Kulturmødet med det danske uddannelsessystem  | | Af Elenore Caroline Toft Schaumose, vejleder på ZBC
Hvordan kan tosprogedes frafald på en SOSU-skoles grundforløb 2 forklares, og hvordan kan vejledning imødekomme de udfordringer, som frafald kan medføre?
Eksamensopgave (DUEK) |  |
| Naturen i vejledningen | | De fleste af os kender til fornemmelsen af at blive blæst igennem på en tur i det grønne – måske efter en arbejdsdag eller i weekenden hvor vi har lidt ekstra tid. Det gør godt, skuldrene bliver sænket, og tankerne bliver klare. Hvorfor ikke udnytte den ressource i vejledningen?
Introducerende artikel til afgangsprojektet (DUEK) Naturen som medvejleder
| |
| Uddannelses- og karrierevejledning for individet eller samfundet? | | ”Dengang jeg ikke vidste, hvad jeg skulle, dét var jo det værste… Jeg sad bare derhjemme, og en dag så tænkte jeg, NU skal jeg bare videre i mit liv, og så surfede jeg rundt på nettet, og så var der jo bare 45.000 uddannelser, man kunne vælge mellem. Og så sidder man der igen og ved ikke, hvad man skal.”
Speciale, Uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet | |
| Vi bygger et stillads: Netværk hjælper studerende med at dele det svære | | Af Joan Husted, underviser og studievejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Det her er ikke endnu en beretning om en hårdt presset ungdom. Det er en fortælling om den magi, der opstår, hvis vi hjælper dem med at mødes og får dem til at snakke sammen – et sted, hvor de ikke skal præstere.
Artikel | |
| Praksiscirkler kan bidrage til vejledningen i undervisningen - et koncept for mødet mellem faglærere og folkeskolelærere |  | Af Anne Mette Hald, ph.d., lektor og projektleder, Professionshøjskolen Absalon og Louise Hvitved Byskov, ph.d. og lektor, Professionshøjskolen Absalon
De to lektorer Anne Mette og Louise udvikler og faciliterer konceptet praksiscirkler. Konceptet går ud på, at faglærere og folkeskolelærere mødes på hinandens arbejdspladser, så folkeskolelærere får øget kendskab til erhvervsuddannelserne og identificerer mulige karriereveje for deres elever på erhvervsuddannelserne. Konceptet virker tilsyneladende.
Artikel | |
| Vejledning i en præstations- og idealkultur | | Af uddannelses- og erhvervsvejleder Sine Christensen
"Unge lever i en ideal- og præstationskultur med de udfordringer, det giver. Det er et vilkår for dem, og det har stor indflydelse på unges selvforståelse og oplevelse af mestring af både skolen og livet. Det kan vi i vejledningen ikke fjerne fra dem. Men vi kan hjælpe dem med at blive bevidste om, hvordan de håndterer udfordringen."
Artikel | |
| Optimer din vejledning med YouTube | | Af studie- og karrierevejleder Nina Wegener
Ville du også ønske, at du havde mere tid til refleksion og fordybelse med de vejledte i stedet for at bruge vejledningstiden til at informere om muligheder og forklare regler? Nina Wegener fra Studievalg Danmark har gennem hjemmelavede videoer på YouTube fundet en måde, hvor hun kan være til stede og hjælpe de vejledte ud over de klokketimer, hun har afsat til hver skole.
Artikel | |
| Model til overgange | | Af Sonja Susnic, karrierevejleder ved Papirbredden Karrierecenteret i Drammen og tidligere masterstudent ved Universitetet i Sørøst-Norge
"Modellen er et værktøj, som kan bruges til at arbejde med udfordringer og problemløsning i overgangsfaser. Vejledere og lærere kan bruge modellen som et navigationsværktøj i samtaler og undervisning for at hjælpe den vejledningssøgende i sine processer."
Artikel om masterprojekt | |
| Vejledning har altid større virkninger end den enkeltes valg | | Af Rie Thomsen, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet
"Det er blevet meget tydeligere, at der findes en særlig vejledningsfaglighed med rod i både skandinavisk og international forskningsviden på området. Vejledning er blevet sin egen profession. Det er grunden til, at Masteruddannelsen i vejledning på DPU nu hedder Professionel vejledning, og at man som færdiguddannet fremover får titlen Master i professionel vejledning." | |
| Sprog før metoder – vejledning af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund | | Af Camilla Sichlau, projektkoordinator og Isa Braagaard, virksomhedskoordinator
Når vi vejleder indvandrere med begrænset dansk, er det ekstra vigtigt, at vi fokuserer på modtagerens forståelse og ikke på at gøre det ”rigtigt”. Vi skal vejlede, så det er let at forstå. Vejledningsmetoderne er vigtige, fordi de hjælper os med at komme ud over vores fordomme og dybere ned i de egentlige årsager til problemet. Men metoderne skal ændres efter sproget – ellers kan vejledningen gøre mere skade end gavn.
Artikel | |
| Det kræver tro og mod at tale dansk – vejledning af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund | | Af Camilla Sichlau, projektkoordinator og Isa Braagaard, virksomhedskoordinator
Vi har ofte ramt muren i og været dybt frustrerede over, at vi ikke bliver forstået og ikke kan forstå den kvinde, vi vejleder. Men vi kan ikke vente og håbe på, at kvinderne på et tidspunkt taler godt nok dansk til, at vi kan tilbyde dem vejledning. I stedet for må vi justere metoderne, så vejledningen kan gennemføres med det dansk, som de taler.
Artikel | |
|
