Regeringens aftale "Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund" blev indgået den 25. juni med et ønske om at skabe flere videregående uddannelser uden for de største byer. Både for at tiltrække unge, der ellers ville have valgt en uddannelse i en større by, og unge, der ellers ikke ville være startet på en videregående uddannelse. Og her har vejledningen en insiderviden, som bør komme i spil, hvis dette skal lykkes: Hvilke refleksioner har de unge, når det kommer til valg af uddannelse? Og hvilke elementer er vigtige, når de er startet på uddannelsen og helst skal gennemføre?
Formålet med aftalen er at udbedre de skævheder, centraliseringen af uddannelsessystemet har medført. Men vi har prøvet det flere gange før. Centralisering, decentralisering – pendulet svinger frem og tilbage. Spørgsmålet er, om det kan lykkes denne gang? Bringer aftalen de unge tættere på eller længere væk fra uddannelse?
Mangel på velfærdsuddannelser i hele landet
Aftalen indeholder en ambition om, at 60 % af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser (sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger) skal ligge uden for de største byer inden 2030.
Men uddannede inden for de fire velfærdsuddannelser er en mangelvare i hele landet. Antallet af ansøgere er faldet siden 2016 [i], og i 2030 kommer vi til at mangle 35.000 sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger [ii]. Så hvorfor have færre uddannelsespladser i de store byer, kunne man spørge.
For at indfri ambitionen bliver der oprettet 1.000 nye uddannelsespladser uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg og udflyttet 1.000 eksisterende pladser fra de fire byer. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor udarbejde en 2030-sektorplan for, hvordan de vil udflytte eller nedskalere optaget med fokus på bl.a. udbygning af eksisterende mindre campusser.
"En nøgleproblematik ved at udflytte studiepladser er, om de studerende flytter med. Gør de ikke det, og bliver optaget for småt, er der risiko for, at der ikke kan skabes et fagligt miljø og dermed tilstrækkelig faglig kvalitet," siger udviklingschef hos tænketanken DEA, Tobias Høygaard Lindeberg.
Så hvad er vigtigt, når man skal skabe et inkluderende og attraktivt studiemiljø med fokus på både det faglige og sociale? Det ved vejlederne.
Vi har prøvet det før
Flere unge søger uddannelser i mere end én landsdel i dag sammenlignet med for 15 år siden [iii]. Men selvom de unge søger bredere, er det stadig de største byer, der er førsteprioritet. Ifølge de nye tal fra optagelsen 2021 søger otte ud af ti ansøgere til videregående uddannelser i København, Aarhus, Odense eller Aalborg. De unge søger stort set, som de altid har gjort. Et godt eksempel er erhvervsuddannelserne, hvor antallet af ansøgere cirka har været det samme de seneste tre år på trods af reformen i 2014 [iv].
Erfaringen viser da også, at det er vanskeligt at decentralisere uddannelserne. Bl.a. måtte læreruddannelsen i Ribe centralisere uddannelsen i Esbjerg i 2010 [v]. I 2018 havde VLAK-regeringen et ønske om ”et Danmark i bedre balance”. Men de ti nyoprettede uddannelsesstationer kunne ikke tiltrække nok studerende, fire stationer måtte lukke og hver tredje studerende faldt fra [vi]. Og i 2020 måtte læreruddannelsen i Helsingør droppe at oprette en ny årgang af studerende, fordi der var for få ansøgere [vii].
Udflytning på bekostning af kvalitet?
Så hvilke data bygger Regeringens aftale på? Og kan det overhovedet lykkes at decentralisere uddannelserne denne gang? Som erfaringen viser, kan aftalen betyde, at de nye uddannelser får for få ansøgere og derfor bliver for små. Hvilken betydning får det for kvaliteten af uddannelsen? Skal de studerende alligevel ind til de store byer for at supplere op? Er det muligt at tiltrække dygtige undervisere? Og at skabe et stærkt fagligt og socialt miljø? Hvordan kan uddannelsen sørge for, at de studerende ikke falder fra undervejs? For ifølge rapporten fra DEA er der et større frafald på videregående uddannelser med under 250 studerende sammenlignet med uddannelser med flere studerende.
Nedskaleringen af uddannelsespladser i de store byer kan komme til at betyde, at uddannelsesinstitutionerne må skære i deres budget. Underviserne må derfor skære i timetal og kvalitet, have mindre undervisning og flere studerende på et hold, mindre forberedelsestid og afslutningen på individuel vejledning og feedback på skriftlige opgaver [viii].
Så hvordan skal vejledningen forholde sig til aftalen? Hvilke muligheder medfører aftalen, og hvilke udfordringer skal vi være opmærksomme på? Hvordan kan vejledernes erfaringer bringes i spil, så der er større chance for, at vi lykkes denne gang? Hvilken betydning får nedskaleringen for karakterkravene i de største byer? Hvordan sikres det, at der er nok praktikpladser i nærheden af de nye uddannelsespladser? Og hvad kræver realiseringen af aftalen egentlig af vejlederne?
Hvem er med?
Mathilde Tronegård, direktør, Majbritt Ammitzbøll, centerleder og Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
Studievalg Danmark vejleder alle unge på ungdomsuddannelserne om deres uddannelses- og karrieremuligheder. De vejleder i hele landet og om uddannelser i hele landet. Men de vejleder også uvildigt og uafhængigt uden særlig forkærlighed for bestemte fag, uddannelser eller lokalområder.
Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef, tænketanken DEA
Nøgleproblemet ved at udflytte studiepladser er, om de studerende flytter med. Gør de ikke det, og bliver optaget for småt, skaber det en risiko for den faglige kvalitet.
Hanne Kirstine Adriansen, lektor, Aarhus Universitet
For unge i København er mobilitet ofte ensbetydende med at rejse én vej – uden for landets grænser. Det er bl.a. det, som regeringen vil gøre op med. At få mobiliteten til at gå flere veje er ikke en dårlig ide. Men spørgsmålet er, om midlerne i regeringens forslag er det rigtige.
John Gulløv, antropolog, ph.d.
De videregående uddannelser er udviklet og tilpasset til et centraliseret uddannelsessystem og et højt specialiseret arbejdsmarked i de store byer – ikke ud fra hensyn til de livs- og karriereformer som bærer arbejdsmarkedet i provinsen.
Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og direktør, Fremforsk
Uddannelsespladserne er blevet centraliseret gennem en lang årrække, og selv nye tiltag med udflytning risikerer at blive en fiasko, da planerne ikke adresserer årsagerne til, at de unge flytter til de store byer, men blot ser på lokaliseringen af uddannelsesinstitutioner.
Rune Mastrup Lauridsen, vejleder, Syddansk Universitet
Det er tid til at tale om uddannelse på en anden måde. En måde, som appellerer til nogle andre ideer om, hvad et godt uddannelsesvalg er – og knytter an til værdier, som allerede bor hos de unge.
Referencer
[iv] Børne- og Undervisningsministeriet (2021): Unge søger ungdomsuddannelser ligesom sidste år.
[v] Aisinger, P. (2006): CVU Vest: Ribe Seminarium bliver lukket. Folkeskolen.dk.
[vi] Siegumfeldt, P. (2020): Små lokale uddannelser lukker på stribe. DM Akademikerbladet.
Vil du vide mere?
|
Regeringens aftale "Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund" blev indgået den 25. juni med et ønske om at skabe flere videregående uddannelser uden for de største byer. Både for at tiltrække unge, der ellers ville have valgt en uddannelse i en større by, og unge, der ellers ikke ville være startet på en videregående uddannelse. Og her har vejledningen en insiderviden, som bør komme i spil, hvis dette skal lykkes: Hvilke refleksioner har de unge, når det kommer til valg af uddannelse? Og hvilke elementer er vigtige, når de er startet på uddannelsen og helst skal gennemføre?
Formålet med aftalen er at udbedre de skævheder, centraliseringen af uddannelsessystemet har medført. Men vi har prøvet det flere gange før. Centralisering, decentralisering – pendulet svinger frem og tilbage. Spørgsmålet er, om det kan lykkes denne gang? Bringer aftalen de unge tættere på eller længere væk fra uddannelse?
Mangel på velfærdsuddannelser i hele landet
Aftalen indeholder en ambition om, at 60 % af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser (sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger) skal ligge uden for de største byer inden 2030.
Men uddannede inden for de fire velfærdsuddannelser er en mangelvare i hele landet. Antallet af ansøgere er faldet siden 2016 [i], og i 2030 kommer vi til at mangle 35.000 sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger [ii]. Så hvorfor have færre uddannelsespladser i de store byer, kunne man spørge.
For at indfri ambitionen bliver der oprettet 1.000 nye uddannelsespladser uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg og udflyttet 1.000 eksisterende pladser fra de fire byer. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor udarbejde en 2030-sektorplan for, hvordan de vil udflytte eller nedskalere optaget med fokus på bl.a. udbygning af eksisterende mindre campusser.
"En nøgleproblematik ved at udflytte studiepladser er, om de studerende flytter med. Gør de ikke det, og bliver optaget for småt, er der risiko for, at der ikke kan skabes et fagligt miljø og dermed tilstrækkelig faglig kvalitet," siger udviklingschef hos tænketanken DEA, Tobias Høygaard Lindeberg.
Så hvad er vigtigt, når man skal skabe et inkluderende og attraktivt studiemiljø med fokus på både det faglige og sociale? Det ved vejlederne.
Vi har prøvet det før
Flere unge søger uddannelser i mere end én landsdel i dag sammenlignet med for 15 år siden [iii]. Men selvom de unge søger bredere, er det stadig de største byer, der er førsteprioritet. Ifølge de nye tal fra optagelsen 2021 søger otte ud af ti ansøgere til videregående uddannelser i København, Aarhus, Odense eller Aalborg. De unge søger stort set, som de altid har gjort. Et godt eksempel er erhvervsuddannelserne, hvor antallet af ansøgere cirka har været det samme de seneste tre år på trods af reformen i 2014 [iv].
Erfaringen viser da også, at det er vanskeligt at decentralisere uddannelserne. Bl.a. måtte læreruddannelsen i Ribe centralisere uddannelsen i Esbjerg i 2010 [v]. I 2018 havde VLAK-regeringen et ønske om ”et Danmark i bedre balance”. Men de ti nyoprettede uddannelsesstationer kunne ikke tiltrække nok studerende, fire stationer måtte lukke og hver tredje studerende faldt fra [vi]. Og i 2020 måtte læreruddannelsen i Helsingør droppe at oprette en ny årgang af studerende, fordi der var for få ansøgere [vii].
Udflytning på bekostning af kvalitet?
Så hvilke data bygger Regeringens aftale på? Og kan det overhovedet lykkes at decentralisere uddannelserne denne gang? Som erfaringen viser, kan aftalen betyde, at de nye uddannelser får for få ansøgere og derfor bliver for små. Hvilken betydning får det for kvaliteten af uddannelsen? Skal de studerende alligevel ind til de store byer for at supplere op? Er det muligt at tiltrække dygtige undervisere? Og at skabe et stærkt fagligt og socialt miljø? Hvordan kan uddannelsen sørge for, at de studerende ikke falder fra undervejs? For ifølge rapporten fra DEA er der et større frafald på videregående uddannelser med under 250 studerende sammenlignet med uddannelser med flere studerende.
Nedskaleringen af uddannelsespladser i de store byer kan komme til at betyde, at uddannelsesinstitutionerne må skære i deres budget. Underviserne må derfor skære i timetal og kvalitet, have mindre undervisning og flere studerende på et hold, mindre forberedelsestid og afslutningen på individuel vejledning og feedback på skriftlige opgaver [viii].
Så hvordan skal vejledningen forholde sig til aftalen? Hvilke muligheder medfører aftalen, og hvilke udfordringer skal vi være opmærksomme på? Hvordan kan vejledernes erfaringer bringes i spil, så der er større chance for, at vi lykkes denne gang? Hvilken betydning får nedskaleringen for karakterkravene i de største byer? Hvordan sikres det, at der er nok praktikpladser i nærheden af de nye uddannelsespladser? Og hvad kræver realiseringen af aftalen egentlig af vejlederne?
Hvem er med?
Mathilde Tronegård, direktør, Majbritt Ammitzbøll, centerleder og Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
Studievalg Danmark vejleder alle unge på ungdomsuddannelserne om deres uddannelses- og karrieremuligheder. De vejleder i hele landet og om uddannelser i hele landet. Men de vejleder også uvildigt og uafhængigt uden særlig forkærlighed for bestemte fag, uddannelser eller lokalområder.
Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef, tænketanken DEA
Nøgleproblemet ved at udflytte studiepladser er, om de studerende flytter med. Gør de ikke det, og bliver optaget for småt, skaber det en risiko for den faglige kvalitet.
Hanne Kirstine Adriansen, lektor, Aarhus Universitet
For unge i København er mobilitet ofte ensbetydende med at rejse én vej – uden for landets grænser. Det er bl.a. det, som regeringen vil gøre op med. At få mobiliteten til at gå flere veje er ikke en dårlig ide. Men spørgsmålet er, om midlerne i regeringens forslag er det rigtige.
John Gulløv, antropolog, ph.d.
De videregående uddannelser er udviklet og tilpasset til et centraliseret uddannelsessystem og et højt specialiseret arbejdsmarked i de store byer – ikke ud fra hensyn til de livs- og karriereformer som bærer arbejdsmarkedet i provinsen.
Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og direktør, Fremforsk
Uddannelsespladserne er blevet centraliseret gennem en lang årrække, og selv nye tiltag med udflytning risikerer at blive en fiasko, da planerne ikke adresserer årsagerne til, at de unge flytter til de store byer, men blot ser på lokaliseringen af uddannelsesinstitutioner.
Rune Mastrup Lauridsen, vejleder, Syddansk Universitet
Det er tid til at tale om uddannelse på en anden måde. En måde, som appellerer til nogle andre ideer om, hvad et godt uddannelsesvalg er – og knytter an til værdier, som allerede bor hos de unge.
Referencer
[iv] Børne- og Undervisningsministeriet (2021): Unge søger ungdomsuddannelser ligesom sidste år.
[v] Aisinger, P. (2006): CVU Vest: Ribe Seminarium bliver lukket. Folkeskolen.dk.
[vi] Siegumfeldt, P. (2020): Små lokale uddannelser lukker på stribe. DM Akademikerbladet.
Vil du vide mere?
|
Indstillinger for cookie-samtykke