En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Jobcenter: Skab småjobs i virksomhederne
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

I Vejle Kommune arbejder 70 kontanthjælpsmodtagere 5-15 timer om ugen på ordinære vilkår, fordi rigtig beskæftigelse er en bedre vej til arbejds­markedet end praktik. Strategien kræver mod og håndholdt velvilje af jobcentrets medarbejdere, siger arbejdsmarkedschef Birgit Thorup.
 

Af  Annette Haugaard

Person:
Billede:
Portræt BT
Navn:
Birgit Thorup
Titel:
Arbejdsmarkedschef
Arbejdssted:
Jobcenter Vejle
Fotoreportage:
Lang tekst:

Tomme kasser på gulvet i et frugtlager er årsagen til, at Jørgen på trods af mange års kontanthjælp, alvorlige psykiske problemer og for meget alkohol fik et job 12 timer om ugen. På ordinære vilkår og med løn.
 

Frugtlageret er en af de lokale virksomheder, der har været i kontakt med Jobcenter Vejle som led i en ny tilgang til de mest udsatte borgere uden for arbejdsmarkedet. Med afsæt i det tidligere projekt ’Dag-til-Dag’ går jobcentret i dag målrettet efter at få lokale arbejdspladser til at oprette nye funktioner og opgaver, der skaber helt almindelige småjobs til en gruppe, der ellers typisk ville få tilbudt cv-kurser eller praktik.
 

Den nye strategi virker. Pt. har Jobcenter Vejle 70 borgere i småjobs mellem 5 og 15 timer om ugen.
 

”Vi er jo ikke et praktik­center, vi er et jobcenter! Det er ikke en farbar vej alene at kvalificere kontanthjælpsmodtagere til at kunne tage et job, for de har brug for andre og mindre trædesten til at nå arbejdsmarkedet. Når folk udover mange års ledighed og kontanthjælp slås med dårligt helbred, sociale og personlige problemer, kan både de og vi komme til at opgive troen på, at de kan vende tilbage til et almindeligt liv. Men det er faktisk muligt for nogle, når jobcentret ændrer sin tilgang og tager afsæt i, at det kan lykkes,” siger arbejdsmarkeds­chef i Vejle, Birgit Thorup.
 

Truckførerens bøvl afslørede ny opgave

Et solidt opsøgende arbejde hos lokale virksomheder og en ny, fleksibel opgaveløsning er de vigtigste ingredienser i Jobcenter Vejles succes med småjobs.
 

Frugtlageret vidste fx ikke, at de havde brug for Jørgens hjælp til at rydde op, før en virksomhedskonsulent kom på besøg og under en rundvisning lagde mærke til, at truckføreren hele tiden måtte stå af trucken for at fjerne tomme kasser, før han kunne samle ny frugt. Virksomheds­konsulenten foreslog derfor arbejdsgiveren at gøre oprydning til et småjob. Efter en samtale med Jørgen og fire ugers indledende praktik var han klar til et helt almindeligt, lønnet arbejde i 12 timer om ugen suppleret med fire timers ugentlig praktik, hvor han lærte at køre truck og plukke frugt fra kasserne.

AN1C
 

”Kontanthjælpsmodtagere får typisk motivation og selvtilliden tilbage, når de bliver set, hørt og anerkendt for at gøre en konkret indsats. Det er småjobs gode til. Vi skaber dem ved strategisk at gå i dialog med virksomheder om fx at omlægge arbejdsopgaver eller rokere rundt på deres medarbejdere og skubbe dem op i mere komplekse funktioner, så vi skaffer ­opgaver, de har brug for at få løst, og som matcher vores udbud af arbejdskraft,” siger Birgit Thorup.
 

Match mellem behov og motivation

De 70 aktuelle småjobs skabt af Jobcenter Vejle består primært af rengøring, serviceopgaver og lageropgaver i små og mellemstore virksomheder med kortuddannet eller ufaglært arbejdskraft, hvor chefen selv eller en driftsleder er tæt på de potentielle opgaver. Det giver hurtig adgang til beslutninger.
 

”Vi har indledningsvist forholdt os til, hvilke virksomheder vi har i vores område, og så er vi bevidst gået efter dem, vi ikke samarbejdede med i forvejen, fordi vi ville opdyrke nye kontakter. Nogle gange kontakter vi virksomheden for bare at undersøge, hvad de kunne byde ind med, andre gange har en borger formuleret en drøm om noget specifikt, og så finder vi en virksomhed, der har brug for netop det.”
 

Jobcenter Vejle tilbyder som udgangspunkt alle udsatte borgere at få et småjob.
 

”Vi snakker med alle om, at vi gerne vil støtte dem i at få et job, måske bare i få timer. Hvis de siger ja, bliver de visiteret til en virksomheds­konsulent, så det bærende og lavpraktiske krav er, at borgeren er motiveret. Den eneste grund til, at vi sigter mod andet, er, når borgeren er så socialt eller kognitivt udfordret, at det ikke giver mening at præsentere dem for ideen om småjob.”
 

Når det brænder på

Som virksomhed med småjob siger man alene ja til at påtage sig et almindeligt arbejdsgiveransvar og være en anelse tålmodig i indkørings­perioden, understreger Birgit Thorup. For rammen er, at den nye medarbejder passer sit arbejde og løser reelle opgaver på normale vilkår.
 

”Vi taler selvfølgelig med virksomhederne om, hvad de går ind til. De har jo ikke lavet et stillingsopslag og søgt den perfekte profil, så de er med på, at de skaber noget til en specifik person, med alt hvad det indebærer. Men vi sikrer, at den løn, de betaler, får de leverance for. Ellers begynder vi at stille særlige forventninger til virksomheden, og det er netop ikke idéen.”
 

Jobcenter Vejle har organiseret sig, så nogle ansatte har ekstra mange sager, for at dem, der arbejder med småjobs, har færre sager og kan være fleksible. Der er nemlig én fast person knyttet til hvert småjob, som både arbejdsgiver og medarbejder kan ringe til, hvis det brænder på. Medarbejderen løfter de ting, der risikerer at opstå undervejs, og som man ikke kan forvente, at en almindelig arbejdsgiver tager sig af. Det kan fx være at køre ud til en borger, der ikke er mødt op på jobbet, få vedkommende i tøjet og hen på arbejdet, forklarer Birgit Thorup.
 

”Vi tager ikke ud og gør rent eller rydder op hos borgeren, men vi tager hånd om alt det, der skal til for at bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Det kan være, at vi er bindeled til andre støtteforanstaltninger som fx misbrugsbehandling, eller at vi laver en aftale om, at borgeren ringer, hvis noget går galt en anden gang. Devisen er: hellere komme to timer for sent, end slet ikke at komme på arbejde! Der skal ofte ikke ret meget til, før borgeren mister modet og føler, han ikke duer til jobbet, så det er afgørende, at vi hele tiden arbejder med ikke at give op.”
 

All inklusive  

Den ressourceorienterede og fleksible tankegang bygger på erfaringerne fra BIP, Beskæftigelses Indikator Projektet: At det gør en forskel, når de professionelle tror på, at borgerne kan noget og har muligheder.
 

”Vi skal støtte, skubbe og være nysgerrige på, hvad der fungerer i borgerens liv, og hvad man kan med sine arme eller hoved. Det bygger vi ovenpå, hvor småt det end måtte være. Det kræver meget af medarbejdernes mindset, for man skal både ville og kunne gå længere, end man plejer på et jobcenter. Vi flytter os jo væk fra skrivebordet og en traditionel myndighedsopgave.”
 

Småjobs-medarbejderne blev oprindelig rekrutteret til deres funktion i projektet ’Dag til Dag’, der løb fra 2015 til 2016. I dag arbejder Jobcenter Vejle på at sprede deres erfaringer og kompetencer til flere kolleger. Det sker gennem intern uddannelse og et stort ledelsesfokus, som hele tiden markerer den nye strategi og følger op på, hvad medarbejderne møder i praksis.
 

”Vi er alle præget af det, vi er rundet af, og mange er vant til at arbejde som specialister. Den mere relationelle tilgang kalder på generalister, der både kan tale virksomhedernes sprog, tale med udsatte borgere og tør investere sig selv mere. Det ER anderledes og svært, så det sker ikke fra dag til dag, men vi arbejder på at få flere, der kan arbejde all inklusive.”
 

Den vigtigste gulerod

For nogle kontanthjælpsmodtagere forbliver småjobs deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og for andre fører få timer til en fuldtidsansættelse og selvforsørgelse. Lønnen er en vigtig gulerod, men den kraftigste motor er ifølge Birgit Thorup, at borgerne bliver anerkendt for faktisk at kunne noget.
 

”Der er selvfølgelig et incitament i, at småjobs tæller i de 225 timers ordinær beskæftigelse for at bevare kontanthjælpen. Men psykologisk betyder det også meget, at man får penge for sin indsats og en tilbagemelding om, at man kan noget, selvom pengene bliver modregnet. For mange borgere er det en drivende faktor til måske efterhånden at kunne arbejde flere timer om ugen eller helt forlade offentlig forsørgelse. Vi oplever, at virkelig mange får det bedre med deres sygdomme og mentale helbred, fordi de møder en arbejdsplads, der kan rumme dem. Det er ret fantastisk, og du kan både høre og se stoltheden hos dem, der fortæller sådan en historie.”
 

Jørgens ansættelse på 12 timer er siden vokset til 20 timer, og fordi han arbejder på skiftehold, gør lønnen ham selvforsørgende. Hans kolleger er glade for den nye hjælp til at samle affald, og for lagerchefen var den faste og hyppige kontakt med en virksomhedskonsulent afgørende for, at han og hans nye medarbejder ikke gik skævt af hinanden. 


 

 

4 BUD PÅ MINDSET BAG SMÅJOBS

Vejlederforum har bedt arbejdsmarkedschef Birgit Thorup udpege, hvilke tankegange der baner vej for de småjobs, som i dag supplerer Jobcenter Vejles arbejde med kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedet.

  1. Jobmatch er vigtigste opgave
    ”Jobcentre er i en årrække primært blevet målt på, om vi fik borgere længst væk fra arbejdsmarkedet ind i en eller anden slags beskæftigelses­fremmende indsats frem for i egentlig job. Men vi skal turde samarbejde langt tættere med virksomhederne og medvirke til, at de får og fastholder arbejdskraft og matche dem med borgere, der kan nå frem til at løfte uløste opgaver i virksomhederne.”
     
  2. Virksomhederne vil gerne
    ”Virksomhederne lægger ofte meget mere i opgaven med ansatte i småjobs, end man kan forvente. I udgangspunktet vil de mere, end vi måske går og tror. De vil både gerne gøre en forskel og tage et samfundsansvar, men de vil også gerne have løst nogle rigtige opgaver, hvis vi som jobcenter er garant for, at den nye medarbejder kan løfte det og får hjælp til at rydde stenene på vejen væk. Jo mere de er udfordret af arbejdskraftmangel, jo mere kreative er de villige til at være i løsningen.”
     
  3. Udsatte borgere kan mere end vi tror
    ”Det er banalt, men uanset hvor langt væk man er fra arbejdsmarkedet, og hvor længe det har stået på, vil de allerfleste gerne leve et normalt liv og kunne klare sig selv. Vores erfaring er, at borgerne ofte kan meget mere, end de selv og vi er vant til at tro.”
     
  4. Tro flytter bjerge
    ”Det gør en kæmpe positiv forskel, at vi som ansatte i jobcentret tror på, at det er muligt for udsatte kontanthjælpsmodtagere at få et lønnet job på ordinære vilkår i et eller andet antal timer om ugen. Vi skal skridt for skridt afdække deres ressourcer og matche det med en virksomhed, hvor der er lavet en klar forventningsafstemning om, hvad den nye medarbejder kan og skal. Når de første gode, konkrete erfaringer melder sig, er mange villige til at bygge ovenpå og udvide ansættelsen efter en praktikoplæring eller anden opkvalificering.”

 

 

 

Vil du vide mere?

 

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Tomme kasser på gulvet i et frugtlager er årsagen til, at Jørgen på trods af mange års kontanthjælp, alvorlige psykiske problemer og for meget alkohol fik et job 12 timer om ugen. På ordinære vilkår og med løn.
 

Frugtlageret er en af de lokale virksomheder, der har været i kontakt med Jobcenter Vejle som led i en ny tilgang til de mest udsatte borgere uden for arbejdsmarkedet. Med afsæt i det tidligere projekt ’Dag-til-Dag’ går jobcentret i dag målrettet efter at få lokale arbejdspladser til at oprette nye funktioner og opgaver, der skaber helt almindelige småjobs til en gruppe, der ellers typisk ville få tilbudt cv-kurser eller praktik.
 

Den nye strategi virker. Pt. har Jobcenter Vejle 70 borgere i småjobs mellem 5 og 15 timer om ugen.
 

”Vi er jo ikke et praktik­center, vi er et jobcenter! Det er ikke en farbar vej alene at kvalificere kontanthjælpsmodtagere til at kunne tage et job, for de har brug for andre og mindre trædesten til at nå arbejdsmarkedet. Når folk udover mange års ledighed og kontanthjælp slås med dårligt helbred, sociale og personlige problemer, kan både de og vi komme til at opgive troen på, at de kan vende tilbage til et almindeligt liv. Men det er faktisk muligt for nogle, når jobcentret ændrer sin tilgang og tager afsæt i, at det kan lykkes,” siger arbejdsmarkeds­chef i Vejle, Birgit Thorup.
 

Truckførerens bøvl afslørede ny opgave

Et solidt opsøgende arbejde hos lokale virksomheder og en ny, fleksibel opgaveløsning er de vigtigste ingredienser i Jobcenter Vejles succes med småjobs.
 

Frugtlageret vidste fx ikke, at de havde brug for Jørgens hjælp til at rydde op, før en virksomhedskonsulent kom på besøg og under en rundvisning lagde mærke til, at truckføreren hele tiden måtte stå af trucken for at fjerne tomme kasser, før han kunne samle ny frugt. Virksomheds­konsulenten foreslog derfor arbejdsgiveren at gøre oprydning til et småjob. Efter en samtale med Jørgen og fire ugers indledende praktik var han klar til et helt almindeligt, lønnet arbejde i 12 timer om ugen suppleret med fire timers ugentlig praktik, hvor han lærte at køre truck og plukke frugt fra kasserne.

AN1C
 

”Kontanthjælpsmodtagere får typisk motivation og selvtilliden tilbage, når de bliver set, hørt og anerkendt for at gøre en konkret indsats. Det er småjobs gode til. Vi skaber dem ved strategisk at gå i dialog med virksomheder om fx at omlægge arbejdsopgaver eller rokere rundt på deres medarbejdere og skubbe dem op i mere komplekse funktioner, så vi skaffer ­opgaver, de har brug for at få løst, og som matcher vores udbud af arbejdskraft,” siger Birgit Thorup.
 

Match mellem behov og motivation

De 70 aktuelle småjobs skabt af Jobcenter Vejle består primært af rengøring, serviceopgaver og lageropgaver i små og mellemstore virksomheder med kortuddannet eller ufaglært arbejdskraft, hvor chefen selv eller en driftsleder er tæt på de potentielle opgaver. Det giver hurtig adgang til beslutninger.
 

”Vi har indledningsvist forholdt os til, hvilke virksomheder vi har i vores område, og så er vi bevidst gået efter dem, vi ikke samarbejdede med i forvejen, fordi vi ville opdyrke nye kontakter. Nogle gange kontakter vi virksomheden for bare at undersøge, hvad de kunne byde ind med, andre gange har en borger formuleret en drøm om noget specifikt, og så finder vi en virksomhed, der har brug for netop det.”
 

Jobcenter Vejle tilbyder som udgangspunkt alle udsatte borgere at få et småjob.
 

”Vi snakker med alle om, at vi gerne vil støtte dem i at få et job, måske bare i få timer. Hvis de siger ja, bliver de visiteret til en virksomheds­konsulent, så det bærende og lavpraktiske krav er, at borgeren er motiveret. Den eneste grund til, at vi sigter mod andet, er, når borgeren er så socialt eller kognitivt udfordret, at det ikke giver mening at præsentere dem for ideen om småjob.”
 

Når det brænder på

Som virksomhed med småjob siger man alene ja til at påtage sig et almindeligt arbejdsgiveransvar og være en anelse tålmodig i indkørings­perioden, understreger Birgit Thorup. For rammen er, at den nye medarbejder passer sit arbejde og løser reelle opgaver på normale vilkår.
 

”Vi taler selvfølgelig med virksomhederne om, hvad de går ind til. De har jo ikke lavet et stillingsopslag og søgt den perfekte profil, så de er med på, at de skaber noget til en specifik person, med alt hvad det indebærer. Men vi sikrer, at den løn, de betaler, får de leverance for. Ellers begynder vi at stille særlige forventninger til virksomheden, og det er netop ikke idéen.”
 

Jobcenter Vejle har organiseret sig, så nogle ansatte har ekstra mange sager, for at dem, der arbejder med småjobs, har færre sager og kan være fleksible. Der er nemlig én fast person knyttet til hvert småjob, som både arbejdsgiver og medarbejder kan ringe til, hvis det brænder på. Medarbejderen løfter de ting, der risikerer at opstå undervejs, og som man ikke kan forvente, at en almindelig arbejdsgiver tager sig af. Det kan fx være at køre ud til en borger, der ikke er mødt op på jobbet, få vedkommende i tøjet og hen på arbejdet, forklarer Birgit Thorup.
 

”Vi tager ikke ud og gør rent eller rydder op hos borgeren, men vi tager hånd om alt det, der skal til for at bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Det kan være, at vi er bindeled til andre støtteforanstaltninger som fx misbrugsbehandling, eller at vi laver en aftale om, at borgeren ringer, hvis noget går galt en anden gang. Devisen er: hellere komme to timer for sent, end slet ikke at komme på arbejde! Der skal ofte ikke ret meget til, før borgeren mister modet og føler, han ikke duer til jobbet, så det er afgørende, at vi hele tiden arbejder med ikke at give op.”
 

All inklusive  

Den ressourceorienterede og fleksible tankegang bygger på erfaringerne fra BIP, Beskæftigelses Indikator Projektet: At det gør en forskel, når de professionelle tror på, at borgerne kan noget og har muligheder.
 

”Vi skal støtte, skubbe og være nysgerrige på, hvad der fungerer i borgerens liv, og hvad man kan med sine arme eller hoved. Det bygger vi ovenpå, hvor småt det end måtte være. Det kræver meget af medarbejdernes mindset, for man skal både ville og kunne gå længere, end man plejer på et jobcenter. Vi flytter os jo væk fra skrivebordet og en traditionel myndighedsopgave.”
 

Småjobs-medarbejderne blev oprindelig rekrutteret til deres funktion i projektet ’Dag til Dag’, der løb fra 2015 til 2016. I dag arbejder Jobcenter Vejle på at sprede deres erfaringer og kompetencer til flere kolleger. Det sker gennem intern uddannelse og et stort ledelsesfokus, som hele tiden markerer den nye strategi og følger op på, hvad medarbejderne møder i praksis.
 

”Vi er alle præget af det, vi er rundet af, og mange er vant til at arbejde som specialister. Den mere relationelle tilgang kalder på generalister, der både kan tale virksomhedernes sprog, tale med udsatte borgere og tør investere sig selv mere. Det ER anderledes og svært, så det sker ikke fra dag til dag, men vi arbejder på at få flere, der kan arbejde all inklusive.”
 

