Afveje

Det nye sort i kommunerne er samskabelse. Der er en tendens til, at begrebet bruges i flæng for enhver form for samarbejde og tillægges mange forskellige betydninger. Der er derfor brug for at stille skarpt på, hvad det nye ord egentlig rummer og betyder. Det er nemlig ikke et fedt, hvordan man samarbejder, hvis man vil skabe demokratisk værdi og løse komplekse udfordringer på nye måder.
 

Det, vi i Danmark kalder for samskabelse, dækker over to vidt forskellige forskningstraditioner og begreber. På den ene side co-creation-forståelsen, hvor fokus er på marketingstrategier, inddragelsesmetoder og brugerdreven innovation. På den anden side co-production-forståelsen, hvor borgere, brugere og andre civile og private aktører ligeværdigt deltager i at definere, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger.
 

Co-creation er en forretningsstrategi, der transformerer kunder og forbrugere fra at være passive forbrugere til at være aktive medskabere af produkter og services. Der er fokus på at kvalificere problemudpegning, skabe indsigt, forståelse og læring og på at forbedre produkter og services ved at inddrage flere aktørers ressourcer og viden. Co-creation udfoldes som oftest ad hoc og i kortere perioder ad gangen. Det kan være midlertidige brugerpaneler, der kan give viden om brugeroplevelser, og det kan være midlertidig design af lokalplaner eller et nyt strategisk værktøj til implementering af mere effektive modeller for turismeområdet. Co-creation er ofte professionelt rammesat med særlige formål for øje.
 

Co-production-begrebet har rødder i sociologisk, mikro-økonomisk, netværks- og civilsamfundsforskning. Co-production betegner et ligeværdigt og langstrakt samarbejde mellem aktører fra forskellige sektorer om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsydelser. Der er tale om en højere grad af langstrakt gensidig og ligeværdig afhængighed mellem aktører. I praksis kan det udfoldes som både samledelse, samstyring og samproduktion og udfoldes med meget forskellige formål: Er det et politisk værktøj eller en implementering af politiske ideer, eller er det individer eller organisationer, der samproducerer om problemformulering og løsning? Er co-production en anden måde at få implementeret nogle offentlige opgaver i en produktion af disse, eller udfoldes samproduktionen med en høj grad af fælles indflydelse og synergi til følge? Co-production kan føre til større borgerinddragelse, mere empowerment og dermed skabe en større tilfredshed og moralsk ejerskab og større personalisering af velfærdsydelser. Men det kan også bruges til at dække over besparelser og substitution af medarbejdere med frivillige, også kaldet "tvungen samskabelse".
 

Sådan skaber samskabelse værdi
Når hjemmevejledere i socialpsykiatrien i Roskilde kommune, der støtter psykisk sårbare unge, deltager i det civile fællesskab i den socialøkonomiske virksomhed INSP! sammen med de psykisk sårbare unge, opstår der helt nye udfoldelsesmuligheder for de unge. I dette fællesskab er de nemlig ikke længere kun modtagere af støtte fra kommunale hjemmevejledere, men kan også være aktive frivillige, peerstøtte for andre psykisk sårbare og ligeværdige deltagere med andre unge. Samtidig med at de kan modtage professionel støtte fra hjemmevejlederen. På den måde rummer co-production potentialer for, at udsatte borgere kan overskride marginalisering, når magt og roller transformeres.
 

Men der er også risiko for, at co-production anvendes til at dække over besparelser. Det sker fx, når man udskifter professionelle medarbejdere med frivillige i kommunale aktivitetscentre eller gennemfører processer med borgere og interessenter med et særligt økonomisk outcomemål for øje.
 

Samskabelse skaber værdi, når borgere, civilsamfund, virksomheder og kommune kan noget sammen, som de ikke kan hver for sig. Værdien ligger i den demokratiske deltagelse og i de nye mulighedsrum, der kan opstå for borgerne, når vi samskaber eller samproducerer. De psykisk sårbare unge, der deltager i INSP! sammen med de kommunale hjemmevejledere, kan både modtage professionel støtte, være en ressource for andre, en ligeværdig bidragsyder til fællesskaber, en ven eller en almindelig deltager i fællesskaber.
 

Når mennesker kan indtage forskellige roller i eget tempo, kan vi imødekomme hårdnakkede udfordringer på nye måder. Men vi kan også nøjes med at bruge de nye samarbejdsformater som et effektiviseringsredskab og reducere civilsamfundets bidrag til et supplement, der tager over der, hvor det offentlige ikke kan slå til. Nøjes vi med det, får vi ikke forløst potentialet i de ressourceskabende og borgerinddragende løsninger.  Derfor er det så vigtigt at kende forskellen på forskellige former for co-production og co-creation.
 

/Helle Hygum Espersen, seniorprojektleder, KORA

 

Referencer:

• Andersen, Linda Lundgaard og Helle Hygum Espersen (2017): Samskabelse, samproduktion og partnerskaber - teoretiske perspektiver. I: Partnerskaber og samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet -, støtte til mennesker med psykiske vanskeligheder. Red.: Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen, s. 107-136.
• Espersen, Helle Hygum og Anne Tortzen (2016): Her er lidt farve til det nye sort: tre myter om samskabelse. Den offentlige.dk, 21. september

Vil du læse mere om samskabelse?
Læs Sådan bruges tværfaglige dilemmaer konstruktivt - metode til samskabelse
 

Er du ikke medlem af Vejlederforum
Du kan prøve Vejlederforum gratis i en måned. Se, hvad du får - og tilmeld dig.