En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Sig fra og bliv fyret eller frosset ude
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

”Du bliver bøddel for systemet for at sige det råt.” Sådan siger advokat Mads Pramming om kommunale sagsbehandlere, der sættes til at træffe afgørelser, som er på kant med loven. Han er formand for whistleblowerforeningen Veron, der vil bedre de ansattes retssikkerhed, når de siger stop.
 

Af Anne Mette Ehlers

Person:
Billede:
Mads Bramming portraet
Navn:
Mads Pramming
Titel:
Advokat og formand for whistleblowerforeningen Veron
Arbejdssted:
Ehmer Pramming
Fotoreportage:
Lang tekst:

”Det må være svært at være sagsbehandler. Og det ser sort ud for deres retssikkerhed.”
 

Udbruddet kommer fra hjertet fra advokat Mads Pramming. Vi taler om, at kommuner i disse år afsøger grænser i deres afgørelsespolitik for at spare penge, ikke mindst på social- og beskæftigelsesområdet.


 

I en artikel i fagbladet Advokaten har Mads Pramming bl.a. sagt, at vi er på niveauet før afslag som ”Du er for tyk til at få førtidspension,” og at problemet bunder i, at domstolene sjældent afprøver myndighedernes afgørelser, som derfor kan slippe af sted med at ”skønne hvad som helst.” Og dem, der bliver sat til det beskidte arbejde, er sagsbehandlerne.
 

”Grænser finder man kun, hvis man går over dem. Derfor bliver sagsbehandlerne sat til at træffe afgørelser, som ikke bare er i en gråzone, men går over grænsen. Afgørelser, som sagsbehandlerne selv mener, er forkerte. Det må være særligt svært, fordi det handler om mennesker, som er syge, og om deres forsørgelse. Sagsbehandleren møder folk i svære livssituationer, og afgørelserne får betydning for resten af livet. Du bliver bøddel for systemet for at sige det råt.”
 

Gatekeepers på pengekassen

Vejlederforum besøger Mads Pramming på hans advokatkontor i Københavns Nordvestkvarter. På parkeringspladsen står ensomt storskrald i hjørnerne, og på træhegnet er der graffiti. Vi er langt fra citys dyre adresser og tæt på nogle af de almindelige mennesker, som Mads Pramming fører sager for. Han er bl.a. kendt for at kæmpe for, at flere hundrede krigsveteraner fik anerkendt posttraumatisk stress som en arbejdsskade. En kamp, han vandt. Og så er han kendt som forsvarer for efterretningsofficeren og whistlebloweren Anders Kærgaard, som afslørede videoer med fangemishandlinger i Irak og satte fokus på Danmarks medansvar.



Vi taler med ham i hans egenskab som formand for whistleblowerforeningen Veron. En frivillig opgave, Mads Pramming har taget, fordi det i Danmark er svært at beskytte folk mod repressalier, når de står frem og går imod systemet. Foreningen rådgiver kommende whistleblowere gratis og vil ændre lovgivningen.
 

”Det skal være tydeligt i loven, at ansatte har lov til at ytre sig, og at de er beskyttet, når de gør det. I dag kan du få kompensation, hvis en fyring er usaglig, men du har stadig mistet dit job. Hvis du beholder jobbet, kan du blive frosset ude og chikaneret – hvor folk fx ikke siger godmorgen – så du til sidst selv siger op. Det skal der gøre noget ved."
 

Vi zoomer tilbage til socialrådgiverne og sagsbehandlerne i kommunerne. Her mener Mads Pramming, at der er sket et skred.
 

”Det ligger i ordet, at man er tænkt som borgerens rådgiver og mand. At man skal undersøge alle muligheder for hjælp. I dag findes det næsten ikke længere. De fleste arbejdsgivere er gatekeepers på pengekassen, hvor det vigtigste er at sørge for, at ingen får mere, end de har krav på.”
 

Stor uvidenhed om ytringsfrihed
Hvornår har man som offentligt ansat pligt til at sige fra, og hvornår skal man følge en ordre?
 

”Det er kompliceret. I grove tilfælde, og hvis ting er klart ulovlige, har du selvfølgelig pligt både juridisk og moralsk til at sige fra. Måske ikke til politiet, men du må sige til chefen, at dette er ulovligt, og at dette vil du ikke være med til.”
 

Mads Pramming fortæller, at alle, der har stået frem i whistleblowersager, først har forsøgt at sige det internt. Det er aldrig spotlightet, de går efter. Men allerede på det stadie ser det skidt ud for retssikkerheden som offentligt ansat.
 

Du risikerer at blive fyret uretmæssigt, du kan blive voldsomt upopulær på arbejdspladsen, så din hverdag bliver ubærlig, og du kan glemme alt om lønforhøjelse. Går du til medierne, er konsekvenserne endnu mere omfattende og dramatiske. Du risikerer at være den eneste, der bliver stillet til ansvar, selvom forholdene er kendt af mange, og selvom du har retten på din side.
 

”En vigtig pointe er, at du som offentligt ansat har fuld ytringsfrihed. Mange tror, at det er forbudt at gå til medierne, men fra en juridisk betragtning er det helt lovligt og uproblematisk. Det er der mange, som ikke ved. Og der er lige så mange arbejdsgivere, som ikke ved det. De tror, at de kan sanktionere og sige: ”Nu har du sladret, nu skal du til samtale og fyres.” Der er alt for meget uvidenhed.”
 

Et eksempel er Gribskov Kommune, der i oktober sidste år sendte en advarende mail til samtlige ledere af børne- og ungeinstitutioner i kommunen, da flere ledere og medarbejdere meldte sig ind i en Facebook-gruppe, som diskuterede ressourceforbruget på børne- og ungeområdet.
 

I mailen lød det, at de ansættelsesretslige konsekvenser minimum var en advarsel og i særlige tilfælde opsigelse, hvis de brød loyaliteten. Sagen blev meldt til ombudsmanden, som udtalte, at brevets indhold var i strid med medarbejdernes ytringsfrihed. De havde loyalitetspligt, men måtte gerne som privatpersoner udtale sig kritisk om deres arbejdsområde i den offentlige debat.
 

Loven er for indviklet
Uvidenheden om retten til at ytre sig som offentligt ansat hænger tæt sammen med, at loven er indviklet. Den er ikke formuleret i få sætninger, men er en fortolkning af mange siders lovstof.
 

”I Sverige står retten klart og tydeligt, mens det i Danmark er svært at få overblikket. Det ville være nemt og gratis at skrive en paragraf ind i loven, hvor der står, at offentligt ansatte har lov til at ytre sig. Det arbejder Veron på. Selvfølgelig kan man føre kampagner, hvor man gør opmærksom på rettigheden, men hvorfor ikke bare skrive det ind i loven? Så kunne alle socialrådgivere kende paragraffen, i stedet for at man skal være advokat for at gennemskue lovteksten.”
 

Som det er nu, kræver det uhyggeligt meget mod at sige fra og turde stå frem, fordi man ikke kan være sikker på at være beskyttet bagefter.
 

"Som offentligt ansat har du retten til at sige, nærmest hvad du vil. Men ingen tør bruge retten, kun de meget få og modige. Så hvad er det værd?," slutter Mads Pramming.

 

 

Hvis du siger fra

Vejlederforum har bedt Mads Pramming om at skitsere, hvad du kan gøre, hvis du oplever ulovligheder eller sagsbehandling på kant med retssikkerheden, som du ikke vil være med til i dit arbejde som offentligt ansat. Vi kommer også ind på, hvad du risikerer.
 

  1. Start med at sige det internt. Start med at fortælle din overordnede om problemet. Det kan være helt individuelt, hvordan din chef håndterer det, og om du risikerer at blive frosset ude eller måske fyret. Du kan også fortælle om det anonymt. Men uden en whistleblower-ordning er der reel risiko for, at du bliver afsløret, hvorfor du kan frygte repressalier som ovenfor. En rundspørge fra DR Syd viser, at kun seks ud af 98 kommuner har indført en whistleblower-ordning, så man kan henvende sig anonymt, hvis forhold er kritisable. I Sverige er de ansattes retssikkerhed meget bedre. Det er bl.a. strafbelagt at iværksætte undersøgelser om, hvem der har whistleblowet anonymt.
     
  2. Du kan vælge at gå til medierne anonymt. Måske vil medierne ikke passe godt nok på dig, så din anonymitet kommer i fare. Måske passer historien ikke til medierne, så den ikke bliver bragt eller måske bare bliver til en overskrift, eller måske tager historien en anden drejning. Hvis du bliver afsløret, risikerer du at miste dit arbejde, eller at chefen og kollegaerne lægger dig på is, når de gennemskuer, at du står bag. Helt grundlæggende må du ikke bryde din tavshedspligt om fortrolige forhold, fx navne på eller oplysninger om konkrete borgere, så kan du risikere strafferetslige sanktioner helt op til fængselsstraf.
     
  3. Du kan vælge at gå til medierne og stå frem. Igen har du ingen kontrol over historien. At gå til pressen er det sidste desperate forsøg. Så starter klapjagten, og måske bliver du straffet. Det er en kæmpe risiko at stå frem. Du risikerer at miste alt, dit job og dit netværk.

 

 

Hvad må du sige som offentligt ansat?

  • Som offentlig ansat gælder beskyttelsen af din ytringsfrihed kun, når du ytrer dig på egne vegne. Du må altså ikke ytre dig på vegne af myndigheden.
     
  • Du har loyalitetspligt, forstået på den måde at du ikke må ytre dig i urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger fra dit arbejdsområde.
     
  • Hvis du har ytret dig kritisk, må din arbejdsgiver ikke forsøge at begrænse din ytringsfrihed. Din arbejdsgiver, myndigheden, bør kun henvende sig til dig om dine ytringer, hvis det sker for at varetage et sagligt formål, og uden risiko for, at du opfatter det som et forsøg på at få dig til at stoppe med at ytre dig kritisk i den offentlige debat, også om din egen arbejdsplads.
     
  • Du skal til enhver tid holde din tavshedspligt. Du må gerne i almindelighed fortælle andre om dine opgaver og funktioner. Men du må fx ikke videregive oplysninger om enkeltpersoner, som du har behandlet sager for. Tavshedspligten gælder både under og efter ansættelsen. 

Dette er Vejlederforums sammenskrivning og forkortelse af ombudsmandens faktaboks om ytringsfrihed i artiklen "E-mail til ansatte i Gribskov Kommune lignede ulovlig mundkurv”, ombudsmanden.dk, 21. januar 2016, med Vejlederforums tilføjelser om tavshedspligt og myndighedens ansvar.

 

  

 

Veron arbejder for:

  1. Offentligt ansattes ytringsfrihed skal være tydeligi loven. Der skal ikke være nogen tvivl, hverken for ansatte eller arbejdsgivere.
     
  2. Offentligt ansatte skal beskyttes ansættelsesretsligt, når de bruger deres ytringsfrihed. Lidt på samme måde som når en gravid er beskyttet mod fyring, hvor det skal bevises, at afskedigelsen ikke har med deres ytringer at gøre. Veron tilslutter sig delt bevisbyrde, ligesom man kan overveje at gøre det strafbart for arbejdsgivere at efterforske identiteten på en anonym whistleblower, som det gælder i Sverige.
     
  3. Alle offentlige myndigheder skal være med i en uafhængig whistleblower-ordning. Så kan ansatte anonymt melde om lovbrud eller kritisable forhold uden at frygte repressalier, og hvor anklagerne altid bliver undersøgt. 

Disse tre punkter anbefalede Veron i et høringssvar fra den 5. juni 2015 til Justitsministeriet om betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger. Se betænkningen
 

Læs mere om Veron på veron.dk


 

 

Kommuner med en whistleblower-ordning: Frederiksberg, København, Randers, Roskilde, Gladsaxe og Rudersdal.
 

Regioner med en whistleblower-ordning: Region Syddanmark og Region Hovedstaden. 
 

Kilde: Whistleblower-ordninger syltes i det offentlige, dr.dk, 8. januar 2016.
 

Mere om ansattes retssikkerhed og kommuners grænsesøgende afgørelser.


 

Om Mads Pramming
Mads Pramming er advokat i Ehmer Pramming og formand for whistleblowerforeningen Veron. Han beskæftiger sig bl.a. med erstatningsret og sager mod staten og kommuner på vegne af borgere. Han fører jævnligt principielle sager ved domstolene både for private og organisationer.

 

Vil du vide mere?


 

 

 


 

 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

”Det må være svært at være sagsbehandler. Og det ser sort ud for deres retssikkerhed.”
 

Udbruddet kommer fra hjertet fra advokat Mads Pramming. Vi taler om, at kommuner i disse år afsøger grænser i deres afgørelsespolitik for at spare penge, ikke mindst på social- og beskæftigelsesområdet.


 

I en artikel i fagbladet Advokaten har Mads Pramming bl.a. sagt, at vi er på niveauet før afslag som ”Du er for tyk til at få førtidspension,” og at problemet bunder i, at domstolene sjældent afprøver myndighedernes afgørelser, som derfor kan slippe af sted med at ”skønne hvad som helst.” Og dem, der bliver sat til det beskidte arbejde, er sagsbehandlerne.
 

”Grænser finder man kun, hvis man går over dem. Derfor bliver sagsbehandlerne sat til at træffe afgørelser, som ikke bare er i en gråzone, men går over grænsen. Afgørelser, som sagsbehandlerne selv mener, er forkerte. Det må være særligt svært, fordi det handler om mennesker, som er syge, og om deres forsørgelse. Sagsbehandleren møder folk i svære livssituationer, og afgørelserne får betydning for resten af livet. Du bliver bøddel for systemet for at sige det råt.”
 

Gatekeepers på pengekassen

Vejlederforum besøger Mads Pramming på hans advokatkontor i Københavns Nordvestkvarter. På parkeringspladsen står ensomt storskrald i hjørnerne, og på træhegnet er der graffiti. Vi er langt fra citys dyre adresser og tæt på nogle af de almindelige mennesker, som Mads Pramming fører sager for. Han er bl.a. kendt for at kæmpe for, at flere hundrede krigsveteraner fik anerkendt posttraumatisk stress som en arbejdsskade. En kamp, han vandt. Og så er han kendt som forsvarer for efterretningsofficeren og whistlebloweren Anders Kærgaard, som afslørede videoer med fangemishandlinger i Irak og satte fokus på Danmarks medansvar.



Vi taler med ham i hans egenskab som formand for whistleblowerforeningen Veron. En frivillig opgave, Mads Pramming har taget, fordi det i Danmark er svært at beskytte folk mod repressalier, når de står frem og går imod systemet. Foreningen rådgiver kommende whistleblowere gratis og vil ændre lovgivningen.
 

”Det skal være tydeligt i loven, at ansatte har lov til at ytre sig, og at de er beskyttet, når de gør det. I dag kan du få kompensation, hvis en fyring er usaglig, men du har stadig mistet dit job. Hvis du beholder jobbet, kan du blive frosset ude og chikaneret – hvor folk fx ikke siger godmorgen – så du til sidst selv siger op. Det skal der gøre noget ved."
 

Vi zoomer tilbage til socialrådgiverne og sagsbehandlerne i kommunerne. Her mener Mads Pramming, at der er sket et skred.
 

”Det ligger i ordet, at man er tænkt som borgerens rådgiver og mand. At man skal undersøge alle muligheder for hjælp. I dag findes det næsten ikke længere. De fleste arbejdsgivere er gatekeepers på pengekassen, hvor det vigtigste er at sørge for, at ingen får mere, end de har krav på.”
 

Stor uvidenhed om ytringsfrihed
Hvornår har man som offentligt ansat pligt til at sige fra, og hvornår skal man følge en ordre?
 

”Det er kompliceret. I grove tilfælde, og hvis ting er klart ulovlige, har du selvfølgelig pligt både juridisk og moralsk til at sige fra. Måske ikke til politiet, men du må sige til chefen, at dette er ulovligt, og at dette vil du ikke være med til.”
 

Mads Pramming fortæller, at alle, der har stået frem i whistleblowersager, først har forsøgt at sige det internt. Det er aldrig spotlightet, de går efter. Men allerede på det stadie ser det skidt ud for retssikkerheden som offentligt ansat.
 

Du risikerer at blive fyret uretmæssigt, du kan blive voldsomt upopulær på arbejdspladsen, så din hverdag bliver ubærlig, og du kan glemme alt om lønforhøjelse. Går du til medierne, er konsekvenserne endnu mere omfattende og dramatiske. Du risikerer at være den eneste, der bliver stillet til ansvar, selvom forholdene er kendt af mange, og selvom du har retten på din side.
 

”En vigtig pointe er, at du som offentligt ansat har fuld ytringsfrihed. Mange tror, at det er forbudt at gå til medierne, men fra en juridisk betragtning er det helt lovligt og uproblematisk. Det er der mange, som ikke ved. Og der er lige så mange arbejdsgivere, som ikke ved det. De tror, at de kan sanktionere og sige: ”Nu har du sladret, nu skal du til samtale og fyres.” Der er alt for meget uvidenhed.”
 

Et eksempel er Gribskov Kommune, der i oktober sidste år sendte en advarende mail til samtlige ledere af børne- og ungeinstitutioner i kommunen, da flere ledere og medarbejdere meldte sig ind i en Facebook-gruppe, som diskuterede ressourceforbruget på børne- og ungeområdet.
 

I mailen lød det, at de ansættelsesretslige konsekvenser minimum var en advarsel og i særlige tilfælde opsigelse, hvis de brød loyaliteten. Sagen blev meldt til ombudsmanden, som udtalte, at brevets indhold var i strid med medarbejdernes ytringsfrihed. De havde loyalitetspligt, men måtte gerne som privatpersoner udtale sig kritisk om deres arbejdsområde i den offentlige debat.
 

Loven er for indviklet
Uvidenheden om retten til at ytre sig som offentligt ansat hænger tæt sammen med, at loven er indviklet. Den er ikke formuleret i få sætninger, men er en fortolkning af mange siders lovstof.
 

”I Sverige står retten klart og tydeligt, mens det i Danmark er svært at få overblikket. Det ville være nemt og gratis at skrive en paragraf ind i loven, hvor der står, at offentligt ansatte har lov til at ytre sig. Det arbejder Veron på. Selvfølgelig kan man føre kampagner, hvor man gør opmærksom på rettigheden, men hvorfor ikke bare skrive det ind i loven? Så kunne alle socialrådgivere kende paragraffen, i stedet for at man skal være advokat for at gennemskue lovteksten.”
 

Som det er nu, kræver det uhyggeligt meget mod at sige fra og turde stå frem, fordi man ikke kan være sikker på at være beskyttet bagefter.
 

"Som offentligt ansat har du retten til at sige, nærmest hvad du vil. Men ingen tør bruge retten, kun de meget få og modige. Så hvad er det værd?," slutter Mads Pramming.

 

 

Hvis du siger fra

Vejlederforum har bedt Mads Pramming om at skitsere, hvad du kan gøre, hvis du oplever ulovligheder eller sagsbehandling på kant med retssikkerheden, som du ikke vil være med til i dit arbejde som offentligt ansat. Vi kommer også ind på, hvad du risikerer.
 

  1. Start med at sige det internt. Start med at fortælle din overordnede om problemet. Det kan være helt individuelt, hvordan din chef håndterer det, og om du risikerer at blive frosset ude eller måske fyret. Du kan også fortælle om det anonymt. Men uden en whistleblower-ordning er der reel risiko for, at du bliver afsløret, hvorfor du kan frygte repressalier som ovenfor. En rundspørge fra DR Syd viser, at kun seks ud af 98 kommuner har indført en whistleblower-ordning, så man kan henvende sig anonymt, hvis forhold er kritisable. I Sverige er de ansattes retssikkerhed meget bedre. Det er bl.a. strafbelagt at iværksætte undersøgelser om, hvem der har whistleblowet anonymt.
     
  2. Du kan vælge at gå til medierne anonymt. Måske vil medierne ikke passe godt nok på dig, så din anonymitet kommer i fare. Måske passer historien ikke til medierne, så den ikke bliver bragt eller måske bare bliver til en overskrift, eller måske tager historien en anden drejning. Hvis du bliver afsløret, risikerer du at miste dit arbejde, eller at chefen og kollegaerne lægger dig på is, når de gennemskuer, at du står bag. Helt grundlæggende må du ikke bryde din tavshedspligt om fortrolige forhold, fx navne på eller oplysninger om konkrete borgere, så kan du risikere strafferetslige sanktioner helt op til fængselsstraf.
     
  3. Du kan vælge at gå til medierne og stå frem. Igen har du ingen kontrol over historien. At gå til pressen er det sidste desperate forsøg. Så starter klapjagten, og måske bliver du straffet. Det er en kæmpe risiko at stå frem. Du risikerer at miste alt, dit job og dit netværk.

 

 

Hvad må du sige som offentligt ansat?

  • Som offentlig ansat gælder beskyttelsen af din ytringsfrihed kun, når du ytrer dig på egne vegne. Du må altså ikke ytre dig på vegne af myndigheden.
     
  • Du har loyalitetspligt, forstået på den måde at du ikke må ytre dig i urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger fra dit arbejdsområde.
     
  • Hvis du har ytret dig kritisk, må din arbejdsgiver ikke forsøge at begrænse din ytringsfrihed. Din arbejdsgiver, myndigheden, bør kun henvende sig til dig om dine ytringer, hvis det sker for at varetage et sagligt formål, og uden risiko for, at du opfatter det som et forsøg på at få dig til at stoppe med at ytre dig kritisk i den offentlige debat, også om din egen arbejdsplads.
     
  • Du skal til enhver tid holde din tavshedspligt. Du må gerne i almindelighed fortælle andre om dine opgaver og funktioner. Men du må fx ikke videregive oplysninger om enkeltpersoner, som du har behandlet sager for. Tavshedspligten gælder både under og efter ansættelsen. 

Dette er Vejlederforums sammenskrivning og forkortelse af ombudsmandens faktaboks om ytringsfrihed i artiklen "E-mail til ansatte i Gribskov Kommune lignede ulovlig mundkurv”, ombudsmanden.dk, 21. januar 2016, med Vejlederforums tilføjelser om tavshedspligt og myndighedens ansvar.

 

  

 

Veron arbejder for:

  1. Offentligt ansattes ytringsfrihed skal være tydeligi loven. Der skal ikke være nogen tvivl, hverken for ansatte eller arbejdsgivere.
     
  2. Offentligt ansatte skal beskyttes ansættelsesretsligt, når de bruger deres ytringsfrihed. Lidt på samme måde som når en gravid er beskyttet mod fyring, hvor det skal bevises, at afskedigelsen ikke har med deres ytringer at gøre. Veron tilslutter sig delt bevisbyrde, ligesom man kan overveje at gøre det strafbart for arbejdsgivere at efterforske identiteten på en anonym whistleblower, som det gælder i Sverige.
     
  3. Alle offentlige myndigheder skal være med i en uafhængig whistleblower-ordning. Så kan ansatte anonymt melde om lovbrud eller kritisable forhold uden at frygte repressalier, og hvor anklagerne altid bliver undersøgt. 

Disse tre punkter anbefalede Veron i et høringssvar fra den 5. juni 2015 til Justitsministeriet om betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger. Se betænkningen
 

Læs mere om Veron på veron.dk


 

 

Kommuner med en whistleblower-ordning: Frederiksberg, København, Randers, Roskilde, Gladsaxe og Rudersdal.
 

Regioner med en whistleblower-ordning: Region Syddanmark og Region Hovedstaden. 
 

Kilde: Whistleblower-ordninger syltes i det offentlige, dr.dk, 8. januar 2016.
 

Mere om ansattes retssikkerhed og kommuners grænsesøgende afgørelser.


 

Om Mads Pramming
Mads Pramming er advokat i Ehmer Pramming og formand for whistleblowerforeningen Veron. Han beskæftiger sig bl.a. med erstatningsret og sager mod staten og kommuner på vegne af borgere. Han fører jævnligt principielle sager ved domstolene både for private og organisationer.

 

Vil du vide mere?


 

 

 


 

 
Tidsskriftsnr.:
2016 nr. 1
Publiceringsdato:
15-03-2016

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.