”Der kan jeg ikke være konstruktiv.”
 

Ved første spørgsmål retter Knud Aarup sin pegefinger mod journalisten. Vejlederforum har bedt om en kort kommentar til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglens betydning for de mest udsatte i Danmark. Men samtidig har vi briefet ham om, at vi gerne vil holde den konstruktive vinkel i dette interview, som skal handle om, hvordan man kan udforme den sociale indsats, så de mest udsatte 20 % bliver i stand til at ”udleve deres livsmuligheder”, som Knud Aarup formulerer det. Som formand for Socialpolitisk Forening og tidligere direktør for Socialstyrelsen kender han problematikkerne fra den enkelte borger til dér, hvor socialpolitikken fødes.


 

Regningen går til børneværelset
Knud Aarup fortsætter sit svar om kontanthjælpsloftets betydning for de svageste:
 

"Problemet er, at en meget stor andel af de mennesker, som bliver omfattet af de nye regler, har flere udfordringer end ondt i beskæftigelsen. Sætter du dem ned i ydelse, bliver de bare fattigere. Det, der ikke har været nok fremme i debatten – og som er en katastrofe – er, at når man udsætter mennesker for mangler, gør det også deres børns livssituation dårligere," siger Knud Aarup og henviser til en amerikansk forskningsgennemgang fra 2013 skrevet af Sendhil Mullainathan, økonomiprofessor på Harvard, og Eldar Shafir, psykologiprofessor på Princeton.
 

Deres studier viser, at det at have relative mangler i et samfund betyder, at arbejdshukommelsen hos de ramte familiers børn rent neurologisk hele tiden er en lille smule optaget af, at mor ikke er glad, fordi der er noget, familien må undvære.
 

"Skåret ud i pap betyder den konstante opmærksomhed på manglen, at vi får dummere børn, som er dårligere stillet. Det bliver et kæmpe problem om 20 år. Vi giver regningen til børneværelset,” forklarer Knud Aarup.

Socialpolitik er blevet til meget andet
Vi vil også indledningsvis vide, om Knud Aarup er enig med Zetland-journalist Kirstine Dons Christensen, der skriver, at kontanthjælpsreformen ikke bare er endnu et politisk indgreb, men er det klareste eksempel på, at socialpolitik er blevet til beskæftigelsespolitik.
 

”Jeg er enig. Socialpolitik er blevet til noget andet. Det er endda ikke kun beskæftigelsespolitik, men også sundhedspolitik lagt ind under det uddannelsespolitiske. Hele folkeskolereformen er et forsøg på at bryde den sociale arv og udbedre manglen på social mobilitet.”
 

Men desværre er den nødvendige viden om det sociale felt ikke fulgt med, mener Knud Aarup. Tværtimod.
 

”Fx har vi i Danmark vidst meget om ordblindhed, som tidligere var et fokusområde. Det har det ikke været de sidste mange år. Resultatet er, at under halvdelen af dem, som lider af ordblindhed, ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man mangler specialpædagogisk dybdeviden på området. Den viden ligger hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som ikke har samme ressourcer og omfang som tidligere. Og kan læreren ikke hente viden i den værktøjskasse, rammer det eleverne, som dropper ud. Ordblindhed er blevet en social dræber.”
 

Helheden glipper med flere ministerier
Den sociale indsats fordeler sig i dag på mere end fem ministerier: Ud over Social- og Indenrigsministeriet er der Sundheds- og Ældreministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Udlændinge-, Integration og Boligministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Knud Aarup mener, at opdelingen er med til at udvande socialpolitikken.
 

”Socialfagligheden er delt op i systemer, som agerer som enkeltstående siloer,” siger Knud Aarup. Som eksempel nævner han ældreområdet, hvor en SFI-undersøgelse viser, at mens 1/3 af en gruppe ældre var fejlernærede, da de blev indlagt, var 2/3 af dem fejlernærede, da de blev udskrevet.
 

”Sygehuset har ikke fokus på andet end hovedopgaven, dvs. at operere eller sårbehandle. På beskæftigelsesområdet er det det samme. I jobcentret handler det om det enkelte individs adfærd i forhold til at kunne arbejde. Men borgeren kan have en psykisk sygdom, som har negative konsekvenser for borgerens børn, og som får hele familiesituationen til at vakle. Beslutningerne træffes ud fra en individuel cpr-betragtning, og ingen tager ansvar for helheden.”
 

Knud Aarup kalder det let sarkastisk for ”en oplevelse” at komme tæt på, hvordan ministerierne arbejder.
 

