Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Sagsbehandlerne skal være minijurister
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Lovjunglen gror uhæmmet. ”Sagsbehandlerne skal være minijurister for ikke at træde forkert,” siger Idamarie Leth Svendsen, jurist og lektor på Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. 
Person:
Billede:
Ida Marie billede-001
Navn:
Idamarie Leth Svendsen
Titel:
Cand. jur. og lektor
Arbejdssted:
Metropol
Fotoreportage:
Lang tekst:

Der er sket meget på 10 år. Uanset område arbejder sagsbehandlere og socialrådgivere i dag i en ekstrem kompleksitet af regler og tiltagende kontrol. Lovgivningen er bygget i lag på lag forstået på den måde, at de gældende love kan bestå af tilføjelser helt tilbage fra starten af sidste århundrede frem til sidste reform. Samtidig krydser regler på EU, nationalt og kommunalt niveau hinanden.  
 

Det fortæller Idamarie Leth Svendsen, som er jurist og lektor på Institut for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Metropol, hvor fremtidens socialrådgivere udklækkes. Lovjunglen kender hun indefra. Hun har været konsulent i et socialcenter, har arbejdet med regler og politik i Statsforvaltningen og Socialministeriet, og hendes ph.d. afhandling handlede om praktikernes håndtering af børneområdets eskalerende regelkompleksitet.  

 


"Der er regler om, hvornår du skal tie, og hvornår du skal tale. Alligevel er det svært at se, hvornår man skal det ene, og hvornår man skal det andet. Samlet set er reglerne komplekse og omfattende."
 

Holder det mundtligt

Idamarie har undersøgt, hvordan sagsbehandlerne i en kommune navigerer i den tiltagende regelkaos i deres daglige arbejde. Interessant nok bruger de retningspunkter eller tommelfingerregler, når de sidder med en konkret situation og skal følge regler, som er mange og komplekse. Tommelfingerreglerne kan variere fra person til person og følger kriterier, som ikke nødvendigvis står i lovgivningen. 
 

Det kan fx være at prioritere akutte problemstillinger først, at give en sag ekstra fokus, hvis der er små børn involveret, at holde tingene mundligt, hvis de peger i mange retninger, eller at man mest forholder sig til forældremyndighedspersoner, hvor andre måske kunne involveres.
 

”Sagsbehandlerne bliver nødt til at finde en fornuft i regelkompleksiteten. Også jurister bruger tommelfingerregler, fx når de danner sig et konkret skøn over en sag. Forskellen er bare, at jurister typisk skuer bagud. Det er så nemt at vurdere Tøndersagen - bagefter. Men sagsbehandleren skal gøre det fremadrettet. De skal være minijurister for ikke at træde forkert. For forvaltningen bliver vurderet på, om alle regler og alle forhold er tilgodeset.” 
 

Ida Marie Leth Svendsen mener derfor, at man godt kan diskutere, om de mange regler er en særlig heldig udvikling. Og modsat praksis er reglerne et element, vi sjældent ser kritisk på.
  

”Når ombudsmanden går ind i en sag, er han Folketingets mand. Han kritiserer ikke lovgivningen, som kommer fra hans arbejdsgiver. I stedet for læser han alt med det efterrationaliserende blik, og med fokus på én konkret vinkel, fx om der er indhentet samtykke.”
 

Nemt at pege fingre

Reglerne er skabt af politikere på baggrund af kompromisser og udformet af jurister, mens den konkrete fortolkning ligger uden hos sagsbehandlerne. De tre afsæt kan betyde, at reglerne udmøntes anderledes af praktikerne, end juristerne og politikerne måske havde tænkt sig, pointerer Idamarie Leth Svendsen. Jurister bruger nemlig også tommelfingerregler, når de fortolker en sag, men de vægter fx typisk en høj grad af skriftlighed, mens sagsbehandlerne ude i praksis fokuserer mere på mundtlighed.
 

Sagsbehandlerne er også underlagt et pres fra arbejdsgiverne, som handler om, at der er begrænsede ressourcer, som skal udnyttes optimalt inden for rammerne.  
 

”Tommelfingerregler kan vi ikke undgå. Men det ville være bedre, om lovgivningen passede lidt bedre med den praktiske virkelighed. Det er nemt at pege på sagsbehandlerne som dårlige, men som det er nu, står praktikerne i midten med en masse regler, det er fysisk umulige at håndtere. På den ene side står ombudsmanden og Ankestyrelsen med krav om, at alle regler skal overholdes. På den anden side står kommunens økonomer og politikere, som vil spare penge. Man skulle nok ligge et sted i midten, hvor alle regler ikke kan overholdes altid, og så rydde op i lag på lag-lovene, hvor det er svært at vide, hvornår man skal det ene og det andet - selv for en jurist.”
 

TRE SKARPE TIL IDAMARIE LETH SVENDSEN

Nyuddannede socialrådgivere møder en virkelighed af komplekse regler, som skal følges. Uddannelsen har klædt dem på med en faglighed, men de får måske kun få dage til at lære en lov at kende og har ned til 12 minutter til en samtale.
 

Klæder socialrådgiveruddannelsen de studerende godt nok på til den virkelighed, de møder?

”Det er en vanskelig opgave. Vi bliver ikke hjulpet meget af, at reglerne er så komplekse. De studerende får undervisning i socialrådgiverens handlingsrum og praksisrum inden for reglerne, men det er svært, når der samtidig er alle de mange idealregler, som skal følges. 
 

Underviser I i ’tommelfingerregler’?

”Ja, det kan man godt sige. Når vi underviser de studerende i behandling af persondata, lærer de om ’tommelfingerregler’. Fx tolkningen af reglen om, at der skal være samtykke. Men vi kommer ikke tæt på de følsomme tommelfingerregler som hensyn til lokal økonomi eller kunsten at passe sine sager, så man ikke får kritik. Eller hvordan man undgå at skubbe borgeren fra sig, når man skal fortælle om alle rettighederne.
 

Er de studerende rustet til det reformkaos de skal ud i, hvor reglerne udskiftes, nærmest før blækket er tørt?

”Det er hårde vilkår. Spørgsmålet er, om vi skal uddanne folk til at være kritiske, for de skal også kunne samarbejde og være fleksible. Under alle omstændigheder kan vi ikke skabe en situation, hvor alle forstår en bestemt lovgivning på en bestemt måde. Det enkelte menneskes forforståelse af en given problemstilling er med til at danne vedkommendes egne tommelfingerregler. Og de studerende er ikke en ensartet population af mennesker, hverken når de starter på uddannelsen, eller når de er færdige tre et halvt år senere. Vi håber, at vi sender reflekterede mennesker ud, som ved, at der er grænser for, hvor langt man kan gå i detaljen i forhold til reglerne.”

 

Om Idamarie Leth Svendsen
Hun er jurist, ph.d., lektor på Institut for Socialt arbejde på Professionshøjskolen Metropol. Titlen på ph.d. afhandlingen var ”Der er faresignaler her” – om ret og heuristik i det almindelige, kommunale tilsyn med børn og unge.  

 

Tidsskriftsnr.:
2015 nr. 4
Publiceringsdato:
01-12-2015

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.