Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Virksomhedernes ønske til jobcentrene: I gør det godt. Men vi vil jer endnu mere
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Så enkelt var budskabet, da Schultz inviterede tre virksomheder til at give deres bud på fremtidens samarbejde med jobcentrene. De bekræftende nik fra jobcentrene lod forstå, at ønsket om et tættere samarbejde var gengældt. 
Person:
Billede:
Iben T_2643-001
Navn:
Iben Thagaard
Titel:
Fagspecialist beskæftigelse
Arbejdssted:
Schultz
Fotoreportage:
Lang tekst:

Holckenhavn Slot dannede en smuk ramme for Schultz’ arrangement PERSPEKTIV den 1.-2. februar for kommunale ledere på beskæftigelsesområdet, hvor agendaen var at hæve barren for den intelligente beskæftigelsesindsats og kaste nye perspektiver på den strategiske dagsorden i kommunerne.
 

Forud for arrangementet havde Schultz bedt jobcentrene om at svare på, hvad der står øverst på deres agenda for 2018. Svaret var entydigt: Den virksomhedsrettede indsats. Med dugfriske ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, der viste endnu et fald i bruttoledigheden til 4,2 %, var scenen sat.
 

På scenen havde Schultz inviteret adm. direktør i Bahne Benjamin Røpke, HR Partner i Dansk Supermarked Annette Vittrup og hoteldirektør ved Sinatur Konferencehoteller Jan Grimstrup Larsen til at give deres bud på, hvordan jobcentrene bliver endnu bedre samarbejdspartnere for virksomheder. Og sammen med Niels Kristoffersen, adm. direktør Mploy, som facilitator fik vi sat perspektiv på fremtidens virksomhedssamarbejde.
 

Virksomhedernes erfaringer med at samarbejde med jobcentrene var meget forskelligt, og panelet afspejlede fint nogle af de mange samarbejdsvariationer, vi kender fra praksis. Der var både erfaring med store partnerskabsaftaler og enkeltplaceringer, ligesom der var forskel på antallet af jobcentre, de havde samarbejdet med, typer af forløb m.v. Forskelligheden var dog ikke større, end at de tre virksomheder havde flere enslydende bud på, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre.  
 

Opgaven er ikke nem – men heller ikke umulig

Den fortsat stigende efterspørgsmål på arbejdskraft har åbnet op for, at der i stigende grad etableres indsatser og ansættelser for borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Det er fx indsatser til de 27.000 borgere, som har modtaget kontanthjælp i over fem år. En del af dem er tilmed kendetegnet ved at have komplekse sociale problemer.
 

Inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet kræver, at indsatsen, og dermed også samarbejdet med virksomhederne, tilpasses de nye behov. En tilpasning, som alle jobcentre allerede er godt i gang med. Et eksempel på denne omstilling er, at der er brug for at fokusere på, hvilke opgaver borgeren kan løse/kan komme til at løse, og ikke hvilken fuldtidsstilling der matcher borgerens kompetencer og kvalifikationer. Med andre ord er der brug for de individuelle og særligt tilrettelagte virksomhedsplaceringer.
 

Det er ikke nogen nem opgave. Men det er heller ikke en umulig opgave.
 

Skru op for viden om virksomheder

Ifølge de tre virksomheder, Schultz havde sat i stævne, er erfaringerne, at jobcentrene gør det godt. Faktisk rigtig godt. Men der er også plads til forbedringer.

Annette Vittrup fra Dansk Supermarked lagde ud med et ganske konkret ønske:
 

”Mere jobcenter, mindre anden aktør,” lød det fra HR partneren. For erfaringerne fra Dansk Supermarked er, at jobcentrene er meget bedre til at løfte opgaven.
 

Hun opfordrede dog også til, at jobcentrene skruer op for deres viden om virksomhederne:
 

”Der er rigtig mange stillinger, som ikke findes mere. Fx er der en udbredt opfattelse af, at der fortsat findes lagermedarbejdere i Netto.”
 

Den viden bør både jobkonsulenter og sagsbehandlere have.
 

Hvor er jobcenterlederne i erhvervsnetværk?

Der var dog langt flere skulderklap end løftede pegefingre fra Annette Vittrup, der i mange år har haft et tæt samarbejde med jobcentrene. Jan Grimstrup Larsen fra Sinatur Konferencehoteller var en anelse mere skeptisk. Han efterlyste bl.a. tættere opfølgning – både når borgeren starter i virksomheden, og efter borgeren er overgået til en ordinær ansættelse.

Jan_Grimstrup_Perspektiv_Sequence 02.00_03_16_19.Still002
Anette Vittrup og Jan Grimstrup Larsen 


Erfaringerne fra Sinatur Konferencehoteller er nemlig, at ca. 70 % ikke møder op første arbejdsdag, og at en stor gruppe mennesker ophører i ansættelsen efter 12 måneder, fordi de falder tilbage i misbrug og lignende. Her kunne en fastholdelseskonsulent måske gøre en forskel.
 

Der var flere gode råd at hente hos paneldeltageren, hvis tykke notesblok vidnede om, at han havde forberedt sig godt.
 

”Hvorfor møder jeg aldrig jobcenterledere i erhvervsnetværk?” spurgte han retorisk med henvisning til, at erhvervsnetværk, hvor jobcenterlederne kan mødes med ledere fra det private erhvervsliv, kan skabe grobund for mange samarbejdsaftaler. 
 

Kontakten må ikke afhænge af én ildsjæl

Jan Grimstrup Larsens invitation kom ikke til at stå alene. Benjamin Røpke fra Bahne gik på scenen med åbne arme og en stående invitation.
 

”Tag kontakt til mig,” sagde han, ”jeg vil gerne have masser af borgere fra jobcentret i mine butikker.”

Benjamin_Perspektiv_Sequence 02.00_04_20_15.Still003
Benjamin Røpke
 

Annette Vittrup fulgte lynhurtigt op og mindede jobcenterlederne om at huske de små og mellemstore virksomheder.
 

”Vi andre store organisationer skal nok huske jer.”
 

Inden jobcenterlederne nåede at omringe Benjamin Røpke i pausen (og han blev vitterligt omringet), havde han dog også et ønske om mere organiseret kontakt.
 

”Den nuværende kontakt er random og afhænger af en ildsjæl, der tager kontakt til en butik,” fortalte Benjamin Røpke.
 

Kontakten kan sagtens sættes meget mere i system med forløb i flere butikker, mener han. Og det skal være fleksible forløb med mulighed for forlængelse. For erfaringerne fra Bahne er, at langt fra alle borgere er klar til job efter tre måneder i en virksomhed.
 

Vi mangler arbejdskraft – I har arbejdskraften

En jobcenterchef ville vide, om virksomhederne vil være med til at dele stillingerne op?
 

”I mangler én – vi har to, som tilsammen har kompetencerne.”
 

Hertil lød svaret fra panelet:
 

”Vi mangler arbejdskraft. I har arbejdskraften. Vi ønsker, sammen med jer, at finde løsninger.”
 

Løsningen kan sagtens være delte stillinger, lød det fra panelet. En anden løsning kan være opkvalificeringsskurser.
 

Klare mål. Klare aftaler. Klar rollefordeling

Virksomhederne i panelet havde en vifte af konkrete bud på, hvad der virker, og hvad der ønskes mere af. Særligt tre ønsker gik igen og blev fremhævet som afgørende for et endnu bedre samarbejde:

  • Klare og meningsfulde mål er altafgørende for indsatsen. Borgeren og virksomheden skal vide, hvilken retning der sigtes mod. Og hvorfor.
  • Klare aftaler er nødvendigt for, at borgeren kan navigere rundt og finde vej. Og virksomhederne har brug for at vide, hvilke andre aftaler/planer borgeren har, så der kan trækkes i samme retning.
  • Klar rollefordeling. Få præciseret, hvem der gør hvad hvornår. Og undervurdér ikke opfølgningsdelen. Hvis opfølgningen intensiveres, vil man kunne fastholde borgeren i jobbet og undgå de mange afbrudte forløb. Et fastholdelsesfokus efter overgang til ordinær beskæftigelse bør også prioriteres, så det sikres, at borgeren forbliver i job. 

