Der er ingen tvivl om, at online-relationen mellem professionelle og unge opleves som udfordrende eller ligefrem problematisk i mange professionelles optik. Mange steder hersker der en opfattelse af, at online-relationen, hvis overhovedet brugbar, kun er relevant, når en offline relation ikke er en mulighed. Det er i hvert fald dét, jeg oplever, når jeg i mit virke som digitalpædagogisk konsulent møder socialfaglige professionelle. Alle er efterhånden enige om, at nettet er kommet for at blive, og at børn og unge i dag har integreret online-universet i alle hverdagens aspekter, og jeg oplever som konsekvens en hastigt stigende interesse for online-relationens muligheder. Men modstanden mod at møde de unge online, på deres hjemmebane, synes at leve videre i bedste velgående.

Sammenligning gør blind

Har man rod og erfaring i en praksis, der hovedsageligt er bygget op omkring det fysiske møde, er det naturligt at sammenligne offline- og online-relationen som parallelle universer. Herved kan man hurtigt komme til at finde åbenlyse mangler ved online-mødet. Problemet er bare, at de to universer, efter min bedste overbevisning, ikke er direkte sammenlignelige. Det svarer lidt til at sammenligne svømmefødder med skistøvler, fordi begge dele er noget, vi tager på fødderne. Trods det at begge er fodtøj, kommer deres anvendelse til sin ret i vidt forskellige sammenhænge og med vidt forskellige formål.

Præcis lige sådan bør vi også anskue forholdet mellem offline- og online-relationen. På den måde bliver det lettere at rette fokus på de muligheder og fordele, de hver især repræsenterer.

Med udgangspunkt i mine erfaringer fra det internetbaserede klubhus, Cyberhus, vil jeg prøve at stille skarpt på de unikke muligheder, som anonym online-rådgivning tilbyder.

Serveretten er hos den unge
Det første, vi skal gøre os klart, når vi bevæger os online, er at “serveretten” i langt højere grad ligger hos den unge.

Den unges fysiske fremtoning er som udgangspunkt “skjult”, hvilket betyder, at friheden til at vælge, hvordan den unge vil vise sig selv, er langt større. Den unge kan fortælle, at hænderne ryster, og at tårerne triller ned af kinderne. Men det sker på den unges initiativ og i den unges eget tempo. Det er alt andet lige også noget lettere at “slukke for rådgiveren” ved at lukke sin browser på computeren, end det er at rejse sig og gå ud af døren under en fysisk samtale. Vigtigst af alt er dog anonymiteten, som utvivlsomt har større gennemslagskraft online. 

Anonymiteten er afgørende
Mange unge sætter lighedstegn mellem større anonymitet og større tryghed. Og når den unge føler sig tryg, kan der opstå mere ærlige, nærværende og vedkommende relationer og “samtaler”. Når de unge har muligheden for at “gemme sig” bag skærmen, tør de ofte åbne sig både tidligere og i højere grad, end de normalt ville. Som en naturlig følge af, at anonyme ytringer ikke kan have direkte konsekvenser for den unge, oplever jeg dagligt unge, der tør fortælle om følelser, tanker, hemmeligheder og problemer, som de ikke føler de kan dele med andre.

Og det er ikke bare min oplevelse.* Som en pige på 15 år skriver på Cyberhus: ”Det er en god mulighed for at få luft, når man er ved at kvæles i problemer. Jeg tør tale om tanker og følelser som jeg ellers ikke tør tale med nogen om.” 

Hvad gør mor og far? Hvad tænker de andre om mig? Hvad vil kommunen gøre? Disse er bekymringer, der ofte afholder den unge fra at åbne sig. Den gennemgribende anonymitet online giver den unge et frirum fra bekymringerne, og når den unge ifører sig anonymitetens “rustning”, kan dagligdagens “maske” falde, og sårbarheden kan for en kort stund blottes.

En modningsproces
Både når vi taler med unge, der for første gang sætter ord på deres bekymringer, eller med unge, der måske allerede er i kontakt med anden form for rådgivning eller behandling, er det vores oplevelse, at de fleste bruger online-relationen som en modningsproces til at tage næste skridt på vejen mod forandring. Internettet udgør her et sikkert “øverum”, hvor de kan teste, både sig selv og samtalens muligheder. Og det er præcis som øverum, at online-samtalen kan noget helt særligt. Det gælder for unge, som har brug for at blive klogere på, hvad der overhovedet ligger til grund for den tristhed, som de oplever. Og det gælder for de diagnosticerede unge, der har brug for hjælp til at fastholde og finde mening i den rådgivning eller behandling, de står overfor eller måske allerede er godt i gang med. Det afgørende for os som rådgivere er at sikre den enkelte unges motivation for samtalen og tro på, at det nytter at snakke om det, og at det nytter, at der findes voksne, der både vil og kan hjælpe, uafhængigt af hvor langt i erkendelses- og modningsprocessen, den enkelte måtte være.

