Hvem ser du som oplagte målgrupper for eVejledning?
Et karakteristikum for eVejlednings målgruppe er nok, at de ofte er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge, og hvilke konsekvenser deres valg kan få senere i livet. De ressourcestærke unge og deres forældre vil stille spørgsmål til alt lige fra vejledning i brug af ug.dk, optagelse på en ungdomsuddannelse, fordele og eventuelle ulemper ved de forskellige ungdoms- og videregående uddannelser for lige præcis den individuelle unge og til valg af studieretninger og det rette forløb på en erhvervsuddannelse. Mulighederne for videreuddannelse efter den afsluttede ungdomsuddannelse vil også være noget, denne målgruppe overvejer meget nøje inden det endelige valg af ungdomsuddannelse.

Hvem der ellers kommer til at benytte centret, er for mig ikke helt entydigt. Da etableringen af eVejledning er gået meget stærkt, tror jeg, centret lige skal have lov til at finde sine ben, før vi kan kvalificere et bud på, hvem der så rent faktisk benytter centret. Det bliver spændende at se, om hovedparten af de vejledningssøgende rent faktisk kommer til at svare til den målgruppe, ministeriet på forhånd har defineret.

Hos Studievalg hilser vi centret velkommen. Vi håber, at eVejledning bliver en aflastning og et godt supplement til vores vejledningsarbejde i Studievalg. Siden Studievalg blev oprettet i 2004, er der sket en markant stigning i antallet af unge i de gymnasiale ungdomsuddannelser, og det er fint at eVejledning kan give vejledningssøgende flere muligheder for vejledning – også udenfor skoletid - hvilket bestemt er et plus. Studievalg kan jo så koncentrere indsatsen i endnu højere grad om de vejledningssøgende med udvidet behov, selv om jeg også forventer, at eVejledning vil få henvendelser fra personer med udvidet behov, som foretrækker det elektroniske vejledningstilbud.

Hvor langt mener du, at eVejledning skal følge de stærke – og de svage?
eVejlednings primære opgave er, som jeg har forstået det, at lave straksafklaring. Det vil sige, at de skal færdigvejlede de vejledningssøgende i en vejledning. Jeg mener godt, man kan skifte medie i en enkelt vejledning, så den vejledningssøgende f.eks. går fra chat til telefon og bliver vejledt færdigt. Et e-vejledningscenter med de vejledningsplatforme, der er tilknyttet, synes jeg indbyder mere til straksafklaring end til et længere vejledningsforløb.

eVejledning er skabt for at aflaste primært UU, så de får frigjort ressourcer til at tage sig af de svagere unge. Da eVejledning formentlig også vil få en del henvendelser fra ikke helt så ressourcestærke unge, bliver det en udfordring for eVejledning og deres samarbejdspartnere som UU, Studievalg og VEU at få lavet nogle meget klare retningslinjer for, hvornår og hvordan man videresender en e-vejledningssøgende til den rette vejledningsinstans. De svage vejledningssøgende skal følges så langt, at eVejledning mener, de er sikkert i havn hos den rette vejleder i en anden vejledningsinstans. Den vejledte skal føle, at der bliver taget hånd om ham/hende, og at man ikke blot bliver sendt rundt i systemet.



Kan en vejleder kende forskel i en telefon eller mail?
Som professionelle vejledere kan eVejlednings ansatte godt kende forskel på en ressourcestærk vejledningssøgende og en svag vejledningssøgende. I min optik er det en myte, at god og fyldestgørende vejledning kun kan ske ansigt til ansigt. Hos Studievalg Fyn har vi fem års erfaring med chatvejledning, og ud fra hvad der bliver spurgt om, og hvordan der spørges, er det muligt meget hurtigt at pejle sig ind på, hvilken type vejledningssøgende, der er tale om. Vi har også erfaret, at særligt chatmediet, hvor man har mulighed for hurtig, uforpligtende og helt anonym vejledning, appellerer meget til unge med et udvidet behov for vejledning, blandt andet dem, du kalder de svage.