Virksomhedernes ønsker til det fremadrettede samarbejde var ikke en ny banebrydende samarbejdsmodel. Virksomhedernes ønsker var en invitation til jobcentrene om et tættere samarbejde fra start til slut. Og hvis man kan regne med Holckenhavns slogan om, at det er ”slottet, hvor drømme bliver til virkelighed”, så tegner 2018 til at blive et godt år for samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

 

  

12 gode råd fra virksomhederne

  • Sæt fokus på arbejdsopgaver, som borgeren kan udføre eller kan komme til at udføre – ikke på stillingen.
  • Giv støtte ved opstart. For mange borgere møder ikke op første dag.
  • Iværksæt efterværn/fastholdelsesfokus, så flere borgere fastholdes i jobbet.
  • Skab flere fleksible forløb med mulighed for forlængelse, så man sikrer, at den enkelte borger reelt er klar til en ordinær ansættelse.
  • Etablér småjobs kombineret med virksomhedspraktik (forløb som fagforeningerne vil acceptere).
  • Sørg for, at borgerens CV er opdateret.
  • Reagér hurtigt, når der er en jobåbning – en uge er for lang tid for virksomhederne at vente.
  • Øg kendskabet til arbejdsmarkedet og de jobfunktioner, som virksomhederne har.
  • Afsøg endnu større viden om virksomheden, der kontaktes.
  • Vær mere klar og tydelig om beskæftigelsesreglerne og de muligheder, der findes - for kontaktpersonen i virksomheden kender ikke reglerne.
  • Deltag i diverse erhvervsnetværk.
  • Iværksæt bedre videndeling om, hvad der virker, så virksomhederne ved, hvilke typer indsatser der har størst succes. 


 

Vil du vide mere?


 

 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Holckenhavn Slot dannede en smuk ramme for Schultz’ arrangement PERSPEKTIV den 1.-2. februar for kommunale ledere på beskæftigelsesområdet, hvor agendaen var at hæve barren for den intelligente beskæftigelsesindsats og kaste nye perspektiver på den strategiske dagsorden i kommunerne.
 

Forud for arrangementet havde Schultz bedt jobcentrene om at svare på, hvad der står øverst på deres agenda for 2018. Svaret var entydigt: Den virksomhedsrettede indsats. Med dugfriske ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, der viste endnu et fald i bruttoledigheden til 4,2 %, var scenen sat.
 

På scenen havde Schultz inviteret adm. direktør i Bahne Benjamin Røpke, HR Partner i Dansk Supermarked Annette Vittrup og hoteldirektør ved Sinatur Konferencehoteller Jan Grimstrup Larsen til at give deres bud på, hvordan jobcentrene bliver endnu bedre samarbejdspartnere for virksomheder. Og sammen med Niels Kristoffersen, adm. direktør Mploy, som facilitator fik vi sat perspektiv på fremtidens virksomhedssamarbejde.
 

Virksomhedernes erfaringer med at samarbejde med jobcentrene var meget forskelligt, og panelet afspejlede fint nogle af de mange samarbejdsvariationer, vi kender fra praksis. Der var både erfaring med store partnerskabsaftaler og enkeltplaceringer, ligesom der var forskel på antallet af jobcentre, de havde samarbejdet med, typer af forløb m.v. Forskelligheden var dog ikke større, end at de tre virksomheder havde flere enslydende bud på, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre.  
 

