflekteret igennem.

Person:
Billede:
Trine Hinchely Harck
Navn:
Trine Hinchely Harck
E-mail:
Titel:
selvstændig konsulent
Arbejdssted:
Udvikling af vejledning
Fotoreportage:
Lang tekst:

Éns vejledningstilgang og de metoder og aktiviteter, man anvender, har rødder i et syn på menneske og samfund og i teorier om og forståelser af eksempelvis erkendelse, læring, kommunikation og valgprocesser. Dette grundlag for éns praksis rækker ud over selve vejledningen af den vejledte, det bliver ligeledes et bagtæppe i forholdet til samarbejdet med fx lærere, praktikværter, mentorer og forældre omkring vejledningen og den vejledte.
Denne artikel forholder sig til, hvordan en systemisk tilgang i vejledningen må få betydning for og sætte sig spor i vejlederens forholdemåder og tilgange i forældresamarbejdet.

En systemisk vejledningspraksis
Når vejleder vælger at arbejde ud fra en systemisk tilgang, vælger hun at tage afsæt i en tilgang, et bestemt erkendelsesteoretisk syn . Hun må derfor i sine vejledningsdidaktiske overvejelser forholde sig til såvel det, tilgangen kan tilføre vejledningsprocessen, og det, den ”ekskluderer”.

I en systemisk praksis er der fokus på at undersøge relationer mellem mennesker og virkningen af givne handlinger. Fokus er på de relationer, der fremkalder og opretholder et problem frem for på problemet som problem.

Gennem spørgsmål handler det om at skabe forandringer i de relationer, der er mellem mennesker eller mellem et problem og dets ejer. Det drejer sig om at skabe muligheder for at komme til at tale om problemet på en anden måde og derved få det til at forandre karakter, så det giver anledning til nye og anderledes handlinger. Ved at ændre den måde, vi taler på, ændrer vi den måde, vi tænker og handler på.

Mindmap

I en mere traditionel tilgang, som er præget af problemløsningstænkning, lægges vægten på at analysere, diagnosticere og finde årsager for derefter at finde den rette ”kur” i forhold til problemet. Tænkningen er lineær og fortaber sig nemt i årsager, skyld og fortid (Hermansen, Løw og Petersen, 2004; Holmgren, 2002).

I enhver vejledningssammenhæng indgår vejleder som en del af systemet. Vejledningen – om det er en situation med en vejledt, med forældre eller samarbejdspartnere – kan ikke iagttages ”udefra” og uafhængigt af vejlederen. Vejleder må se sig selv som en del af det iagttagede system og samtidig forholde sig til sit eget perspektiv i iagttagelsen (Haslebo og Nielsen, 1997).

Tilgange og metoder i en systemisk vejledningspraksis
Den systemiske teori kan anskues som et bagtæppe for flere systemisk inspirerede tilgange og metoder. Flere af tilgangene er i virkeligheden mere ”grammatikker”, en slags grundholdninger, end de værktøjer og teknikker, de let reduceres til i praksis (Holmgren, 2002).

I en systemisk vejledningspraksis vil vejleder have fokus på følgende:

  • Anerkendelse og værdsættelse 
  • Forstyrrelse gennem spørgsmål, der kan gøre en forskel 
  • Refleksion 
  • At arbejde med et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv
  • Fortællingen

Hvordan sætter en systemisk tilgang sig spor i forældresamarbejdet?
For den systemisk inspirerede vejleder vil målet være at etablere et reelt samarbejde med forældrene om unges karrierevalgsprocesser. Hun vil have fokus på den unge som en del af systemet, familien, hvorfor det er væsentligt at inddrage og arbejde med relationer, samspil og de forståelser, unge og forældrene har af både sig selv, hinanden, valget og fremtiden.

En væsentlig måde at arbejde sammen med unge og forældre på vil være at inddrage refleksionens domæne – for en stund – i vejledningsprocessen, for på den måde at skabe et rum, hvor de forskellige perspektiver kan ”få plads”, hvor både forældrene, den unge og vejleder bliver udfordret til at se ud over eget perspektiv og nærme sig noget, de kan arbejde sammen om. Refleksionens domæne kvalificerer tanker, overvejelser og ideer, der efterfølgende skal omsættes til handlinger.

Fra inddragelse af forældre til samarbejde med forældre
Forældreinddragelse i vejledningen skal finde sted, og den skal medvirke til at sikre, at vejledningen når sine nationale mål. Sådan fremgår det af love og bekendtgørelser. Der er en tilsyneladende entydighed og selvfølgelighed i forståelsen af begrebet forældreinddragelse. Buhl har i flere sammenhænge vist, ”at forældreinddragelse i høj grad handler om at sikre forældre viden, underforstået information om uddannelserne med henblik på, at de kan og forventes at ”assistere” vejlederne” (Buhl 2010).

Megen inddragelse af forældre handler i praksis om samtaler, informationsmøder og forældrekurser, hvor forældrene får informationer, der skal gøre dem i stand til at bidrage som ”minivejledere”. Der er dog brug for at udvide begrebet om forældreinddragelse til et begreb om forældresamarbejde for at kvalificere de unges vejlednings- og valgproces (Buhl, Day og Harck, 2009).

Unges uddannelsesvalg og overgange er komplekse processer, og at vælge uddannelse er ikke en enkel lineær og afsluttet proces, men snarere en vifte af sociale processer, der er kendetegnet ved, at de spiller sammen med hele den unges livssituation (Nielsen og Katznelson, 2009). Unge skal lære at konstruere karriere, hvor karriere betegner ”det hele liv”, og unge skal støttes i at konstruere – for dem – meningsfulde og ”realistiske” karriereveje.

Karrierekonstruktion foregår kontinuerligt og er en personlig proces, der foregår i et stadigt samspil med omverdenen. Den sociale kontekst og de sociale relationer har betydning for, hvordan mening forhandles. Unge gør sig erfaringer på alle de arenaer, de færdes på, og i alle de relationer, de indgår i. Disse oplevelser og erfaringer kædes sammen til en sammenhængende subjektiv livshistorie (Harck, 2009; Højdal og Poulsen, 2007).

Familien er en vigtig social handlesammenhæng for unge, og forældre og relationerne mellem unge og forældre spiller en vigtig rolle i forhold til unges valgprocesser og fremtid (Buhl, 2010). Derfor er forældresamarbejde en nødvendighed i vejledningen af unge.

Samarbejde med forældre – ”der skal to til en tango”
Samarbejde er ikke noget, der er, eller noget, der opstår af sig selv. Samarbejde skabes i relationer mellem ligeværdige parter i en given kontekst.

Vejlederes og forældres forståelser, handlinger og samspil konstitueres af hinanden, de stiller forskellige betingelser for at indgå i samarbejdet til rådighed for hinanden. Vejleder må derfor gøre sig tanker om, hvilke betingelser hun bevidst eller ubevidst stiller til rådighed for forældrene.
I et samarbejde drager vi hver især vores perspektiver med ind, og samarbejde handler om at få en grundig og nuanceret indsigt i de forskellige parters situation for derigennem at nærme sig en mere fælles forståelse. Det kræver, at deltagerne får mulighed for at sætte sig i hinandens sted og løfte sig op til at se ud over eget perspektiv (Harck, 2009; Mørch, 2008).

Vejleder må invitere forældrene ind i et dialogisk rum (Madsen, 2000), hvor forældrene får mulighed for at komme til stede med de ressourcer, de har, og det, de er kloge på, nemlig deres børn, og det at være forældre til en ung midt i en valgproces. Vejleder må indgå i samarbejdet med det, hun er klog på, nemlig vejledning.

Nøglebegreber i en systemisk tilgang i forældresamarbejdet

  • Anerkendelse – som en måde at relatere sig til den anden på
  • Ressourceorientering
  • At skabe et dialogisk rum, hvor unge og forældre kan tænke højt og undre sig sammen
  • At skabe rum, hvor forståelser af problemer og muligheder kan udveksles ud fra de forskellige involveredes perspektiver
  • At støtte unge og forældre i at sætte sig i den andens sted – at løfte sig op og se ud over eget perspektiv
  • At interessere sig for de unges og forældrenes interesser og mulige fælles interesser
  • At parterne – unge, forældre og vejleder – nærmer sig en mere fælles forståelse af situationen og muligheder, de kan arbejde sammen om

I enhver vejledningssammenhæng indgår vejleder som en del af systemet. Vejledningen – om det er en situation med en vejledt, med forældre eller samarbejdspartnere – kan ikke iagttages ”udefra” og uafhængigt af vejlederen. Vejleder må se sig selv som en del af det iagttagede system og samtidig forholde sig til sit eget perspektiv i iagttagelsen (Haslebo og Nielsen, 1997).

I samarbejdet kan vejleder – i kraft af sin professionalisme - få øje på andre perspektiver end den unge og forældrene kan. Hun kan se det, de måske ikke ser hos sig selv, i relationen og i forhold til den sag, forældre, vejleder og den unge er sammen om. Og lige netop vejlederens anderledes perspektiv bringer forstyrrelse ind, som kan være med til at skabe forandringer.

”At være professionel vil sige at være i stand til at få øje på forskelle, som andre ikke får øje på”
(Gunnar Næss)

Så fra en vejlederposition som eksperten, der skal bidrage med viden til forældrene, er vejleders opgave og udfordring at invitere forældrene ind i et samarbejde med deres viden og deres ressourcer i forhold til det fælles projekt, det er at støtte unge i deres karrierekonstruktionsproces.

Litteratur

  • Buhl, Rita; Day, Barbara og Harck, Trine (2009): Vejleder – forældre – samarbejde – at udvide begrebet om forældreinddragelse i vejledningen, Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, VUE
  • Buhl, Rita (2010): At bygge bro – samarbejde mellem familie og vejledning. I Buhl, Haase, Skovhus og West: At bygge bro i vejledningen, VIASystime
  • Harck, Trine (2008): Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering – et læringsrum i unges karrierevalgsproces. Masteropgave, DPU
  • Harck, Trine (2009): Der skal to til en tango – grundskole og UU i samarbejde om unges karrierevalgsproces. Masterprojekt, DPU http://www.vejlederforum.dk/media/filarkiv/Der_skal_to_til_en_tango.pdf
  • Haslebo, Gitte og Nielsen Sanne (1997): Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening, Dansk Psykologisk Forlag
  • Hermansen, Mads; Løw, Ole og Petersen, Vibeke (2004): Kommunikation og samarbejde, Alinea
  • Holmgren, Allan (2002): Casehistorier om coaching – analyse og refleksion. I Stelter R (red): Coaching – læring – udvikling, Dansk Psykologisk Forlag
  • Hornstrup, Carsten og Storch, Jacob (2001): Samtalernes teoretiske bagland – systemteorien. I Hornstrup og Loehr- Petersen: Udviklingssamtale i grupper, Jurist- og økonomforbundet
  • Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2007): Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser, Studie & Erhverv (nu: Schultz)
  • Løw, Ole (2006): Lærerens anerkendende og narrative forholdemåder. I Kristensen, Rene (red): Fantastiske forbindelser, Dafolo
  • Mørck, Line Lerche:(2009): Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Kritisk psykologis perspektiv på intervention. I Bro, K., Løw, O. og Svanholt, J. (red): Psykologiske perspektiver på intervention – i pædagogiske kontekster, Dansk Psykologisk Forlag
  • Madsen, Benedicte (2000): Dialog og gensidig forståelse. Om klar kommunikation i organisationer. Dafolo
  • Nielsen, Mette og Katznelson, Noemi (2009): Når fremtiden tegner sig, CEFU
Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 2
Publiceringsdato:
02-05-2011

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.