Fra august 2004 træder den nye lov om vejledning i kraft, og vejlederne i ungdomsuddannelserne bliver gennemførelsesvejledere. Nøjagtig et år senere træder gymnasiereformen i kraft, og disse to begivenheder betyder ændrede arbejdsfunktioner for vejlederne. Fokus i vejledningen skal lægges på, at den unge skal gennemføre uddannelsen med størst muligt fagligt og personligt udbytte med hensyn til at træffe rigtige valg i forbindelse med uddannelsen og med hensyn til at tilegne sig brede uddannelses- og studiekompetencer.

Vejledningen ændres altså fra at være uddannelses- og erhvervsvejledning til primært at være gennemførelsesvejledning. Selv om der ifølge den nye bekendtgørelse for gennemførelsesvejledning stadig vil være problemstillinger i forhold til de unges valg af uddannelse at varetage for studievejlederen, vil disse vejledningsopgaver fremover primært ligge i UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og LUE (Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning). At vi bestemt ikke mener, at vejlederne i gymnasiet og på hf bliver arbejdsløse på trods af beskæringen af arbejdsfunktionen, vil vi belyse gennem denne artikel. Vi vil her undlade at komme ind på de økonomiske betragtninger, men se på vejlederfunktionen og dens mulige udvikling i fremtiden, hvor gymnasie- og hf-reformen implementeres.

Vejlederne skal fortsat tilbyde individuel og kollektiv vejledning. Men den kollektive vejledning skal primært være orientering om emner, der har med den aktuelle uddannelse at gøre. Den skal dog også tilgodese valgfagenes og de kommende studieretningers betydning for senere uddannelse og erhverv. Der skal desuden orienteres om de muligheder for uddannelses- og erhvervsvejledning, UU’erne og LUE tilbyder, og den nationale virtuelle vejledningsportal på Internettet skal præsenteres.

Nye krav

Gymnasiet efter reformerne vil stille nye krav til såvel lærerteam som vejledere. Vejlederens nye arbejdsområder og specifikke fokus på gennemførelsesvejledning kan blive til fordel for den enkelte elev i forhold til såvel forløbet på gymnasiet som til et videre studieforløb.

Det er vigtigt, at vejlederen fortsat er knyttet til et hold / en studieretning, hvilket vil fastholde kendskabet og den tætte kontakt til eleverne, som både de og vi selv ved er af afgørende betydning for god vejledning.

Der er for os at se tre hovedområder, vi skal arbejde indenfor:

• Kontakten til og omsorgen for den enkelte elev.
• Undervisning i forhold til notatteknik, arbejdsvaner, studieforberedelse m.m.
• Kontakt til instanser uden for egne rammer: vejledning på øvrige ungdomsuddannelser, UU-erne og LUE.

Det tætte samarbejde i de kommende lærerteam sammen med det, at der i fremtiden vil blive tale om stamklasser, vil medføre et mere indgående kendskab til den enkelte elev. Det betyder, at der vil være mulighed for tidligere at erfare, om de enkelte elever har problemer enten af faglig eller personlig karakter. I begge tilfælde er et tæt samarbejde med vejlederen vigtig.

Handler det om personlige problemer af social eller psykologisk karakter, der er hindrende for elevens udbytte af undervisningen, er det vigtigt hurtigt at få dette videreformidlet til studievejlederen. Dels skal vejlederens kompetencer i forhold til den personlige samtale bruges, og dels skal vejlederens kontakter til og viden om hjælpende instanser uden for egne rammer udnyttes.

Det er her vigtigt at pointere, at lærerne i teamet skal arbejde med elevernes faglige indlæring og problemer med samme – ikke med den enkeltes personlige problemer og udvikling. Det kan medføre terapeutisk omklamring og vil være etisk problematisk.

Nogle elever kan have særlige problemer med at knække gymnasiets kode, og også her finder vi det vigtigt, at vejlederen inddrages. Det vil blive centralt for vejledningen i fremtiden at støtte elever i forhold til at lave arbejdsplaner, planlægge lektielæsning m.m. Er det ikke muligt for eleven at leve op til gymnasiets krav, er det vigtigt ud fra et grundigt kendskab til eleven at finde alternative uddannelsesmuligheder.

I forhold til at samle de faglige bedømmelser, eleverne modtager fra teamet til et helt billede af sig selv som studerende og til at omsætte dem til konkrete handleplaner, vil vejledningen stå meget centralt.

I forhold til valg af fag eller studieretning vil vejledningen være vigtig. At vejlede i forbindelse med skift ikke alene af studieretning, men også af ungdomsuddannelse kan blive et nyt område.

Elever, der måtte komme fra andre ungdomsuddannelser efter introsemesteret vil, på trods af fælles fagligt indhold, have massivt behov for vejledning i forhold til en ny skoleform. Det nære samarbejde med de øvrige ungdomsuddannelser er derfor vigtigt.

Igennem hele gymnasieforløbet vil der være timer afsat til studieforberedelse, og studievejlederen bør være en central person i det studieforberedende arbejde.

Vi mener, at vejlederen skal ind og varetage dele af undervisningen i dette forløb. Det kan være studieteknik, arbejdsvaner, læringsteorier, planlægning m.m. At undervise i dele af dette forløb vil også øge vejlederens kendskab til det enkelte holds faglige og sociale samarbejde. Et kendskab, der vil støtte vejlederens arbejde med den enkelte elevs gennemførelse af uddannelsen.

I gymnasieforløbet vil den enkelte elev få information om videregående uddannelser, erhvervslivet m.m. For at omsætte disse informationer til en del af den enkeltes udviklingsproces er vejlederen også en central person. Hvordan øger informationerne den enkeltes valg- og studiekompetence? Det kommer jo ikke blot med informationerne fra ”ukendte” vejledere eller fra den nye vejlednings-portal. Det skal bearbejdes i forhold til den enkelte.

I forhold til de kommende UU’er og LUE ser vi vejlederen som en samarbejdspartner. Det vil ikke være muligt at adskille før-vejledning og efter-vejledning fra vejledning på gymnasiet. Om der så skal være tale om rekvireret vejledning / kombinationsstillinger eller et tæt samarbejde, er vanskeligt at sige på nuværende tidspunkt.

Vejlederen som pædagogisk/didaktisk forandringskraft i en skole

Fra et studievejlederperspektiv kunne man ønske, at studieteknikken i langt højere grad blev indbygget i de enkelte fag, hvilket ville åbne for nogle spændende fagdidaktiske aspekter, som samtidig peger i retning af en udvidet vejlederrolle. Eleverne savner en tydeliggørelse af de faglige krav samt en tilegnelse af metodiske redskaber, der kan føre til en mere forståelsespræget oplevelse af stoffet. Vores opgave som vejledere bliver ikke at blande os i, hvordan den enkelte faglærer vil udvikle elevernes metakognition, men at påpege nødvendigheden af, at lærerne i højere grad synliggør fagets grundsubstans, dets genstandsfelt samt metoder. Forbindelsen mellem studievejledningen og undervisningen udgøres netop af det fagdidaktiske og studietekniske område, som i dag især handler om at udvide elevernes studiekompetence. Herved udvides den tidligere studievejlederrolle, idet vejlederen kommer til at være igangsætter, udvikler og koordinator. Dybest set en udvidet form for gennemførelsesvejledning, som sigter på at ruste eleverne til fremtiden ved at fremme overgangen fra elev til studerende.

Studievejlederen kan i samarbejde med lærere og elever udvikle en helt ny vejlederrolle, hvor funktionen primært vil være centreret omkring de kommunikative processer. Studievejlederen bliver en ressourceperson, som kan medvirke i en opkvalificeringsproces af den faglige kommunikation mellem elever og lærere.

For at samarbejdet mellem vejlederen og de enkelte lærerteam kan komme til at fungere optimalt, kunne man forestille sig, at vejlederen besad en slags mentorfunktion både i forhold til det enkelte team og den individuelle samtale.
 
Vejledningen i fremtidens gymnasium vil i højere grad være knyttet til undervisningen samt antage karakter af en mere udpræget procesorienteret vejledningsform, som er nært knyttet til elevernes læreprocesser.