Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Evaluér med manér
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Af: Anne Mette Ehlers
Først når vi sætter ord på, hvad god vejledning er, bliver evalueringer meningsfulde, siger Sune Agger, souschef i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Horsens Hedensted
Person:
Billede:
Sune Agger
Navn:
Sune Agger
E-mail:
Titel:
Souschef
Arbejdssted:
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Horsens Hedensted
Fotoreportage:
Lang tekst:
Rene brugertilfredshedsundersøgelser, som ikke fører os et skridt videre. Sådan er evalueringer af vejledningsindsatsen ofte, mener Sune Agger.

”Tag Undervisningsministeriets nationale evaluering af vejledningsindsatsen i grundskolen. Der er fokus på, at fakta bliver leveret i samtalen, at budskabet er forstået, og at den vejledte føler sig tilfreds med det, der blev sagt. Den type evalueringer giver os ingen indsigt i, hvad vejlederne gør rigtigt som grundstammen i deres job.”

Typisk evalueres samtalen. Men UU-vejledere gør meget andet, som ifølge Sune Agger har større betydning for, om vejledningen virker.

”Vejledere påvirker de unge til at træffe bedre valg, for eksempel gennem en virksomheds- eller uddannelsespraktik. Vi skaber forbindelse med virksomheder. Når de unge er startet, mægler og justerer vi med praktikstederne. Vi er forandringsagenter, brobyggere og mulighedsskabere. Og vi mangler et sprog for det, vi gør. Det må vi forholde os refleksivt til, ellers ved vi ikke, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det.”

Samtale eller virkelighed
Sune Agger er optaget af at udvikle sproget for vejledning ud fra Peter Plants udvidede vejledningsbegreb, hvor vejledning er mere end face-to-face. Rollerne er blandt andet at informere, rådgive, gøre muligt, være advokat, netværke, give feedback, lave innovation og være mentor*. I de roller gør vejledningen en forskel, specielt for dem med særligt behov for vejledning, pointerer Sune Agger.

Sidste år skrev han masterspeciale om UU Horsens Hedensteds skræddersyede vejledningsforløb: Job med uddannelsesperspektiv. Et forløb, centret har udviklet for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Seks dybdegående interview med skoletrætte unge viste, at de faktorer, som var afgørende for at få dem tilbage på sporet, var, at vejlederen brugte sit netværk, at vejlederen var udholdende, og at de blev anerkendt som mennesker på uddannelsesstedet og i praktikken.
”Føler man, at man hører til, vil man næsten brække en arm på langs for ikke at droppe ud. Det, som sker i en vellykket praktik, er, at hjerterne slår for hinanden. Den unge mærker, at han eller hun faktisk gør noget og har betydning. Samtidigt ser virksomheden den unge som noget potentielt værdifuldt.”

I lyset af specialets konklusioner mener Sune Agger, at evalueringer bør stille skarpt på vejlederens evne til at organisere, til at skabe det rette match og påvirke virksomheder til at tage imod de unge. Særligt hvis vejlederne skal blive bedre til at få de ressourcesvage til at gennemføre en ungdomsuddannelse, som Ungepakke 2 dikterer – og som vejlederne bliver målt på.

”Det nytter ikke at tro, at samtalen kan alt. Det store fokus på betydningen af den individuelle samtale gælder mest for de ressourcestærke unge, som nyder samtalens refleksive proces. Utroligt mange unge er ikke en del af den kreative klasse. De får ikke så meget ud af at tale og tale. De skal først ud og opleve tingene i virkeligheden. De skal prøve, hvordan det er at være ejendomsmægler. De skal mærke, hvordan det er at være murerarbejdsmand eller arbejde med rustfrit stål.”

Mod kvalificerede evalueringer
Tilfredshedsundersøgelser kan endda give et misvisende resultat. Krydser en skoletræt ung af, at det var en dødssyg og ubehagelig samtale, er det ikke nødvendigvis tegn på, at vejledningen var dårlig. For det gør ondt at flytte sig. Måske var vejledningen netop god, fordi den uafklarede unge blev konfronteret af vejlederen og kom et skridt videre.

”Det må være slut med at spørge alle unge i en ungdomsårgang, om det var godt at få vejledning. Vi må finde ud af, hvordan man opstiller og nuancerer vejledningskriterier, og derefter evaluere på dem via kvalitative undersøgelser, hvor vi prøver at forstå de sammensatte problemer og undersøger, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi må se vejledning som et forløb og ikke en samtale, for så kompliceret er virkeligheden. Og så skal vi have fokus på resultaterne. Kommer de unge i uddannelse, og bliver de faktisk uddannelsesparate som følge af vejledningen?”

Sune Aggers håb er, at man gør sig klart, hvorfor man evaluerer, og hvad man vil have ud af det.

”Der er brug for mere dybfølte evalueringer, som forbedrer vejledningsindsatsen. Og åbne evalueringer bør aldrig sammenblandes med politiske beslutningsprocesser.”

Mere viden
Læs Sune Aggers speciale ”Vejledning gennem praksis” (2010), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

* Peter Plant skriver, at vejledning kan være ”informing, advising, assessing, teaching, enabling, advocating, networking, feeding back, managing, innovation/systems change, signposting, mentoring, sampling work experience or learning tasters, following up”, Peter Plant (2001): ”Quality in Careers Guidance” i: Information Guidance, Counselling, OECD.  
Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 3
Publiceringsdato:
27-09-2011

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.