Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Lindas ledighed - dagbog fra en jobjæger
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Dagbogen, her kaldet ”Lindas ledighed”, er skrevet i forbindelse med et projekt, der intet har med VejlederForum at gøre, og er altså ikke skrevet med det formål at blive offentliggjort. Ikke desto mindre fik VejlederForums redaktør kendskab til dagbogen via en kollega og vurderede, at Linda Mylius Nielsens personlige dagbog om at være ledig i krisetider kunne give et enestående indblik i, hvad der rent faktisk foregår i hovedet på en af de borgere, som vejlederen, sagsbehandleren eller jobkonsulenten står over for. Linda indvilgede heldigvis i at dele sin dagbog med VejlederForums læsere, så her får du Lindas beretning i dagbogsform – uredigeret og råt for usødet:
Person:
Billede:
Linda Mylius Nielsen
Navn:
Linda Mylius Nielsen
Titel:
cand.mag og jobjæger
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Fredag d. 18. november, 1. dagbogsdag.
I går afleverede jeg to ansøgninger. En ansøgning, hvor jeg bestemt tog en chance og gik mod tinderne, og det er sikkert usandsynligt, at jeg kommer med i kapløbet, men samtidig er det de stillinger, der tænder mig og giver mig lyst til at søge job. At jeg denne gang kun havde lidt under et døgn til at skrive ansøgningen, fordi jeg ikke havde opdaget stillingsopslaget – eller nogen andre for den sags skyld! – kan være en fordel, fordi den sprudler, eller en ulempe, fordi den ikke er gennemarbejdet nok. Uanset hvad finder jeg nok aldrig ud af, hvorfor jeg ikke kom med i puljen.

Den anden ansøgning var til en kommunal stilling, hvor jeg kunne svare JA til alt, men hvor der også stod, at stillingen på nuværende tidspunkt blev varetaget af en person i jobtilskud. Det, sammen med, at der var ansøgningsfrist i dag og samtaler på mandag, tyder på, at de har en til stillingen. Det passer dog mig fint, at de skriver det – selv om det kunne have været et udmærket job – jeg kan nøjes med at bruge halvanden time, behøver ikke bekymre mig om det kommende afslag og får alligevel et kryds i mine ‘mindst to ansøgninger om ugen’, der i parentes bemærket er en latterlig regel.

I dag har jeg derfor brugt på at komme på afstand af de to job, lavet madplan og ønskeliste til jul, og nå ja lidt jobsøgning skal der jo være; jeg har udfyldt min joblogbog!

Nu vil jeg holde tidlig weekend. For en gangs skyld med god samvittighed.


Mandag, dag 4
Holdt weekend med god samvittighed, men er nu tilbage på pinden.

Formiddagen har jeg brugt på at finde tre relevante (sådan da) stillingsopslag samt at passe alle mine netværksprofiler. Det vil sige Linkedin, hvor jeg bl.a. bruger en del tid på ligge øverst i den gruppe for arbejdsløse akademikere og rekrutteringsfirmaer, som jeg er med i. Dels Kommunikationsforum, som jeg primært bruger til jobsøgning og ny kommunikationsfaglig viden. Dels Facebook, hvor jeg har mange professionelle kontakter.

I eftermiddag skal jeg så skrive 1. udkast til én af ansøgningerne, og så er der nok ikke mentalt overskud til mere.

Jeg er blevet bedt om at svare på, hvordan jeg bruger mobil i min jobsøgning. Jeg bruger den til at se efter stillingsopslag, bekræfte jobsøgning og passe mine profiler, hvis jeg af den ene eller anden grund ikke kan komme på min egen computer. Men ellers bruger jeg den ikke til noget særligt.

Jeg ville da elske en god app fra jobnet, hvor jeg kunne bekræfte min jobsøgning, se min indbakke (hvis der en dag skulle ligge en mail i den …) og søge efter stillinger, men …


Tirsdag, dag 5
Har lige sendt dagens ansøgning af sted. I aften skal jeg påbegynde den næste. Jeg har tre job, jeg skal søge denne uge. Det kan kun lade sig gøre, fordi jeg har besluttet, at jeg til og med nytår ikke vil bruge ret lang tid på mine ansøgninger. Tidligere har jeg kredset om dem i dagevis, researchet og sendt dem til relevante folk i mit netværk til gennemlæsning, men det er helt urealistisk i forhold til at søge to om ugen. Det er umuligt at arbejde med mere end en ad gangen, når man går så dybt ned i det, og afslagene kostede alt for meget tid.

På denne måde får jeg søgt en masse job, og jeg får dem ikke rigtig ind under huden, hvorfor jeg næsten har glemt, hvor jeg har søgt, så snart jeg har sendt, og så bliver afslagene betydningsløse.

I dag har jeg ikke nået opdatering af mine profiler m.m., da jeg havde en ekskollega på besøg til en lang snak om eksfirma og eksfirmas nyeste projekter. Det stod på til langt ud på natten, og derefter kunne jeg ikke sove, fordi jeg ikke kunne lade være med at tænke på, om det kunne være en mulighed for mig.

Nuvel, det betød en sløv start på dagen, og nu skal jeg så ordne alverdens bl.a. tøjindkøb, da vi skal til begravelse på søndag. Så tilbage til pinden i aften, når pigerne er lagt i seng.

I morgen skal en stor del af min energi desværre bruges på, at eksfirmaet ikke udbetalte g-dage i sidste måned. Hvilket er ret ringe i forhold til, at jeg var ansat i en meget stor dansk faglig organisation!!! Problemet er nu, at de bare vil udbetale pengene samtidig med næste månedsløn, men så har jeg haft en indtægt, og det går jo ikke i forhold til dagpengene. Argh … det gider jeg bare ikke at bruge tid på, og hvor er det bare håbløst uprofessionelt!

Linda Mylius Nielsen blogger også på Ledigidanmark.dk. Hør hende også i Sproglaboratoriet på P1, hvor hun slår et slag for begrebet jobjæger.

Onsdag, dag 6
LORTEDAG!

I går fik jeg ikke påbegyndt den næste ansøgning, som jeg havde aftalt med mig selv. Jeg kunne bare ikke. Dels var jeg stadig helt tømt fra at lave den færdig, som jeg havde sendt tidligere på dagen, dels fik jeg afslag fra et job, jeg havde håbet helt vildt på at få eller i det mindste komme i betragtning til – et drømmejob. Så selv om jeg fortalte mig selv alt det der med, at det skal nok gå alligevel, du finder noget andet og bla bla bla, var jeg slået ud. Derfor besluttede jeg mig for at tage en hyggeaften med en god bog, så jeg kunne vågne op i dag med masser af gåpåmod!

I think not. Dagen startede med, at jeg slet ikke orkede at stå op. Jeg havde ondt i ryggen og alle andre steder (evt. fordi jeg har ligget og spændt hele natten?!?) og var bare i et modløst mega røvsygt surt humør. Da jeg endelig får kæmpet mig op hen ad formiddagen, er humøret ikke blevet bedre af, at jeg nu har skyld med skyld på – hvordan skal jeg nå jobsøgning, afhentning af børn, vaske tøj og alle de andre pligter? Så vælter jeg en kop kaffe ud over vores lyse gulvtæppe. Derefter bliver jeg svimmel, fordi jeg glemmer at spise, når jeg går herhjemme alene, og fair nok – jeg har ikke rigtig spist siden weekenden, så jeg må en tur på sofaen, hvor jeg gnasker tørt rugbrød, til maven har fået så meget at arbejde med, at jeg kan rejse mig uden at kaste op. Mens jeg lå der, fik jeg et mega forkølelsessår. LORTEDAG.

Min redning blev en veninde, der sendte mail om, at hun havde skaffet mig et møde med en i hendes netværk, og ja så forsvandt dårligdommene og dommedagshumøret, og jeg pilede ned for at bekræfte aftalen.