Online kan processen starte allerede ved første klik, og inden den unge selv deltager aktivt i en “samtale”.

Døren står altid på klem for dem, der ikke helt tør endnu
Cyberhus har haft mere end 1200 unikke besøgende hver dag gennem 2013. Det er langt flere, end vi har rådgivningssessioner, og det skyldes, at en anseelig gruppe hver dag læser med “henover skulderen” uden selv at være aktive i de rådgivende tilbud. Men ved bare at læse med kan de måske få svar, finde andre unge med problematikker, som de kan identificere sig med og dér igennem med tiden finde modet til selv at sætte ord på. Og lige præcis det at kunne finde hjælp, forståelse og motivation uden nødvendigvis at skulle ytre sig er noget ganske unikt for online-rådgivning.

Dét, at det giver mening for de unge blot at “kigge med”, er en antagelse, som underbygges af de unges egne udsagn, når de endelig henvender sig. “Jeg faldt lige over den her side og synes det er nogle gode svar så jeg håber også i kan hjælpe mig,” eller “Jeg har kigget med længe, men det er først nu jeg tør skrive et spørgsmål selv,” er velkendte indledninger, når de unge skriver i eksempelvis brevkassen.

Selvfølgelig er der udfordringer og faldgruber
Der er masser af udfordringer og også faldgruber, som er vigtige at forholde sig til. En online- platform og professionelle med store ører er en god start. Men skal man overhovedet have kontakt til de unge, kræver det et indgående kendskab til de unges adfærd og præferencer online, så man kan sikre sig, at de unge overhovedet finder tilbuddet.

Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, at online-samtalen er et helt nyt fagligt redskab, der stiller særlige krav til den professionelle. Hvad end det handler om chat, brevkasse eller videorådgivning, er der tale om kommunikationsformer, der kræver nye færdigheder.

Men vigtigst at holde sig for øje er den enorme udfordring, det er for nogle unge at omsætte de gode oplevelser og erfaringer fra online-samtaler til en fysisk samtale i den virkelige verden. Det er vigtigt, at de unge ikke kommer til at hænge fast.

For nogle kan den støtte og de råd, de finder online, være tilstrækkeligt til at skabe forandring og komme videre i livet. Men for andre vil online-relationen kun være begyndelsen på en lang rejse mod forandring. En rejse, der vil kræve yderligere støtte og/eller behandling funderet i den fysiske verden. Hér handler det om at holde tungen lige i munden. For henvisningen, der kommer for tidligt, vil af mange unge blot blive opfattet som en afvisning. Også selv om det er til den bedst mulige hjælp… Og så har vi ikke rigtig opnået andet end at være med til at bremse den unges tro på, at den positive udvikling kan lykkes.

Men dét, at det kan være svært at henvise, må aldrig fratage os vores ansvar for at tydeliggøre nødvendigheden af mere hjælp over for den unge. Det skal bare ske med mange små og kærlige skub, der tager udgangspunkt i, hvor i modningsprocessen den unge befinder sig i samt i det tempo, som den unge bedst kan bevæge sig i.

Det er ikke en light
Jeg støder ofte på udtrykket, at ”online-relationen er en lightudgave af den ægte vare.” Det kunne ikke være mere forkert. Online-relationen er ikke en cola light, men nærmere en Faxe Kondi. Den er sin helt egen.

Online og fysiske relationer har hver for sig særlige egenskaber og udfordringer. Begge former har til formål at hjælpe rådsøgende unge med at skabe en forandring i livet, og til sammen kan de udgøre et rigt mulighedsrum, der falder i de fleste unges smag.

Online og fysiske relationer komplimenterer på den måde hinanden, mere end de overlapper. Der er ingen tvivl om, at de unge, vi møder i Cyberhus, ikke vælger Faxe Kondi, fordi de ikke kunne finde en cola. De vælger ganske simpelt online-rådgivning, fordi det er dét, de vurderer, er bedst til at slukke deres tørst lige nu.

Så i stedet for at tænke enten/eller giver det meget mere mening at tænke både/og.

* Klik evt. forbi brevkasserne i Cyberhus, og oplev selv hvordan de unge åbner op.