Titel:
Klargør jeres mål og kend jeres begrænsninger - rådgivning på etniskung.dk og lokk.dk
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Af Christina Christensen.

Christina Christensen er projektkoordinator i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. På www.lokk.dk kan voldsramte kvinder få rådgivning gennem brevkasse. På www.etniskung.dk kan unge med etnisk minoritetsbaggrund udsat for æresrelaterede konflikter ligeledes skrive til en anonym brevkasse. 
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Hvem ser du som oplagte målgrupper for vejledning og rådgivning online?
Det vil være unge og unge voksne som dagligt færdes på nettet. Online rådgivninger giver mulighed for at søge rådgivning på det tidspunkt, der passer den enkelte. Det er en nem og hurtig måde at få rådgivning på, hvor man er uafhængig af begrænsede åbningstider samt for at skulle møde personligt op. Ofte kan man være anonym ved online rådgivninger.

Hvor langt følger I en sag, hvor I måske aner store problemer bag?
Det afhænger af forskellige faktorer. Vores rådgivning er anonym, og vi ved derfor i første omgang ikke, hvem det er, der henvender sig til os.

Den unge vælger selv, hvor længe kontakten skal holdes, og vi har ikke mulighed for at tage kontakt til dem, medmindre de laver aftale om, at vi må kontakte dem. Kontaktens længde med de unge er afhængig af de unge og deres forespørgsler.

Nogle gange er det en engangshenvendelse, hvor vi fx henviser den unge videre til andre instanser, og da har vi rimelig kort kontakt til den unge. Andre gange ønsker den unge at skrive flere gange for at fortælle om deres tanker og situation. I de tilfælde kan det ske, at vi følger en sag over en længere tid, fordi det er den unges behov.

Hvilke overvejelser har I gjort jer om etikken?
Vi gør meget ud af at svare anerkendende og empatisk, og vi er altid meget påpasselige med det sprog, vi bruger i vores mails. På skrift kan tingene nogle gange se anderledes og mere kontante ud i forhold til i en personlig samtale, hvor man kan bruge sit ansigtsudtryk, kropssprog og stemme i kommunikationen.

Det er vigtigt at være sig bevidst om, hvad man skriver, og hvordan man formulerer sig, så personen ikke misforstår, hvad der bliver skrevet. Vi er meget anerkendende i vores svar og bruger meget empati og respekt for den unges situation og følelser.

Vi har valgt ikke at lægge de unges mails og vores svar tilgængelig på hjemmesiden af hensyn til den unges tryghed og sikkerhed. Ligeledes er der en slette spor-funktion i brevkassen, således at den unge kan slette alle spor i forhold til, hvilken side de har været på. Vores udgangspunkt er, at den unge er ansvarlig for eget liv, og vi står til rådighed i det omfang, den unge ønsker at modtage råd og vejledning fra os.

Der er altid to rådgivere, der tjekker det svar, der bliver givet, for på den måde at sikre kvaliteten i svarene.
Afhængig af hvad der rådgives om, kan det være væsentligt, at rådgiverne har mulighed for at få supervision.

Vi opfordrer den unge til at ringe til os, så kommunikationen kan fortsætte telefonisk eller personligt, fordi det er nemmere ved komplicerede sager, der kræver mange svar for at kunne komme med kvalificeret rådgivning. Vi henviser videre til andre instanser, hvis der er behov for det. Den unges sikkerhed har altid første prioritet. Vi sørger også altid for at realitetsteste den unge. Har den unge realistiske forventninger til systemet og dens hjælpemuligheder? Har den unge realistiske forventninger til fremtiden og konsekvenserne af deres handlinger?

Vi er støttende, men udfordrer også de unge og deres opfattelse af deres situation.

Telefonisk vejledning

Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 1
Publiceringsdato:
07-02-2011
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke