Nogle vejledningstilbud gør højlydt opmærksom på sig selv - og med stor effekt. Learndirect  bruger tv-spots og busreklamer rettet mod folk i arbejde eller på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Learndirect markedsfører sit vejledningstilbud over for de direkte brugere og skaber efterspørgsel efter denne offentlige service - OG slår sit brand fast i en sådan grad, at telefonvejledning nu regnes som mindst ligeså god og mere "cost-effective" set i forhold til face-to-face-vejledning (Page mfl., 2007).

På dansk grund er et af argumenterne for at markedsføre vejledning, at det gælder om at få de rigtige brugere i tale: dem med de særlige vejledningsbehov (EVA, 2007, s. 11). Men kender brugerne så vejledningstilbuddene? Nærmest nej:

"Studievalgsvejledningens synlighed og elevernes kendskab til studievalgsvejledningen er et problem.... 65% af eleverne ikke ved, hvad et studievalgscenter er." (EVA, 2007, afsnit 5.2.3).

Det står således ikke for godt til med synligheden eller blot genkendeligheden. Men er svaret markedsføring? Det mener Henrik Søeberg, Studievalg Sjælland, som i artiklen Markedsføring af gratis service giver eksempler på markedsføring i praksis.Fotoreportagen viser andre konkrete måder at markedsføre vejledning på: Ud på gaderne og op i lygtepælene - plakater og SMSer på Frederiksberg.

På linje med dette fremhæver Linda Sørensen, JobCenter Odense, i artiklen Jobcenter på markedet, at synliggørelse spiller en rolle i forhold til at nå de politisk fastsatte målgrupper. I fremtiden skal en stor målgruppe have vejledning: alle, som skal (real) kompetencevurderes. Og det vil mange blive i de kommende år.

I Ord på vejen spørger Bent Gringer, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, derfor: Har du givet dine egne kompetencer et reality-tjek? Her markedsfører vejlederen det politisk aktuelle realkompetencebudskab over for de vejledte.

Men der er flere målgrupper at nå: 1) de vejledte: det direkte publikum, 2) institutioner/ samarbejdspartnere og 3) myndigheder/vejledningspolitikere. Alle skal nås i markedsføringen og vejledning skal synliggøre sig på forskellig vis i forhold til de tre grupper. Det er Duncan Bolam i artiklen Markedsføring af vejledning: forstå vores kunder meget opmærksom på. Han har erfaringer både fra den offentlige engelske erhvervsvejledning og fra vejledning i privat regi.

Og apropos privatisering: Med de nye kommuner fra 2007 vil private virksomheder kunne byde på større vejledningsopgaver. Her siger Morten Kjeldgaard, AS3 Employment, i interviewet Ja til benchmarking, at det vil give kommunerne et bedre grundlag at vælge leverandør af vejlednings-service.

Men kommuner skal hjælpes på vej, mener Anton Tveiten Bjerrum i interviewet Vejledning kan sælges. Han har med vejledningsfaglige argumenter ofte vundet støtte til vejledningsprojekter, som lokalpolitikerne ellers havde afskrevet.

Og hvilken viden har vi så om den vejledning, som bliver så kraftigt markedsført? Ikke ret meget, siger Lars Goldschmidt. Hvad han ved om det, folder han ud i interviewet Hvem siger vejledning virker?

UU-Frederiksberg har en strategi for synliggørelse af vejledningstilbuddet: plakater i lygtepælene, små sms-beskeder, let forståelige brochurer. Brugerne skal vide, hvor de kan finde UU, og hvad de kan bruge UU til. Fotograf Rolf Plant synliggør synliggørelsen i fotoreportagen Kampagne.

I lederen Synlig vejledning diskuterer Peter Plant begrebet markedsføring i forhold til vejledning: I mange tilfælde er der ikke noget egentligt, kommercielt marked for vejledning… men et quasi-marked, dvs. et som-om-marked.

En af de bedste - og billigste - markedsføringsmetoder er oftest "mund til øre-metoden". At de vejledte faktisk får den hjælp, de behøver og føler sig set og hørt. Og fortæller dette videre. Og oven i købet i nogle tilfælde bliver inddraget i tilrettelæggelsen af vejledningstilbud og således får et medansvar for vejledningen (Plant, 2006). Det er en sikker vej til synliggørelse.

