Bedst mulig er et vidt begreb. Ordet bedst er den ultimative gradbøjning af ordet god – i bedst mulig ligger en tendens til tilbagetog – en antydning af, at det bedste nok IKKE er muligt. Måske fordi vi på dansk har lidt svært ved at tage superlativerne i anvendelse.
Når der skal udformes lokal vejledningspolitik er der på den anden side al mulig grund til at lægge ambitionsniveauet højt.
Vi bør have mod til at sige og tilstræbe, at vi vil have de bedste medarbejdere, den bedste organisering, de bedste mål og rammer – kort sagt den bedste vejledning.
Vejledningen foregår jo nemlig i praksis i det rum, der skabes, når alt dette er på plads og fungerer. Så kan vejlederen koncentrere sig om vejledningsopgaven.
Hvad består en lokal vejledningspolitik så af?
Mange års kommunal erfaring har lært mig, at lokale udmøntninger af centrale bestemmelser i høj grad hviler på lokale traditioner, kulturer og opfattelser.
Og at ændringer skal gennemføres med respekt herfor.
Vejledningsreformen (lov 298) er et eksempel på en lovgivning, som på det lokale niveau har været imødeset med megen skepsis blandt alle aktører. Skepsis over for ny lovgivning kan ofte skyldes, at hidtidige aktører opfatter den nye lov som en indbygget kritik af deres hidtidige arbejde. Og en sådan oplevelse af kritik er ikke befordrende for implementering af ændringer.
Det er klart, at jo større den lokale skepsis er, jo vanskeligere er det at implementere lovens bogstav og ånd. Indholdet af denne skepsis - og eventuel direkte lokal modstand - kan på den anden side være retningsgivende for, på hvilke områder og med hvilket indhold det er vigtigt at udforme en lokal politik.
En lokal vejledningspolitik kan fx bestå af:
- Mål
- De konkrete opgaver
- Organisation
- Ledelse og Samarbejde
- Kompetenceprofil
- Kvalitet og kvalitetssikring.
Nedenfor: eksempler på lokal vejledningspolitik på nogle af disse områder:
Mål
I forbindelse med vedtagelsen af lov 298 har der været fokuseret meget på det, der i bemærkningerne til lovforslaget hedder: Regeringens mål med en vejledningsreform. Heri ligger sandsynligvis årsagen til nogle aktørers kritik af deres hidtidige indsats – hentet i formuleringer som fx bedre kvalitet i vejledningen (”har der ikke været kvalitet nok?”), sektoruafhængig vejledning (”har vi været afhængige af egen sektors særinteresser?”) og bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer i vejledningen (”har vi sløset med ressourcerne?”).
Det er naturligvis politikeres legitime ret at ønske kvalitetsforbedringer, bedre ressourceudnyttelse og sektoruafhængighed. Og der er heller ikke tvivl om, at disse politiske mål også har været retningsgivende for mange lokale beslutninger. Men det er vigtigt at skelne mellem de politiske begrundelser for en lov – og loven selv.
I selve loven opereres også med mål – her er det Mål for vejledning (lovens kap. 1). Og disse mål er naturligvis en beskrivelse af, hvilke resultater vejledningen skal have for den enkelte og for samfundet. Her er det, at det skal sandsynliggøres, at den nye lov vil bidrage til at opnå de politiske mål, som lovgiverne har haft med at fremsætte den.
Også en lokal politik må indeholde mål – mål for organisationen og mål for organisationens ydelser (vejledningen). Ikke andre mål end lovens – men lokale udmøntninger af disse. Udmøntninger, der tager højde for de lokale traditioner, kulturer og opfattelser.
Eksempel på lokale mål:
Overordnede mål for Ungdommens Uddannelsesvejledning – Aalborg (altså mål for organisationen):
|
Hvad angår de overordnede mål for vejledningsindsatsen, er disse givet i loven – og ændres ikke lokalt.
Det er derimod nødvendigt at målfastsætte de enkelte opgaver, som organisationen varetager – at præcisere de overordnede mål på det konkrete niveau – her med vejledning i folkeskolen som eksempel:
Vejledningsindsatsen i folkeskolen har til formål at:
Således at vejledningsindsatsen bidrager til:
|
Kompetenceprofil
I lyset af den skepsis over for loven, som eksisterede før 1. august 2004 og i lyset af den indbyggede kritik af hidtidig indsats, som mange aktører følte, var det vigtigt i udarbejdelsen af den lokale politik at beskrive den nye organisations kompetenceprofil. Dette blandt andet med vægt på at understrege, at den nye organisation skulle bygge på eksisterende erfaringer og kompetencer.
UU-Aalborgs kompetenceprofil
Alle vejlederteam fungerer som selvstyrende team, hvilket blandt andet betyder:
|
Lokal vejledningspolitik - hvordan?
Ovennævnte eksempler fra den lokale vejledningspolitik i UU-Aalborg bygger på et stort arbejde forud for den endelige etablering.
I mange måneder sad en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe og fulgte lovens forarbejder og tilblivelse, mens de beskrev den hidtidige lokale indsats. Herefter kunne de fremlægge et beslutningsgrundlag for de lokale politikere, som herefter kunne beslutte politikken.
Efter at de overordnede beslutninger om organisation og ressourceramme var truffet, startede så arbejdet med at udforme de konkrete mål og rammer, som organisationen skulle etableres på – og som eksemplerne er hentet fra.
Den lange proces har ikke forebygget lokal skepsis. Men den har betydet, at mange lokale aktører fik indflydelse på, hvordan den nye lov skulle implementeres lokalt. Og den betød at netop disses erfaringer og kompetencer blev taget alvorligt.
Lokal vejledningspolitik – og hvad så?
Hverdagens vejledningsindsats bygger naturligvis på de officielle mål og rammer. Men disse beskriver ikke i tilstrækkelig grad, HVORDAN opgaverne konkret udføres.
Efter 1. august 2004, da det blev hverdag i det nye UU, er der gået megen tid med at endevende den lokale politik i forhold til den konkrete hverdag – små og store spørgsmål mellem hinanden:
- Hvor mange individuelle samtaler skal vi have med elever i folkeskolen?
- Hvem orienterer forældre og elever om ungdomsuddannelser – og hvordan?
- Hvordan med de unge, som falder fra eller ønsker at skifte ungdomsuddannelse?
- Hvordan forebygger vi ungdomsarbejdsløshed og frafald?
- og tusindvis af lignende spørgsmål, som skal implementere politikken i praksis.
Som det forhåbentlig er fremgået, har vi høje ambitioner om ikke bare at være bedst muligt – men faktisk at være bedst. Det er 6 måneder siden, Ungdommens Uddannelsesvejledning så dagens lys, og den optimale implementering af en ambitiøs politik når man ikke på den tid. Men vi arbejder på sagen.
Vi fik den bedste organisation, de bedste medarbejdere osv., og vi har stadig ambitioner om på politikkens grundlag at levere den bedste vejledning. Ikke bedst i betydningen bedre (end andre) – men bedst i betydningen ”mest god”.
| |||||||
Indstillinger for cookie-samtykke