”Jeg er bekymret for niveauet af domænefaglighed og for den rådgivning, embedsmændene giver politikerne. Det er et demokratisk problem, hvis der ikke er tilstrækkelig faglig viden i departementerne. Man bestiller en rapport i et internationalt konsulenthus, som bruger amerikanske modeller. Den dynamik gør, at politikerne ikke får den rette viden til rådighed.”
 

Han mener ligefrem, at politikerne bliver en slags ofre, for uanset hvor de befinder sig på det politiske spekter, oplever Knud Aarup ikke manglende vilje til at skabe muligheder for, at mennesker kan mestre deres eget liv.
 

Og hvad vil det sige at kunne mestre livet? Knud Aarup illustrerer det med et citat af forfatteren til Skatteøen, Robert Louis Stevenson: ”At være den, du er, og blive til det, du har mulighed for. Det er livets mening”.
 

Vi kender det også fra salmen Du gav mig O herre, en lod af din jord. Her står der, at ”jeg bruger det pund, mig blev givet.”
 

For bruger man de ressourcer, man har, får man det mest glade liv. Knud Aarup fortæller om alkoholikeren, som ved, præcis hvor det gik galt i hans liv, og narkomanen, der siger, at hun aldrig skulle være begyndt at ryge hash. De vil gerne mestre livet, men kan af alle mulige årsager ikke.
 

”Hvis den ordblinde fik et arbejde, der svarede til hans begavelse, og den unge med ADHD fik et job, hvor han kunne bidrage med sine kompetencer, ville vi bedre kunne finansiere fremtidens velfærdssamfund. Når dem, der står på bagperronen, kommer med på toget, har vi også råd til at behandle dem, som under ingen omstændigheder kan bidrage, fx den vidtgående fysisk og psykisk handikappede.”



 

De dårligst stillede bliver glemt

Velfærdsstaten har glemt at tage sig af de mest udsatte 20 % i samfundet, lyder det fra Knud Aarup. Dem, som mangler uddannelse, har dårlig sundhed, er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og lever kortere end os andre.
 

Når han gerne vil have fokus på de dårligst stillede 20 %, er det, fordi vi faktisk kan gøre en forskel for dem – og vel at mærke en forskel, som også kommer resten af samfundet til gode, i stedet for at mange oplever, at de fylder penge i et bundløst kar til medborgere, som ikke tager deres ansvar på sig, og som giver grobund for negative syn på andre mennesker som samfundsnassere. 
 

Også narkomanen og alkoholikeren fra før vil gerne være duelige og mestre livet.
 

"Ikke som soldater i konkurrencestatens hær – i al fald ikke i første omgang – selvom mange ville have det rigtigt godt, hvis der var plads til dem i den hær. Kunne de mestre livet, behøvede de ikke at udvikle negerende idéer og tankegange i en modkultur, som handler om at snyde systemet og ikke tage ansvar for de stoffer, de sælger, eller de cykelskure, de brænder af.”
 

Der skal handles
Knud Aarup er kritisk. Men ikke uden håb. Nok har vi et Underdanmark, hvor en del har negative værdier, og hvor det kan blive en udfordring fremover. Men det er kun en lille del.
 

"Jeg tror stadig, at vi kan omforme det nuværende samfund til en succes i det 21. århundrede. Men der skal handles. Man kan jo starte med at flytte drøftelserne om socialpolitiske tiltag ud fra det lukkede rum omkring satspuljeforhandlingerne. Gøre vilkårene for de dårligst stillede 20 % lige så vigtige som væksten i samfundet. Lade det blive del af en 2025-plan. Jeg foreslog sidste år, at Folketinget skulle vedtage, at man løser sociale problemer på samme måde som med kræftplanerne. Ellers kan vi skele til New Zealand, der på få årtier har fået en sektor, som laver uddannelse, sundheds- og ældrepleje til dem, der har råd. De velstillede 50-60 % betaler for supergode børnehaver, skoler og ældrecentre, mens de fattige må klare sig med en faldefærdig offentlig sektor.”
 

Knud Aarup har sin egen måde at tjekke, hvor Danmark befinder sig lige nu. Kan han gå trygt gennem Bispehaven i Aarhus i de mørke timer, er alt godt.
 

”Det er min lille test af, om man kan færdes frit overalt, om vi er lige og har tillid til hinanden i et tillidsbaseret samfund.”
 

Det kan han. Endnu.
 

Reference

Nu rammer kontanthjælpsloftet. Her er de tre tal, der viser, hvorfor det skal optage andre end de arbejdsløse af Kristine Dons Christensen. Zetland 30. september 2016.