Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Teknologien må ikke kompensere for kontakten
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Big data og kunstig intelligens kan påvirke vores adfærd og kapitalisere på vores interesser, så vi i yderste konsekvens ikke træffer frie valg. Eva Secher Mathiasen er både formand for Dansk Psykologforening og medlem af Sirikommissionen. Hun mener, at det er politikernes ansvar at sætte rammerne.
 

Af Anne Mette Ehlers

Person:
Billede:
Eva Secher_lille
Navn:
Eva Secher Mathiasen
E-mail:
Titel:
Formand
Arbejdssted:
Dansk Psykologforening
Fotoreportage:
Lang tekst:

Eva Secher Mathiasen er med i Sirikommissionen, der vil kortlægge, hvordan vi kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens og digitalisering til vækst og flere jobs.
 

Kommissionen ser også på, hvordan kunstig intelligens og big data på godt og ondt påvirker os mennesker – ofte uden vi selv er klar over det. I dag bliver der i stor stil indsamlet information om vores præferencer, lige fra supermarkedet til vores kulturforbrug, og hvordan vi tilegner os viden. Og den viden, som akkumuleres, er langt større end den, vi selv kan overskue. Samtidig er vores adfærd meget påvirkelig.
 

"Det betyder, at der er en stor risiko for at påvirke vores adfærd og kapitalisere på vores interesser og præferencer, så vi i yderste konsekvens ikke træffer frie valg. Det giver etiske problemstillinger, vi må forholde os til, både nationalt og på tværs af landegrænser," siger Eva Secher Mathiasen.
 

Mulighederne for at gøre noget godt for menneskeheden med den nye teknologi er store, men vi skal være opmærksomme på de stærke markedsinteresser.
 

"Det er politikernes opgave at sætte rammerne. Det er en uoverstigelig opgave, så det er ikke noget, jeg misunder dem, men ingen andre kan gøre det. En udvikling så potent som denne må ikke drives alene og primært af markedsinteresser, fordi der er så mange etiske og eksistentielle spørgsmål, som markedet ikke er de bedste til at give svar på. Det skal gøres til almenvellets bedste."

Eva Secher mathiasen
 

Det betyder noget, at et andet menneske lytter

På beskæftigelses- og uddannelsesområdet mener Eva Secher Mathiasen, at vejledning, hjælp og service via kunstig intelligens kan være af det gode, så længe det ikke kommer til at dominere og erstatte den menneskelig kontakt. Det vigtigste er at være opmærksom på omfanget, kvaliteten og det etiske ansvar, bl.a. for ikke at manipulere mennesker i en bestemt retning og for at holde fast i, at vi er mennesker, som har brug for at være i kontakt med hinanden.
 

Teknologisk Institut har udarbejdet en rapport for Sirikommissionen, hvor der står, at det især er rutineopgaver, som vil blive overtaget af kunstig intelligens i langt de fleste jobs. Men der står også, at det vil stille store krav til vores evne til at betjene digitale løsninger i kombination med traditionel faglighed.
 

Kunne man forestille sig, at de psykologer, socialrådgivere og vejledere, som ikke er så agile og omstillingsparate, bliver hægtet af udviklingen?
 

"Ja, men der er også et udviklingsrum, som vi alle er forpligtet til at tage del i, når teknologien overtager funktioner fra medarbejderne. Politikerne har det overordnede ansvar, og arbejdsgiverne har en forpligtelse til at hjælpe medarbejderne med at blive i stand til at løse de nye opgaver."
 

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau er i et interview i Information umiddelbart positiv over for udsigten til, at intelligente computere fx kan give mere plads til socialrådgiveres relationsarbejde, som i dag er stærkt belastet af bureaukrati. Eva Secher Mathiasen har ikke et færdigt bud på, hvad udviklingen vil betyde for hendes medlemmer:
 

"Så specifikt kan jeg ikke svare. Forskningen er stadig meget ny, men den viser, at potentialet er stort. Vi skal ikke frygte den mekaniske del af robotteknologien, men vi skal måske sætte spørgsmålstegn ved, om den frigiver tid til det rigtige. Fx frigav køkkenmaskiner ikke tid til fritid, men til mere arbejde, som selvfølgelig lige i den kontekst er en anden form for frihed," siger hun.
 

