Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Eksistentialistisk vejledning
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Vejledning har efterhånden fået en veludviklet værktøjskasse. I takt med vejledningens faglige og professionelle udvikling er vejledningsfeltet blevet beriget med en lang række værktøjer, der kan fungere som vejkort i vejledning. Men et godt valg af uddannelse og erhverv er lige så omfattende og vidtfavnende, lige så flygtigt og vanskeligt at få ram på, som selve livet.
Person:
Billede:
Christiena Lystbæk
Navn:
Christian T. Lystbæk
Titel:
Lektor
Arbejdssted:
Aarhus Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Vejledningens værktøjer
Vejledning har efterhånden fået en veludviklet værktøjskasse. I takt med vejledningens faglige og professionelle udvikling er vejledningsfeltet blevet beriget med en lang række værktøjer, der kan fungere som vejkort i vejledning. Eksempelvis påpeger John McLeod, at der kan identificeres mere end 400 forskellige modeller for vejledning, der giver hver sit bud på, hvilke værktøjer der virker i vejledning (McLeod, 2003). Som sådan er vejledningsfeltet præget af en bemærkelsesværdig tendens: Samtidig med at vejledning er blevet tillagt stadig større betydning, er vejledningsfeltet blevet stadig mere kaotisk. Det er præget af et hav af teorier og tilgange, modeller og metoder. (Lystbæk, 2009).

Afskedigelse eller uddannelse

Denne mangfoldighed af værktøjer og vejkort i vejledningen illustrerer, at det ikke er enkelt eller simpelt at svære på, hvad der virker i vejledning. Det kan tværtimod være særdeles omfattende og komplekst. Der er mange forskellige forhold at tage hensyn til. Denne pointe finder man også hos ungdoms- og arbejdslivsforskerne Birgitte Simonsen og Noemi Katznelson.

”Før havde man en bane at følge, nu må man tilsyneladende selv vælge sig et livsforløb og normsæt. Før var spillerummet for afvigelser ringe, nu er intet givet på forhånd. Identitet bliver noget, der kan afprøves, forandres, stiliseres og leges med. Nedbrydningen af normer og traditioner frisætter især de unge, men også de midaldrende, i et kaotisk markedsmæssigt rum uden faste grænser, hvor man hele tiden personligt må vælge og forme sin livsstil og sin identitet, og hvor muligheden for at vælge om, prøve noget nyt, eksperimentere og afprøve sine grænser konstant er til stede og skaber uro og usikkerhed.”
Simonsen & Katznelson (2000, s. 11)

Som det fremgår, peger ungdomsforskerne på, at der ikke længere er en fast bane eller skabelon for livet af følge. Det skaber uro og usikkerhed, både om de konkrete valg, man skal træffe, men også om selve identiteten og livsanskuelsen. Ifølge ungdomsforskerne har mange unge i dag urealistiske og uhensigtsmæssige forestillinger og forventninger til uddannelses- og arbejdslivet, nemlig forestillinger og forventninger om, at det er interesse og motivation, der driver værket. Det er forestillinger og forventninger, som i dag er meget udbredte i uddannelses- og erhvervsvejledningen, men som altså ifølge ungdomsforskerne ikke er realistiske for alle. De påpeger, at:

”Der er ikke længere en direkte eller bare indirekte sammenhæng mellem opvækstvilkår, familiebaggrund, økonomisk status og de unges forestillinger om, hvor de er på vej hen i deres uddannelses- og arbejdsliv. De unges krav peger i retninger, som langt fra altid er i trit med, hvad der kan indfries, og hvad der er samfundets forventninger og behov.”
Simonsen & Katznelson (2000, s.9)

Hvad er et godt valg?
Ungdomsforskerne peger altså på, at der er udbredte forestillinger om et godt valg, som ikke er hensigtsmæssigt eller realistisk for alle. Men hvad er så et realistisk valg? Hvad er i det hele taget et godt valg af uddannelse og erhverv? Som nævnt giver de mange forskellige modeller for vejledning forskellige bud på, hvad der virker i vejledning. Som sådan forudsætter de (eksplicit eller implicit) en bestemt forståelse af, hvad et godt valg er, og hvad et godt valg bygger på. Men hvilken model skal vi så tro på?

Betragter vi udvalget af vejledningsværktøjer på vejledningsmarkedet, fremstår et godt valg af uddannelse og erhverv vagt og vidtsvævende. I bestræbelsen på at afgrænse det, der betinger et godt valg, ender vi i en nærmest grænseløs mængde forhold, både indad-, udad- og opadtil. Det involverer både den vejledtes følelser og tanker (mentale kort), ligesom det involverer vedkommendes nære sociale relationer og interesser og de generelle samfundsforhold i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet.

