En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Fra udsat til ansat – ny beskæftigelsesindsats skaber værdi for den enkelte og for samfundet
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
'Flere skal med' er en indsats, der gør op med langvarige kontanthjælpsforløb. De fagprofessionelle får en udvidet rolle i indsatsen, der på længere sigt skal give færre tunge sager i jobcentrene, mere stabil arbejdskraft til virksomhederne og ikke mindst skabe gunstige rammer for, at den udsatte borger får en plads i det arbejdsfællesskab, som giver mening for os alle.
Person:
Billede:
Jakob-Heltoft%20jpg
Navn:
Jakob Heltoft
E-mail:
Titel:
Kontorchef Arbejdsmarkedsfastholdelse
Arbejdssted:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Fotoreportage:
Lang tekst:

Mere end 27.000 borgere i Danmark har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. Mange af dem har ikke modtaget en aktiv indsats i flere år. Derfor har de politiske partier bag satspuljen afsat midler til initiativet ’Flere skal med’, et projekt, der skal hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbage på det ordinære arbejdsmarked.

 

Selve projektet ’Flere skal med’ er udviklet af STAR på baggrund af intentionerne i den politiske aftale. Projektet er baseret på viden og erfaringer fra tidligere og eksisterende projekter, der bl.a. konkluderer, at virksomhedsrettede indsatser med ordinære timer som mål påvirker borgeres progression mod job, og at virksomhedsrettede indsatser kombineret med håndholdt individuel støtte kan hjælpe udsatte borgere til at finde plads på arbejdsmarkedet.[i]

Med andre ord har vi viden om, hvad der virker, når det gælder om at få flere med. Først og fremmest kræver projektet naturligvis dedikation fra jobcentre og fagprofessionelle. Troen på, at man kan rykke den udsatte kontanthjælpsmodtager til et ordinært job, er det første step på vejen til at lykkes med den indsats, som vi mener, kommer til at gøre en positiv forskel.

 

Kort om projektet 'Flere skal med'

  • Formålet med indsatsen er, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.
  • Målgruppen er aktivitetsparate borgere, der har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp  eller integrationsydelse i mindst fem år efter afsluttet integrationsprogram.
  • Indsatsen sigter mod, at borgerne matches med en virksomhed og opnår beskæftigelse på minimum 30 ordinære timer per måned.
  • Satspuljepartierne har afsat 262,5 mio. kr. til initiativet.
  • Projektet begyndte i august 2017 og løber til august 2019.
  • 89 kommuner deltager i initiativet.
  • Kommunerne er forpligtet til at implementere projektets indsatsmodel og kerneelementer.
  • Derudover forpligter kommunerne sig til at deltage i løbende opfølgning og evaluering af indsatsen.
  • Tilskud til kommunerne udbetales i tre rater. Anden og tredje rate udbetales, når kommunen opnår projektets delmål.
  • Borgere, som kommunen vurderer, er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal have deres sag forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam og ikke visiteres til projektindsatsen.
  • Borgere, der er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige problemer, visiteres heller ikke til projektindsatsen, men skal fortsat tilbydes en indsats efter gældende regler.

Læs mere: Flere skal med  

 

Motivation til ordinære timer
89 kommuner deltager i ’Flere skal med’, der er forankret i tre trin, nemlig visitationsproces og samarbejde med en personlig jobformidler, et jobmatch og endelig fastholdelse og progression mod ordinære timer. Jobformidleren, tilknyttet den enkelte borger, bliver den fagprofessionelle nøgleperson i indsatsen, hvor fokus ligger på at få borgeren til selv at tage ansvar, når det handler om at bane vejen for et mål, der giver mening. 

Spørgsmålet er, hvordan man implementerer indsatsen i praksis? Og hvordan man får en udsat borger, der måske har været på kontanthjælp i mange år, til at engagere sig i et forløb og have tiltro til, at der venter en hverdag forude med mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet?

 

Det første trin i ’Flere skal med’ begynder ved visitationsprocessen. Allerede her har den koordinerende sagsbehandler en altafgørende opgave; nemlig at motivere borgeren til at tage ejerskab for forløbet samt at tydeliggøre, at sigtet er ordinære timer. Den motiverende samtale tager udgangspunkt i borgerens kompetencer og egne jobmål og skal sikre, at intet så vidt muligt tvinges ned over hovedet på nogen. Undersøgelser viser, at jo mere sagsbehandleren tror på borgerens evne til progression, og jo mere borgeren selv er med til at definere kursen, jo større er chancen for et succesfuldt forløb.[ii]

 

Det ligger i en sagsbehandlers DNA at motivere til job, men på grund af udfordringerne med de langvarige kontanthjælpsforløb, oplever vi efterspørgsel på nye redskaber i værktøjskassen. Derfor har STAR tilbudt alle involverede kommuner opstartsworkshops med individuelle dagsordener. Derudover har vi forsynet jobcentre med en startpakke, der indeholder en visitationsguide, en samtaleguide og andet materiale, der bl.a. har til formål at få skabt et godt udgangspunkt og matche borgeren med en personlig jobformidler.
 

Jobformidleren som mentor og guide
Ud over fokus på borgerens egne kompetencer og mål samt på de ordinære timer, adskiller ’Flere skal med’ sig fra andre indsatser ved at inkludere den særlige jobformidler, der bliver det vigtige bindeled mellem borger og virksomhed. Jobformidleren er en personlig mentor og guide, der kender det lokale arbejdsmarked og er i stand til at opbygge en relation til borgeren, som bygger på tillid. 

 

GV5

Jobformidleren kan fx være en sagsbehandler eller en virksomhedskonsulent, der får en mere kompleks rolle med et udvidet ansvar; en essentiel aktør, der kommer ind i billedet, når det gælder om at omsætte forskningsviden til forandring hos borgeren.
 

Jobformidlerens opgave er at styrke borgerens tro på egne evner ved at italesætte og synliggøre udvikling og succeser i processen, så borgeren har mod på at besøge og ”snuse” til relevante virksomheder for at finde et jobmatch.

 

Et jobmatch er begyndelsen på indsatsens trin to. Når alle parter er enige, er tiden inde til at indgå en ansættelsesaftale om et job med ordinære timer og/eller jobrettet virksomhedspraktik. Jobformidleren fungerer her som bindeled mellem borgeren og borgerens kontaktperson på den arbejdsplads, som nu kan drage fordel af en ny medarbejder.

I indsatsens trin tre er jobformidleren fortsat med og sørger for opfølgning, fastholdelse og progression mod flere ordinære timer.

 

Klar til omstilling
’Flere skal med’ indebærer forandringsparathed i landets jobcentre. Forandring, som kræver meget, både organisatorisk og kulturelt, og som allerede er i fuld gang i mange kommuner. Fagprofessionelle, der arbejder med indsatsen, kan med fordel placeres samlet med henblik på sparring, koordinering og videndeling, så borgerne høster gode resultater, og jobcentret fremstår som en professionel institution, der opnår et vellykket samarbejde med virksomheder i lokalområdet.

 

Hvad angår jobformidleren, kræver det både faglig dygtighed, blik for målgruppen og kendskab til lovgivningen at kunne bestride jobbet samt et stort og godt erhvervsbaseret netværk. Kommunen kan bruge tilskud fra indsatsens midler til rekruttering og aflønning af jobformidleren.

 

Et af kerneelementerne i ’Flere skal med’ er, at jobformidleren skal være tilgængelig og følge borgeren. Et studie har vist, at for hver gang en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager oplever et sagsbehandlerskift, bliver chancen for at finde beskæftigelse reduceret med 22 procent[iii]. Derfor bør skift i forløbet minimeres, så jobformidleren kan være den faste støtte, der også skal indgå i samarbejde med andre forvaltninger i forhold til at nedbryde eventuelle barrierer for job, som den udsatte oplever.

 

Respekt for borgeren
For at styrke den enkelte sagsbehandlers tro på, at den udsatte kontanthjælpsborger kommer i ordinært job, forventer vi, at det ledelsesmæssigt prioriteres højt at se på den samlede indsats og tilgangen til borgerne i jobcentret: Hvordan taler man om borgerne, og hvilken tilgang har de fagprofessionelle til deres arbejde med at støtte den udsatte? Indeholder kulturen på arbejdspladsen værdier, der understøtter den ånd, som ligger i ordet empowerment, der kort sagt betyder at give borgeren styrke til at handle selv?

Udsatte er en gevinst for erhvervslivet
Når alt dette er på plads, kunne man spørge, hvordan vi overhovedet ved, at virksomhederne har plads til de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere? ’Flere skal med’ er ikke en indsats, der bygger på en forestilling om, at virksomheder gør plads til udsatte borgere alene på en CSR-baseret baggrund og et ønske om at vise rummelighed.

Indsatsen boner ud på bundlinjen og giver virksomhederne en base for rekruttering. Kort sagt giver ’Flere skal med’ erhvervslivet ”value for money”. Det viser en undersøgelse blandt 66 virksomheder, der alle har ansat én eller flere borgere med en baggrund på langvarige offentlige ydelser.[iv]

 

Støttede forløb giver stabil arbejdskraft
Virksomhederne omtaler det som ”risikobetonet” at ansatte en udsat kontanthjælpsmodtager, der kommer ind ”lige fra gaden”.  De er derfor glade for støttede forløb, hvor de har mulighed for at se kandidaten an og få løbende hjælp fra jobcentret. Arbejdsgiverne ønsker kendskab til den kommende medarbejder for at afklare, om der er et godt match, både personligt, socialt og i forhold til de opgaver, medarbejderen skal udføre. Dette giver i mange tilfælde en mere sikker og stabil arbejdskraft end ved almindelig rekruttering udefra, hvor det i øvrigt kan være svært at skaffe hænder til job af få timers varighed.

I undersøgelsen fremhæver virksomhederne, at der eksisterer en særlig loyalitet hos de medarbejdere, der er rekrutteret via støttede forløb, og den loyalitet har værdi.

En del af noget større
Samlet set er der altså penge at spare for virksomheder ved en indsats som ’Flere skal med’, der også giver jobcentre redskaber til at hjælpe meget udsatte borgere videre til gavn for kommunerne og for samfundet. Og når vi her i Vejlederforum taler om ”normalitet”, har vi med indsatsen ikke mindst skabt gunstige rammer for, at den udsatte borger får en plads i det arbejdsfællesskab, som giver mening for os alle.
 

Danmark befinder sig i et økonomisk opsving, der gør, at flere virksomheder allerede i dag oplever mangel på arbejdskraft. Hos STAR har vi store forventninger til indsatsen, som bl.a. bygger på bemyndigelse af borgeren og skal få flere til at gå fra udsatte til ansatte.

 

Vil du vide mere?

Vidste du?

 

Noter

[i]  Bl.a. ´Empowerment i den beskæftigelsesrettede indsats´, STAR, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, 2014. ´Ekspertgruppen om udredning i den beskæftigelsesrettede indsats´, 2015.

[ii] ´Empowerment i den beskæftigelsesrettede indsats´, STAR, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, 2014. ´Sagsbehandlernes betydning for udsatte borgeres jobchancer´, Væksthusets Forskningscenter, 2017.

[iii] .´Sagsbehandlernes betydning for udsatte borgeres jobchancer´, Væksthusets Forskningscenter, 2017.

[iv] ´Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv´, Væksthusets Forskningscenter og Metropol, Institut for Socialt Arbejde, 2017.
 

 

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Mere end 27.000 borgere i Danmark har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. Mange af dem har ikke modtaget en aktiv indsats i flere år. Derfor har de politiske partier bag satspuljen afsat midler til initiativet ’Flere skal med’, et projekt, der skal hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbage på det ordinære arbejdsmarked.

 

Selve projektet ’Flere skal med’ er udviklet af STAR på baggrund af intentionerne i den politiske aftale. Projektet er baseret på viden og erfaringer fra tidligere og eksisterende projekter, der bl.a. konkluderer, at virksomhedsrettede indsatser med ordinære timer som mål påvirker borgeres progression mod job, og at virksomhedsrettede indsatser kombineret med håndholdt individuel støtte kan hjælpe udsatte borgere til at finde plads på arbejdsmarkedet.[i]

Med andre ord har vi viden om, hvad der virker, når det gælder om at få flere med. Først og fremmest kræver projektet naturligvis dedikation fra jobcentre og fagprofessionelle. Troen på, at man kan rykke den udsatte kontanthjælpsmodtager til et ordinært job, er det første step på vejen til at lykkes med den indsats, som vi mener, kommer til at gøre en positiv forskel.

 

Kort om projektet 'Flere skal med'

  • Formålet med indsatsen er, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.
  • Målgruppen er aktivitetsparate borgere, der har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp  eller integrationsydelse i mindst fem år efter afsluttet integrationsprogram.
  • Indsatsen sigter mod, at borgerne matches med en virksomhed og opnår beskæftigelse på minimum 30 ordinære timer per måned.
  • Satspuljepartierne har afsat 262,5 mio. kr. til initiativet.
  • Projektet begyndte i august 2017 og løber til august 2019.
  • 89 kommuner deltager i initiativet.
  • Kommunerne er forpligtet til at implementere projektets indsatsmodel og kerneelementer.
  • Derudover forpligter kommunerne sig til at deltage i løbende opfølgning og evaluering af indsatsen.
  • Tilskud til kommunerne udbetales i tre rater. Anden og tredje rate udbetales, når kommunen opnår projektets delmål.
  • Borgere, som kommunen vurderer, er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal have deres sag forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam og ikke visiteres til projektindsatsen.
  • Borgere, der er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige problemer, visiteres heller ikke til projektindsatsen, men skal fortsat tilbydes en indsats efter gældende regler.

Læs mere: Flere skal med  

 

Motivation til ordinære timer
89 kommuner deltager i ’Flere skal med’, der er forankret i tre trin, nemlig visitationsproces og samarbejde med en personlig jobformidler, et jobmatch og endelig fastholdelse og progression mod ordinære timer. Jobformidleren, tilknyttet den enkelte borger, bliver den fagprofessionelle nøgleperson i indsatsen, hvor fokus ligger på at få borgeren til selv at tage ansvar, når det handler om at bane vejen for et mål, der giver mening. 

Spørgsmålet er, hvordan man implementerer indsatsen i praksis? Og hvordan man får en udsat borger, der måske har været på kontanthjælp i mange år, til at engagere sig i et forløb og have tiltro til, at der venter en hverdag forude med mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet?

 

Det første trin i ’Flere skal med’ begynder ved visitationsprocessen. Allerede her har den koordinerende sagsbehandler en altafgørende opgave; nemlig at motivere borgeren til at tage ejerskab for forløbet samt at tydeliggøre, at sigtet er ordinære timer. Den motiverende samtale tager udgangspunkt i borgerens kompetencer og egne jobmål og skal sikre, at intet så vidt muligt tvinges ned over hovedet på nogen. Undersøgelser viser, at jo mere sagsbehandleren tror på borgerens evne til progression, og jo mere borgeren selv er med til at definere kursen, jo større er chancen for et succesfuldt forløb.[ii]

 

Det ligger i en sagsbehandlers DNA at motivere til job, men på grund af udfordringerne med de langvarige kontanthjælpsforløb, oplever vi efterspørgsel på nye redskaber i værktøjskassen. Derfor har STAR tilbudt alle involverede kommuner opstartsworkshops med individuelle dagsordener. Derudover har vi forsynet jobcentre med en startpakke, der indeholder en visitationsguide, en samtaleguide og andet materiale, der bl.a. har til formål at få skabt et godt udgangspunkt og matche borgeren med en personlig jobformidler.
 

Jobformidleren som mentor og guide
Ud over fokus på borgerens egne kompetencer og mål samt på de ordinære timer, adskiller ’Flere skal med’ sig fra andre indsatser ved at inkludere den særlige jobformidler, der bliver det vigtige bindeled mellem borger og virksomhed. Jobformidleren er en personlig mentor og guide, der kender det lokale arbejdsmarked og er i stand til at opbygge en relation til borgeren, som bygger på tillid. 

 

GV5

Jobformidleren kan fx være en sagsbehandler eller en virksomhedskonsulent, der får en mere kompleks rolle med et udvidet ansvar; en essentiel aktør, der kommer ind i billedet, når det gælder om at omsætte forskningsviden til forandring hos borgeren.
 

Jobformidlerens opgave er at styrke borgerens tro på egne evner ved at italesætte og synliggøre udvikling og succeser i processen, så borgeren har mod på at besøge og ”snuse” til relevante virksomheder for at finde et jobmatch.

 

Et jobmatch er begyndelsen på indsatsens trin to. Når alle parter er enige, er tiden inde til at indgå en ansættelsesaftale om et job med ordinære timer og/eller jobrettet virksomhedspraktik. Jobformidleren fungerer her som bindeled mellem borgeren og borgerens kontaktperson på den arbejdsplads, som nu kan drage fordel af en ny medarbejder.

I indsatsens trin tre er jobformidleren fortsat med og sørger for opfølgning, fastholdelse og progression mod flere ordinære timer.

 

Klar til omstilling
’Flere skal med’ indebærer forandringsparathed i landets jobcentre. Forandring, som kræver meget, både organisatorisk og kulturelt, og som allerede er i fuld gang i mange kommuner. Fagprofessionelle, der arbejder med indsatsen, kan med fordel placeres samlet med henblik på sparring, koordinering og videndeling, så borgerne høster gode resultater, og jobcentret fremstår som en professionel institution, der opnår et vellykket samarbejde med virksomheder i lokalområdet.

