Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Udkant og ulighed
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Hvem er de syge og fattige, dem der intet har? I Danmark i dag er det først og fremmest dem i udkanterne: De geografiske udkanter. Udkanterne af arbejdsmarkedet. Udkanterne af uddannelsessystemet. Og de fysiske, økonomiske og sociale udkanter falder i stor udstrækning sammen. Hellere rig og rask end syg og fattig! Matthæus-effekten også kaldet (1).
Person:
Billede:
BirgitHeie0915
Navn:
Birgit Heie
Titel:
Chefkonsulent, Schultz Job og Uddannelse
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Analyseinstituttet AE offentliggjorde i maj et samlet kommunalt velfærdsindeks, der viste store forskelle på udkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark. Geografisk drejer det sig primært om Nordjylland, Vestsjælland samt hele det sydlige Danmark fra Tønder i sydvest til Falster i sydøst inkl. en stor del af Fyn. Mens en række kommuner omkring hovedstaden (og enkelte i Jylland) med Allerød, Egedal, Lejre, Hillerød og Vallensbæk i front skummer fløden.

Opdelingen er ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle. Også med hensyn til uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark, som AE kalder det, sig markant dårligere end resten af Danmark (2) . 

 ”Først fjerner vi kommunekontoret, så fyrer vi plejepersonalet, og lukker skolerne, så sørger vi for, at der ikke er offentlig transport til storbyerne, så pålægger vi vejafgifter på bilerne og brandskatter dem, så undlader vi at vedligeholde vejene, så de ikke er til at køre på, tillader gigantiske indkøbscentre i storbysområderne, så småbutikker i landområder må lukke, lukker småhospitalerne i yderkantsområderne og nedlægger ambulancerne.”

Debatkommentar til ”Danmark knækkker” på dr.dk 17-05-2010 fra ”Henrik Jensen”

Udkant og ulighed

Men protesterne mod udviklingen er i tiltagende, og senest har et nyt udkantsparti set dagens lys (3) .

Fakta

  • Københavns kommune er suverænt den kommune med den største andel af fattige. Syv procent af indbyggerne i København lever således i fattigdom, når studerende udelades. Det er næsten dobbelt så stor en andel som andelen af fattige i hele landet, hvor 3,7 pct. lever i fattigdom. Herudover bor der mange fattige i yderkantsområderne som Morsø, Lolland, Langeland, Tønder og Bornholm, hvor 4,5-5 pct. af indbyggerne lever i fattigdom  (4).
  • 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse (5) .
  • Mange store virksomheder som fx slagterier og værfter i provinsen er lukket. Produktionen flytter til udlandet og ufaglærte job forsvinder.
    Politireform, sygehusnedlæggelser og fusioner af uddannelsessteder mv. har fjernet offentlige arbejdspladser fra udkantsområderne .
  • Produktionshøjskolerne lukker lokale uddannelsessteder, og bl.a. en lang række af de mindste lærerseminarier, der ligger i udkantsområderne, er nu enten lukket - eller på vej til at blive det.
  • AE's beregninger viser, at loftet over børnefamilieydelsen i særlig grad rammer de laveste indkomstgrupper. Det medfører, at antallet af fattige øges med 13.000 personer. Dertil kommer, at de økonomiske vilkår for yderligere 55.000 fattige forringes markant som følge af loftet.

Det er altså de vilkår, vejledningen skal fungere inden for. Og hvad betyder så det?

 ”Jeg bor i udkantsdanmark, faktisk i en landsby tæt på Tønder, og lever udmærket, da jeg er i gang med et gymnasialt uddannelsesforløb. Jeg regner stærkt med at tage en videregående uddannelse som datalog på Syddansk Universitet. Imidlertid ser det dog ikke ud til, at der vil være nogle jobs til mig bagefter i Tønder eller for den sags skyld hele Sønderjylland. Så må man altså sige at det lidt er udkantsdanmarks egen skyld, at der ikke kommer nogen. Folk vil jo forståeligt nok ikke flytte ud i arbejdsløsheden”.

Debatkommentar til ”Danmark knækkker” på dr.dk 26-04-2010 fra ”Troels”

Hvad er det der får nogle områder ind i en negativ spiral – og andre ind i en positiv?

  • Hvad skal der til for at vende udviklingen, og kan vejledningen gøre en forskel – ud over at vejlede de unge om, hvordan de kommer væk fra de uddøende udkanter?

 ”Nogle gange kan jeg føle mig som et sandhedsvidne. Ligesom én, der overlevede Auschwitz, som folk vil have til at fortælle om, hvordan livet i bunden af underklassen er. Men det er altså vigtigt, at folk får indsigt i vilkårene for børn i udkantskommunerne”.

Interview med formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der er vokset op på Lolland. Politiken, 10. juli 2010

”Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv”, hedder det i vejledningslovens formålsparagraf stk. 2  (7). Det må vel betyde, at udkantsområderne bør tildeles de fleste ressourcer til vejledning, have det største beredskab og udvikle de mest visionære metoder? Eller …?

  • Hvad betyder det for vejledningen i et område med kun få muligheder for job og uddannelse?
  • Kommer vejledningen til at forstærke udviklingen i et område med en i forvejen negativ tendens?
  • Eller kan vejledningen bidrage til at vende tendensen?

Magasinet sætter fokus på udkant og ulighed!

På nettet den 17. august:

På nettet den 31. august:

  • Jonas Schytz Juul, cand.polit. og chefanalytiker ved AE, sætter tallene på plads og dokumenterer ulighedens Danmarkskort.
  • Hvordan kan man vejlede dem, der er allermest i udkanten af alting? Marianne Bjørkøe, sektionsleder for vejlederne på Kofoeds Skole, fortæller om empowerment og tillid – uanset om det drejer sig om frivillige elever eller visiterede borgere.

På nettet den 14. september:

  • Kan vejlederen gøre en forskel i lokalsamfundet? Peter Plant, DPU, siger ja, og foreslår vejlederen som en aktiv medspiller i baglandet.
  • Claus Gjerrild og Hans Wermelin, UU.-vejledere på Bornholm, mener, at vejledningens mere offensive systemforandrende elementer må i spil, hvis man skal sparke liv i alternative uddannelsesveje som egu i en udkant.

På nettet den 28. september:

  • Lolland ser hellere sig selv som en del af en grøn agurk end som noget af den rådne banan! Thomas Østergaard, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland kommune m.m. ser håb forude.
  • Bortset fra området omkring Oslo er Norge én stor udkant. Men med en klar politik om decentralisering. Erik Hagaseth Haug, karriereveileder og rådgiverkoordinator i karrieresenter Opus, Gjøvikregionen, fortæller om udfordringer og muligheder, når vejledningsopgaven løses i partnerskaber.

Referencer

1. Den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. (Matt. 13.12)

2. Jonas Schytz Juul 3. maj 2010. Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

3. www.faelleslisten-vest.dk  

4. Jonas Schytz Juul 29. april 2010. Voksende fattigdom deler Danmark – yderkanter og hovedstaden hårdest ramt. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

5. Jonas Schytz Juul 6. marts 2010. Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

6. Carsten Hansen og Curt Sørensen. 12. april 2010. Hvem meget har skal mere gives. Kronik på DKnyt. 

7. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Nr. 673 af 1. juli 2009

 

Disclaimer:

Analyseinstituttet AE offentliggjorde i maj et samlet kommunalt velfærdsindeks, der viste store forskelle på udkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark. Geografisk drejer det sig primært om Nordjylland, Vestsjælland samt hele det sydlige Danmark fra Tønder i sydvest til Falster i sydøst inkl. en stor del af Fyn. Mens en række kommuner omkring hovedstaden (og enkelte i Jylland) med Allerød, Egedal, Lejre, Hillerød og Vallensbæk i front skummer fløden.

Opdelingen er ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle. Også med hensyn til uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark, som AE kalder det, sig markant dårligere end resten af Danmark (2) . 

 ”Først fjerner vi kommunekontoret, så fyrer vi plejepersonalet, og lukker skolerne, så sørger vi for, at der ikke er offentlig transport til storbyerne, så pålægger vi vejafgifter på bilerne og brandskatter dem, så undlader vi at vedligeholde vejene, så de ikke er til at køre på, tillader gigantiske indkøbscentre i storbysområderne, så småbutikker i landområder må lukke, lukker småhospitalerne i yderkantsområderne og nedlægger ambulancerne.”

Debatkommentar til ”Danmark knækkker” på dr.dk 17-05-2010 fra ”Henrik Jensen”

Udkant og ulighed

Men protesterne mod udviklingen er i tiltagende, og senest har et nyt udkantsparti set dagens lys (3) .

Fakta

  • Københavns kommune er suverænt den kommune med den største andel af fattige. Syv procent af indbyggerne i København lever således i fattigdom, når studerende udelades. Det er næsten dobbelt så stor en andel som andelen af fattige i hele landet, hvor 3,7 pct. lever i fattigdom. Herudover bor der mange fattige i yderkantsområderne som Morsø, Lolland, Langeland, Tønder og Bornholm, hvor 4,5-5 pct. af indbyggerne lever i fattigdom  (4).
  • 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse (5) .
  • Mange store virksomheder som fx slagterier og værfter i provinsen er lukket. Produktionen flytter til udlandet og ufaglærte job forsvinder.
    Politireform, sygehusnedlæggelser og fusioner af uddannelsessteder mv. har fjernet offentlige arbejdspladser fra udkantsområderne .
  • Produktionshøjskolerne lukker lokale uddannelsessteder, og bl.a. en lang række af de mindste lærerseminarier, der ligger i udkantsområderne, er nu enten lukket - eller på vej til at blive det.
  • AE's beregninger viser, at loftet over børnefamilieydelsen i særlig grad rammer de laveste indkomstgrupper. Det medfører, at antallet af fattige øges med 13.000 personer. Dertil kommer, at de økonomiske vilkår for yderligere 55.000 fattige forringes markant som følge af loftet.

Det er altså de vilkår, vejledningen skal fungere inden for. Og hvad betyder så det?

 ”Jeg bor i udkantsdanmark, faktisk i en landsby tæt på Tønder, og lever udmærket, da jeg er i gang med et gymnasialt uddannelsesforløb. Jeg regner stærkt med at tage en videregående uddannelse som datalog på Syddansk Universitet. Imidlertid ser det dog ikke ud til, at der vil være nogle jobs til mig bagefter i Tønder eller for den sags skyld hele Sønderjylland. Så må man altså sige at det lidt er udkantsdanmarks egen skyld, at der ikke kommer nogen. Folk vil jo forståeligt nok ikke flytte ud i arbejdsløsheden”.

Debatkommentar til ”Danmark knækkker” på dr.dk 26-04-2010 fra ”Troels”

Hvad er det der får nogle områder ind i en negativ spiral – og andre ind i en positiv?

  • Hvad skal der til for at vende udviklingen, og kan vejledningen gøre en forskel – ud over at vejlede de unge om, hvordan de kommer væk fra de uddøende udkanter?

 ”Nogle gange kan jeg føle mig som et sandhedsvidne. Ligesom én, der overlevede Auschwitz, som folk vil have til at fortælle om, hvordan livet i bunden af underklassen er. Men det er altså vigtigt, at folk får indsigt i vilkårene for børn i udkantskommunerne”.

Interview med formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der er vokset op på Lolland. Politiken, 10. juli 2010

”Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv”, hedder det i vejledningslovens formålsparagraf stk. 2  (7). Det må vel betyde, at udkantsområderne bør tildeles de fleste ressourcer til vejledning, have det største beredskab og udvikle de mest visionære metoder? Eller …?

  • Hvad betyder det for vejledningen i et område med kun få muligheder for job og uddannelse?
  • Kommer vejledningen til at forstærke udviklingen i et område med en i forvejen negativ tendens?
  • Eller kan vejledningen bidrage til at vende tendensen?

Magasinet sætter fokus på udkant og ulighed!

På nettet den 17. august:

På nettet den 31. august:

  • Jonas Schytz Juul, cand.polit. og chefanalytiker ved AE, sætter tallene på plads og dokumenterer ulighedens Danmarkskort.
  • Hvordan kan man vejlede dem, der er allermest i udkanten af alting? Marianne Bjørkøe, sektionsleder for vejlederne på Kofoeds Skole, fortæller om empowerment og tillid – uanset om det drejer sig om frivillige elever eller visiterede borgere.

På nettet den 14. september:

  • Kan vejlederen gøre en forskel i lokalsamfundet? Peter Plant, DPU, siger ja, og foreslår vejlederen som en aktiv medspiller i baglandet.
  • Claus Gjerrild og Hans Wermelin, UU.-vejledere på Bornholm, mener, at vejledningens mere offensive systemforandrende elementer må i spil, hvis man skal sparke liv i alternative uddannelsesveje som egu i en udkant.

På nettet den 28. september:

  • Lolland ser hellere sig selv som en del af en grøn agurk end som noget af den rådne banan! Thomas Østergaard, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland kommune m.m. ser håb forude.
  • Bortset fra området omkring Oslo er Norge én stor udkant. Men med en klar politik om decentralisering. Erik Hagaseth Haug, karriereveileder og rådgiverkoordinator i karrieresenter Opus, Gjøvikregionen, fortæller om udfordringer og muligheder, når vejledningsopgaven løses i partnerskaber.

Referencer

1. Den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. (Matt. 13.12)

2. Jonas Schytz Juul 3. maj 2010. Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

3. www.faelleslisten-vest.dk  

4. Jonas Schytz Juul 29. april 2010. Voksende fattigdom deler Danmark – yderkanter og hovedstaden hårdest ramt. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

5. Jonas Schytz Juul 6. marts 2010. Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

6. Carsten Hansen og Curt Sørensen. 12. april 2010. Hvem meget har skal mere gives. Kronik på DKnyt. 

7. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Nr. 673 af 1. juli 2009

 

Tidsskriftsnr.:
2010 nr. 3
Publiceringsdato:
17-08-2010

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.