Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Den vejledte er eksperten i sit eget liv
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Løsningsfokuseret vejledning er et godt bud på en metode, der undgår at umyndiggøre den vejledte, men i stedet giver ham eller hende muligheden for at reflektere over sin livssituation ud fra en styrkeposition.
Person:
Billede:
Henrik Bov Pedersen
Navn:
Henrik Bov Pedersen
E-mail:
Titel:
UU-vejleder
Arbejdssted:
UU-København
Fotoreportage:
Lang tekst:

Vejledning efter den løsningsfokuserede tilgang, der også går under navnet LØFT, udspringer især af Solution Focused Brief Therapy. Denne terapeutiske metode blev udviklet af ægteparret Steve de Shazer og Insoo Kim Berg i 70’erne og tog udgangspunkt i et center for familieterapi i Milwaukee, hvor de begge virkede som psykoterapeuter.

LØFT har sit afsæt i det systemiske og er ikke blot et resultat af teoretiske overvejelser. Shazer og Berg fandt frem til metoden gennem omfattende praksisobservationer. De gennemgik tusindvis af timers videooptagelser fra klientsamtaler. Ud fra dette foretog de en systematisk beskrivelse af, hvad der konkret så ud til at virke i retning af at give klienterne bevidsthed om egne ressourcer og styrkesider, samt understøttede deres evne til at formulere konkrete og realiserbare mål.  

Kan LØFT anvendes inden for vejledning?
Selv om LØFT har sit udgangspunkt i psykoterapien, så har metoden vist sig også at være anvendelig inden for andre hjælpeprofessioner, herunder uddannelses- og erhvervsvejledning. Dette skyldes blandt andet, at den med et optimistisk udgangspunkt i de ting, som allerede fungerer i den vejledtes liv, inspirerer til at undersøge egne udfordringer og muligheder. Metoden er desuden kendetegnet ved at være baseret på korte forløb og at være umiddelbart handlings- og ressourceorienteret.

Når metoden anvendes inden for vejledning, forudsætter den ikke særlige kompetencer af den vejledte, men bygger tværtimod på den grundantagelse, at den enkelte altid er ”eksperten i eget liv”. Der tages ikke blot udgangspunkt i den vejledtes egne erfaringer, men også i dennes sprogbrug og værdier.

 

Gensidig forståelse

 

Vejlederen er således ikke optaget af at benytte professionel fagjargon, men lægger i stedet vægt på en fælles undersøgelse af, hvilken betydning den vejledte lægger i de ord, han eller hun anvender ofte. I det hele taget afholder vejlederen sig fra ekspertens distancerende sprogbrug, men søger i stedet at udtrykke sig på en dagligdags og enkel måde. Dette gør, at metoden er anvendelig over for næsten alle målgrupper, eftersom der groft sagt ikke forlanges andet af den vejledte end talens brug og elementære færdigheder i at reflektere over egen livssituation.

Vejledning rummer et informationsaspekt, hvor LØFT ikke er så relevant, ligesom vejledning i nogle tilfælde kan foregå under uformelle former, hvor det ikke giver mening at gennemføre en fuldt struktureret LØFT-samtale. Generelt fungerer metoden bedst, når vejlederen før samtalens start opnår accept fra den vejledte til, at samtalen kan føres ud fra en given struktur og efter et bestemt sæt spilleregler. Vejlederen fungerer så som facilitator for at gennemføre samtalen efter disse spilleregler.

Mens den vejledte indtager ekspertens rolle, foreskriver LØFT, at vejlederen selv forholder sig i en ikke-vidende position til den vejledte. Dette er ikke en ny tankegang inden for vejledning, der siden begyndelsen af 60´erne har været under indflydelse af den humanistiske psykologi, hvor ikke mindst Carl Rogers huskes for at have givet lignende anbefalinger.

De grundlæggende principper bag LØFT
Den løsningsfokuserede tilgang hævder, at hjælpeprofessionerne hidtil har hvilet på et problemløsende paradigme, som nærmest ureflekteret er overtaget fra naturvidenskaberne. Særligt fra den moderne lægevidenskab.

Fra slutningen af det 19. århundrede kunne lægevidenskaben fremvise overbevisende resultater ved at diagnosticere sig frem til, hvad en given patient fejlede, og dernæst på basis af lægevidenskabelig ekspertviden foreskrive den rette behandling.

Denne problemløsende model har med sin markante indflydelse på terapi, rådgivning og vejledning haft to negative konsekvenser:

  • Det har skabt en praksis, hvor et overdrevent problemfokus medvirker til at gøre klienterne modløse. 
  • Det har sat den professionelle hjælper i en ekspertposition, som måske nok er bekvem for den professionelle selv, men også medfører en tendens til at umyndiggøre klienterne.

LØFT bryder radikalt med det problemløsende paradigme ved at hævde, at der inden for hjælpeprofessionernes arbejdsfelt ikke eksisterer en logisk sammenhæng mellem et problem og dets løsning.  

LØFT anbefaler derfor, at hjælperen ikke dvæler for længe ved den vejledtes problemer, men derimod fokuserer på de ændringer, den vejledte ønsker i sit liv og de ting, som allerede virker. Dette skaber i sig selv en empowerment-effekt, som er fremmende for processen, hvilket skal ses i sammenhæng med førnævnte grundantagelse om, at den vejledte er eksperten i sit eget liv og derfor skal mødes fra en ikke-vidende position af respektfuld nysgerrighed.

LØFT-samtalens struktur
Den løsningsfokuserede samtale kommer på nogle punkter til at adskille sig afgørende fra en traditionel problemløsningssamtale, der skematisk ville gå ud på at beskrive et problem, vurdere mulige angrebsvinkler på problemets løsning, planlægge en intervention samt at evaluere og følge op, når interventionen er gennemført.

Til forskel fra dette kan LØFT-samtalen inddeles i fem hovedfaser:

  1. Problembeskrivelse
    Denne fase finder vi også i problemløsningssamtaler, men den er som regel kortere i en LØFT-samtale. Vejlederen lytter respektfuldt efter, hvad der er vigtigt for den vejledte. Problemet udfoldes ved, at vejlederen bliver i den vejledtes referenceramme, spørger til detaljer og opsummerer den vejledtes udsagn.
  2. Udarbejdelse af klart beskrevne mål
    Mål beskrives konkret og detaljeret som ”noget, der begynder”. Man bruger kort tid på det langsigtede mål og opholder sig mest ved det første skridt. Vejlederen kommer ikke med nogen vurderinger på dette sted, som det ellers ville ske i en problemløsningssamtale.´
  3. Afdækning af undtagelser
    I en problemløsende samtale vil man typisk begynde at udforme interventioner på dette sted. Her adskiller LØFT-samtalen sig markant ved, at man i stedet søger at afdække undtagelser. Det vil sige situationer i den vejledtes liv, hvor problemet ikke forekommer eller kun forekommer i mindre grad. Disse undtagelser udforskes dernæst i detaljer for at danne afsæt for en kreativ udforskning af, hvordan den vejledtes nuværende udfordringer kan tackles.
  4. Feedback ved samtalens afslutning.
    Problemløsningssamtalen fastlægger på dette sted, hvilke interventioner man skal sætte ind med på baggrund af en professionel vurdering. I LØFT-samtalen lægges vægten på, at vejlederen giver komplimenter til den vejledte, for de ting i hans liv som kan være nyttige i den videre proces og allerede ser ud til at virke. Måske bringer vejlederen også enkelte forslag til handlemuligheder på banen.
  5. Evaluering af fremskridt
    Ved opfølgende samtaler lægges vægten på de fremskridt, som er sket siden sidst. Måske bare ting, som er sket en lille smule. Det almindelige redskab er her skalaspørgsmål.

Sammenhængen til andre vejledningsmetoder
Nogle modeller for vejledningssamtaler befinder sig i en position mellem problemløsning og
løsningsfokusering. Dette gælder ikke mindst nogle af de eklektiske modeller, der blander elementer fra flere skoler. Det kendes blandt andet fra Gunnel Lindhs Femmeren og Gerard Egans Den kompetente vejleder, som begge har haft indflydelse på dansk vejledningspraksis.

Se en skematisk sammenligning af forskelle, gradsforskelle og ligheder mellem LØFT og Femmeren.

LØFT lægger også op til at gøre brug af elementer fra mange forskellige kilder, jf. de systemiske grundsætninger om at gøre mere af det, der allerede virker, og gøre noget andet, hvis noget ikke virker. LØFT er i øvrigt på mange punkter beslægtet med Vance Peavys konstruktivistiske vejledningsmetode.

Praktiske redskaber i LØFT
Den løsningsfokuserede vejledningsmetode indeholder en lang række specifikke spørgeteknikker og fremgangsmåder, hvoraf en stor del sagtens kan anvendes løsrevet fra metoden som helhed. Afslutningsvis vil vi her give en kort beskrivelse af nogle af de vigtigste teknikker. Vejlederen anvender ikke de løsningsfokuserede spørgemåder mekanisk, men fletter dem ind på passende tidspunkter i forløbet integreret i sin egen personlige stil.

  • I metoden indgår en række måder at opsummere. Dette er en god måde at hjælpe den vejledte videre i sine refleksioner. Opsummeringerne omfatter blandt andet ”sammenfatninger”, som i øvrigt også anbefales af Carl Rogers. Ved siden af sammenfatningerne er der kortere varianter som perspektiverende ”omformuleringer” og det helt korte ”ekko”. Når vejlederen benytter ekko, gentager han eller hun blot nogle få ord af den vejledtes udsagn, evt. i et let spørgende tonefald. Dette er en forbløffende enkel og virkningsfuld måde at få den vejledte til at nuancere eller gå videre med sine refleksioner. 
  • Et andet redskab i LØFT-værktøjskassen er skalaspørgsmål. Den vejledte bliver typisk bedt om at tage stilling til, hvor meget et konkret problem fylder på en skala fra 1-10. 10 er, når problemet slet ikke er til stede, og alt er perfekt. 1 er, når problemet ikke kan blive værre. Det interessante er, at den vejledte sjældent vil placere et problem helt nede i bunden af skalaen. Dette giver grundlag for, at vejlederen kan spørge til, hvad der gør, at et problem fx ligger på 4 og ikke helt nede i bunden af skalaen. Dette er en god indgang til at finde ressourcer. Det samme er det simple spørgsmål om, hvad der konkret skal til, for at en vejledt kommer det lille skridt videre fra 4 til 5 på skalaen. Denne måde at se en udfordring på bringer den ned i et mere håndterbart og overskueligt format.
  • Jagten på undtagelser spiller en helt central rolle i LØFT. Grundantagelsen er, at uanset hvor store udfordringer, en vejledt står med på det faglige, sociale eller personlige område, så vil der altid være ting i den vejledtes liv, som faktisk fungerer godt. Ved detaljeret at undersøge undtagelserne fra problemerne opnår den vejledte et styrkende perspektiv og får gode ideer til at møde sine udfordringer på konstruktive måder.
  • Mirakelspørgsmål er en måde at komme væk fra en virkelighed, der byder på lovlig mange udfordringer, og forestille sig, hvordan tingene ville være, hvis de fungerede optimalt. Den vejledte bliver fx bedt om at forestille sig, at han eller hun en morgen slog øjnene op, og alle problemer var væk. Denne mirakuløse dag bliver så undersøgt i detaljer. Metoden giver ligesom undersøgelsen af faktiske undtagelser i den vejledtes liv grundlag for at udvikle alternative handlestrategier over for problemer og udfordringer.
  • Komplimenter benyttes, særlig i indirekte form, som tilskyndelse til, at den vejledte udforsker tidligere succesoplevelser. Et eksempel på en indirekte kompliment er, når vejlederen fx spørger: ”Hvad var det, du gjorde, da det lykkedes dig at …”. Sådanne spørgsmål inviterer til, at den vejledte sætter ord på og bliver bevidstgjort om sine succesoplevelser. Effekten vil ofte være et mærkbart skift i samtalens atmosfære fra modløshed til optimisme.

Flere af LØFT-værktøjerne har i øvrigt ikke blot til hensigt at fremme den vejledtes proces, men tjener i lige så høj grad til at hindre vejlederen i at begå en række klassiske ”unoder” som fx tendensen til at overtage samtalen ved at fremkomme med ekspertvurderinger.

Omvendt er der også en række af de greb, som kendes fra andre vejledningsmetodikker, som LØFT næsten aldrig benytter eller helt undgår at anvende. LØFT anerkender fx ikke begrebet ”modstand”, som blandt andet Egan gør en del ud af i ”Den kompetente vejleder”. LØFT anbefaler i det hele taget at undgå konfrontation med den vejledte. Metoden tilskynder i stedet vejlederen til fra en ikke-vidende position at stille respektfulde spørgsmål til de opfattelser hos den vejledte, som ikke giver umiddelbar mening, eller som måske ligefrem virker stødende på vejlederen.

I skemaet er foretaget en opstilling, der angiver eksempler på forskelle og ligheder mellem LØFT og den vejledningsmetodik, som fremgår af Gunnel Lindhs klassiske bog om vejledning Femmeren.

 Videre perspektiver på vejledning efter den løsningsfokuserede metode
LØFT løser ikke alle de udfordringer, vejledning står over for i dag, men det er et solidt redskab i vejlederens værktøjskasse, som fortjener endnu større udbredelse, end det har i dag. Det gælder både LØFT-vejledning i ren form og den vejledning, der plukker fra metoden og integrerer værktøjer herfra med andre metoder.
Dagens vejleder skal aktuelt agere i en virkelighed, hvor der fra politisk hold ofte forlanges hurtige og synlige resultater af arbejdet. Samtidig skal vejlederen bevare sin faglige integritet som den professionelle hjælper, der inspirerer den vejledte til gode afklaringsprocesser baseret på selvstændig refleksion og handlen. Vejlederen skal passe på ikke at give efter for fristelsen til at presse sine egne, måske forhastede, løsninger ned over hovedet på den vejledte. LØFT giver ikke hele løsningen på denne udfordring, men den er et godt bud på et hjælpeværktøj i arbejdet.

Litteratur

  • Berg, Insoo Kim (2005): Brief Coaching for Lasting Solutions, Norton
  • Berg, Insoo Kim & Szabó Peter (2007): Løsningsfokuseret coaching, Hans Reitzels Forlag
  • Egan, Gerard (2009): Den kompetente vejleder, R.U.E. (nu: Schultz)
  • Jong, Peter De & Berg, Insoo Kim (2006): Løsningsfokuserede samtaler, Hans Reitzels Forlag
  • Lindh Gunnel (2009): Femmeren, Schultz Information
  • de Shazer, Steve (1994): Words Were Originally Magic, Norton
  • de Shazer, Steve (1991 ): Putting Difference to Work, Norton
Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 2
Publiceringsdato:
02-05-2011

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.