Kort tekst:
Interview med højskoleforstander ved Rønde Højskole, Ole Kamp
Af Anne Mette Ehlers
Højskoler har altid været eminente til at give unge mennesker realkompetencer frem for stringent, resultatorienteret faglighed. Men ifølge højskoleforstander på Rønde Højskole, Ole Kamp, er den rolle nu sat under pres. De unge går efter det faglige, ikke det bløde. Kvote 2-systemet indskrænkes fra 2007, hvilket kan gøre højskoleophold mindre interessant for de unge. Og et nyt lovforslag vil gøre det muligt at udbyde kompetencegivende kurser på højskolerne.
Person:
Billede: 
Fotoreportage:
Lang tekst:
Rønde Højskole er en bred, almen højskole, der virker ud fra et kristent værdigrundlag. 44-årige Ole Kamp kom til højskolen for syv år siden med en baggrund som blandt andet sognepræst og sekretær i FDF. Dengang var det svært at tiltrække elever.
"I en periode har højskoler uddannet til fritidssamfundet, men det er skiftet i løbet af de sidste 10 år. I dag tror jeg, at man for at overleve som højskole skal turde brænde for noget. Noget som de unge kan vælge os på grund af. Det er ikke nok at have rollen at skulle orientere bredt."
Han tog konsekvensen og fik sammen med medarbejderne vendt skuden for Rønde Højskole ved at fokusere på at være studieforberedende til en række populære fag. Det gav pote i tilstrømningen af elever. I dag arbejder Rønde Højskole meget indgående med at give reelle kompetencer til optag på fx sygeplejeruddannelsen, medicinstudiet eller journalistuddannelserne.
Men, for der er et men. I bund og grund mener Ole Kamp, at højskoler i dag har den samme alment dannende rolle som førhen.
"Vi har blot iklædt højskolen det sprog og den virkelighed, vi lever i. For realkompetencerne og ikke mindst afklaringen fylder lige så meget i undervisningen og i den løbende vejledning af de unge som førhen."
De unge har brug for realkompetencer
Selve begrebet realkompetence kalder Ole Kamp gammel vin på nye flasker. Han siger:
"Vi sælger vores kurser til de unge på at være studieforberedende, og jeg mener, de får, hvad de kommer for. Men det ikke-faglige er mere end nogensinde vigtigt for tidens unge. Tænk bare på, hvor meget frafald, der er på studierne på grund af ensomhed, fordi de unge ikke kan skaffe sig et netværk, og hvor mange unge, der har svært ved at finde ud af, hvad de vil. Derfor arbejder vi meget med realkompetencer."
Det er et nyt navn for noget, højskolerne altid har arbejdet med. Herunder at give eleverne evnen til at finde ud af, hvad man vil som menneske, at være social, at turde tage roret, sætte dagsordenen, alle de sociale kompetencer eller bløde værdier. Når alt det er sagt, skal det dog også nævnes,
at vi selvfølgelig ved at tale om realkompetence bliver skarpere og udvikler os mere præcist i retning af en større bevidsthed om vejledningen.”
Festvejledning
Metoden til at give de unge realkompetencer, herunder at blive afklaret om sig selv, er ikke så meget den formelle del af vejledningen. Ole Kamp siger:
"Det er ikke kun studievejlederen, eleverne går til. Den uformelle vejledning sker hele tiden, når vi lærer de unge at kende, fordi vi bor sammen på skolen, spiser sammen og så videre. Lærerne kalder de det for festvejledning, når en elev pludselig åbner op til en fest eller under frokosten og tør være tvivlende. Måske siger elev under måltidet: Jeg tror faktisk gerne, jeg vil være musiklærer. Så tager vi en snak om det."
Opholdene på højskolen er på 18 uger. Ved opholdets start har en kontaktlærer en samtale med eleverne - og igen sidst i forløbet. Til den første samtale bliver eleven bedt om at skrive sine mål for højskoleopholdet, fx at han gerne vil blive god til at tage ordet i klassen, eller god til at lytte - og måske at han gerne vil ind på medicinstudiet. Midt i forløbet er der igen en formel
vejledningssamtale, men her er det faglæreren, der diskuterer målene.
For faglæreren kan bedst tage udgangspunkt i det niveau, den enkelte elev har. Han har dertil en baggrund fra det relevante område, fx sundhedsområdet. Ved siden af alt dette opsøger eleverne også skolens studievejleder, der kan bruges efter behov, og som har konkret viden om formelle optagelsesbetingelser. Til slut er der en sidste formel vejledningssamtale med kontaktlæreren, hvor eleven bliver bedt om at medbringe papiret fra opholdets start.
Dropper den formelle vejledning
Mange af eleverne dropper den sidste formelle vejledning.
"De siger, at det har de jo snakket om. I løbet af opholdet finder de unge ud af, hvilke af lærerne de snakker bedst med, og så henvender de sig til dem. Det er netop en af kvaliteterne ved højskolen. Det halve af det, vi laver, er undervisning og forberedelse. Resten er vejledning og samvær. Grænserne er meget flydende."
Højskolen tilbyder også faget "Studieliv", som ca. halvdelen af eleverne følger. Her besøger eleverne blandt andet uddannelsesinstitutioner og studenterpræsten. Gennem forskellige projekter prøver de, hvordan det er at være studerende.
Og så har højskolen en ekstra måneds kursus med titlen "Kompetence med værdi". Her skal de unge arbejde i projektgruppe og lære teamwork. De udsættes også for en persontypetest og udfordres på mange forskellige kompetencer.
En gruppe får dagligt point for, hvordan de gennemfører deres projekt sammen med andre, mens de bliver udsat for stress:
"Det lyder måske som individualisme, men vi giver dem karakter ud fra deres evner til at følge værdier og til at gøre noget for gruppen. På det kursus er det ikke formelle kompetencer, det er rene realkompetencer, de får," mener Ole Kamp.
Værdifuldt at sosu- og lægespirer mødes
For nylig ringede en ung kvinde til Ole Kamp. Hun ville gerne forbedre sine chancer for at komme ind på journalisthøjskolen gennem et kursus på skolen. Men hun ville helst være fri for "alt det andet", der hører med til at gå på en højskole. Altså alt det bløde, de sociale kompetencer, kort sagt alt det højskoler er kendt for at give sine kursister. Ole Kamp fortalte hende, at hvis hun ville på højskole, fik hun hele pakken.
"Heldigvis er det også vores erfaring, at når eleverne har fået deres fag, siger de efterfølgende, at alt det andet var det vigtigste for dem."
For Ole Kamp er det højskolens rolle at give realkompetencer. Det handler om at lede efter den rigtige vej sammen med eleverne, så de hen ad vejen bliver mere afklarede. Han vil holde fast i den klassiske tilgang, hvor højskolen skaber hele mennesker med store realkompetencer. Derfor er han ikke glad for et nyt lovforslag, hvor højskoler skal kunne udbyde eller tilkøbe kompetencegivende kurser.
"Det vil jeg helst ikke. Højskolen skal ikke bare være en skole med én uddannelse. For mig er der et alvorligt skel til at holde eksaminer. Vi vil gerne kvalificere, men ikke sortere. I dag kan vi sætte en potentiel sosu-elev og en potentiel medicinstuderende på samme hold. Når de er færdige på højskolen, har de måske byttet ønsker. Eller de har fået venskab og respekt for hinanden. Det vil være helt utænkeligt, hvis de havde valgt kompetencegivende kurser til de konkrete uddannelser. Så havde de aldrig mødt hinanden. Jeg er imod, at uddannelser ghettoiseres. Vi vil ikke miste dybden i at skabe hele mennesker."
Måske bliver det svært. I 2007 bliver kvote 2 systemet, hvor man kan samle point ved bl.a. højskoleophold, afviklet. Det betyder en yderligere udfordring for højskolerne:
"Vi skal finde ud af, hvordan vi i fremtiden kan gøre højskolen attraktiv for de unge. Uddannelsesinstitutionerne ser det som givtigt, at de unge har været på højskole. Så er det spørgsmålet, om de unge også kan få øje på det", siger Ole Kamp.
"I en periode har højskoler uddannet til fritidssamfundet, men det er skiftet i løbet af de sidste 10 år. I dag tror jeg, at man for at overleve som højskole skal turde brænde for noget. Noget som de unge kan vælge os på grund af. Det er ikke nok at have rollen at skulle orientere bredt."
Han tog konsekvensen og fik sammen med medarbejderne vendt skuden for Rønde Højskole ved at fokusere på at være studieforberedende til en række populære fag. Det gav pote i tilstrømningen af elever. I dag arbejder Rønde Højskole meget indgående med at give reelle kompetencer til optag på fx sygeplejeruddannelsen, medicinstudiet eller journalistuddannelserne.
Men, for der er et men. I bund og grund mener Ole Kamp, at højskoler i dag har den samme alment dannende rolle som førhen.
"Vi har blot iklædt højskolen det sprog og den virkelighed, vi lever i. For realkompetencerne og ikke mindst afklaringen fylder lige så meget i undervisningen og i den løbende vejledning af de unge som førhen."
De unge har brug for realkompetencer
Selve begrebet realkompetence kalder Ole Kamp gammel vin på nye flasker. Han siger:
"Vi sælger vores kurser til de unge på at være studieforberedende, og jeg mener, de får, hvad de kommer for. Men det ikke-faglige er mere end nogensinde vigtigt for tidens unge. Tænk bare på, hvor meget frafald, der er på studierne på grund af ensomhed, fordi de unge ikke kan skaffe sig et netværk, og hvor mange unge, der har svært ved at finde ud af, hvad de vil. Derfor arbejder vi meget med realkompetencer."
Det er et nyt navn for noget, højskolerne altid har arbejdet med. Herunder at give eleverne evnen til at finde ud af, hvad man vil som menneske, at være social, at turde tage roret, sætte dagsordenen, alle de sociale kompetencer eller bløde værdier. Når alt det er sagt, skal det dog også nævnes,
at vi selvfølgelig ved at tale om realkompetence bliver skarpere og udvikler os mere præcist i retning af en større bevidsthed om vejledningen.”
Festvejledning
Metoden til at give de unge realkompetencer, herunder at blive afklaret om sig selv, er ikke så meget den formelle del af vejledningen. Ole Kamp siger:
"Det er ikke kun studievejlederen, eleverne går til. Den uformelle vejledning sker hele tiden, når vi lærer de unge at kende, fordi vi bor sammen på skolen, spiser sammen og så videre. Lærerne kalder de det for festvejledning, når en elev pludselig åbner op til en fest eller under frokosten og tør være tvivlende. Måske siger elev under måltidet: Jeg tror faktisk gerne, jeg vil være musiklærer. Så tager vi en snak om det."
Opholdene på højskolen er på 18 uger. Ved opholdets start har en kontaktlærer en samtale med eleverne - og igen sidst i forløbet. Til den første samtale bliver eleven bedt om at skrive sine mål for højskoleopholdet, fx at han gerne vil blive god til at tage ordet i klassen, eller god til at lytte - og måske at han gerne vil ind på medicinstudiet. Midt i forløbet er der igen en formel
vejledningssamtale, men her er det faglæreren, der diskuterer målene.
For faglæreren kan bedst tage udgangspunkt i det niveau, den enkelte elev har. Han har dertil en baggrund fra det relevante område, fx sundhedsområdet. Ved siden af alt dette opsøger eleverne også skolens studievejleder, der kan bruges efter behov, og som har konkret viden om formelle optagelsesbetingelser. Til slut er der en sidste formel vejledningssamtale med kontaktlæreren, hvor eleven bliver bedt om at medbringe papiret fra opholdets start.
Dropper den formelle vejledning
Mange af eleverne dropper den sidste formelle vejledning.
"De siger, at det har de jo snakket om. I løbet af opholdet finder de unge ud af, hvilke af lærerne de snakker bedst med, og så henvender de sig til dem. Det er netop en af kvaliteterne ved højskolen. Det halve af det, vi laver, er undervisning og forberedelse. Resten er vejledning og samvær. Grænserne er meget flydende."
Højskolen tilbyder også faget "Studieliv", som ca. halvdelen af eleverne følger. Her besøger eleverne blandt andet uddannelsesinstitutioner og studenterpræsten. Gennem forskellige projekter prøver de, hvordan det er at være studerende.
Og så har højskolen en ekstra måneds kursus med titlen "Kompetence med værdi". Her skal de unge arbejde i projektgruppe og lære teamwork. De udsættes også for en persontypetest og udfordres på mange forskellige kompetencer.
En gruppe får dagligt point for, hvordan de gennemfører deres projekt sammen med andre, mens de bliver udsat for stress:
"Det lyder måske som individualisme, men vi giver dem karakter ud fra deres evner til at følge værdier og til at gøre noget for gruppen. På det kursus er det ikke formelle kompetencer, det er rene realkompetencer, de får," mener Ole Kamp.
Værdifuldt at sosu- og lægespirer mødes
For nylig ringede en ung kvinde til Ole Kamp. Hun ville gerne forbedre sine chancer for at komme ind på journalisthøjskolen gennem et kursus på skolen. Men hun ville helst være fri for "alt det andet", der hører med til at gå på en højskole. Altså alt det bløde, de sociale kompetencer, kort sagt alt det højskoler er kendt for at give sine kursister. Ole Kamp fortalte hende, at hvis hun ville på højskole, fik hun hele pakken.
"Heldigvis er det også vores erfaring, at når eleverne har fået deres fag, siger de efterfølgende, at alt det andet var det vigtigste for dem."
For Ole Kamp er det højskolens rolle at give realkompetencer. Det handler om at lede efter den rigtige vej sammen med eleverne, så de hen ad vejen bliver mere afklarede. Han vil holde fast i den klassiske tilgang, hvor højskolen skaber hele mennesker med store realkompetencer. Derfor er han ikke glad for et nyt lovforslag, hvor højskoler skal kunne udbyde eller tilkøbe kompetencegivende kurser.
"Det vil jeg helst ikke. Højskolen skal ikke bare være en skole med én uddannelse. For mig er der et alvorligt skel til at holde eksaminer. Vi vil gerne kvalificere, men ikke sortere. I dag kan vi sætte en potentiel sosu-elev og en potentiel medicinstuderende på samme hold. Når de er færdige på højskolen, har de måske byttet ønsker. Eller de har fået venskab og respekt for hinanden. Det vil være helt utænkeligt, hvis de havde valgt kompetencegivende kurser til de konkrete uddannelser. Så havde de aldrig mødt hinanden. Jeg er imod, at uddannelser ghettoiseres. Vi vil ikke miste dybden i at skabe hele mennesker."
Måske bliver det svært. I 2007 bliver kvote 2 systemet, hvor man kan samle point ved bl.a. højskoleophold, afviklet. Det betyder en yderligere udfordring for højskolerne:
"Vi skal finde ud af, hvordan vi i fremtiden kan gøre højskolen attraktiv for de unge. Uddannelsesinstitutionerne ser det som givtigt, at de unge har været på højskole. Så er det spørgsmålet, om de unge også kan få øje på det", siger Ole Kamp.
Tidsskriftsnr.:
2006 nr. 2
Publiceringsdato:
10-05-2006
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke