Det lyder så kedeligt, men ellers bliver det op til den enkelte skoles ressourcer og den enkelte lærer, om de unge får den hjælp, de har brug for. Det er vores erfaring efter vores samtaler med de unge, at den enkeltes skæbne er så afhængig af, om der har været en lærer eller studievejleder, der samlede dem op. I dag er det jo sådan, at en ung med et misbrug kan blive smidt ud af den ene lærer, men få hjælp af den anden – groft sagt. Det synes jeg, man skal gøre op med, siger han.

- Arbejdet har gjort de ansatte mere trygge i forhold til at håndtere eleverne. Folk, som ikke selv synes, de kan tage en samtale med en ung med problemer, kan nu bære deres bekymring videre til andre, der så tager fat på det. 

Det siger studievejleder Mette Bülow på KTS Frederiksberg. Og hun bakkes op af evalueringen af det pilotprojekt, som hun og hendes kollegaer gennemførte for et års tid siden – sammen med PsykiatriFonden og for en pose penge fra Undervisningsministeriet (det nuværende Ministeriet for Børn og Undervisning). 

Mette Bülow 

Politikker og handleplan

Med projektet fik KTS udviklet både politikker og en konkret handleplan for at støtte sårbare unge, altså unge, der ryger for meget hash, har for meget fravær, er hjemløse, har de første tegn på skizofreni osv. Det tog et halvt år, og projektetinvolverede elever, lærere, studievejledere, uddannelseschefer og inspektøren. Og Mette Bülow var tovholder på projektet.

Slutresultatet – beredskabsplanen med henvisningskatalog – findes nu på KTS Frederiksbergs hjemmeside, så alle ansatte kan se, hvad de skal gøre, når de møder en elev, der har brug for støtte. 

Se KTS Frederiksbergs beredskabsplan.

Alle skoler kan få glæde af guiden

På baggrund af hele projektet og evalueringen fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) har PsykiatriFonden nu lavet en guide med anbefalinger til at lave beredskabsplaner på erhvervsuddannelserne. Men alle skoler kan benytte sig af guiden.

Se Støtte til sårbare elever – en guide med anbefalinger til beredskabsarbejdet.

Baggrunden er frustration

Men hvorfor overhovedet gå i gang med sådan et beredskabsprojekt? Innovationschef i PsykiatriFonden Hallur Thorsteinsson, som har været initiativtager, siger:

- Vi har gennem årene besøgt utallige uddannelsesinstitutioner og holdt kurser for omkring 5.000 lærere og studievejledere, og vi har oplevet, at der sidder rigtig mange frustrerede lærere og studievejledere, som ikke ved, hvordan eller i hvor stort omfang de skal gribe ind over for sårbare elever. De ved ikke, hvad uddannelsesstedets holdning eller deres egen rolle er. Derfor ville vi gerne lave et projekt på et mere overordnet niveau, siger Hallur Thorsteinsson, der selv synes, der mangler ensartethed på området: 

Det lyder så kedeligt, men ellers bliver det op til den enkelte skoles ressourcer og den enkelte lærer, om de unge får den hjælp, de har brug for. Det er vores erfaring efter vores samtaler med de unge, at den enkeltes skæbne er så afhængig af, om der har været en lærer eller studievejleder, der samlede dem op. I dag er det jo sådan, at en ung med et misbrug kan blive smidt ud af den ene lærer, men få hjælp af den anden – groft sagt. Det synes jeg, man skal gøre op med, siger han.

Hallur Thorsteinsson

Flere elever med problemer

På KTS Frederiksberg har Mette Bülow over de senere år selv oplevet, at skolen får flere og flere elever ind, som på den ene eller anden måde mistrives – elever, som lærere og studievejledere bruger mange kræfter på, men som måske alligevel ikke altid får den rette hjælp i tide. Derfor var det oplagt at gå med i projektet. 

- Vi kan se, at nogle af de lærere, der før har været mest optaget af det faglige, nu også forholder sig til, at de unge har problemer og fx for meget fravær. De vil gerne hjælpe. Der vil selvfølgelig altid være dem, der synes, at det er for langhåret med sådan et beredskab, men der er sket en holdningsændring hos mange. På den måde er det net, vi spænder ud under de unge, blevet styrket, siger Mette Bülow.

Man skal dog ikke forvente en mirakelkur mod frafald på den korte bane:

- Det er ikke mit indtryk, at det er dér, der har været en effekt. Men jeg er sikker på, at vi er blevet bedre til at hjælpe de unge videre, som af alle mulige grunde falder fra, siger hun.

Projektets forløb

Projektet på KTS Frederiksberg var deluxe-udgaven, hvor hele skolen blev involveret i et eller andet omfang – og derfor har skolen også sammenlagt brugt et årsværk på arbejdet, noget mere end estimeret, men med ledelsens fulde opbakning. 

Processen fulgte tre parallelle spor, der ”blandede blod” undervejs, sådan at de forskellige elementer hele tiden påvirkede hinanden. Sporene var:

• Et elevspor, hvor de unge blandt andet blev spurgt, hvad trivsel var for dem, hvornår de kunne få brug for hjælp, og hvor de så ville gå hen. Og hvor unge med problemer blev tilbudt psykologhjælp.
• Et ansatte-spor, hvor lærere og studievejledere blev undervist i trivsel, psykisk sårbarhed, samtaler. Og hvor de fik supervision med baggrund i elevsager.
• Et ledelses-ansatte-spor, hvor de to grupper fik snakket om, hvornår de følte sig magtesløse, hvad behovet på stedet var, hvilke bestemte typer problematikker og udfordringer, de sloges med, og hvilke værdier uddannelsesstedet skulle lægge til grund for indsatsen. 

Et af højdepunkterne var ifølge Mette Bülow at få formuleret et fælles værdigrundlag. 

- Det var en fantastisk proces. Skolen havde et værdigrundlag i forvejen, men det her er langt mere konkret, og nu har vi fx taget stilling til, hvad vores holdning til hashrygning er, fortæller hun. Skolen skal ikke fikse problemer

Når en skole så får lavet politikker og planer for at støtte de sårbare elever, er det ikke det samme som, at skolen skal fikse alle de unges problemer selv. Og det er en vigtig pointe, mener Hallur. 

- Vores oplevelse er, at fordi 95 procent af en ungdomsårgang skal i uddannelse, så skal den enkelte skole stille nogle tilbud til rådighed – det kan være coaches, mentorer, elevmentorer – og meget af det kan være godt. Men skolerne kan godt gå hen og blive lukkede rum. I forhold til de svære psykiske problemstillinger er det vigtigt, at det er nogle mennesker med de rette kompetencer, der hjælper eleverne. Og der kunne jeg tænke mig, at skolerne fungerede som en membran, der samarbejdede tæt med det omkringliggende samfund, siger Hallur Thorsteinsson.En del af beredskabsarbejdet på KTS Frederiksberg har været at lave et henvisningskatalog over interne tilbud OG eksterne tilbud. Og en konkret beredskabsplan, der på grafisk vis illustrerer vejen fra den første bekymring for en elev til den rette hjælp.

CeFU har evalueret

Hele pilotprojektet på KTS Frederiksberg blev evalueret af CeFU, som beskriver, hvad elever og ansatte fik ud af projektet på plussiden. Men CeFU peger også på, hvad man skal overveje at tage højde for i et tilsvarende projekt. Fx at et beredskabsprojekt i endnu højere grad skal tænkes mere sammen med de eksisterende tiltag, og at der skal mere klarhed over, hvad det langsigtede mål med arbejdet er, og hvordan det skal implementeres i hverdagen.

Implementeringen tænkes ind fra begyndelsen

CeFUs evaluering er blevet en del af PsykiatriFondens anbefalinger. Når det handler om implementering hedder det fx i Støtte til sårbare elever:

• Implementeringen tænkes ind fra begyndelsen. 
• Elever, ansatte og ledelse er i dialog om implementeringen og mulige barrierer.
• Der lægges en klar plan for implementeringen – herunder ressourcer, tovholder, opfølgning og formidling.

I guiden fra PsykiatriFonden kan man også finde anbefalinger til selve processen og indholdet i en politik og et beredskab.

Prøv det i mindre skala

Med anbefalingerne i hånden kan enhver skole gå i gang med beredskabsarbejdet. Og det behøver langtfra koste et årsværk at gøre en indsats over for trivsel, siger Hallur. 

- Det kan sagtens skaleres ned. Vi er i gang med et projekt i Silkeborg, som er i mindre målestok. Det er bare vigtigt, at man får nogle eksterne kræfter med til at facilitere det og undervise. Vi oplevede fx, at lærerne og studievejlederne ønskede mere supervision, end vi havde indregnet i projektet, siger Hallur Thorsteinsson.

Supervisionen var et rigtig dejligt element, siger Mette Bülow – og måske har det været med til at afstedkomme mere dialog mellem de ansatte.  

- Der er jo nogen, der altid har snakket med hinanden om det – men jeg tror, der er kommet flere med på vognen, siger hun.Se Støtte til sårbare elever – en guide med anbefalinger til beredskabsarbejdet. 

Citat fra Støtte til sårbare unge

”Dagen i går har inspireret mig til ikke at være så konfliktsky. Det gik op for mig, at det eneste, jeg behøver, er at sige til den unge, hvad jeg ser. Jeg skal ikke være ekspert i ADHD og alt muligt.”

- Lærer