Betragter vi udvalget af vejledningsværktøjer, fremstår et godt valg således lige så omfattende og vidtfavnende, lige så flygtigt og vanskeligt at få ram på, som selve livet. Det berører principielt set hele tilværelsen. Som sådan er valg af uddannelse og erhverv både vigtige og vanskelige.

Men hvorfor er sådanne valg så vanskelige? En af grundene er, at det er vanskeligt at forudse konsekvenserne af valget. Det er ikke til at forudsige, hvordan en uddannelse vil forløbe, eller hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig. Eller hvordan éns liv i det hele taget forløber og udvikler sig.

Ofte er vi i situationer, hvor vi må vælge, selv om vi er i tvivl, og selv om det er usikkert, hvad valget vil føre til, hvordan det vil gå. Men en anden grund til, at valg af uddannelse og erhverv kan være vanskelige, er, at disse valg berører os dybt. Valg har ikke bare omfattende og uoverskuelige konsekvenser, de har også stor betydning for os på det personlige plan. De er med til at forme vores selvforståelse og identitet.

Som sådan er et godt valg ikke et valg i et bestemt videnskabeligt perspektiv (psykologisk, sociologisk, antropologisk, eller andet), men er et valg i et menneskes liv med dets komplekse psykiske, sociale, kulturelle og åndelige sammensætning. De forskellige vejledningsværktøjer er velegnede til forskellige formål, men de er aldrig de bedste for alle formåls skyld. Derfor er der altid brug for en grundlæggende undren og undersøgelse i forhold til dem.

Eksistentialistisk vejledning
Eksistentialistisk vejledning er en særlig form for vejledning, der tager som sit udgangspunkt, at vi ikke altid ved, hvad et godt valg er, endsige om et godt valg er realistisk. Tværtimod viser det sig ofte, at tilsyneladende gode valg alligevel ikke var så gode eller realistiske som først antaget.
På denne baggrund er udgangspunktet for eksistentialistisk vejledning, at der kan være gode grunde til, at man i vejledningen ikke forudsætter bestemte forståelser af et godt valg, men at man tværtimod filosoferer over dette spørgsmål som en del af vejledningen.

Som sådan tager man ikke bestemte forestillinger om et godt valg, god vejledning, osv. for givet, men tager sådanne forestillinger for noget, der kan være anderledes, og som sådan også kan være problematisk, eller i hvert fald for noget, det kan være vigtigt at forholde sig spørgende og undersøgende til.

Disse grundlæggende forestillinger og værdier er ikke blot individuelle forestillinger og tanker, men er vævet ind i konkrete praksisformer og handlemønstre, hvis betydning er langt dybere og rigere, end man ofte antager. Som sådan kan en filosofisk spørgende og undersøgende tilgang til vejledning give nye (nogle gange modsatrettede) indsigter og dermed en mere nuanceret og fyldestgørende forståelse, end entydige og absolutte svar kan give.

Eksistentialistisk vejledning beror således på den oprindelige forståelse af filosofi. ”Filosofi” har etymologisk rod de oldgræske ord filia (søgen, stræben, kærlighed) og sofia (visdom). Den oprindelige betydning af filosofi er således visdomsstræben. Etymologisk betragtet er en filosof en person, der søger sandhed og visdom, men netop en person, der søger. Selv om han eller hun finder nogle guldkorn eller godbidder, holder vedkommende ikke op med at søge, øve kritik og tænke videre.

 

Lykkens dør går udad

Som sådan er filosofi ikke noget, filosoffer har patent på. Tværtimod er spontan filosoferen noget, som spørgsmål og problemstillinger på alle livsområder giver anledning til. Det er en dagligdags aktivitet, nemlig en særlig form for tankevirksomhed, der er præget af eftertanke og eftertænksomhed. Det er et naturligt led i ethvert tænksomt og samvittighedsfuldt liv og ikke noget, der kræver særlig uddannelse eller ekspertise. Det kræver kun en vis villighed til at slippe hidtidige tankemønstre og tænke om igen og forfra. Enhver, der stopper op for at overveje sin forståelse af situationen, er i gang med at filosofere i denne brede forstand. Det er noget, de fleste gør af og til, men som nogle har mere tilbøjelighed og lejlighed til end andre.