Nu må man lægge skyld med skyld på til side. Skrive den ene ansøgning i aften (vi skal til begravelse fredag morgen i Sønderjylland og tager af sted i morgen) og smide den anden i skraldespanden. Og så skal der ellers vaskes tøj, og pigerne skal hentes tidligt, fordi den mindste skal besøge sin dagplejemor for første gang, siden hun begyndte i børnehaven. Hun har ikke kunnet sove af bare spænding den sidste uge og har lavet et utal af gaver til sin dagplejemor, så det bliver en stor oplevelse.

Nuvel, i mit sorte humør slog det mig, at noget af det værste ved at være ledig er ensomheden. Man er stavnsbundet til sit hjem og ser ikke andre end familien. Så kan man selvfølgelig lave venindeaftaler (hvilket man også gør, for ellers går man kuk kuk, og glade medarbejdere laver jo mest!), men det går enten ud over familien eller jobsøgningen. For mig er den her ensomhed nok en ret stor grund til, at jeg bruger så mange dage på at gå ned med flaget – dage, som jo ikke er iberegnet diverse beregninger, der mener, at man kan nå så og så meget som ledig – der er heller ikke nogen, der regner med, at man jo ikke ønsker at bruge alle sine aftener på det huslige, da det er det eneste tidspunkt, man har mulighed for at have kontakt til andre mennesker, om det så bare er ens mand – det var et sidespor.

Hvorom alting er. Hvis jeg bestemte i Københavns Kommune, ville jeg finde nogle skønne lokaler, hvor man oprettede kontorpladser, som ledige kunne booke sig ind på ligesom vasketider. For at der ikke er nogle få, der er der hele tiden, men at det kommer mange til gode, må det være noget med, at man fx kun kan booke to tider ad gangen. Det skal være lidt ligesom de kontorfællesskaber, som freelancejournalister eller specialestuderende har. Dejlige steder, hvor tingene fungerer, hvor man kan komme væk hjemmefra, møde andre og samtidig arbejde, og der skal selvfølgelig ikke være ansatte fra kommunen, som kommer med peptalk og den slags. Det skal hverken være et kontrol- eller tabersted – sidstnævnte er grunden til, at jeg ikke bruger de sparsomme faciliteter, der p.t. er til rådighed i jobcentre og a-kasser. For mig ville det, at jeg kunne komme på kontor bare én gang om ugen, være nok til at få humøret op, føle, at der sker noget, er lidt fremdrift, tage pænt tøj på og føle mig business-agtig.

For med tiden, når man går hjemme på de samme 100 kvm i sit joggingtøj med fedtet hår, så skal man virkelig grave for at finde frem til sit udadvendte, lækre, toptjekkede jeg, man havde engang – dengang, man havde et succesfuldt job, før man endte i køen med de andre ‘tabere’.

Onsdag, dag 6, 2. halvdel
Min venindes netværkskontakt blev til et timelangt telefonmøde. Jeg troede, at vi skulle aftale en dato, så jeg var ikke særlig forberedt, men jeg tror nu alligevel, at jeg gjorde et godt indtryk og reddede den hjem ved at se på deres hjemmeside, mens vi talte.

Nuvel, mødet var så godt, at det udmøntede sig i en hel konkret opgave; nemlig at jeg skulle sende en mail med mine forslag til, hvor jeg kunne passe ind i deres virksomhed, samt en beskrivelse af, hvilke andre typer job jeg ville kunne varetage, så han (netværkskontakten) kan tage mit cv med ud i hans netværk.

Som sagt så gjort, men det tog 2,5 time, og ja dermed blev aftenen brugt på det, og jeg fik ikke skrevet ugens anden ansøgning, og nu (kl. 22.30) er det ganske enkelt for sent. Jeg håber, at der er energi til det på søndag. Man skriver jo ikke en ansøgning liggende, mens man tænker på fædrelandet!

Godnat.

Tirsdag, dag 12
Hold da op, hvor er tiden fløjet af sted!

Jeg har fået respons fra den netværkskontakt, jeg havde kontakt til i onsdags – og responsen var meget positiv.
I går skulle jeg havde skrevet, men havde for travlt … og glemte det!

