Rambøll-rapporten anbefaler ”større fokus på sammenhængen mellem præsterede resultater og den økonomiske styring, herunder en klarere sammenhæng til de forskelle i brugergrupperne, som de forskellige vejledningssteder oplever samt ansvarliggørelse i forhold til vejledningsstedernes performance.” (Rambøll Management Consulting, Uddannelses- og Erhvervsvejledning i Uddannelsessektoren, 2008)

Så er det sagt. Det er ingen hemmelighed, at dansk uddannelses- og erhvervsvejledning har gennemgået en kæmpe forvandling gennem de senere år, hvor vejledningen dels er blevet udsat for en omfattende professionalisering, dels går mere og mere hånd i hånd med samfundspolitiske mål og derfor også en stærkere økonomisk styring. En række nye love og bekendtgørelser er dukket op i hælene på forvandlingen, der bl.a. medfører myndighedsopgaver som visitation til uddannelse og vejledning – vejledning er ikke længere en free rider. Trofaste følgesvende til myndighedsopgaver er ofte nye regler, krav, restriktioner – og sanktioner.

En kommende konference ”Vejledning mellem tilbud og tvang” sætter spot på nogle udfordringer, som VejlederForum Magasinet deler interessen for at beskæftige sig med:

• Vejlederne skal i langt højere grad end tidligere foretage skøn og vurderinger, efter at de nye bekendtgørelser trådte i kraft i 2008, fx når det handler om at målrette indsatsen i forhold til unge med udvidet behov for vejledning.
   
• Der er lagt op til et styrket samarbejde mellem de forskellige vejledningsordninger med indberetning og videregivelse af oplysninger om unge, der er i risiko for at falde fra en uddannelse.

Så vejlederne skal foretage flere skøn og vurderinger i fremtiden. Visitationsbegrebet viser sig desuden også i Rambøll-rapporten, der fx anbefaler: ”præcisering af de vejledningsredskaber, som bringes i anvendelse over for unge hhv. med og uden behov for en særlig vejledningsindsats, herunder anvendelse af visitation til særlig vejledning.”

Visitationen foregår dog allerede, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning fx henviser til produktionsskolen. Men hvad betyder det, at vejledning er blevet en myndighed, at vejledningen har fået flere kasketter?

Når man har myndighedskasketten på, kan man stille krav, lave restriktioner og sanktioner. Man kan - og skal - indberette, videregive oplysninger, registrere og dokumentere. Men kan man også vejlede, når man har hænderne nede i lommerne på folk? Hvad sker der med det etiske princip om den neutrale og uafhængige vejleder?

Socialrådgivernes job er blevet væk
Vejledere, der tidligere priste sig lykkelige over at slippe for paragrafrytteriet og fluebenstyranniet og hele den administrationsbyrde, som socialrådgiverne og sagsbehandlerne har kæmpet med i årevis og stadig gør i landets jobcentre, får måske stille og roligt armene ned. For er ungdomsvejlederne på vej i samme retning? I så fald er der ikke lyse udsigter. Tværtimod er det tilsyneladende kun blevet værre på voksenvejledningsområdet, der drukner i administration. (Se fx Ugebrevet A4 2008, nr. 4) Og med en ledighedskø, der banker på døren, kan man frygte, at beskæftigelsesindsatsen vælter (Information 14. januar 2009).

Claus Hjort Frederiksen har tidligere sat et omfattende afbureaukratiseringsprojekt i gang for at fjerne ligegyldige regler og bureaukrati fra bl.a. socialrådgivernes skuldre, så de kunne koncentrere sig om at få ledige i job. Projektet indeholdt intet mindre end 169 forslag til at komme overflødig administration til livs (Se Beskæftigelsesministeriets netsted).

Sagen er dog tilsyneladende ikke blevet bedre siden. Ifølge en analyse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, er kerneydelserne i jobcentrene nemlig tæt på at forsvinde. Det hele går op i ritualisme - socialrådgivernes job er blevet væk. Offentligt ansatte føler sig fanget i et papirhelvede, hvor alt går ud på at dokumentere, at de laver noget. Omsorgen for borgerne er trængt i baggrunden af registreringer, dokumentation og andet bureaukrati. (Se Ugebrevet A4).

Spørgsmålet er, hvad man vil stille op, når køerne af ledige bliver rigtig lange. Køer, som hverken jobcentre eller andre instanser næppe har ressourcer til at tage sig af. For der er ingen tvivl om, at jobcentrene nok skal blive målt, bedømt og evalueret – efter tallene på bundlinjen. En bedømmelse, som sandsynligvis også kommer til at foregå for vejledning i uddannelsessektorens vedkommende, hvis man tager det indledende citat alvorligt.

Men hvad mon egentlig ansvarliggørelse i forhold til vejledernes performance betyder? Performance er normalt et begreb, der bruges inden for HR og forretningsverdenen, et begreb, der er dukket op som en del af managementbølgen, og som nu også har sneget sig ind i vejlederverdenen. I bund og grund handler det vist om, hvordan man får mest vejledning for pengene, om vi så taler vejledning i UU, jobcentre eller alle mulige andre steder.

Samtidig kunne man vel spørge, om det ikke er helt og aldeles rimeligt, at samfundet, når man poster millioner af penge i vejledningen, er i sin gode ret til at evaluere vejledernes performance? Ikke desto mindre er det værd at bemærke, at den meget omtalte Rambøll-rapport analyserer udgifterne, prioriteringen og målretningen af vejledningsindsatsen i uddannelsessektoren og netop ikke hævder at evaluere kvaliteten af vejledningen. For hvor blev den af? Hvad skete der med spørgsmålet, hvor og hvordan får vi bedst vejledning for pengene?

I dette nummer vil VejlederForum gerne høre nogle kritiske og konstruktive røster fra forskellige lejre om, hvor vi er på vej hen med ny lovgivning, nye bekendtgørelser, flere regler, mere tvang og andre tilbud?

Derfor vil du møde:

• Lene Poulsen, lektor og faglig koordinator, Uddannelses- og Erhvervsvejledningsenheden, Professionshøjskolen UCC
  Hvad sker der med det etiske princip om den neutrale og uafhængige vejleder, når vejlederne får myndighedskasketten på? Hvad er det for nogle skøn og vurderinger, som vejlederne skal til at foretage? Hvilke etiske/faglige dilemmaer kan opstå, og hvordan kan de håndteres?
    
• Preben Rohde, underviser i forvaltningsret på Forvaltningshøjskolen, chefkonsulent i Djøf
  Hvordan er reglerne? Når det gælder videregivelse af oplysninger om personlige forhold til en anden myndighed? Når det handler om, hvilke oplysninger man skal registrere i forbindelse med en samtale med en borger/bruger, samt kravene til hvordan sådanne oplysninger opbevares. Hvor er faldgruberne?
   
• Jørgen Peter Holst, jobcenterchef i Odense
  Hvilken betydning får det, at jobcentrene bliver kommunale i august 2009? Er jobcentrene gearede til at tage sig af både forsikrede og ikke-forsikrede ledige? Får det nogen betydning for kerneydelsen, kontakten med borgeren? Hvad sker der med regelrytteriet og administrationsbyrden, når jobcentrene bliver kommunale?
   
• Morten Nissen, lektor, phd og cand. psych. Københavns Universitet
  Vejledning som magtform. Magtperspektivet med et subjektvidenskabeligt fokus. Vejledning som free rider kontra vejledning som myndighed. Er magten ikke altid på spil, findes vejledning som free rider? 
   
• Søren Winter, forskningsprofessor, SFI
  Hvordan er sammenhængen mellem implementering og evaluering? En række nye myndighedsopgaver skal implementeres i vejledernes praksis. Vejlederne er blevet beskyldt for civil ulydighed, fordi de fx ikke lever op til at fokusere vejledningen på dem med særlige/udvidet behov for vejledning. Hvordan implementerer man ny lovgivning i praksis?

Rambøll-rapporten anbefaler ”større fokus på sammenhængen mellem præsterede resultater og den økonomiske styring, herunder en klarere sammenhæng til de forskelle i brugergrupperne, som de forskellige vejledningssteder oplever samt ansvarliggørelse i forhold til vejledningsstedernes performance.” (Rambøll Management Consulting, Uddannelses- og Erhvervsvejledning i Uddannelsessektoren, 2008)

Så er det sagt. Det er ingen hemmelighed, at dansk uddannelses- og erhvervsvejledning har gennemgået en kæmpe forvandling gennem de senere år, hvor vejledningen dels er blevet udsat for en omfattende professionalisering, dels går mere og mere hånd i hånd med samfundspolitiske mål og derfor også en stærkere økonomisk styring. En række nye love og bekendtgørelser er dukket op i hælene på forvandlingen, der bl.a. medfører myndighedsopgaver som visitation til uddannelse og vejledning – vejledning er ikke længere en free rider. Trofaste følgesvende til myndighedsopgaver er ofte nye regler, krav, restriktioner – og sanktioner.

En kommende konference ”Vejledning mellem tilbud og tvang” sætter spot på nogle udfordringer, som VejlederForum Magasinet deler interessen for at beskæftige sig med:

• Vejlederne skal i langt højere grad end tidligere foretage skøn og vurderinger, efter at de nye bekendtgørelser trådte i kraft i 2008, fx når det handler om at målrette indsatsen i forhold til unge med udvidet behov for vejledning.
   
• Der er lagt op til et styrket samarbejde mellem de forskellige vejledningsordninger med indberetning og videregivelse af oplysninger om unge, der er i risiko for at falde fra en uddannelse.

Så vejlederne skal foretage flere skøn og vurderinger i fremtiden. Visitationsbegrebet viser sig desuden også i Rambøll-rapporten, der fx anbefaler: ”præcisering af de vejledningsredskaber, som bringes i anvendelse over for unge hhv. med og uden behov for en særlig vejledningsindsats, herunder anvendelse af visitation til særlig vejledning.”

Visitationen foregår dog allerede, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning fx henviser til produktionsskolen. Men hvad betyder det, at vejledning er blevet en myndighed, at vejledningen har fået flere kasketter?

Når man har myndighedskasketten på, kan man stille krav, lave restriktioner og sanktioner. Man kan - og skal - indberette, videregive oplysninger, registrere og dokumentere. Men kan man også vejlede, når man har hænderne nede i lommerne på folk? Hvad sker der med det etiske princip om den neutrale og uafhængige vejleder?

Socialrådgivernes job er blevet væk
Vejledere, der tidligere priste sig lykkelige over at slippe for paragrafrytteriet og fluebenstyranniet og hele den administrationsbyrde, som socialrådgiverne og sagsbehandlerne har kæmpet med i årevis og stadig gør i landets jobcentre, får måske stille og roligt armene ned. For er ungdomsvejlederne på vej i samme retning? I så fald er der ikke lyse udsigter. Tværtimod er det tilsyneladende kun blevet værre på voksenvejledningsområdet, der drukner i administration. (Se fx Ugebrevet A4 2008, nr. 4) Og med en ledighedskø, der banker på døren, kan man frygte, at beskæftigelsesindsatsen vælter (Information 14. januar 2009).

Claus Hjort Frederiksen har tidligere sat et omfattende afbureaukratiseringsprojekt i gang for at fjerne ligegyldige regler og bureaukrati fra bl.a. socialrådgivernes skuldre, så de kunne koncentrere sig om at få ledige i job. Projektet indeholdt intet mindre end 169 forslag til at komme overflødig administration til livs (Se Beskæftigelsesministeriets netsted).

Sagen er dog tilsyneladende ikke blevet bedre siden. Ifølge en analyse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, er kerneydelserne i jobcentrene nemlig tæt på at forsvinde. Det hele går op i ritualisme - socialrådgivernes job er blevet væk. Offentligt ansatte føler sig fanget i et papirhelvede, hvor alt går ud på at dokumentere, at de laver noget. Omsorgen for borgerne er trængt i baggrunden af registreringer, dokumentation og andet bureaukrati. (Se Ugebrevet A4).

Spørgsmålet er, hvad man vil stille op, når køerne af ledige bliver rigtig lange. Køer, som hverken jobcentre eller andre instanser næppe har ressourcer til at tage sig af. For der er ingen tvivl om, at jobcentrene nok skal blive målt, bedømt og evalueret – efter tallene på bundlinjen. En bedømmelse, som sandsynligvis også kommer til at foregå for vejledning i uddannelsessektorens vedkommende, hvis man tager det indledende citat alvorligt.

Men hvad mon egentlig ansvarliggørelse i forhold til vejledernes performance betyder? Performance er normalt et begreb, der bruges inden for HR og forretningsverdenen, et begreb, der er dukket op som en del af managementbølgen, og som nu også har sneget sig ind i vejlederverdenen. I bund og grund handler det vist om, hvordan man får mest vejledning for pengene, om vi så taler vejledning i UU, jobcentre eller alle mulige andre steder.

Samtidig kunne man vel spørge, om det ikke er helt og aldeles rimeligt, at samfundet, når man poster millioner af penge i vejledningen, er i sin gode ret til at evaluere vejledernes performance? Ikke desto mindre er det værd at bemærke, at den meget omtalte Rambøll-rapport analyserer udgifterne, prioriteringen og målretningen af vejledningsindsatsen i uddannelsessektoren og netop ikke hævder at evaluere kvaliteten af vejledningen. For hvor blev den af? Hvad skete der med spørgsmålet, hvor og hvordan får vi bedst vejledning for pengene?

I dette nummer vil VejlederForum gerne høre nogle kritiske og konstruktive røster fra forskellige lejre om, hvor vi er på vej hen med ny lovgivning, nye bekendtgørelser, flere regler, mere tvang og andre tilbud?

Derfor vil du møde:

• Lene Poulsen, lektor og faglig koordinator, Uddannelses- og Erhvervsvejledningsenheden, Professionshøjskolen UCC
  Hvad sker der med det etiske princip om den neutrale og uafhængige vejleder, når vejlederne får myndighedskasketten på? Hvad er det for nogle skøn og vurderinger, som vejlederne skal til at foretage? Hvilke etiske/faglige dilemmaer kan opstå, og hvordan kan de håndteres?
    
• Preben Rohde, underviser i forvaltningsret på Forvaltningshøjskolen, chefkonsulent i Djøf
  Hvordan er reglerne? Når det gælder videregivelse af oplysninger om personlige forhold til en anden myndighed? Når det handler om, hvilke oplysninger man skal registrere i forbindelse med en samtale med en borger/bruger, samt kravene til hvordan sådanne oplysninger opbevares. Hvor er faldgruberne?
   
• Jørgen Peter Holst, jobcenterchef i Odense
  Hvilken betydning får det, at jobcentrene bliver kommunale i august 2009? Er jobcentrene gearede til at tage sig af både forsikrede og ikke-forsikrede ledige? Får det nogen betydning for kerneydelsen, kontakten med borgeren? Hvad sker der med regelrytteriet og administrationsbyrden, når jobcentrene bliver kommunale?
   
• Morten Nissen, lektor, phd og cand. psych. Københavns Universitet
  Vejledning som magtform. Magtperspektivet med et subjektvidenskabeligt fokus. Vejledning som free rider kontra vejledning som myndighed. Er magten ikke altid på spil, findes vejledning som free rider? 
   
• Søren Winter, forskningsprofessor, SFI
  Hvordan er sammenhængen mellem implementering og evaluering? En række nye myndighedsopgaver skal implementeres i vejledernes praksis. Vejlederne er blevet beskyldt for civil ulydighed, fordi de fx ikke lever op til at fokusere vejledningen på dem med særlige/udvidet behov for vejledning. Hvordan implementerer man ny lovgivning i praksis?