Morogfarskalskilles.dk, Cyperhus.dk og børneChatten.dk er eksempler på succesfulde hjemmesider, hvor unge får professionel rådgivning om ting, som optager og bekymrer dem.

”De unge foretrækker chatten. At møde op ansigt til ansigt gør de sjældent. På chatten får de hurtigt svar på spørgsmål og kan være anonyme. Dialogen er stadig person til person, men omkostningsfri. De unge kan deltage, i det øjeblik de ønsker det, i stedet for at møde op på et bestemt tidspunkt. Samtidigt foregår det i en form, de er vant til”, fortæller Malene Charlotte Larsen, som siden 2004 har fulgt unges brug af sociale medier.

Digitale indfødte
Malene Charlotte Larsen er ikke ekspert på vejledningsområdet, men vurderer, at den nye eVejledning med chat, telefon og mail kan blive et godt sted at få vejledning – særligt for unge. For de er, som digitale indfødte, vant til at hente viden på nettet.



”De unge googler alt, de vil have svar på, og spørger jævnaldrende til råds på Artos debatsektion. Med voksne er det anderledes. Mange opfatter ansigt til ansigt som bedre end at ”mødes” på internettet. For dem er mødet ”ikke virkeligt” og har ringere værdi. For voksne er digitale indvandrere. Det bliver nok dem, som skal tilpasse sig den nye vejledningsform og forstå, at det kan være lige så godt at chatte med en vejleder, som at have et fysisk møde”.

Sæt fortiden fri
Under sit ph.d.-studie opdagede Malene Charlotte Larsen, at nogle unge oprettede en engangsprofil på Arto for at diskutere kildne emner som problemer med sex, kæreste eller forældre uden at blive genkendt.

”Det kan være rart med anonymitet, så den unge ikke bliver ”afsløret” af vennerne, men også fordi fortiden sættes fri i forhold til dem, som kommer med gode råd. På samme måde vil mange unge sikkert foretrække den anonyme e-vejledning. Så undgår de, at en vejleder, de kender, har et bestemt indtryk - og husker den plettede skolefortid”.

Malene Charlotte Larsen erfarede også, at det ofte var nemmere at interviewe de unge over chatten end ansigt til ansigt. De var mere reflekterede i deres svar, og hun fik mere at vide.

”Forholdet blev mere ligeværdigt, når der ikke var et skrivebord imellem. De unge ville utrolig gerne tale med en voksen, som lyttede og ikke havde fordomme. De ville gerne tages alvorligt af en voksen, som ikke tænkte: Pjat, du sidder bare der og spilder tiden på internettet.

Forhåbentlig gælder det også for den nye eVejledning. Det handler ikke om at være ung med de unge, for det falder straks til jorden. Det handler om at møde dem med åbenhed og kommunikere i sit normale voksensprog på de unges platforme”.



Halv løsning
Malene Charlotte Larsen fremhæver tilgængelighed som et vigtigt parameter for eVejledningens succes. Unge er meget utålmodige. Er der ikke nogen til at svare på chatten, eller er der kun chat i dagtimerne, er det ikke sikkert, de vender tilbage igen.

Det praktiske med at komme igennem på chatten er også vigtig – køen må ikke være for lang. Ligesom at vejlederen altid vender tilbage, så den unge ikke går forgæves. Så er der teknikken. Den skal være på plads. Loader hjemmesiden for langsomt, bliver ingen hængende mange sekunder. Så e-vejledning må aldrig blive en halv løsning.

Din Facebookvejleder
Umiddelbart tror Malene Charlotte Larsen, at det kan være en idé at eVejledningen udover bannerannoncer får en profil på sociale medier som Facebook og Arto. Ikke nødvendigvis for at vejlede dér, men for at trække de unge til hjemmesiden. Hun forestiller sig også, at eVejledningen med tiden kan udbygges med en form for netværk a la Arto eller Facebook, hvor unge kan udveksle viden og hjælpe hinanden.

”Unge bruger hinanden meget aktivt til at få gode råd – i stedet for at søge hjælp hos forældre og lærere. Sådan har det altid været. Med de sociale netværk kommer de bare ud til et meget større publikum.

Inspireret af de sociale netværk, kunne man måske med tiden udbygge eVejledningen med en opslagstavle. Her kunne unge, som skal studere det samme sted, blive ”venner” inden de starter, eller de kan spørge erfarne studerende til råds. Det foregår allerede på en hjemmeside som NationX.dk. Her skaber mange unge netværk, før de starter på deres efterskoler. Opslagstavlen må bare ikke blive en marketingkonkurrence mellem uddannelsesinstitutioner, men skal være en åben dialog fra bruger til bruger”, slutter Malene Charlotte Larsen.