 

Hvad angår jobformidleren, kræver det både faglig dygtighed, blik for målgruppen og kendskab til lovgivningen at kunne bestride jobbet samt et stort og godt erhvervsbaseret netværk. Kommunen kan bruge tilskud fra indsatsens midler til rekruttering og aflønning af jobformidleren.

 

Et af kerneelementerne i ’Flere skal med’ er, at jobformidleren skal være tilgængelig og følge borgeren. Et studie har vist, at for hver gang en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager oplever et sagsbehandlerskift, bliver chancen for at finde beskæftigelse reduceret med 22 procent[iii]. Derfor bør skift i forløbet minimeres, så jobformidleren kan være den faste støtte, der også skal indgå i samarbejde med andre forvaltninger i forhold til at nedbryde eventuelle barrierer for job, som den udsatte oplever.

 

Respekt for borgeren
For at styrke den enkelte sagsbehandlers tro på, at den udsatte kontanthjælpsborger kommer i ordinært job, forventer vi, at det ledelsesmæssigt prioriteres højt at se på den samlede indsats og tilgangen til borgerne i jobcentret: Hvordan taler man om borgerne, og hvilken tilgang har de fagprofessionelle til deres arbejde med at støtte den udsatte? Indeholder kulturen på arbejdspladsen værdier, der understøtter den ånd, som ligger i ordet empowerment, der kort sagt betyder at give borgeren styrke til at handle selv?

Udsatte er en gevinst for erhvervslivet
Når alt dette er på plads, kunne man spørge, hvordan vi overhovedet ved, at virksomhederne har plads til de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere? ’Flere skal med’ er ikke en indsats, der bygger på en forestilling om, at virksomheder gør plads til udsatte borgere alene på en CSR-baseret baggrund og et ønske om at vise rummelighed.

Indsatsen boner ud på bundlinjen og giver virksomhederne en base for rekruttering. Kort sagt giver ’Flere skal med’ erhvervslivet ”value for money”. Det viser en undersøgelse blandt 66 virksomheder, der alle har ansat én eller flere borgere med en baggrund på langvarige offentlige ydelser.[iv]

 

Støttede forløb giver stabil arbejdskraft
Virksomhederne omtaler det som ”risikobetonet” at ansatte en udsat kontanthjælpsmodtager, der kommer ind ”lige fra gaden”.  De er derfor glade for støttede forløb, hvor de har mulighed for at se kandidaten an og få løbende hjælp fra jobcentret. Arbejdsgiverne ønsker kendskab til den kommende medarbejder for at afklare, om der er et godt match, både personligt, socialt og i forhold til de opgaver, medarbejderen skal udføre. Dette giver i mange tilfælde en mere sikker og stabil arbejdskraft end ved almindelig rekruttering udefra, hvor det i øvrigt kan være svært at skaffe hænder til job af få timers varighed.

I undersøgelsen fremhæver virksomhederne, at der eksisterer en særlig loyalitet hos de medarbejdere, der er rekrutteret via støttede forløb, og den loyalitet har værdi.

En del af noget større
Samlet set er der altså penge at spare for virksomheder ved en indsats som ’Flere skal med’, der også giver jobcentre redskaber til at hjælpe meget udsatte borgere videre til gavn for kommunerne og for samfundet. Og når vi her i Vejlederforum taler om ”normalitet”, har vi med indsatsen ikke mindst skabt gunstige rammer for, at den udsatte borger får en plads i det arbejdsfællesskab, som giver mening for os alle.
 

Danmark befinder sig i et økonomisk opsving, der gør, at flere virksomheder allerede i dag oplever mangel på arbejdskraft. Hos STAR har vi store forventninger til indsatsen, som bl.a. bygger på bemyndigelse af borgeren og skal få flere til at gå fra udsatte til ansatte.

 

Vil du vide mere?

Vidste du?

 

Noter

[i]  Bl.a. ´Empowerment i den beskæftigelsesrettede indsats´, STAR, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, 2014. ´Ekspertgruppen om udredning i den beskæftigelsesrettede indsats´, 2015.

[ii] ´Empowerment i den beskæftigelsesrettede indsats´, STAR, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, 2014. ´Sagsbehandlernes betydning for udsatte borgeres jobchancer´, Væksthusets Forskningscenter, 2017.

[iii] .´Sagsbehandlernes betydning for udsatte borgeres jobchancer´, Væksthusets Forskningscenter, 2017.

[iv] ´Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv´, Væksthusets Forskningscenter og Metropol, Institut for Socialt Arbejde, 2017.
 

 

Tidsskriftsnr.:
2017 nr. 4
Publiceringsdato:
20-11-2017

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.