Opgaven er ikke nem – men heller ikke umulig

Den fortsat stigende efterspørgsmål på arbejdskraft har åbnet op for, at der i stigende grad etableres indsatser og ansættelser for borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Det er fx indsatser til de 27.000 borgere, som har modtaget kontanthjælp i over fem år. En del af dem er tilmed kendetegnet ved at have komplekse sociale problemer.
 

Inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet kræver, at indsatsen, og dermed også samarbejdet med virksomhederne, tilpasses de nye behov. En tilpasning, som alle jobcentre allerede er godt i gang med. Et eksempel på denne omstilling er, at der er brug for at fokusere på, hvilke opgaver borgeren kan løse/kan komme til at løse, og ikke hvilken fuldtidsstilling der matcher borgerens kompetencer og kvalifikationer. Med andre ord er der brug for de individuelle og særligt tilrettelagte virksomhedsplaceringer.
 

Det er ikke nogen nem opgave. Men det er heller ikke en umulig opgave.
 

Skru op for viden om virksomheder

Ifølge de tre virksomheder, Schultz havde sat i stævne, er erfaringerne, at jobcentrene gør det godt. Faktisk rigtig godt. Men der er også plads til forbedringer.

Annette Vittrup fra Dansk Supermarked lagde ud med et ganske konkret ønske:
 

”Mere jobcenter, mindre anden aktør,” lød det fra HR partneren. For erfaringerne fra Dansk Supermarked er, at jobcentrene er meget bedre til at løfte opgaven.
 

Hun opfordrede dog også til, at jobcentrene skruer op for deres viden om virksomhederne:
 

”Der er rigtig mange stillinger, som ikke findes mere. Fx er der en udbredt opfattelse af, at der fortsat findes lagermedarbejdere i Netto.”
 

Den viden bør både jobkonsulenter og sagsbehandlere have.
 

Hvor er jobcenterlederne i erhvervsnetværk?

Der var dog langt flere skulderklap end løftede pegefingre fra Annette Vittrup, der i mange år har haft et tæt samarbejde med jobcentrene. Jan Grimstrup Larsen fra Sinatur Konferencehoteller var en anelse mere skeptisk. Han efterlyste bl.a. tættere opfølgning – både når borgeren starter i virksomheden, og efter borgeren er overgået til en ordinær ansættelse.

Jan_Grimstrup_Perspektiv_Sequence 02.00_03_16_19.Still002
Anette Vittrup og Jan Grimstrup Larsen 


Erfaringerne fra Sinatur Konferencehoteller er nemlig, at ca. 70 % ikke møder op første arbejdsdag, og at en stor gruppe mennesker ophører i ansættelsen efter 12 måneder, fordi de falder tilbage i misbrug og lignende. Her kunne en fastholdelseskonsulent måske gøre en forskel.
 

Der var flere gode råd at hente hos paneldeltageren, hvis tykke notesblok vidnede om, at han havde forberedt sig godt.
 

”Hvorfor møder jeg aldrig jobcenterledere i erhvervsnetværk?” spurgte han retorisk med henvisning til, at erhvervsnetværk, hvor jobcenterlederne kan mødes med ledere fra det private erhvervsliv, kan skabe grobund for mange samarbejdsaftaler. 
 

Kontakten må ikke afhænge af én ildsjæl

Jan Grimstrup Larsens invitation kom ikke til at stå alene. Benjamin Røpke fra Bahne gik på scenen med åbne arme og en stående invitation.
 

”Tag kontakt til mig,” sagde han, ”jeg vil gerne have masser af borgere fra jobcentret i mine butikker.”

Benjamin_Perspektiv_Sequence 02.00_04_20_15.Still003
Benjamin Røpke
 

Annette Vittrup fulgte lynhurtigt op og mindede jobcenterlederne om at huske de små og mellemstore virksomheder.
 

”Vi andre store organisationer skal nok huske jer.”
 

Inden jobcenterlederne nåede at omringe Benjamin Røpke i pausen (og han blev vitterligt omringet), havde han dog også et ønske om mere organiseret kontakt.
 

”Den nuværende kontakt er random og afhænger af en ildsjæl, der tager kontakt til en butik,” fortalte Benjamin Røpke.
 

Kontakten kan sagtens sættes meget mere i system med forløb i flere butikker, mener han. Og det skal være fleksible forløb med mulighed for forlængelse. For erfaringerne fra Bahne er, at langt fra alle borgere er klar til job efter tre måneder i en virksomhed.
 

Vi mangler arbejdskraft – I har arbejdskraften

En jobcenterchef ville vide, om virksomhederne vil være med til at dele stillingerne op?
 

”I mangler én – vi har to, som tilsammen har kompetencerne.”
 

Hertil lød svaret fra panelet:
 

”Vi mangler arbejdskraft. I har arbejdskraften. Vi ønsker, sammen med jer, at finde løsninger.”
 

Løsningen kan sagtens være delte stillinger, lød det fra panelet. En anden løsning kan være opkvalificeringsskurser.
 

Klare mål. Klare aftaler. Klar rollefordeling

Virksomhederne i panelet havde en vifte af konkrete bud på, hvad der virker, og hvad der ønskes mere af. Særligt tre ønsker gik igen og blev fremhævet som afgørende for et endnu bedre samarbejde:

  • Klare og meningsfulde mål er altafgørende for indsatsen. Borgeren og virksomheden skal vide, hvilken retning der sigtes mod. Og hvorfor.
  • Klare aftaler er nødvendigt for, at borgeren kan navigere rundt og finde vej. Og virksomhederne har brug for at vide, hvilke andre aftaler/planer borgeren har, så der kan trækkes i samme retning.
  • Klar rollefordeling. Få præciseret, hvem der gør hvad hvornår. Og undervurdér ikke opfølgningsdelen. Hvis opfølgningen intensiveres, vil man kunne fastholde borgeren i jobbet og undgå de mange afbrudte forløb. Et fastholdelsesfokus efter overgang til ordinær beskæftigelse bør også prioriteres, så det sikres, at borgeren forbliver i job. 

Virksomhedernes ønsker til det fremadrettede samarbejde var ikke en ny banebrydende samarbejdsmodel. Virksomhedernes ønsker var en invitation til jobcentrene om et tættere samarbejde fra start til slut. Og hvis man kan regne med Holckenhavns slogan om, at det er ”slottet, hvor drømme bliver til virkelighed”, så tegner 2018 til at blive et godt år for samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

 

  

12 gode råd fra virksomhederne

  • Sæt fokus på arbejdsopgaver, som borgeren kan udføre eller kan komme til at udføre – ikke på stillingen.
  • Giv støtte ved opstart. For mange borgere møder ikke op første dag.
  • Iværksæt efterværn/fastholdelsesfokus, så flere borgere fastholdes i jobbet.
  • Skab flere fleksible forløb med mulighed for forlængelse, så man sikrer, at den enkelte borger reelt er klar til en ordinær ansættelse.
  • Etablér småjobs kombineret med virksomhedspraktik (forløb som fagforeningerne vil acceptere).
  • Sørg for, at borgerens CV er opdateret.
  • Reagér hurtigt, når der er en jobåbning – en uge er for lang tid for virksomhederne at vente.
  • Øg kendskabet til arbejdsmarkedet og de jobfunktioner, som virksomhederne har.
  • Afsøg endnu større viden om virksomheden, der kontaktes.
  • Vær mere klar og tydelig om beskæftigelsesreglerne og de muligheder, der findes - for kontaktpersonen i virksomheden kender ikke reglerne.
  • Deltag i diverse erhvervsnetværk.
  • Iværksæt bedre videndeling om, hvad der virker, så virksomhederne ved, hvilke typer indsatser der har størst succes. 


 

Vil du vide mere?


 

 
Tidsskriftsnr.:
2018 nr. 1
Publiceringsdato:
19-02-2018

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.