Efter sommerferien er de unge vendt tilbage til deres uddannelser under ganske anderledes vilkår. Uddannelserne er præget af fysisk afstand, hel eller delvis online undervisning, restriktioner for socialt samvær og konstante ændringer i retningslinjer.

Tiltagene er strengt nødvendige og er med til at mindske spredningen af COVID-19 i Danmark. Men bagsiden af medaljen er, at de risikerer at øge social isolation og påvirke de unges psykiske velvære. Pandemien kan forværre bestemte former for angstlidelser, herunder specifik fobi, OCD og generaliseret angst. Unge med andre former for angst, fx social fobi, agorafobi eller præstationsangst, kan opleve en midlertidig lindring i symptomerne grundet samme restriktioner.

Disse faktorer påvirker

Unge med en tendens til at bekymre sig eller med en specifik fobi for fx sygdom eller bakterier risikerer at få det værre under COVID-19. Dels fordi der konstant er ting i hverdagen, som minder de unge om angsten (fx håndsprit, de blå plakater fra sundhedsmyndighederne om corona-symptomer og afstandstape på gulvet), og dels fordi der i nyhederne og folkemunde er fokus på de negative konsekvenser. Det er en bekræftelse af den unges angstfyldte tanker, der fastholder den unge i angsten.

De konstante ændringer i vilkårene på uddannelserne og usikkerheden om fremtiden kan få bekymringer til at blusse op. Mange med generaliseret angst har et stort behov for ydre kontrol, når det indre buldrer og brager afsted som en femsporet tysk motorvej. Men med manglende rutiner og usikkerhed om, hvornår undervisningen vender tilbage til normalen, hvordan eksamenerne vil foregå, om man kan få den planlagte praktikplads eller det ønskede studiejob, bliver verden et mere usikkert og angstfyldt sted at være.

Mange unge med angst har sammenhængende tristhed og depression. De har pludseligt under COVID-19 mistet mange af de aktiviteter, som skaber struktur og mening i deres liv fx uddannelse, fritidsaktiviteter, social interaktion og i perioder fysisk aktivitet. Sådanne tab kan være med til at forværre tilstanden.

Men det er ikke alle unge under uddannelse, der risikerer at få det værre. Online undervisning og nedlukning af sociale aktiviteter har lindret symptomerne for unge med præstationsangst, socialfobi og agorafobi. Disse unge har inden pandemien kæmpet med angst i overfyldte klasselokaler, til mundtlige præsentationer og mod de konstante tilbud om sociale aktiviteter som læsegrupper, fredagsbarer og fester. Dét, disse unge har haft mest lyst til, er at undgå de situationer. Og med COVID-19’s indtræden har hele uddannelsessystemet eller snarere hele samfundet tilpasset sig deres verden, og deres symptomer er faldet og deres velbefindende steget. Men at undgå er en vedligeholdende faktor for angst. Når uddannelserne forhåbentligt igen vender tilbage til en mere almindelig hverdag, kan disse unge have ekstra meget brug for hjælp til igen at indgå på lige fod med andre i uddannelsessystemet. Fordi deres angst vil stige, og de samtidig er endnu mere uprøvede i de angstprovokerende situationer end tidligere.

Den sociale isolation under en pandemi

At uddannelsesinstitutionerne helt eller delvist har været fysisk nedlukkede kombineret med påtvungen social afstand har efterladt de unge socialt isoleret, selvom mange af dem har brug for social støtte til at hjælpe dem igennem de øgede stressfaktorer, som en pandemi medfører. Og under pandemien er det ikke kun kontakten med jævnaldrende, som er kompromitteret. Mange unge har mistet den daglige fysiske kontakt til en beskyttende voksen som fx en lærer eller vejleder, som normalt ville kunne opdage mistrivsel hos den unge. Det er vigtigt, at disse voksne nu er ekstra opmærksomme på de unge, som ikke bare oplever almindelige bekymringer, men som er ved at udvikle en egentligt psykopatologi som enten angst eller depression.

Hvordan kan man som voksen omkring unge i uddannelse bedst muligt forebygge psykisk mistrivsel under en pandemi som COVID-19? Der er mange tiltag, man kan tage. Dels handler det overordnet om at øge den psykiske trivsel for alle unge under uddannelse, da den er en modgift mod enhver form for psykisk mistrivsel. Dels handler det om at spotte de unge, som har fået det værre, og hjælpe dem med en mere målrettet indsats mod fx angst eller tristhed.

Normalisér de negative følelser

Følelser af ensomhed, irritation, frustration, mangel på kontrol og motivation og afmagt er noget, der i større eller mindre udstrækning rammer alle under en pandemi, hvor man mister kontrollen over dele af eget liv, sine daglige rutiner og sin sociale samhørighed. Der er ikke nødvendigvis tale om et psykisk problem. Hvis følelserne er forbigående snarere end vedvarende og permanente, er der ingen grund til bekymring.

Hvis bekymringerne, angsten eller de negative følelser begynder at spille ind på de unges funktionsniveau i dagligdagen, det vil sige deres evne til at gå i skole, koncentrere sig, lære noget, lave lektier, være sammen med familien, hjælpe til i hjemmet samt søvn og appetit, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Det er vigtigt på den ene side ikke at sygeliggøre alle, der bekymrer sig eller oplever negative følelser i forbindelse med COVID-19, men på den anden side er det lige så vigtigt ikke at negligere dem, der reelt har en psykisk lidelse som angst eller depression under devisen ”alle bekymrer sig i denne anderledes tid”.

En vigtig måde at støtte de unge på er ved at tale om tingene og ikke mindst de svære følelser. Ved at turde at stå ved sin egen usikkerhed og sårbarhed kan man få gode meningsfyldte samtaler, som kan normalisere det, den unge gennemgår. Det fører til en mindre grad af emotionel isolation. Lær den unge at acceptere, at der vil være perioder med negative følelser, og selvom man har lyst til at skubbe dem væk, kan det for nogle være bedre at tale om dem. Men vær opmærksom på, at unge med generaliseret angst ikke skal have lov til gentagende gange at tale om deres bekymringer, da det kan være vedligeholdende for angsten, og at du overfor denne gruppe unge ikke skal fortælle for meget om din egen angst.

(Gen)etabler rutiner

For at sikre bedst mulig psykisk trivsel under en pandemi er det vigtigt at hjælpe de unge med at etablere rutiner. At skabe en rutine vil få de unge til at føle, at de genvinder kontrollen over en situation, som ellers tillader meget lidt kontrol til det enkelte individ. Mangel på kontrol er en af hovedårsagerne til udvikling og vedligeholdelse af angst, så det er vigtigt at sætte ind her.

Helt lavpraktisk kan det være ved at instruere de unge i at sætte et vækkeur og stå op på samme tid hverdag – uanset om man skal møde op til fysisk undervisning eller ej. Hvis den unge har online undervisning, kan en morgen gå/cykle/løbetur eller lignende erstatte den fysiske bevægelse, den unge ville have fået ved transport til uddannelsesstedet. Det kan også være en fordel at opfordre de unge til at skemalægge frokost, lektielæsning og spilleaftener med andre via Zoom, så de fastholder de sociale rutiner og mindsker isolationen og den manglende sociale samhørighed.

Du har klaret det før!

I stedet for at have fokus på alt det, den unge går glip af, kan man med fordel forsøge at få den unge til at være opmærksom på, hvilke fordele der er ved den nuværende form for uddannelse og hverdag, fx at den unge slipper for transporttid, eller at den unge gennem online undervisning hjælper med at opretholde sikkerhed og sundhed i Danmark ved at mindske smittetallet.

For nogle unge kan det være brugbart at blive mindet om, at de har været igennem og klaret COVID-19 anbefalinger og ikke mindst restriktioner under lockdown i foråret. Forklar dem, at de har de fornødne færdigheder, der skal til for at klare det igen. Snak med de unge om, hvad der virkede og ikke virkede. Eftersom meningsløshed og mangel på kontrol er med til at skabe psykisk mistrivsel, kan fokus på det større hele give de unge meningsfuldhed i en ellers meningsløs situation.

Referencer

• Bavel, J. J. V., Baicker, K., Boggio,  P. S. , Capraro,  V., Cichocka, A., Cikara, M., et al. (2020) Using social and behavioural science to support COVID-19 pandemic response. Nature Human Behaviour 4(5):460–471.
• Courtney, D., Watson, P., Battaglia, M., Mulsant, B. H., & Szatmari, P. (2020). COVID-19 impacts on child and youth anxiety and depression: Challenges and opportunities. The Canadian Journal of Psychiatry, 65(10), 688-691.
• Elmer, T., Mepham, K., & Stadtfeld, C. (2020). Students under lockdown: Assessing change in students’ social networks and mental health during the COVID-19 crisis.
• Esbjørn, B. H., & Breinholst, S. (2020). Kort og godt om børn og angst. Dansk Psykologisk Forlag, København.
• Esbjørn, B. H., & Breinholst, S. (2020). Min første bog om CBT-kognitiv adfærdsterapi i børnehøjde. Akademisk Forlag, København.
• Esbjørn, B. H., & Breinholst, S. (2018). Fri af angst- en forældrehåndbog. Akademisk Forlag, København.
• Fox, S. E., Levitt, P., Nelson III, C. A., (2010) How the timing and quality of early experiences influence the development of brain architecture. Child Develop. 81(1):28-40
• Glass, R. J., Glass, L. M., Beyeler, W. Ee, Min, H. J. (2006) Targeted social distancing design for pandemic influenza. Emerging Infectious Diseases. 12(11):1671–1681.
• Romeo, R. D. (2017) The impact of stress on the structure of the adolescent brain: implications for adolescent mental health. Brain Res.;1654; 185-191.