Samtale gennem en skærm

Inden for psykologien er der på flere områder kommet skærme imellem psykologen og klienten. For i dag arbejder et stigende antal psykologer med teknologiunderstøttede psykologiydelser, fx internetbaseret videokonsultation, telefonisk kontakt med klienter og sms. Det kan være praktisk, hvis psykologen er på feltrejse i Grønland og samtidig kan supervisere, og hvis patienter med fobier kan blive fri for at forlade deres hjem.
 

Det ikke-fysiske møde giver i sig selv nye faglige overvejelser, når man udreder og skal stille en diagnose. Også langt før kunstig intelligens og robotterne kommer på banen. Derfor har Psykologforeningen nedsat en arbejdsgruppe, som for få måneder siden udgav det første sæt retningslinjer, der skal sikre etik og kvalitet i de nye virtuelle behandlingsformer. Lidt symptomatisk for den hurtige teknologiske udvikling er retningslinjerne først kommet, efter teknologien er taget i brug. Og der skal forskes meget mere i området, mener Eva Secher Mathiasen.
 

"Når du mødes ansigt til ansigt, bruger du psykomotorikken, lyden og de fysiske signaler til at vurdere, hvad der er på spil. Ja, selv lugten. Alle de fysiske perceptioner har betydning for udredningen. Noget tyder på, at man godt kan levere samme resultat på video, andet tyder på, at man kan ramme lidt ved siden af."
 

Vi er godt i gang med at lære robotter mimik og empati. Kunne man forestille sig, at vi går skridtet videre og overlader samtalen på et jobcenter til en robot?
 

"Det er en skræmmende tanke, hvis al vores kontakt med hinanden skulle foregå via robotter. Ikke at det ligger lige rundt om hjørnet. Her må det handle om at sikre, at den menneskelige kontakt finder sted, så vi mennesker ikke bliver for fremmedgjorte over for hinanden, og det pludselig bliver grænseoverskridende at drikke en kop kaffe sammen. Jeg kan ikke udelukke, at det en dag bliver en robot, der fører komplicerede terapeutiske samtaler. Men jeg opfatter stadig det relationelle som en præference, mange borgere vil have. Det betyder noget, at et andet menneske lytter og er interesseret, og at det ikke er et valg, en computer har taget. Jeg tror, man får et fattigere liv af det sidste."
 

 

Tre hurtige til Eva Secher Mathiasen

  • High tech kræver high touch, siger Ida Auken. Hvad mener du?
    Mennesker har brug for hinanden og for at være i kontakt med hinanden. Men vi kan udvikle os, så kontakten med teknologien kan kompensere for kontakten med hinanden. Og jeg kan ikke forestille mig en sund menneskehed med mennesker bag hver sin skærm, hvor enhver klarer sit og får leveret alt med droner. Jeg stod forleden ved metroen, hvor der var halvandet minut, til den næste kom. Alle foretog sig noget med telefonen. Jeg tør ikke sige, at det er direkte usundt, men vores adfærd er meget påvirkelig, når vi allokerer så meget tid til vores skærm. Det giver et kæmpe potentiale til dem, som vil kapitalisere på det. Skærmen er begyndt at kontrollere os mere, end vi ved. Udbredelsen fortæller noget om, at det ikke er et frit valg. At vi bliver drevet til skærmen og dermed fra hinanden. 
     
  • Inden for valg af ungdomsuddannelse har eVejledning afløst den individuelle vejledning for de fleste. Hvad siger du til det?
    Som med alle mulige andre teknologier er der meget at hente. Det frigiver tid, effektiviserer processer og kan give produktivitetsgevinster. Men nogle mennesker vil stadig foretrække relationen til et andet menneske, der har valgt som karrierevej at hjælpe dig. På den anden side giver teknologien mulighed for at søge hjælp og vejledning på alle tider af døgnet, og frigives tiden til dem, der har brug for ekstra hjælp, er det godt.
     
  • Er der en grænse for, hvad robotter og kunstig intelligens kan gøre for os mennesker?
    Teknologien kan fx hjælpe vejledere og socialrådgivere til at foreslå en palet af tilbud om job og uddannelse ud fra data om interesser, hvor de bor og meget andet. Det er ikke nødvendigvis kunstig intelligens, men data på aggregeret niveau (data opsamlet til en helhed, red.) eller datatræk. Kunstig intelligens opstår først, når hardware og software gør noget selv.  Overlader vi det hele til robotter, vil det ikke være godt for almenvellet. Vi har også en politisk forpligtelse i forhold til fx jobtab.


 


 

 
Tidsskriftsnr.:
2017 nr. 2
Publiceringsdato:
30-05-2017

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.