Titel:
Vi har taget oprøret fra de unge
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
"I dag har de unge ingen undskyldning for ikke at få succes. Du har alle muligheder. Går det galt, kan du kun give dig selv skylden. Det er dig, der er fjolset. Det må være utroligt ubehageligt og stressende," siger serieiværksætteren Martin Thorborg.

Af Anne Mette Ehlers
Person:
Billede:
Martin_Thorborg
Navn:
Martin Thorborg
Titel:
Adm. direktør og serieiværksætter
Arbejdssted:
Dinero
Fotoreportage:
Lang tekst:

"Min vejleder i folkeskolen? Jeg husker svagt en lille dame i skolens kælder. Hun sad ved en kartotekskasse med en masse håndskrevne kort og bladrede i bogen 'Hvad kan jeg blive?' For mit vedkommende ventede jeg forgæves på bind 2: ’Hvad kan jeg så blive?’"
 

Vi skal tale om nutidens artige unge og forventningspresset, men skruer først tiden over 30 år tilbage. Dengang Martin Thorborgs fremtid ikke tegnede så lys, som den blev. Han havde det svært i skolen, men fandt sin egen vej til succes. Siden 1993 har han været med i godt 25 virksomheder, hvoraf den mest kendte er Jubii, som blev solgt for 300 millioner kroner.
 

Martin Thorborg ved væg
 

Det er dig, der er fjolset
Martin Thorborg blev erklæret ’måske egnet’ til gymnasiet, droppede ud efter et år og arbejdede på en tankstation, var forbi en handelsskole, blev kontorassistent på en politiskole, kørte taxa i København og prøvede hf. Politibetjent, som han gerne ville være, kunne han ikke blive.
 

"Dengang var det største valg, om du skulle vælge sprogligt eller matematisk gymnasium. Valgte du erhvervsskolen som jeg, kunne du ikke noget, eller du var utilpasset eller mærkelig. Da jeg blev iværksætter, var det også usædvanligt. For mig var det ikke nødvendigvis en drøm. I dag har flere unge en drøm, og det kan være alt muligt – fra filmstjerne til studievært eller iværksætter. Samtidig er forventningspresset steget, og der er ingen undskyldning for ikke at få succes. Du har alle muligheder og får penge for at gå på universitetet. Går det galt, kan du kun give dig selv skylden. Det er dig, der er fjolset. Det må være utroligt ubehageligt og stressende. Specielt når du samtidig ser andres perfekte liv på de sociale medier. Alle modermærker, strækmærker og problemer er retoucheret væk. Vi deler ikke lortefag eller 4-taller."
 

Intet oprør
Ud over forventningspresset må det være meget svært at gøre oprør, når man har fået alt, hvad man pegede på, konstaterer Martin Thorborg.

"Problemet for de stakkels unge er, at deres forældre lytter til den samme musik, bruger de samme sociale medier, går i det samme tøj og stryger dem med hårene. Så er det svært at gøre oprør og sige: "Jeg finder mig ikke i, at I stryger mig med hårene.” Der er intet oprør tilbage. De unge ved ikke, hvad de skal gøre, andet end at blive stressede."
 

At forventningerne især drejer sig om høje karakterer, gør det ikke bedre, hverken for de unge eller for samfundet, mener Martin Thorborg.
 

"Vi har ikke brug for afrettede unge. Vi har brug for kreativitet, gruppearbejde og samarbejde. Den enestående, enkeltstående præstation er næsten ubrugelig i vores samfund. Robotter kan gøre det meget bedre, og de er aldrig syge. Det periodiske system husker jeg stadig, men i dag kan jeg google alt på millisekunder. Det gælder ikke om at samle informationer, det gælder om at bruge informationer."

Martin Thorborg med pc-001
 

Martin Thorborg ville aldrig hyre en med "kun" 12-taller. For de unge skal mærke livet i stedet for at sidde og terpe.
 

"Kun at få 12-taller er som at køre en bil med 1200 hestekræfter på cykelhjul. Jeg vil hellere have 600 hestekræfter på brede fælge. Bliver du for klog, kan du ikke bruge din klogskab. Du mangler empati og sociale kompetencer til at netværke."
 

