Der skal også være plads til begejstring! Derfor vil jeg i denne artikel betragte Studievalgs kollektive vejledning i et positivt spotlight og fokusere på, hvordan den kollektive vejledning har udviklet sig, hvad den kan indeholde, og hvem den henvender sig til, samt hvorfor det er en relevant vejledningsform - endda med globale kompetenceperspektiver.

Vejledning på landsplan
De kollektive oplæg eksisterede også før vejledningsreformen, men i en mere sporadisk form, hvor det var op til den enkelte daværende vejleder på ungdomsuddannelserne at vejlede om især optagelse og ansøgning til videregående uddannelser. Med vejledningsreformen blev det en stor del af de syv studievalgcentres kontraktopgave at vejlede kollektivt ud fra devisen, at langt de fleste elever skal have den nødvendige vejledning og information gennem de kollektive oplæg.

I praksis betyder det, at de kollektive oplæg holdes med PowerPoint i fora af en til tre klasser i både 1., 2. og 3. år på de gymnasiale ungdomsuddannelser af mellem 45-90 minutters varighed afhængig af oplæg. Især i afgangsåret ser eleverne en del til deres Studievalgvejleder med op til tre oplæg om året, hvor førsteårseleverne ofte får et enkelt oplæg det første år.

Der er forskel på, hvordan de enkelte centre har valgt at varetage og udføre den kollektive vejledning, men bl.a. med oprettelse af et nationalt videndelingssystem samt en erfarings- og udviklingsgruppe i kollektiv vejledning med repræsentanter fra alle centre, sikres der ikke blot en konstant mulighed for udvikling, men også, at alle elever i Danmark får en uddannelses- og erhvervsvejledning med et sammenligneligt indhold.

Set i et tilbageblik har de kollektive oplæg undergået en stor forandring og udvikling. Set over en bred kam, og særligt med udgangspunkt i min egen erfaring fra Nordjylland, så blev de kollektive oplæg i den spæde begyndelse mest anvendt som en slags informationsoverlevering til eleverne med sporadisk indlagt plads til aktiv deltagelse fra elevernes side.

Det blev dog hurtigt åbenlyst, at vejledningen i denne form ikke kun skulle handle om nødvendig viden, men at der med denne vejledningsform opstod en ny formidlingssituation og -mulighed, som kunne og skulle udnyttes på anden vis. Herefter blev der i centrene udviklet (og det bliver der stadig) diverse pædagogiske værktøjer til de enkelte klassetrin, med det formål at eleverne set fra et læringssynspunkt ikke blot skal være passive modtagere, men også skal inddrages aktivt i vejledningen. Fokus bliver lagt på, hvordan unges tanker, viden og refleksion om uddannelse kan udvikles og styrkes - afhængigt af formodet behov og modtagelighed på de enkelte klassetrin.

Oplæg i praksis - med aktivering og humor
I Nordjylland satte vi os for at finde en overordnet ramme for, hvad der skulle være hovedfokus i vores vejledning på de forskellige klassetrin, og vi kom frem til tre nøgleord, Information, Inspiration og Indkredsning, for henholdsvis de tre årgange, med en klar progressionstanke i oplæggenes indhold.

Udfordringen har bl.a. været at få krydret den nødvendige og vigtige information med elementer i formidlingen, så vi kan fastholde elevernes opmærksomhed og bidrage til deres læringsproces. Til det har vi taget adskillige og forskellige pædagogiske metoder og værktøjer i brug bl.a. med inspiration fra andre studievalgcentre.

Fx har vi på første årgang en multiple choice-test om uddannelsesspørgsmål med humoristiske svarmuligheder, såsom:

Hvis jeg vil vide noget om arbejdsløsheden i et bestemt fag, kan jeg:

1. Sende en sms til Bertel Haarder
2. Kigge i krystalkuglen
3. Finde oplysningerne på Uddannelsesguiden.dk.

Ét er, at vi som vejledere selvfølgelig har ønsket at slå fakta og budskaber ind i eleverne med syvtommers søm, noget andet at vi har tilstræbt, at de skal aktiveres og selv finde de rigtige svar. Men noget tredje er, at det giver en rigtig god stemning i en formidlingssituation, når der faktisk lægges op til, at der gerne må grines. For der bliver faktisk altid fniset og grinet over sådanne indlagte små morsomheder.

I Nordjylland oplever vi klart, at det giver gode "streetpoints" at tage humor med ind i vejledningen, fordi vi dermed ikke blot er voksne, men faktisk fremstår som mennesker, som man kan snakke med og henvende sig til. Humoren afmystificerer, og vi fremstår tilgængelige, så de unge får mod til at henvende sig med deres spørgsmål.

Afmystificering og procestænkning
Afmystificering er generelt et område, som vi gør en del ud af i de kollektive oplæg, hvilket bl.a. også kommer til udtryk i tredjeårgangsoplægget "hvordan vælger du?" Her har vi valgt at inddrage os selv som vejledere med en PowerPoint-illustration af de livsveje, som vi har gået bl.a. med forældrebaggrund, og med hvad der nu har været af henholdsvis sabbatår, udlandsrejser, studieskift, jobskifte etc.

Eleverne vælger selv, hvem de vil se, og tit vil de gerne se flere vejlederes livsveje. Når de får præsenteret et billede fra en virkelig livsvej, bliver de først bemærkelsesværdigt stille, men ofte kommer der mange gode efterfølgende spørgsmål i frikvarteret. Med denne flig af en virkelig uddannelses- og karrierevej afmystificerer vi ikke blot, hvordan en fremtid kan se ud, hvilket ofte er afstressende i sig selv for elverne. Vi viser dem også, at fremtiden for dem ikke nødvendigvis er én snorlige vej, som partout skal findes (hvilket mange elever ellers forestiller sig), samt at vi ikke blot er vejledere, men også er virkelighedens rollemodeller.

Dertil kommer, at en typisk studievalgvejleder ofte er forholdsvis nyuddannet og aldersmæssigt først i 30'erne. Og det er kun med til at gøre os tilgængelige både som mennesker og vejledere.

Det er min klare oplevelse, at sådanne inddragelser som vejlederes livsveje i de kollektive oplæg bidrager til en positiv vejledningsgenerering, hvor eleverne gennem de kollektive oplæg ikke blot erfarer deres eventuelle behov for videre afklaring af spørgsmål og muligheden for at få individuel vejledning, men også at det bliver ufarligt at henvende sig til os som vejledere.

Og vi vil selvfølgelig meget gerne have, at de snakker med os, men vi vil jo også gerne, at de lærer at snakke med hinanden om uddannelse. Det gør de nemlig for lidt, hvorfor de tit har den fejlagtige oplevelse, at de er alene om deres tvivl og usikkerheder.

Derfor har vi på anden årgang udviklet en øvelse, hvor eleverne to og to skal stille hinanden et par spørgsmål, som vi har lavet på forhånd. Spørgsmålene er rettet mod processen i deres eget uddannelsesvalg. Hensigten er, at eleverne bl.a. skal blive mere bevidste om, at et uddannelsesvalg ikke blot handler om et svært valg, men om en proces, hvor man aktivt nærmer sig sit mål.

At blive bevidst om egen proces samt værdier er et hovedfokus i øvelsen i 3.g, hvor eleverne laver gruppearbejde ud fra dertil lavede uddannelseskort med problematikker. Her skal de diskutere forskellige kriterier for uddannelsesvalg såsom geografi, varighed, løn, køn, interesse etc. Øvelsen sætter gang i gode diskussioner og dilemmaer omkring værdier bag og kriterier for uddannelsesvalg, og eleverne engagerer sig i problematikkerne. Så når man i de efterfølgende frikvarterer kan høre, hvordan eleverne taler uddannelse med hinanden, så er det ren succesoplevelse som vejleder.

Vejledning for alle - kollektiv tilfredshed
I Studievalg Nordjylland har vi haft fokus på udviklingen af de formidlingsmæssige og pædagogiske redskaber, og det er vores oplevelse, at vi med den kollektive vejledning giver en vejledning, der har relevans og betydning for stort set alle eleverne. Men eftersom vi jo også er interesseret i at finde ud af, hvad eleverne synes om vores vejledning, har vi i 2006-2007 lavet en spørgeskemaundersøgelse om elevernes opfattelse af Studievalgs vejledning.

Vi fik 656 besvarelser på vores spørgeskemaer, hvilket udgjorde 20 % af vores målgruppe, som bestod af alle gymnasiale afgangselever i Nordjylland i 2006. Eleverne skulle her angive deres tilfredshed med bl.a. de kollektive oplæg på en skala fra 1-5, hvor 1 var "meget utilfreds" og 5 var "meget tilfreds". Gennemsnittet lå på 4,2 for pigerne og 4,1 for drengene, hvilket vi selv var ganske tilfredse med.

Pigerne var generelt mere tilfredse med vejledningen end drengene, men en interessant iagttagelse gik på spørgsmålet om, hvilken type vejledning eleverne foretrak. Her delte pigerne sig ligeligt mellem henholdsvis individuelle samtaler og kollektive samtaler med 44 % på hver, men for drengene viste det sig, at hele 53 % fortrak kollektiv vejledning, hvor kun 33 % foretrak den individuelle vejledning.

Så ikke blot er eleverne ganske fint tilfredse med den kollektive vejledning, det er også den vejledningsform, som drengene faktisk foretrækker. Dertil benyttede især drengene sig også af muligheden for at stille spørgsmål lige efter de kollektive oplæg. Ud fra denne lokale undersøgelse, er der altså klare indikationer på, at kollektiv vejledning er en vejledningsform, der ikke blot er afholdt af eleverne, men desuden er drengenes foretrukne!

Vagabonder, turister eller trekkers?
I den vejledning som Studievalg tilbyder, er der en del information, som formidles på en pædagogisk og aktiverende måde i de kollektive oplæg. Men den udvikling, der er sket, er også en afspejling af, hvordan vejlednings- og formidlingsrummet har ændret sig til et læringsrum for eleverne.

Vejledning handler ikke kun om overblik over adgangskrav og mulige uddannelser. Det handler i høj grad om at udvikle elevernes valgkompetence, for ud fra en globaliseringstanke skal de jo ikke blot blive i stand til at træffe et enkelt uddannelsesvalg. I den fremtid, de skal leve i, skal de træffe mange og løbende valg for at kunne begå sig, og derfor skal de lære, hvordan man træffer valg. Og det er netop gennem udviklingen af de kollektive oplæg og de refleksive øvelser, som vi laver med eleverne, at der opstår en læringssituation, hvor vi ikke blot sætter tanker i gang hos eleverne, men også illustrerer, hvordan de via handling kan opnå grundlaget for og kompetencen til at træffe valg. Kollektiv vejledning er altså ikke blot servering af viden, overblik og løsninger, men i høj grad også valgvejledning.