"Min vejleder i folkeskolen? Jeg husker svagt en lille dame i skolens kælder. Hun sad ved en kartotekskasse med en masse håndskrevne kort og bladrede i bogen 'Hvad kan jeg blive?' For mit vedkommende ventede jeg forgæves på bind 2: ’Hvad kan jeg så blive?’"
 

Vi skal tale om nutidens artige unge og forventningspresset, men skruer først tiden over 30 år tilbage. Dengang Martin Thorborgs fremtid ikke tegnede så lys, som den blev. Han havde det svært i skolen, men fandt sin egen vej til succes. Siden 1993 har han været med i godt 25 virksomheder, hvoraf den mest kendte er Jubii, som blev solgt for 300 millioner kroner.
 

Det er dig, der er fjolset
Martin Thorborg blev erklæret ’måske egnet’ til gymnasiet, droppede ud efter et år og arbejdede på en tankstation, var forbi en handelsskole, blev kontorassistent på en politiskole, kørte taxa i København og prøvede hf. Politibetjent, som han gerne ville være, kunne han ikke blive.
 

"Dengang var det største valg, om du skulle vælge sprogligt eller matematisk gymnasium. Valgte du erhvervsskolen som jeg, kunne du ikke noget, eller du var utilpasset eller mærkelig. Da jeg blev iværksætter, var det også usædvanligt. For mig var det ikke nødvendigvis en drøm. I dag har flere unge en drøm, og det kan være alt muligt – fra filmstjerne til studievært eller iværksætter. Samtidig er forventningspresset steget, og der er ingen undskyldning for ikke at få succes. Du har alle muligheder og får penge for at gå på universitetet. Går det galt, kan du kun give dig selv skylden. Det er dig, der er fjolset. Det må være utroligt ubehageligt og stressende. Specielt når du samtidig ser andres perfekte liv på de sociale medier. Alle modermærker, strækmærker og problemer er retoucheret væk. Vi deler ikke lortefag eller 4-taller."
 

Intet oprør
Ud over forventningspresset må det være meget svært at gøre oprør, når man har fået alt, hvad man pegede på, konstaterer Martin Thorborg.

"Problemet for de stakkels unge er, at deres forældre lytter til den samme musik, bruger de samme sociale medier, går i det samme tøj og stryger dem med hårene. Så er det svært at gøre oprør og sige: "Jeg finder mig ikke i, at I stryger mig med hårene.” Der er intet oprør tilbage. De unge ved ikke, hvad de skal gøre, andet end at blive stressede."
 

At forventningerne især drejer sig om høje karakterer, gør det ikke bedre, hverken for de unge eller for samfundet, mener Martin Thorborg.
 

"Vi har ikke brug for afrettede unge. Vi har brug for kreativitet, gruppearbejde og samarbejde. Den enestående, enkeltstående præstation er næsten ubrugelig i vores samfund. Robotter kan gøre det meget bedre, og de er aldrig syge. Det periodiske system husker jeg stadig, men i dag kan jeg google alt på millisekunder. Det gælder ikke om at samle informationer, det gælder om at bruge informationer."


 

Martin Thorborg ville aldrig hyre en med "kun" 12-taller. For de unge skal mærke livet i stedet for at sidde og terpe.
 

"Kun at få 12-taller er som at køre en bil med 1200 hestekræfter på cykelhjul. Jeg vil hellere have 600 hestekræfter på brede fælge. Bliver du for klog, kan du ikke bruge din klogskab. Du mangler empati og sociale kompetencer til at netværke."
 

Tiden er en anden, end da Martin Thorborg var ung. Er det blevet lettere eller sværere at være ung?
 

"Det er lidt ligesom at lære at spille skak – lige så svært at mestre som før. Men det er blevet nemmere og billigere at starte en virksomhed. Dengang jeg startede, måtte jeg gå ud af skolen for at passe en fysisk butik, som kostede 10.000 kroner at leje. I dag kan du starte en webshop næsten gratis og spørge dig frem på Amino [iværksætterportal, som Martin Thorborg står bag, red.] eller Facebook. Jeg måtte gå på biblioteket og læse en bog, jeg ikke forstod, skrevet af en professor. At få succes er dog ikke blevet lettere. Du skal stadig arbejde hårdt. Og nu er der tilmed international konkurrence. Før var vi bare et sjovt lille land med sit eget lille sprog."