Den vigtigste gulerod

For nogle kontanthjælpsmodtagere forbliver småjobs deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og for andre fører få timer til en fuldtidsansættelse og selvforsørgelse. Lønnen er en vigtig gulerod, men den kraftigste motor er ifølge Birgit Thorup, at borgerne bliver anerkendt for faktisk at kunne noget.
 

”Der er selvfølgelig et incitament i, at småjobs tæller i de 225 timers ordinær beskæftigelse for at bevare kontanthjælpen. Men psykologisk betyder det også meget, at man får penge for sin indsats og en tilbagemelding om, at man kan noget, selvom pengene bliver modregnet. For mange borgere er det en drivende faktor til måske efterhånden at kunne arbejde flere timer om ugen eller helt forlade offentlig forsørgelse. Vi oplever, at virkelig mange får det bedre med deres sygdomme og mentale helbred, fordi de møder en arbejdsplads, der kan rumme dem. Det er ret fantastisk, og du kan både høre og se stoltheden hos dem, der fortæller sådan en historie.”
 

Jørgens ansættelse på 12 timer er siden vokset til 20 timer, og fordi han arbejder på skiftehold, gør lønnen ham selvforsørgende. Hans kolleger er glade for den nye hjælp til at samle affald, og for lagerchefen var den faste og hyppige kontakt med en virksomhedskonsulent afgørende for, at han og hans nye medarbejder ikke gik skævt af hinanden. 


 

 

4 BUD PÅ MINDSET BAG SMÅJOBS

Vejlederforum har bedt arbejdsmarkedschef Birgit Thorup udpege, hvilke tankegange der baner vej for de småjobs, som i dag supplerer Jobcenter Vejles arbejde med kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedet.

  1. Jobmatch er vigtigste opgave
    ”Jobcentre er i en årrække primært blevet målt på, om vi fik borgere længst væk fra arbejdsmarkedet ind i en eller anden slags beskæftigelses­fremmende indsats frem for i egentlig job. Men vi skal turde samarbejde langt tættere med virksomhederne og medvirke til, at de får og fastholder arbejdskraft og matche dem med borgere, der kan nå frem til at løfte uløste opgaver i virksomhederne.”
     
  2. Virksomhederne vil gerne
    ”Virksomhederne lægger ofte meget mere i opgaven med ansatte i småjobs, end man kan forvente. I udgangspunktet vil de mere, end vi måske går og tror. De vil både gerne gøre en forskel og tage et samfundsansvar, men de vil også gerne have løst nogle rigtige opgaver, hvis vi som jobcenter er garant for, at den nye medarbejder kan løfte det og får hjælp til at rydde stenene på vejen væk. Jo mere de er udfordret af arbejdskraftmangel, jo mere kreative er de villige til at være i løsningen.”
     
  3. Udsatte borgere kan mere end vi tror
    ”Det er banalt, men uanset hvor langt væk man er fra arbejdsmarkedet, og hvor længe det har stået på, vil de allerfleste gerne leve et normalt liv og kunne klare sig selv. Vores erfaring er, at borgerne ofte kan meget mere, end de selv og vi er vant til at tro.”
     
  4. Tro flytter bjerge
    ”Det gør en kæmpe positiv forskel, at vi som ansatte i jobcentret tror på, at det er muligt for udsatte kontanthjælpsmodtagere at få et lønnet job på ordinære vilkår i et eller andet antal timer om ugen. Vi skal skridt for skridt afdække deres ressourcer og matche det med en virksomhed, hvor der er lavet en klar forventningsafstemning om, hvad den nye medarbejder kan og skal. Når de første gode, konkrete erfaringer melder sig, er mange villige til at bygge ovenpå og udvide ansættelsen efter en praktikoplæring eller anden opkvalificering.”

 

 

 

Vil du vide mere?

 

Tidsskriftsnr.:
2018 nr. 1
Publiceringsdato:
01-02-2018

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.