Invitation til filosofi
Eksistentialistisk vejledning handler om at tilbyde en lejlighed til at filosofere over sine grundforestillinger om, hvad der er et godt valg, god vejledning, et godt liv, osv., så man er rustet til den situation, hvor et valg viser sig alligevel ikke at være så godt eller realistisk som antaget. Som sådan forudsætter eksistentialistisk vejledning ikke bestemte forestillinger om, hvad der fremmer et godt valg, men gør tværtimod sådanne grundforestillinger til genstand for filosofisk undren og undersøgelse.

Med andre ord bygger eksistentialistisk vejledning ikke på en bestemt filosofi, men er en filosoferende vejledning. Den forudsætter ikke bestemte forståelser af et godt valg, god vejledning, et godt liv, men inviterer til, at man filosoferer over sådanne grundlæggende spørgsmål i vejledning. Det er spørgsmål, der ikke kan gives almene og endegyldige svar på. De kan ikke besvares én gang for alle.

Det betyder ikke, at det er umuligt for den enkelte at finde svar på disse spørgsmål, som de stiller sig i vedkommendes liv. Men disse svar kan ikke gives status som almen- og endegyldige. Tværtimod må de hele tiden tages op på ny. Ikke bare af hver generation, men af hvert enkelt menneske. Det er ikke sikkert, at værdier er værdifulde, dvs. at de er værd at have og styre livet ud fra, blot fordi de er ens egne eller er formuleret i teorier. Det er ikke sikkert, at meninger er meningsfulde, dvs. at de giver mening at have og styre livet ud fra, blot fordi de er ens egne eller er formuleret i teorier. Og det er ikke sikkert, at antagelser er antagelige, dvs. at de kan bære at tjene som grundlag for valg, blot fordi de er ens egne eller er formuleret i teorier.

Eksistentialistisk vejledning handler om at orientere sig i sin tænkning, dvs. undersøge de forskellige forståelser af et godt valg, som man orienterer sig efter, for at vurdere, hvornår og hvor langt de kan bære. Dette kan give en mere nuanceret og fyldestgørende forståelse af et godt valg end éntydige og absolutte svar. Som sådan kan eksistentialistisk vejledning ikke sættes på formel eller forskrift. At tale om ”metode” forstået som manual eller procedure er derfor for formelt i forhold til at betegne eksistentialistisk vejledning som proces.

Eksistentialistisk vejledning lader sig (som filosofi i det hele taget) ikke gennemføre gennem generelle metoder, forskrifter og regler. Men for så vidt at ”metode” forstås i begrebets oprindelige betydning, er der metodiske elementer i filosofisk vejledning. På denne baggrund er det blevet et slogan i eksistentialistisk vejledning, at denne form for vejledning ”ikke bruger metoder, men udvikler metoder”.

Som sådan er eksistentialistisk vejledning både nemmere og sværere end andre former for vejledning. Nemmere, fordi en filosoferende vejledning ikke kræver nogen særlig viden, men kun kræver den visdom, der udgår fra den sokratiske viden om sin ikke-viden. Det er et naturligt led i ethvert tænksomt og samvittighedsfuldt liv og ikke noget, der kræver særlig uddannelse eller ekspertise. Det kræver kun en smule sofia-fili, dvs. eftertænksomhed og villighed til at slippe hidtidige tankemønstre og tænke om igen og forfra. Hermed hæves samtalen til et alment, eksistentielt menneskeligt plan, der kan give helt nye vinkler på de grundforestillinger og værdier, man orienterer sig efter.

Men samtidig kan filosofisk vejledning være sværere, fordi vi alt for ofte tror, at vi ved besked – og dermed bliver det vanskeligt at blive ved med at søge, øve kritik og tænke videre. I sådanne tilfælde kan det hjælpe på evnen til at filosofere, at man kender til faget filosofi. Ganske vist udgør fagfilosofien ikke en prangende skattekiste med en facitliste af afklarede meninger og anvisninger, men den udgør dog en inspirerende rodekasse, hvor man kan finde og genfinde de mest forunderlige og indsigtsfulde tanker, som kan give livet en ny eftertanke og give eftertanken nyt liv.

Litteratur

  • Achenbach, G. (1984). Philosophische Praxis. Köln: Verlag für Philosophie
  • Lystbæk, C.T. (2009). Pædagogikkens terminologiske trængsel. In KvaN, nr.83,
  • McLeod, J. (2003). An introduction to counselling. New York: Open University Press
  • Simonsen & Katznelson (2000). Unges arbejdsbegreb. In: Tidsskrift for Arbejdsliv, vol.2, nr.4


Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 2
Publiceringsdato:
17-05-2011

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.