Studievalg Danmark har udarbejdet en definition af, hvad der er udvidet behov vejledning, og hvad der kendetegner vejledningssøgende med udvidet behov for vejledning. Den definition kan være en hjælp til at klæde e-vejlederen på til hurtigt at genkende, om der er tale om en vejledningssøgende, der skal videre til en vejleder i Studievalg.

Ser du i forlængelse heraf nogen etiske problemstillinger i e-vejledningskonceptet?
Som i enhver vejledningsinstans skal vejlederne hos eVejledning også diskutere deres etiske ståsted og få formuleret helt præcist, hvad de kan vejlede om, og hvor deres grænser går. Det kan være en ekstra udfordring, da alle vejledningssøgende er anonyme for e-vejlederen. Etisk er det meget vigtigt, at eVejledning får diskuteret, hvor deres grænser skal gå for, hvad de vil og kan svare på, og hvor langt de kan og skal følge den enkelte. Det vil være noget, medarbejderne skal formulere sammen, så der bliver tale om en sammenhængende vejledning trods eVejlednings struktur med centrale og decentrale vejledere.

Er der vejledningsmetoder, der kan overføres til eVejledning?
Som e-vejleder er man først og fremmest vejleder; der er bare fastsat nogle bestemte vejledningsplatforme, som kan give andre udfordringer, end hvis man arbejder med vejledning i Studievalg og UU, hvor vi i høj grad møder vores vejledningssøgende ansigt til ansigt. Derfor mener jeg ikke, at de vejledningsmetoder, man har med sig som uddannet og professionel vejleder, vil adskille sig, blot fordi man nu har et e foran sin titel.

Men man skal som e-vejleder overveje, om det at vejlede i digitale medier stiller nogle yderligere krav til metodeudvikling. Det mener jeg, at det gør på længere sigt. Der bliver forsket i kommunikation i digitale medier og vejledning, og med basis i den forskning tror jeg, vi på sigt kommer til at se, at eVejledning kan fostre nye vejledningsmetoder og idéer, som også andre vejledere kan få glæde af.



Hvad kan Studievalg og eVejledning gøre for at få synergi?
Det vil være til gavn for Studievalg og eVejledning, at det gode samarbejde styrkes, f.eks. gennem videndeling mellem vejledningsinstanserne, eventuelt med eVejledning som tovholder.

Giv dit bud på en god samarbejdsmode for Studievalg og eVejledning!
Et andet bud på, hvordan man kan samarbejde mest effektivt, kunne være, at det blev muligt for eVejledning at booke en tid til en vejledningssøgende direkte hos Studievalg, mens de chatter, sms’er eller taler med vedkommende i telefonen. Nogle Studievalgcentre gør i forvejen brug af et bookingsystem, som bruges af eleverne på ungdomsuddannelserne. Systemet kunne udvikles til også at rumme tider i centrene, eller andre steder, hvor Studievalg har personlig vejledning. Der skal så kunne bookes vejledningssamtaler af eVejledning til de vejledningssøgende, som har brug for det.

Hvad er dit bedste råd til den nye eVejledning?
Hvis eVejledning skal blive en succes, skal de have skabt en tydelig profil, hvilket de i min optik ikke er lykkes helt med endnu. Det skal være meget klart for en potentiel e-vejledningssøgende, hvad man kan forvente at få svar på, og der skal være tydelige retningslinjer for brugen af de forskellige medier. Det kræver også en grundig diskussion af graden af viden hos den enkelte medarbejder.

Hvis målgruppen er ressourcestærke unge, vil en del af dem forvente et højt service- og vidensniveau, så det gør det yderligere vigtigt, at eVejledning formår at lave en forventningsafstemning på ug.dk allerede før selve henvendelsen.

Derudover ser jeg også en udfordring i eVejlednings struktur. Der er tale om en blanding af fuldtidsvejledere, der sidder centralt i et center, og decentrale deltidsvejledere, der sidder rundt om i landet. For at skabe et godt og tæt arbejdsmiljø skal der gøres en indsats, så medarbejderne kommer til at føle et tilhørsforhold til hinanden og eVejledning.