Nogle vejledningstilbud gør højlydt opmærksom på sig selv - og med stor effekt. Learndirect  bruger tv-spots og busreklamer rettet mod folk i arbejde eller på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Learndirect markedsfører sit vejledningstilbud over for de direkte brugere og skaber efterspørgsel efter denne offentlige service - OG slår sit brand fast i en sådan grad, at telefonvejledning nu regnes som mindst ligeså god og mere "cost-effective" set i forhold til face-to-face-vejledning (Page mfl., 2007).

På dansk grund er et af argumenterne for at markedsføre vejledning, at det gælder om at få de rigtige brugere i tale: dem med de særlige vejledningsbehov (EVA, 2007, s. 11). Men kender brugerne så vejledningstilbuddene? Nærmest nej:

"Studievalgsvejledningens synlighed og elevernes kendskab til studievalgsvejledningen er et problem.... 65% af eleverne ikke ved, hvad et studievalgscenter er." (EVA, 2007, afsnit 5.2.3).

Det står således ikke for godt til med synligheden eller blot genkendeligheden. Men er svaret markedsføring? Det mener Henrik Søeberg, Studievalg Sjælland, som i artiklen Markedsføring af gratis service giver eksempler på markedsføring i praksis.Fotoreportagen viser andre konkrete måder at markedsføre vejledning på: Ud på gaderne og op i lygtepælene - plakater og SMSer på Frederiksberg.

På linje med dette fremhæver Linda Sørensen, JobCenter Odense, i artiklen Jobcenter på markedet, at synliggørelse spiller en rolle i forhold til at nå de politisk fastsatte målgrupper. I fremtiden skal en stor målgruppe have vejledning: alle, som skal (real) kompetencevurderes. Og det vil mange blive i de kommende år.

I Ord på vejen spørger Bent Gringer, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, derfor: Har du givet dine egne kompetencer et reality-tjek? Her markedsfører vejlederen det politisk aktuelle realkompetencebudskab over for de vejledte.

Men der er flere målgrupper at nå: 1) de vejledte: det direkte publikum, 2) institutioner/ samarbejdspartnere og 3) myndigheder/vejledningspolitikere. Alle skal nås i markedsføringen og vejledning skal synliggøre sig på forskellig vis i forhold til de tre grupper. Det er Duncan Bolam i artiklen Markedsføring af vejledning: forstå vores kunder meget opmærksom på. Han har erfaringer både fra den offentlige engelske erhvervsvejledning og fra vejledning i privat regi.

Og apropos privatisering: Med de nye kommuner fra 2007 vil private virksomheder kunne byde på større vejledningsopgaver. Her siger Morten Kjeldgaard, AS3 Employment, i interviewet Ja til benchmarking, at det vil give kommunerne et bedre grundlag at vælge leverandør af vejlednings-service.

Men kommuner skal hjælpes på vej, mener Anton Tveiten Bjerrum i interviewet Vejledning kan sælges. Han har med vejledningsfaglige argumenter ofte vundet støtte til vejledningsprojekter, som lokalpolitikerne ellers havde afskrevet.

Og hvilken viden har vi så om den vejledning, som bliver så kraftigt markedsført? Ikke ret meget, siger Lars Goldschmidt. Hvad han ved om det, folder han ud i interviewet Hvem siger vejledning virker?

UU-Frederiksberg har en strategi for synliggørelse af vejledningstilbuddet: plakater i lygtepælene, små sms-beskeder, let forståelige brochurer. Brugerne skal vide, hvor de kan finde UU, og hvad de kan bruge UU til. Fotograf Rolf Plant synliggør synliggørelsen i fotoreportagen Kampagne.

I lederen Synlig vejledning diskuterer Peter Plant begrebet markedsføring i forhold til vejledning: I mange tilfælde er der ikke noget egentligt, kommercielt marked for vejledning… men et quasi-marked, dvs. et som-om-marked.

En af de bedste - og billigste - markedsføringsmetoder er oftest "mund til øre-metoden". At de vejledte faktisk får den hjælp, de behøver og føler sig set og hørt. Og fortæller dette videre. Og oven i købet i nogle tilfælde bliver inddraget i tilrettelæggelsen af vejledningstilbud og således får et medansvar for vejledningen (Plant, 2006). Det er en sikker vej til synliggørelse.