Vejlederforum # 3 tager fat på paradokser i vejledning.

Et klassisk paradoks i vejledning er forholdet mellem individ og samfund: Hvis side er vejlederen på?

• Skal vejlederen optræde kompensatorisk som de svages advokat?
• Eller forsøge at tilpasse de vejledte til de herskende forhold?

Der er bred livsvejledning, -  og der er uddannelses- og erhvervsvejledning. 

• Hvad er det uddannelses- og erhvervsvejledning oftest lader ligge? 
• Og hvor bredt kan/ skal vejledning spænde? 
• Kan vejledning komme i det paradoks at netop spændvidden bliver et kritikpunkt?

Men mange andre paradokser lurer i vejledningen. Ofte upåagtet. Det bliver overladt til den enkelte vejleder at klare det daglige krydspres mellem brugernes forventninger og de tildelte ressourser, mellem officielle mål og personlige værdier, mellem tilpasning og forandring.

Vejledning kan have forskellige tilgange:

• præventiv – søger at forhindre fx arbejdsløshed eller uddannelsesfrafald
• reaktiv – reparerer på skaderne, når de er sket

Og den bliver paradoksalt nok ofte bedt om at gøre begge dele. Kan det lade sig gøre?

Vi er vant til at omtale de vejledte som ’vejledningssøgende’. Det forudsætter, at brugerne frivilligt opsøger vejledning, og at forholdet mellem vejleder og vejledt er baseret på ligeværdighed. Det er ikke altid tilfældet: man kan blive vejledningsramt. Det handler flere af artiklerne og fotoreportagen om: forholdet mellem menneske og system.

Er vejlederne professionelle (nok) til at arbejde med vejledte, der måske har helt andre livsmål end uddannelse og karriere? Det tager vi op interviewform, i Ord på Vejen og i en engelsk artikel: prøver vejlederne at finde vej ved hjælp af et kort (med fastlagte mål og veje) eller ved at spille jazz (improvisere over et tema). 
 

• Johannes Andersen, Aalborg Universitet, peger på det paradoksale i at ungdommen bebrejdes at de flakker rundt i uddannelsessystemet, holder sabbatår, etc. Måske er de ved at forberede sig til kommende tiders arbejdsmarked. Men deres værdier kan støde ind i de voksnes: er vejlederne blevet apparatniks?
• Niels Åkerstrøm Andersen, Copenhagen Business School, tager Noget-for-Noget-tankegangen op til revision. Kontakten til borgerne - bl.a. via vejledning – formes i stigende grad som en kontrakt: Hvem vinder?
• Per Morsing, Odense Kommune, kaster lys over en metode til at bedømme arbejdssøgende på – med tal. Kan og bør vejledning indgå?

Artikler

• Birte Kaiser, CVU Vest, Esbjerg, tager det klassiske paradoks, individ-samfund, op til fornyet overvejelse – with a twist. Er der tale om vejledningskonflikter eller vejledningsdilemmaer?
• Christa If Jensen, AF-Køge, trækker på sin erfaing som erhvervsvejleder ved AF: i en case får vi indsigt i vejledning belyst i forholdet mellem system og menneske: Vejledning i livsverdenen.
• Kirsten Bender Lund, Bogstøtten, udfolder selvhjælp og ligeværd i vejledning: er vejledning terapi eller terapeutisk?
• Den fødte vejleder: Kan man faktisk uddanne sig til vejleder? Audrey Collin bruger metaforer for at undersøge, om vejlederne er ’Map-readers or Jazz-players’. Dansk intro.

Ord på vejen
Karen Faurfelt kikker indenfor på et kursus for vejledere. Kan vejlederne sætte ord på deres professionalitet?

Vejlederforum # 3 tager fat på paradokser i vejledning.

Et klassisk paradoks i vejledning er forholdet mellem individ og samfund: Hvis side er vejlederen på?

• Skal vejlederen optræde kompensatorisk som de svages advokat?
• Eller forsøge at tilpasse de vejledte til de herskende forhold?

Der er bred livsvejledning, -  og der er uddannelses- og erhvervsvejledning. 

• Hvad er det uddannelses- og erhvervsvejledning oftest lader ligge? 
• Og hvor bredt kan/ skal vejledning spænde? 
• Kan vejledning komme i det paradoks at netop spændvidden bliver et kritikpunkt?

Men mange andre paradokser lurer i vejledningen. Ofte upåagtet. Det bliver overladt til den enkelte vejleder at klare det daglige krydspres mellem brugernes forventninger og de tildelte ressourser, mellem officielle mål og personlige værdier, mellem tilpasning og forandring.

Vejledning kan have forskellige tilgange:

• præventiv – søger at forhindre fx arbejdsløshed eller uddannelsesfrafald
• reaktiv – reparerer på skaderne, når de er sket

Og den bliver paradoksalt nok ofte bedt om at gøre begge dele. Kan det lade sig gøre?

Vi er vant til at omtale de vejledte som ’vejledningssøgende’. Det forudsætter, at brugerne frivilligt opsøger vejledning, og at forholdet mellem vejleder og vejledt er baseret på ligeværdighed. Det er ikke altid tilfældet: man kan blive vejledningsramt. Det handler flere af artiklerne og fotoreportagen om: forholdet mellem menneske og system.

Er vejlederne professionelle (nok) til at arbejde med vejledte, der måske har helt andre livsmål end uddannelse og karriere? Det tager vi op interviewform, i Ord på Vejen og i en engelsk artikel: prøver vejlederne at finde vej ved hjælp af et kort (med fastlagte mål og veje) eller ved at spille jazz (improvisere over et tema). 
 

• Johannes Andersen, Aalborg Universitet, peger på det paradoksale i at ungdommen bebrejdes at de flakker rundt i uddannelsessystemet, holder sabbatår, etc. Måske er de ved at forberede sig til kommende tiders arbejdsmarked. Men deres værdier kan støde ind i de voksnes: er vejlederne blevet apparatniks?
• Niels Åkerstrøm Andersen, Copenhagen Business School, tager Noget-for-Noget-tankegangen op til revision. Kontakten til borgerne - bl.a. via vejledning – formes i stigende grad som en kontrakt: Hvem vinder?
• Per Morsing, Odense Kommune, kaster lys over en metode til at bedømme arbejdssøgende på – med tal. Kan og bør vejledning indgå?

Artikler

• Birte Kaiser, CVU Vest, Esbjerg, tager det klassiske paradoks, individ-samfund, op til fornyet overvejelse – with a twist. Er der tale om vejledningskonflikter eller vejledningsdilemmaer?
• Christa If Jensen, AF-Køge, trækker på sin erfaing som erhvervsvejleder ved AF: i en case får vi indsigt i vejledning belyst i forholdet mellem system og menneske: Vejledning i livsverdenen.
• Kirsten Bender Lund, Bogstøtten, udfolder selvhjælp og ligeværd i vejledning: er vejledning terapi eller terapeutisk?
• Den fødte vejleder: Kan man faktisk uddanne sig til vejleder? Audrey Collin bruger metaforer for at undersøge, om vejlederne er ’Map-readers or Jazz-players’. Dansk intro.

Ord på vejen
Karen Faurfelt kikker indenfor på et kursus for vejledere. Kan vejlederne sætte ord på deres professionalitet?