Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Forandring
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Med afsæt i krisen (se tema om krisetid) springer vi direkte ud i det: FORANDRING. ”Krise er græsk for vendepunkt,” skrev Anne Skare i sin artikel, og ofte citeres det kinesiske skrifttegn for krise, der betyder fare og mulighed. Mere af det samme er den visse død, vil man videre, skal der forandring til!
Person:
Billede:
BirgitHeie0915
Navn:
Birgit Heie
Titel:
Chefkonsulent, Schultz Job og Uddannelse
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Kinesisk tegn for forandring

Her er det kinesiske tegn for forandring - som er et kerneaspekt af vejledning! Forandring af livsomstændigheder, forandring af holdninger, viden, indsigt, forandring af kompetencer. Som samtidig ideelt set sker som en vekselvirkning mellem at skabe og at tilpasse sig forandring.

Inden for organisation og ledelse er forandringsteori dukket op som en reaktion på det postmoderne og postindustrielle samfund, hvor forandringerne sker stadigt mere uforudsigeligt og hurtigt. Eller måske er det mere passende at bruge flertal her: forandringsteorier. For der er flere af dem. Og nogle af dem er måske i virkeligheden i højere grad metoder …?

I arbejdet med unge og i jobcentrene er forandringsteori et relativt nyt begreb. Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat projekter med forandringsteori, der ”handler om, hvordan jobcentrene for en konkret målgruppe og ud fra en begrundet teori om, hvad der virker, implementerer indsatsen og opnår de ønskede resultater”.(brhovedstadensjaelland.dk og kl.dk)

Og KL anbefaler metoden til unge: ”Forandringsteorien er en stærk metode til at fastholde fokus på de unge. Den kobler den enkelte unges behov og målet for den unge med de aktiviteter, som kommunerne iværksætter. På den måde styrker den chancerne for, at de aktiviteter, der iværksættes, rent faktisk fører til de ønskede resultater.”(kl.dk)

Gruppevejledning

I dette nummer spørger vi en af aktørerne, der er specialiseret i forandrings- og udviklingsopgaver for stat, kommuner og private virksomheder. Et af specialerne er at udvikle nye metoder til unge- og beskæftigelsesindsatsen, og i øjeblikket gennemfører virksomheden et udviklingsprojekt baseret på forandringsteori for Jobcenter Struer. Vi forsøger at få hoved og hale i, hvad teorien – eller metoden? – egentlig går ud på: en fantastisk metode til at hjælpe ledige i job og unge i uddannelse? Eller en ny styringsteknologi, der skal holde de urolige/farlige elementer i kort snor? Døm selv:

”Forandringsteori er en logisk kortlægning af årsagssammenhængen mellem input (ressourcer som finansiering, mennesker, organisering, regulering), aktiviteter (konkrete handlinger, som det offentlige eller andre aktører udfører), output (de umiddelbare serviceydelser, som produceres) og effekter (de resultater, som indsatsen fører til på kort, mellemlang og lang sigt). Forandringsteori er med andre ord teorien om, hvilke årsagssammenhænge der gør, at en offentlig indsats bør virke.”(innovationsguiden.dk)

Av, for en DJØF!

Inden for ledelse og innovation har man Theory U. Det er en ledelsesteknologi til ”gennemførelse af transformationelle forandringsprocesser”(lederne.dk) – en metode til at skabe fremtiden snarere end at tilpasse sig den. I stedet for at lære af fortiden skal man lære af ”fremtiden, i takt med at den viser sig for os”. Og det er sjovt nok en meget blød metode – man forestiller sig næsten en rundkreds:

”Lederne etablerede simpelthen et mentalt, kreativt frirum, væk fra virksomhedens dagligdag, hvor deltagerne kunne være nærværende og derigennem koncentrere sig om indsigtsfuld udveksling af ideer, samtidig med at de kunne mærke efter dybt inde i hjertet, hvilke følelser udvekslingen af ideer affødte hos hver især.”(lederne.dk)

Måske skulle vi lære de unge, medarbejderne og de ledige dén teknik? Vi hører en af teoriens bannerførere herhjemme, om den måske kunne bruges i vejledning. Interessant i den forbindelse kunne være at finde ud af, hvordan al denne snak om forandring(sparathed) hænger sammen med den herskende planlægningsdiskurs. Måske åbner forandringsteorien netop for et andet syn på diskursen om fremtid og forandring – nemlig forandringsglæde/fremtidsskabelse frem for planlægning og forandringsparathed. I hvert fald skriver en dansk arbejdsglædeguru Alexander Kjerulf (jobindex.dk) (og også andre tager begrebet op): ud med forandringsparathed – ind med forandringsglæde. I stedet for at være parate til forandringerne – man ser for sig, hvordan vi sidder og venter på dem (managecomplexity.dk) – kan man måske i stedet arbejde på at skabe fremtiden. Dét kalder på kreativitet:

”Kreativitet er ikke en evne. Kreativitet er en kraft eller baserer sig på kræfter. Det kan godt lyde mærkeligt, men det er ret håndgribeligt. Jeg har fundet frem til, at kreativitet baserer sig på tre kræfter: indbildningskraften, dømmekraften og overskridelseskraften.”(bupl.dk)

Og at kunne ride på de kræfter er en egenskab, der i høj grad er efterspurgt på arbejdsmarkedet!

Indhold

  • Piet Juul Birch, underdirektør, Marselisborg Praksisvidencenter: Hvis din hest er død, så stå af. Hvordan arbejder Marselisborg Praksisvidencenter med forandringsteori?
  • Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet: Der er ikke job til alle. Hviler vores måde at betragte og løse arbejdsløshed på måske på en præmis, der slet ikke holder?
  • Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening: Fleksuddannelsen er den tredje vej. Skrues den rigtigt sammen, kan den nye fleksuddannelse skabe en nødvendig forandring.
  • Alexander Kjerulf, ekspert i arbejdsglæde: Forandring med arbejdsglæde. Hvornår har du sidst hørt nogen sige: ”Vi har lige gennemført et større forandringsprojekt i min organisation, og det gik kanon!”
  • Bill Law, skolevejleder og siden doktor. De globale, økonomiske og teknologiske forandringer ændrer, hvad mennesker er nødt til at lære, og hvordan de skal lære det – og hvordan påvirker det deres professionalisme?
  • Birte Kaiser, ph.d., cand.pæd.pæd. og lektor ved UC Syddanmark: Sprogets magt. Kan individuelle vejledningssamtaler, som tænkes forandrende og frigørende af vejlederen, i stedet risikere at blive afhængighedsskabende og intime?
  • Peter Plant, lektor ved DPU: Foranderlig vejledning. Er vejlederen agent for forandring eller fastholdelse?
Disclaimer:
Kinesisk tegn for forandring

Her er det kinesiske tegn for forandring - som er et kerneaspekt af vejledning! Forandring af livsomstændigheder, forandring af holdninger, viden, indsigt, forandring af kompetencer. Som samtidig ideelt set sker som en vekselvirkning mellem at skabe og at tilpasse sig forandring.

Inden for organisation og ledelse er forandringsteori dukket op som en reaktion på det postmoderne og postindustrielle samfund, hvor forandringerne sker stadigt mere uforudsigeligt og hurtigt. Eller måske er det mere passende at bruge flertal her: forandringsteorier. For der er flere af dem. Og nogle af dem er måske i virkeligheden i højere grad metoder …?

I arbejdet med unge og i jobcentrene er forandringsteori et relativt nyt begreb. Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat projekter med forandringsteori, der ”handler om, hvordan jobcentrene for en konkret målgruppe og ud fra en begrundet teori om, hvad der virker, implementerer indsatsen og opnår de ønskede resultater”.(brhovedstadensjaelland.dk og kl.dk)

Og KL anbefaler metoden til unge: ”Forandringsteorien er en stærk metode til at fastholde fokus på de unge. Den kobler den enkelte unges behov og målet for den unge med de aktiviteter, som kommunerne iværksætter. På den måde styrker den chancerne for, at de aktiviteter, der iværksættes, rent faktisk fører til de ønskede resultater.”(kl.dk)

Gruppevejledning

I dette nummer spørger vi en af aktørerne, der er specialiseret i forandrings- og udviklingsopgaver for stat, kommuner og private virksomheder. Et af specialerne er at udvikle nye metoder til unge- og beskæftigelsesindsatsen, og i øjeblikket gennemfører virksomheden et udviklingsprojekt baseret på forandringsteori for Jobcenter Struer. Vi forsøger at få hoved og hale i, hvad teorien – eller metoden? – egentlig går ud på: en fantastisk metode til at hjælpe ledige i job og unge i uddannelse? Eller en ny styringsteknologi, der skal holde de urolige/farlige elementer i kort snor? Døm selv:

”Forandringsteori er en logisk kortlægning af årsagssammenhængen mellem input (ressourcer som finansiering, mennesker, organisering, regulering), aktiviteter (konkrete handlinger, som det offentlige eller andre aktører udfører), output (de umiddelbare serviceydelser, som produceres) og effekter (de resultater, som indsatsen fører til på kort, mellemlang og lang sigt). Forandringsteori er med andre ord teorien om, hvilke årsagssammenhænge der gør, at en offentlig indsats bør virke.”(innovationsguiden.dk)

Av, for en DJØF!

Inden for ledelse og innovation har man Theory U. Det er en ledelsesteknologi til ”gennemførelse af transformationelle forandringsprocesser”(lederne.dk) – en metode til at skabe fremtiden snarere end at tilpasse sig den. I stedet for at lære af fortiden skal man lære af ”fremtiden, i takt med at den viser sig for os”. Og det er sjovt nok en meget blød metode – man forestiller sig næsten en rundkreds:

”Lederne etablerede simpelthen et mentalt, kreativt frirum, væk fra virksomhedens dagligdag, hvor deltagerne kunne være nærværende og derigennem koncentrere sig om indsigtsfuld udveksling af ideer, samtidig med at de kunne mærke efter dybt inde i hjertet, hvilke følelser udvekslingen af ideer affødte hos hver især.”(lederne.dk)

Måske skulle vi lære de unge, medarbejderne og de ledige dén teknik? Vi hører en af teoriens bannerførere herhjemme, om den måske kunne bruges i vejledning. Interessant i den forbindelse kunne være at finde ud af, hvordan al denne snak om forandring(sparathed) hænger sammen med den herskende planlægningsdiskurs. Måske åbner forandringsteorien netop for et andet syn på diskursen om fremtid og forandring – nemlig forandringsglæde/fremtidsskabelse frem for planlægning og forandringsparathed. I hvert fald skriver en dansk arbejdsglædeguru Alexander Kjerulf (jobindex.dk) (og også andre tager begrebet op): ud med forandringsparathed – ind med forandringsglæde. I stedet for at være parate til forandringerne – man ser for sig, hvordan vi sidder og venter på dem (managecomplexity.dk) – kan man måske i stedet arbejde på at skabe fremtiden. Dét kalder på kreativitet:

”Kreativitet er ikke en evne. Kreativitet er en kraft eller baserer sig på kræfter. Det kan godt lyde mærkeligt, men det er ret håndgribeligt. Jeg har fundet frem til, at kreativitet baserer sig på tre kræfter: indbildningskraften, dømmekraften og overskridelseskraften.”(bupl.dk)

Og at kunne ride på de kræfter er en egenskab, der i høj grad er efterspurgt på arbejdsmarkedet!

Indhold

  • Piet Juul Birch, underdirektør, Marselisborg Praksisvidencenter: Hvis din hest er død, så stå af. Hvordan arbejder Marselisborg Praksisvidencenter med forandringsteori?
  • Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet: Der er ikke job til alle. Hviler vores måde at betragte og løse arbejdsløshed på måske på en præmis, der slet ikke holder?
  • Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening: Fleksuddannelsen er den tredje vej. Skrues den rigtigt sammen, kan den nye fleksuddannelse skabe en nødvendig forandring.
  • Alexander Kjerulf, ekspert i arbejdsglæde: Forandring med arbejdsglæde. Hvornår har du sidst hørt nogen sige: ”Vi har lige gennemført et større forandringsprojekt i min organisation, og det gik kanon!”
  • Bill Law, skolevejleder og siden doktor. De globale, økonomiske og teknologiske forandringer ændrer, hvad mennesker er nødt til at lære, og hvordan de skal lære det – og hvordan påvirker det deres professionalisme?
  • Birte Kaiser, ph.d., cand.pæd.pæd. og lektor ved UC Syddanmark: Sprogets magt. Kan individuelle vejledningssamtaler, som tænkes forandrende og frigørende af vejlederen, i stedet risikere at blive afhængighedsskabende og intime?
  • Peter Plant, lektor ved DPU: Foranderlig vejledning. Er vejlederen agent for forandring eller fastholdelse?
Tidsskriftsnr.:
2012 nr. 2
Publiceringsdato:
26-03-2012

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.