Titel:
Visioner om vejledning - eller skrækvisioner om fremtiden?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Visioner kan være drømme. Drømme om en bedre verden, håb og mål for fremtiden. Men visioner kan også være skrækvisioner. Begge slags visioner kan vise os, hvor vi er på vej hen. Hvad er det for et samfund, vi ønsker os? Er det den vej, vi vil? Engang vil det jo vise sig, at vi ikke kan skrue udviklingen baglæns og ændre noget med tilbagevirkende kraft. Derfor skal vi ind imellem stoppe op og finde ud af, hvor vi er på vej hen. Og stille os selv det spørgsmål: "Var det det, vi ville?"
Person:
Billede:
EvaTeilmann.jpg
Navn:
Eva Teilmann
E-mail:
Titel:
Kontorchef
Arbejdssted:
Studieforvaltningen, Aarhus Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Vejledning om valg
På de videregående uddannelser opdeler vi - som andre steder - vejledning i "Vejledning om valg af uddannelse" og "Vejledning om gennemførelse og valg undervejs". Som en vigtig dimension i begge former: "Vejledning om valgenes konsekvenser for senere beskæftigelse og livsvilkår". Al vejledning er sammenhængende og indbyrdes tæt integreret.

Større viden og andre krav til vejledning i 2018
I 2018 vil vejledningen være præget af den teknologiske udvikling, af et øget kendskab til den enkeltes kompetencer og personlighed - og af viden om sammenhæng mellem disse faktorer og sandsynligheden for et vellykket studieforløb. Og til den tid selvfølgelig også af et langt mere præcist kendskab til samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft af forskellig art. Samfundet stiller krav om en økonomisk og rationel anvendelse af ressourcerne. Frafald og forsinkelse er hverken økonomisk forsvarligt eller rationelt. Samtidigt skal der tages hensyn til den enkeltes ønsker og kompetencer. Og det lyder jo alt sammen meget fornuftigt. Men hvad er prisen i 2018?

Elektronisk portefølje
I 2018 har alle unge, der forlader skolesystemet, en elektronisk lagret portefølje, som vejlederne har adgang til. Porteføljen er sammensat af uddannelsesplaner fra børnehaveklassen og op gennem de forskellige klassetrin. Her noteres også behov for specialundervisning, særlige pædagogiske iagttagelser, personlig udvikling og systemtilpasning. Af porteføljen fremgår selvfølgelig også både faglige og personlige kompetencer og begavelser. Disposition for flid, ihærdighed, nysgerrighed, kreativitet, sproglig udvikling, logisk sans og ræsonnement, empati, indlæringsevne, forståelse for samfundets værdier osv.

Tillige er noteret forældrenes engagement og forståelse for betydningen af porteføljen. Sammen med beskrivelse af opvækstmiljøet, forældrenes indkomst, uddannelse, erhverv og socialklasse udgør porteføljen grundlaget for vejlederens rådgivning. I bedste mening.

Baggrund for vejlederens rådgivning
Analyser af sammenhængen mellem frafald og gennemførelse samt den studerendes baggrund, som den fremgår af porteføljen og hans eller hendes særlige kompetencer og erhvervede faglige niveauer, spiller en stor rolle for vejlederens rådgivning om valg af fremtidig uddannelse og fremtidigt erhverv. Hertil må naturligvis også de reelle muligheder for optagelse indgå i rådgivningen.

Rammerne er sat
Muligheden for optagelse på uddannelserne bestemmes selvfølgelig af det opnåede eksamensresultat, men i høj grad også af de valg, der er truffet undervejs i skoleforløbet, dvs. eksamensart og de valgte niveauer i forskellige fag. De enkelte universitetsuddannelser vil være nøje dimensioneret, så antallet af uddannelsespladser harmonerer med samfundets behov for kvalifikationer på forskellige områder. De tidligere fagligt og erhvervsmæssigt snævre indgange til universiteternes bacheloruddannelser, vil være afløst af brede fælles basisforløb. Både selvfølgelig af hensyn til de unge, der skal vælge, men også af hensyn til samfundets planlægning. En planlægningshorisont på 5-6 år er for uhåndterlig, mens en horisont på 2-3 år giver mening, når det handler om at forudsige samfundets kvalifikationsbehov. Det vil også være overskueligt for politikerne, der som bekendt opererer inden for en 4-års ramme. Også i 2018.