Anyway. I går lavede jeg min første digitale ansøgning. Jeg har søgt en stilling i et ‘ungt miljø’, hvor man skal arbejde med sociale medier og digitale løsninger, hvorfor jeg kom på, at i stedet for at sende en skriftlig ansøgning, hvor jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg – selv om jeg er på vej mod de 40 med hastige skridt – er ung(dommelig) og mestrer de sociale medier.

Så jeg skrev et manuskript (søndag, står i notesbogen), og så filmede min mand og jeg ellers løs hele dagen i går. Jeg synes selv, det gik meget godt. Det ser i hvert fald ud som om, jeg bare taler ud af posen, og selv om kvaliteten (= mit udseende) var noget bedre på iPhone-kameraet end på YouTube, så tror jeg, det er ok. Jeg kunne da i hvert fald holde ud at se filmen uden at kravle i et musehul. Så nu må vi se, om jeg 1) kommer til samtale og 2) starter en ny trend.

Derudover måtte jeg efter en lille uges computer- fravær bruge ret så lang tid på at komme i toppen af de sociale netværk, jeg er med i, hvor der også er rekrutteringsfirmaer med. Det kræver en hulens masse svar på diverse diskussioner, så det tog hele aftenen. Og så skulle jeg bekræfte jobsøgning og finde stillinger til denne uge.

Sidstnævnte var dog ikke så ligetil. Jeg fandt én eneste stilling, som jeg sådan bare nogenlunde kunne matche. Og den stilling ringer jeg så på i dag og skriver på i aften.

En helt anden ting, jeg kom til at tænke på forleden aften, var, hvorfor laver jobnet.dk ikke konkurrencer, hvor man kan vinde et møde med en interessant/markant virksomhedsleder? Det ville i hvert fald være en konkurrence, jeg ville deltage i med liv og sjæl. Det ville gøre, at folk var mere frivilligt inde på jobnet.dk, at jobnet.dk rent faktisk hjalp de ledige (akademikere) og virksomhedslederne … ja de fleste synes jo, det er enormt givende at hjælpe og øse ud af deres erfaringer, og hvem ved, måske møder de en kandidat, som de selv eller en virksomhed i deres netværk lige står og mangler (det skal dog ikke være udgangspunktet).

Faktisk ville det for mig også være en kæmpe hjælp, hvis jobnet.dk havde en mentorordning a la djøf, kvinfo m.fl. Jeg er selv medlem af en fagforening (ikke en gul, men en rigtig), der ikke har mentorordninger, og hvis de havde, ville det ikke være relevant for mig, for jeg arbejder ikke med mit fag (men jeg har været ansat der, så jeg kan ikke få mig selv til at skifte – det er ret latterligt, men … ja hvad kan man sige!?!). Nuvel, hvis der er noget, jeg har brug for, så er det en mentor. Det ville ikke bare hjælpe mig ud af arbejdsløsheden, det ville også styrke min position i et kommende job og være givtigt for min karriere, så jeg forhåbentlig ikke ender i arbejdsløshed igen.

Noget andet, jeg mangler, er en coach (… har jeg skrevet om det her før, anyway …). Ikke sådan en jobcenter-/anden aktør sagsbehandler med en tilfældig uddannelse, et dårligere netværk end mig selv og ingen viden om mit arbejdsmarked, men en rigtig coach med en coach-uddannelse, der ligger over mig i erfaring og netværk. Da jeg lige blev ledig, fik jeg fire timer med en coach (der primært arbejdede med ledere), og det var bare så godt. Jeg kunne godt have brugt mindst fire timer til, mindst, så hun kunne have fulgt min udvikling mod et nyt jobmarked til dørs.

Nå, jeg må lige få lavet de sidste ting, inden jeg skal handle og købe perler til mine børns julegavesmykkeproduktion … Sig det ikke til nogen.

Tidsskriftsnr.:
2012 nr. 1
Publiceringsdato:
31-01-2012

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.