Tiden er en anden, end da Martin Thorborg var ung. Er det blevet lettere eller sværere at være ung?
 

"Det er lidt ligesom at lære at spille skak – lige så svært at mestre som før. Men det er blevet nemmere og billigere at starte en virksomhed. Dengang jeg startede, måtte jeg gå ud af skolen for at passe en fysisk butik, som kostede 10.000 kroner at leje. I dag kan du starte en webshop næsten gratis og spørge dig frem på Amino [iværksætterportal, som Martin Thorborg står bag, red.] eller Facebook. Jeg måtte gå på biblioteket og læse en bog, jeg ikke forstod, skrevet af en professor. At få succes er dog ikke blevet lettere. Du skal stadig arbejde hårdt. Og nu er der tilmed international konkurrence. Før var vi bare et sjovt lille land med sit eget lille sprog."

 

 

Tre til Thorborg
    

Hvad vil du sige til de unges vejledere?

"Var jeg vejleder, ville jeg gå op i den unges inderste drøm, hvad den unge er passioneret omkring, og prøve at dreje det i den retning. Ikke noget med, hvad der er penge i om nogle år. Passionen er vigtig for uddannelse og job. Du kan køre på viljestyrke alene i tre år, men ikke i 50 år. Vi får formentlig tre-fire forskellige karrierer i løbet af et liv. Vi skal hele tiden bevæge os, og det kræver passion. Min egen passion tager udgangspunkt i, at hvis noget er et problem for mig, så er det nok også et problem for andre, og det er et kald for mig at hjælpe med at løse det problem. Kan jeg lave forretning ud af det, kommer jeg i en art nirvana. Til gengæld kan jeg ikke blive passioneret omkring at redde Gudenåen. Det skal være sjovt og spændende, og der skal være penge i det.”
 

Hvad vil du sige til de unge?

"Mange unge er blevet for pæne, og det rammer dem i røven. I den udsendelse, hvor danske elever konkurrerede mod Kina [9.z mod Kina, DR1, red.], var budskabet, at vi skal være bedre til at regne eller stave. Men f… da, om du kan en andengradsligning. Prøv tingene i et studiejob, rejs og få livserfaring. Går du efter et corporate job, kan det være godt nok, men der er ikke mange pladser i den verden. Ser du på det råt og brutalt, kan du fodre svin med 12-taller."
 

Mærker du et oprør mod præstationsræset?

"Måske. Jeg ser en ny type iværksættere, som ikke går den vej for at blive rige, men som vælger det for fleksibiliteten og livsstilen. De vil fx gerne arbejde tre-fire år i udlandet eller arbejde en kort periode for at tjene penge til at rejse til Goa og hygge sig, indtil pengene slipper op. Du kan kalde det et oprør. Jeg har ikke set det før. Før var iværksættere dem, som ikke kunne blive andet, eller som virkelig ville nå langt. De valgte anderledes og satsede, og der kunne godt blive set skævt til deres ambitioner om at tjene penge. Nu er iværksættere blevet lidt ligesom rockstjerner. Det er en livsstil, højstatus og smart. En pæn del af den danske ungdom er født på næstøverste trin af Marslows Behovspyramide i et ufatteligt trygt samfund, hvor alt kan lade sig gøre. Dengang kunne man næsten regne med at dø af atomkrig, forurening eller syreregn. Facebook- eller Google-stiftere bliver gjort til fantastiske mennesker med fantastiske liv, og deres tilværelse bliver udtryk for den ultimative selvrealisering."
  


 

 

 

Om Martin Thorborg
Adm. dir i Dinero. Har været med i godt 25 virksomheder, bl.a. internetportalen Jubii, investorportalen Euroinvestor, it-sikkerhedsfirmaet SPAMfighter, iværksætterportalen Amino og specialist-servicen Agera. 

 

 

Tidsskriftsnr.:
2015 nr. 3
Publiceringsdato:
22-09-2015

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke