Skal 95 % af en ungdomsårgang have gennemført en kompetencegivende uddannelse i 2015, skal der ydes en særlig indsats af alle interessenter i forhold til unge med særlige behov. Hvilke muligheder har vi for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, får et værdigt liv og bliver demokratiske medborgere?

Projektet Trianglen/17+ og Ungdomsskolens 8 + 9. klasse i København har unge med særlige (vejlednings) behov som målgruppe. Kollegialt samarbejde og fællesskab på tværs er afgørende i de tilbud, der skal hjælpe denne målgruppe. 

Status
Hvad er status i dag? Deloittes (1) tabel over ungdomsårgange fra 2000-2006, der forventes at have opnået en uddannelse som 40-årig (sic!) giver os nogle særlige udfordringer, hvis vi skal nå de 95 %. Fordelingen ser således ud:

• 2000: 82,9 % har opnået en ungdomsuddannelse, og 79,9 % har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse.
• 2006: 79,9 % har opnået en ungdomsuddannelse, og 76,7 % har opnået en erhvervskompetenceudgivelse uddannelse.

Deloitte oplyser ligeledes, at frafaldet på erhvervsuddannelserne i 2008 var på 16 %. Jf. tabellen er det mere end 20 % af en ungdomsårgang, der ikke forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I gratisavisen Urban (4) citeres landets erhvervsskoler for, at regeringen skyder over målet, når den vil have næsten 100 % gennem en ungdomsuddannelse. Og lektor Peter Koudahl fra DPU citeres for, at regeringen må lempe kriterierne for, hvad der kan betegnes som en ungdomsuddannelse eller drosle ned på ambitionerne med de 95 %. Udsagnene skyldes nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, at ca. 10.000 unge mellem 15-17 år ikke er i gang med nogen form for uddannelse.

Uden, at der behøver at være et direkte sammenfald mellem de ca. 10.000 og de opgørelser, som Børn og Unge-statistik opgiver i socialforvaltningens regi (5), er det bemærkelsesværdigt, at antallet af 15-17-årige i forebyggende foranstaltninger og anbringelse uden for eget hjem er 10.147.

Status er udfordrende for vejledningssystemet!

I Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv står der i § 3.3:

” at vejledning skal endvidere gives til unge under 25 år.., der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse…”

UU-centrene skal altså vejlede unge til og med det fyldte 24. År. Skal vi løse opgaven, er det tvingende nødvendigt, at der arbejdes tværsektorielt. I København betyder det, at UU-centret (under Børne-og Ungdomsforvaltningen/BUF), Socialforvaltningen (SOF) og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF/jobcentret) styrker og forbedrer samarbejdsstrukturen og fællesskabet. Metoden er helhedsorienteret. Skal det lykkes for den enkelte unge, skal vi have fokus på det faglige, sociale og personlige aspekt. Projektet Trianglen/17+ modsvarer behovet og har været i gang i over to år.

Trianglen/17+
Projektet er geografisk placeret i området Brønshøj-Husum/Vanløse og svarer til den lokale socialforvaltnings virkefelt, som UU-København også dækker. Navnet markerer, at alle tre forvaltninger (BUF/UU, SOF og BIF/jobcentret) har et tværsektorielt fællesskab og samarbejde om unge over 17 år med særlige behov.

Etableringen har sit fundament i det samarbejde, undertegnede etablerede med socialforvaltningen for fire år siden. I 2005 blev UU-København og Københavns Ungdomsskole fra politisk hold pålagt at udvikle et opsøgende vejlederteam i forhold til de unge de unge, der ikke får eller unddrager sig vejledning. Dette gode tværinstitutionelle fællesskab mellem UU-centret og ungdomsskolen tog form i Det Opsøgende Vejlederteam - OPS-teamet (6). Et indsatsområde for teamet er netværksdannelse, og med et gensidigt ønske om et styrket samarbejde om de unge er jeg på fjerde år fysisk placeret med eget kontor i Børne- og Familieteamet i Socialforvaltningen.

Først er en fremstilling af samarbejdet og fællesskabet mellem BUF/UU og SOF nødvendig, et fællesskab, der er et led i Trianglen/17+.

Målgruppen
De unge, der kommer i Børne- og Familieteamet, er en del af den målgruppe, som OPS-teamet har fokus på. Den enkelte i målgruppen er kendetegnet ved èn eller flere af følgende karakteristika: 1) kriminalitet el. kriminalitetstruede, 2) misbrug, 3) skoletrætte, 4) ingen el. en meget sporadisk tilknytning til skolen, 5) fagligt svage, 6) har afgangsprøve i få fag ofte med dårlige karakterer, 7) svag familiebaggrund/dårligt socialt netværk og 8) mange skoleskift, 9) uafklaret ift. uddannelse, 10) droppet ud af ungdomsuddannelse.

Disse unge er udsatte og truet af eksklusion uddannelsesmæssigt og socialt. De er eksperter i sig selv og føler sig uden for det normale fælleskab. Men hvad der også kendetegner den enkelte, er ønsket om et nyt perspektiv i deres tilværelse. De vil gerne have et liv, der også inkluderer en skolegang, der modsvarer deres forudsætninger fagligt, socialt og personligt. De vil gerne, men er ikke gearet til hovedvejen direkte mod en ungdomsuddannelse. De har behov for en afklarende omvej, tid, mere voksenkontakt og en anerkendende tilgang (7). ”Vi tror på dig” er vores udgangspunkt i mødet med den enkelte unge.

Det tværsektorielle fællesskab
Målgruppens karakteristika viser tydeligt, at 95 % - målsætningen og den enkelte unges situation ikke kun er et uddannelsespolitisk anliggende, men også et socialt. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har et fælles ansvar over for den enkelte unge - og dermed en forpligtelse til et fælles samarbejde. I praksis udmøntes det tværsektorielle fælleskab i en klar opdeling af ansvars- og arbejdsområder.

Sagsbehandlerne og de tilknyttede støtte-kontakt-personer i SOF arbejder med de sociale aspekter, mens jeg som uu-vejleder har fokus på uddannelses- og jobperspektivet. Skolegang/uddannelse skal sagsbehandlerne hele tiden forholde sig til, men de har – med al respekt - ikke den fornødne indsigt i uddannelsessystemet. Det er her, at uu-vejlederen får rollen som rådgiver og sparringspartner i de mange enkeltsager, der ofte søger et alternativ til det ordinære uddannelsessystem. Fx Ungdomsskolens 8 + 9. Klasse, EGU, produktionsskoler m.fl. Som et supplement til uddannelsesperspektivet har jeg ligeledes opgaven at invitere repræsentanter fra uddannelsessystemet til at holde oplæg for SOF-personalet. En opslagstavle på gangen om diverse tilbud og aspekter i uddannelsesystemet bidrager ligeledes på sin egen måde.

Det daglige virke kan bestå i rådgivning/sparring/vejledning i enkeltsager, hvor min tilknytning til den unge bliver af kortere varighed. Men i sager med krav om en større indsats går jeg ind og overtager den konkrete vejledning i en længere periode efter aftale med UU-teamet i distriktet. I den forbindelse er det en styrke, at jeg dagligt er i nærkontakt med den unges sagsbehandler og støtte-kontakt-person (den helhedsorienterede indsats).

Erfaringerne i vores samarbejde er positive. Fordommene nedbrydes. Vi lærer af hinanden. Den viden, indsigt og erfaring, jeg høster i SOF, kommer UU-systemet til gode. Min placering som uu-vejleder i SOF har medført et naturligt og konstruktivt samarbejde med de øvrige uu-vejledere, der ofte skal vejlede unge med særlige behov. Og sagsbehandleren/støtte-kontakt-personen får i sine overvejelser om uddannelsesperspektivet i de lovpligtige handleplaner(8) tilført nye vinkler og muligheder for den enkelte borger. Alt i alt kommer det ikke mindst den unge til gode. Vejen mod mere smidighed, progression, bedre sammenhæng og et realistisk perspektiv er banet. Og så er det opmuntrende, at den unge og forældremyndigheden tilkendegiver det positive i, at de har hurtig adgang til en uu-vejleder, nu de alligevel er på socialforvaltningens gang.

17+
Aldersmæssigt er målgruppen ca. 14-24 år i UU-regi. Når den unge er ca. 17 ½, skal Børne- og Familieteamet (BF-teamet) tage stilling til, om den unge magter at være selvstyrende som 18-årig, hvor borgeren lovmæssigt slippes. Vurderer sagsbehandleren og uu-vejlederen, at det ikke er tilfældet uddannelsesmæssigt og socialt, bliver jobcentret (BIF) med den unges og forældremyndighedens accept involveret som en fælles partner i bestræbelserne på at sikre uddannelse og arbejde. Trianglen er nu dannet. Men da BF-teamet i hovedprincippet slipper den unge som 18-årig, er det nødvendigt også at have fællesskab med Voksenteamet (VT) i SOF, hvis der er behov for fx bolig, hjemmevejledning, voksenkontakt, psykologisk bistand m.v.

Formål og organisation
Det er afgørende, at den unge i overgangen til at være omfattet af anden lovgivning ikke placeres i et ansvars- og beslutningsvakuum. Samtidig ansvarlighed, sammenhæng og progression skal sikre, at den unge får den rigtige start/placering i jobcentret på vejen mod uddannelse/arbejde. Fællesskabet mellem de tre forvaltninger har derfor udpeget deres faste nøglepersoner/tovholdere med respektivt ressortområde.

Ved overgangen til jobcentret og i det videre samarbejde er vidensdeling central. Hertil har vi i fællesskab udviklet oplysningsskema 17+. Skemaet navngiver de centrale tovholdere i BF- og VT-teamet og i UU. Den daglige nærkontakt og det fælles samtidige ansvar sikres dermed. Skemaet (9) oplyser bl.a. om den unges eget arbejds- og uddannelsesperspektiv, skolebaggrund, faglige og praktiske kvalifikationer, helbred, bolig, økonomi, netværk og SOFs og UUs opsamlende vurdering og forslag til uddannelsesplan. Det udfyldte skema sendes til jobcentret senest en uge før vores Triangelmøde sidste tirsdag i måneden. Her gennemgår vi skemaet og får afklaret den unges rette match, herunder den uddannelsesplan, som uu-vejlederen anbefaler. Jobcentret inviterer derefter borgeren til møde.

Trianglen modsvarer det organisatoriske behov for en opbrydning af de forvaltningsmæssige barrierer. Fordelene i vores fællesskab på tværs er mangfoldige. Ud over allerede nævnte er det den enkelte unges fordel, at parterne har et fælles datagrundlag, fælles gennemsigtighed, fælles mål/uddannelsesplan og fælles koordinering af den helhedsorienterede indsats. Samarbejdet bidrager ligeledes til en fastholdelse af den unge, ligesom det sikrer en identifikation af og hjælp til de 15-17-årige, som regeringens nyligt annoncerede Ungepakke har særligt fokus på. Endelig er det også en fordel for den unge, at han/hun ikke skal starte forfra i fortællingen om sit liv, når mødet i jobcentret finder sted.

Undertegnede vil stærkt anbefale, at UU-centrene i samarbejde med socialforvaltningerne indleder et fælleskab, som beskrevet. Et fællesskab, der udviklede sig til Trianglen. På tværs er udbytterigt!

Ungdomsskolens 8 + 9. klasse
Ungdomsskolens 8 + 9. klasse (10) blev virkeliggjort for to år siden ud fra et behov for et alternativ til folkeskolens tilbud. Målgruppen er inkluderet i det beskrevne, men det skal fremhæves, at den enkelte befinder sig i en grå-zone. Nogle er tilmeldt en folkeskole, men frekventeringen er sporadisk. Andre møder op, men er ikke en del af det faglige og sociale fællesskab. Andre har ikke gået i skole i fra få måneder og op til tre år.

De er i fare for ikke at få landets laveste uddannelse, folkeskolens afgangsprøve og dermed på sigt blive en del af en ekskluderet klasse med svækkede muligheder for uddannelse og arbejde – medborgerskab. Det må ikke ske. Disse unge skal vide, vi behøver dem. De ønsker undervisning, der matcher deres forudsætninger på små hold. De skal have mere tid til indlæring og refleksion. De skal lære at lære, lære at gå i skole og blive en del af klassens og samfundets mange fællesskaber. Prøveforberedende undervisning i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag med en normering op til 30 unge, fire fuldtidslærere samt tilknyttet uu-vejleder er fundamentet. Tilgangen er anerkendende, løsningsfokuseret og helhedsorienteret. Afgangsprøver i de nævnte fag, afklaring og valg af fortsat uddannelse, at der er et perspektiv for den enkelte og øget selvværd er målene.

Netværksdannelse
Erhvervspraktik efter behov, brobygning, introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, uddannelseplan, individuel vejledning, virksomhedsbesøg og gæstelærere bidrager til opfyldelse af målene. Men målgruppens beskaffenhed kræver et fællesskab på tværs. Vi har således et godt samarbejde med Københavns Tekniske Skole om særligt tilrettelagte brobygningsforløb. Ud over dette tværinstitutionelle fællesskab er det uu-vejlederens opgave at netværke tværsektorielt. Mange af eleverne indstilles direkte fra socialforvaltningen, og et samarbejde er nødvendiggjort.

Styrken ved at sidde under samme tag som sagsbehandlerne i BF-teamet er indlysende, da vores tilgang er helhedsorienteret. Den nuværende klasse med opstart i august illustrerer tydeligt behovet for fælleskab på tværs. Til dato har uu-vejlederen sammen med elevens kontaktlærer haft syv netværksmøder med repræsentanter fra socialforvaltningen, PPR, elevens tidl. skole, forældre m.fl.

Det frugtbare ved min placering i Socialforvaltningen ligger i fællesskabets iboende udviklingspotentiale. Det, at vi lærer hinanden godt at kende, har fx medført, at Københavns Ungdomsskole og projektet Den Korte Snor (11) i Socialforvaltningen har indgået en formel aftale om, at projektet har to faste pladser i Ungdomsskolens 8. + 9. klasse, ligesom den tilknyttede vejleder fungerer som uddannelsesrådgiver for de øvrige unge tilknyttet projektet. Projektets målgruppe er 10-17-årige kriminelle/kriminalitetstruede. Et typisk indsatsområde er den unges skolegang.

Fællesskabet har desuden betydet, at Ungdomsskolens 8 + 9. klasse er blevet en del af netværket i projektet Familiehuset tilknyttet SOF i Brønshøj-Husum-Vanløse. Her deltager elevens kontaktlærer og uu-vejlederen i et fælles netværk med socialrådgivere, pædagoger, familieterapeuter, støtte-kontakt-personer og forældremyndigheden når det uddannelsesmæssige perspektiv skal drøftes. Projektet er en forebyggende foranstaltning.

Referencer

• (1): Styrket ungeindsats. Analyse af barrierer og muligheder for at flere unge sikres en erhverskompetencegivende uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen, 27. august 2009
• (2): LBK nr. 673 af 01/07/2009, gældende
• (3): Projektet er skrevet ind i den politiske aftale ”Aftale om fremtidens velstand og investeringer i fremtiden”, d. 20. juni 2006
• (4): Urban, d. 28.09.09, s. 12 -13
• (5): Børn & Unge HåndBogen 2010, Frydenlund, 12. udg., s. 324. De nyeste tal er fra Statistiske Efterretninger: Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2007.
• (6): www.uu.kk.dk : publikationer → rapporter: Det Opsøgende Vejlederteam
• (7): v.h.a. metoderne: Signs of Safety øg Den Løsningsfokuserede Tilgang (:LØFT )
• (8): Serviceloven, § 140, stk. 5 : skoleforhold som en del af indsatsen.
• (9): skemaet kan rekvireres ved henvendelse til undertegnede.
• (10): www.ungdomsskolen.kk.dk →skoletilbud→Ungdomsskolens 8 + 9. klasse. Se også ”aKKUrat”, sep. 2009
• (11): www.denkortesnor.dk