Frafald fra bacheloruddannelser er udryddet
"Frafald", som i det første årti af 2000 reelt dækkede over studieskift og oftest var udtryk for relativt snævre retningsskift eller institutionsskift, forekommer naturligvis sjældent i 2018. Af flere grunde. Dels er bacheloruddannelserne fagligt bredere, dels er den studerende jo omhyggeligt placeret efter statistisk styring efter sandsynlighed for succes, dels defineres institutionsskift ikke som frafald - og endelig er det omtrent umuligt for den studerende at tilpasse sin portefølje til en anden uddannelsesretning end den, vejlederen har placeret ham eller hende på.

Præcis dimensionering af kandidatuddannelser
På kandidatuddannelserne, de 2-årige overbygningsuddannelser som bacheloruddannelserne giver adgang til, foretages en præcis dimensionering af uddannelsespladserne i tæt samspil med private og offentlige arbejdsgivere. Typisk indgår de fremtidige arbejdsgivere kontrakt med den enkelte studerende og universitetet. Kontrakten omfatter løfte om fremtidig ansættelse og praktik- og trainee-program i løbet af studietiden fra arbejdsgiverside, mens den studerende forpligter sig til bestemte specialer og en fastsat studietid, eventuelt med mulighed for begrundet orlov (barsel, sygdom m.v.).

Universitetet forpligter sig til at udbyde relevant og kvalificeret undervisning i overensstemmelse med de indgåede kontrakter og til at give faglig vejledning undervejs. Arbejdsgivere - såvel offentlige som private - er pligtige til at ansætte kontraktstuderende, før de udbyder ledige stillinger til andre.

Hvad laver vejlederne så i 2018?
I 2018 er vejlederne "matchmakers". Vejledningsopgaven består i at få den enkelte unges profil - porteføljen - til at falde på plads i uddannelsernes kompetencekrav og profil. Først når det drejer sig om bacheloruddannelserne, senere i uddannelsesforløbet, når det drejer sig om optagelse på kandidatuddannelserne. Vejlederne skal omsætte porteføljerne til de enkelte bacheloruddannelsers kompetencekrav. Senere skal vejlederne formidle kontakten mellem bachelorerne, de fremtidige arbejdsgivere og universiteterne og hjælpe med kontraktformuleringen i forbindelse med optagelse på kandidatuddannelserne. De klassiske vejlederdyder og -værdier vil også i 2018 være efterspurgte, men måske i en anden forklædning.

Vejledernes spidskompetencer - nu og i 2018
Hvem skal forsvare systemet og få utilpassede unge (og deres forældre) til også at falde på plads i puslespillet? Hvem skal motivere en hel generation (og de efterfølgende) til at acceptere, at det frie valg, når det handler om uddannelse og erhverv, er begrænset til 3 eller måske 4 muligheder? Hvem skal finde smutveje i regeljunglen - eller begrunde, at de er spærret? Hvem skal mediere og motivere og gøre det hele muligt?

Vejlederne, selvfølgelig. I bedste mening.

Og er det så en drømmevision, en skrækvision - eller bare, som det altid har været?

Til inspiration

  • Aldous Huxley: "This Brave New World" (1932)
  • Kurt Vonnegut: "Player Piano" (1952)
  • Ira Levin:"This Perfect Day" (1970)
Tidsskriftsnr.:
2008 nr. 1
Publiceringsdato:
18-01-2008
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke