Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Værktøjerne har vi - succes afhænger af, hvordan vi bruger dem
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Af Ulla Nedergaard

Man kan ikke komme ret meget længere vestpå end Lemvig kommune i det nordvestjyske hjørne af Danmark. Kommunen er en af dem, som ligger i udkantsområdet i Danmark, den rådne banan, hvor – hvis man skal tro medierne - befolkningen flytter væk pga. færre arbejdspladser, hvor skolerne lukker, infrastrukturen udhules, hospitalerne nedlægges og de unge, der bliver tilbage, ikke magter at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Person:
Billede:
BoRavn.jpg
Navn:
Bo Ravn
E-mail:
Titel:
Leder
Arbejdssted:
UU Nordvestjylland
Fotoreportage:
Lang tekst:

BoRavn2010Bill01.jpg

Værre skræmmebillede kan man næsten ikke male, men i Lemvig kommune er billedet bare ikke så entydigt. Her går det faktisk ganske godt. Så godt at 87,3 % af en årgang får en ungdomsuddannelse, og det er højere end landsgennemsnittet på 79,6 %.

En af årsagerne til de gode tal tilskrives bl.a. et projekt, der hedder UD og OP, uddannelses- og oplevelsesdage for udvalgte elever i 7. klasserne. Målgruppen er elever, der har brug for øget opmærksomhed og omsorg, så de kan gennemføre en uddannelse, fx stille piger, umodne drenge eller børn fra hjem uden uddannelsesmæssige traditioner.

Tidlig fagidentitet
Baggrunden for, at UU i samarbejde med folkeskolen har iværksat UD og OP, er den ændrede Vejledningslov fra 2008 med forpligtelse til tidlig målrettet indsats over for unge med særlige behov. Med projektet skaber man i Lemvig en tidlig indsats, som kan danne bro til den videre uddannelsesvejledning i 8. klasse, der åbner for bl.a. introduktionskurser og brobygning.

”Der er ikke kun én årsag til vores gode resultater. Men vi arbejder allerede i 6.-7. klasse på, at de unge får en fagidentitet og derved får lagt nogle uddannelsesskinner,” siger Bo Ravn, som er leder af UU Nordvestjylland, der dækker Holstebro, Lemvig og Struer kommuner.

Forløbet er fordelt på ni dage i løbet af 7. klasse og veksler mellem vejledningsopgaver/øvelser på skolen og ud-af-huset oplevelser med besøg på virksomheder og uddannelsesinstitutioner, herunder også produktionsskole og efterskole. I projektet deltager på skift to gennemgående UU-vejledere og én klasselærer. Eleverne får på den måde kendskab til de valg, som de skal træffe, når folkeskolen slutter.

Mange led i kæden
Projektet er kopieret fra Activate Programme fra Skotland og tilpasset den virkelighed, som Lemvig præsenterer i forhold til arbejdsmarked, uddannelsesudbud og befolkningssammensætning. I 2009 har 20 elever fra Lemvig deltaget.

”Det handler egentlig mest om processen frem til selve uddannelsesvalget, og UD og OP er et projekt, som alle ville kunne lave,” fortæller Bo Ravn, men han er samtidig klar over, at Lemvig med dens 7-8000 indbyggere også ligger i et smørhul med engagerede virksomheder, mange veluddannede forældre og en vestjysk kultur med stærk tradition for selvstændighed. Andre vigtige faktorer er en overskuelig målgruppe på kun cirka 300 unge pr. ungdomsårgang, der er ingen sociale ghettoer, og der er få indvandrere, hvilket i andre kommuner kræver ekstra foranstaltninger. Vigtigt er også Lemvigs faciliteter med mange sportsaktiviteter og med ligahold i både basket og håndbold, som er med til at engagere de unge, for som Bo Ravn antyder ”er det, der sker mellem klokken 14 og 20 dér, hvor det kan gå galt.”

BoRavn2010Bill02.jpg

Alligevel ser han kun UD og OP som et led i kæden til gode resultater for de unge, for der er ikke nogen grund til at diskutere, hvilken savtak det var, som savede brættet over. Med andre ord – om det er den selvstændige tømrer, eller om det er den engagerede lærer, så er det i samspillet, resultaterne opstår. UD og OP bliver godt modtaget ude i virksomhederne i det lille samfund, også af små selvstændige, som måske selv har haft det træls med skolen og derfor kan sætte sig i de unges sted. Selve forarbejdet i 7. klasse gør, at vejledere i 8.-9. klasse kan dykke ned i værktøjskassen og med hjælp af mentorer, EGU eller med hjælp fra en arbejdsgiver kan være med til at give en skoletræt ung en overskuelig uge med fx en ugentlig praktikdag på en arbejdsplads. ”Vi forsøger at få praksis ind i deres hverdag, og på den måde kan fx folkeskolens matematikundervisning pludselig skabe en sammenhæng med virkeligheden,” siger Bo Ravn.

I UD og OP er der også mange af de unge, der pludselig oplever at være med i en gruppe, og som får kammerater for første gang i deres liv. En lige så vigtig sideeffekt er det, at der er tæt kontakt med voksne, som ser dem som dem, de er.

Krav og trygge rammer
De unge i Lemvig adskiller sig dog ikke væsentligt fra resten af den danske ungdom, og vejlederne i det nordvestjyske står over for de samme udfordringer som i det øvrige Danmark med megen individualisering og iscenesættelse af sig selv. Bo Ravn ser, at de unge med diverse påvirkninger fra reklamer og medier bruger meget energi på at filtrere det fra, som er vigtigt for dem selv. Men netop derfor er samarbejdet mellem skolen, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, forældrene og UU så vigtigt. Her skal specielt lærerne og vejlederne være gode til at komme igennem til de unge.

”Vi skal se dem, vi skal stille krav, og vi skal opstille nogle trygge rammer, så de ikke skøjter rundt. Det er mødet med de unge, der betyder noget. Og arbejdsgiverne er også vigtige, for de tager imod de unge ude i virkeligheden og ved, hvad der virker uden at have læst teorierne. Især de små og mellemstore virksomheder er gode til at give de unge en faglig identitet.

Bagslag at vejlede til uddannelse
På trods af flotte tal for gennemførelse af ungdomsuddannelser i Lemvig er der dog lidt malurt at droppe i bægeret. Kommunen har ganske vist store arbejdspladser, bl.a. Cheminova og Kystinspektoratet, og kommunen er også tilgodeset med et lærerseminarium, gymnasium og erhvervsskoler, men andre tal om fraflytning fra kommunen er knap så lovende. Ser man på en årgang med 330 unge på 18 år, er der til sammenligning kun 144 unge på 25 år, hvilket er mere end en halvering af de unge, og det er et problem for området.

Succesen med god vejledning og en stor procentdel, som gennemfører en ungdomsuddannelse, er på den måde med til at dræne området for unge, som søger videre til de store byer for at videreuddanne sig. ”Det bliver et paradoksproblem for os, at vi er vældig godt med i forhold til at uddanne de helt unge, som så bagefter søger nye udfordringer og måske ikke vender tilbage, for det er jo de 25-årige, der føder børnene,” siger Bo Ravn.

Med underspillet vestjysk humor fortæller han historien om den lokale valgmenighedspræst, som tidligere fungerede som ”vejleder” for sine sognebørn, som kom og bad ham om råd i store og små ting i tilværelsen. Når et sognebarn spurgte, om han skulle tage til byen og uddanne sig til tømrer, sagde præsten ofte nej, fordi præsten på den måde ville miste en fra sin menighed, og det havde han ikke ”råd” til.

Helt så firkantet ser Bo Ravn dog ikke på den problematik, men han erkender, at det på længere sigt kan blive et problem for en lille kommune som Lemvig.

”Det er jo en politisk beslutning, men Lemvig og andre mindre kommuner i randområderne skal jo kunne tilbyde noget at komme tilbage til eller noget at flytte efter. Der skal være gode kommunale faciliteter og attraktive virksomheder, så vi har mange udfordringer i disse år, hvor medarbejdere heller ikke bliver på den samme arbejdsplads og får et guldur efter 25 års lang og tro tjeneste".

Nye tider - ny vejledning
Kan vejledere så aktivt være med til at bidrage til udvikling i stedet for afvikling i de tyndere befolkede områder? Tja både og ifølge Bo Ravn:
”Centraliseringen er politisk bestemt, og den kan vi ikke gøre noget ved, men det er klart, at det har været godt for Lemvig, at kommunen fik lov at beholde det lukningstruede Nørre Nissum Seminarium. Og med store virksomheder i kommunen med mange arbejdspladser stiller det krav om, at vi er rigtig gode til at vejlede hen i den retning, hvor vi har arbejdspladser. ”

Men det er nu slet ikke Bo Ravns ærinde, for som ansvarlig for vejledning af de unge i Lemvig er hans kardinalpunkt den gode og professionelle vejledning, uanset om han så implicit er med til at skubbe de unge ud over kommunegrænsen. Den gode vejledning er at undgå, at de unge mister lysten til at uddanne sig, og der er man ifølge Bo Ravn ufattelig afhængig af både kommunen, arbejdspladserne og forældrene. Det betyder konstant tilpasning og finjustering af nye måder, bl.a. e-vejledning via netportaler, med mails og Messenger:

BoRavn2010Bill03.jpg

”Vejledning er ikke længere bare to mennesker, der sidder over for hinanden. Det er hammergodt med den professionalisering af vejledning, der er sket, og det er mødet mellem de forskellige professioner, der giver ilten,” slutter Bo Ravn.

Bo Ravn er leder af UU Nordvestjylland siden 2004. Uddannet folkeskolelærer 1976. Han har beskæftiget sig professionelt med vejledning siden 1982, bl.a. som skolevejleder, konsulent på UEA Lemvig, kurator hos PPR samt som koordinator og vejleder på vejlederuddannelsen på DLH Skive.


Tidsskriftsnr.:
2010 nr. 3
Publiceringsdato:
17-08-2010

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.