Med disse spørgsmål fra nogle af de medvirkende i nærværende nummer af VejlederForum Magasinet, er bolden givet op til et nummer, der sætter spot på ungdoms- og voksenvejledningens store udfordring - de unge med særlige vejledningsbehov, de udsatte, kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne, risiko- eller restgruppen - de måske egnede.

En gruppe, der i øvrigt er en broget forsamling, og som utvivlsomt ville betakke sig for at blive sat i bås som netop gjort. Og spørgsmålet er, om man med betegnelser som fx "de udsatte" godtager en implicit ambition om at lave dem om, som universitetspræsten er inde på i sin artikel Accidents never happen - for mennesker er ikke bare fejl, der kan rettes...

Ikke desto mindre er magasinets dagsorden denne gang at diskutere, hvordan vejledningsindsatsen kan gribes an, for at flere på kanten eller udenfor uddannelses- og arbejdsmarkedet oplever at komme indenfor - oplever, at komme tættere på at lykkes, hvordan det nu end skal defineres. Og det er der faktisk - og heldigvis - en række stærke og engagerede bud på fra mange forskellige grene af en vejledningsverden, der i dette nummer favner en allerede nævnt studenterpræst, en psykolog, en politiker, en integrationskonsulent, en forsker, en socialrådgiver, en UU-leder og en direktør.

Kom indenfor:
Manu Sareen, integrationskonsulent og politiker, forsøger at gøre noget ved vejledere og læreres berøringsangst eller overreaktion via nye initiativer: "25 folkeskoler i Københavns Kommune har fået tilknyttet socialrådgivere, som skal yde individuel rådgivning og vejledning til lærere, elever og forældre." Læs interviewet Hands on eller hands off - etnicitet forvirrer.

Mark Jensen, leder af UUV Køge Bugt, mener, at Goldschmidts kritik i artikel Hvem siger, vejledning virker? i et tidligere nummer af magasinet, er uberettiget: "Vi har en klar prioriteret indsats og sætter først ind, når det går skidt", siger han og giver en række eksempler på, hvordan UUV Køge Bugt griber unge med særlige behov for vejledning an i interviewet Ja til større indsats på skoleområdet.

Også hos lektor og lederskribent, Peter Plant, spøger Lars Goldschmidts kritik af vejledningsreformen stadig. I stedet for at fokusere på vejledernes "politisk ukorrekte mavefornemmelser", stiller han spørgsmålet: "Ville det være et dristigt skridt at tage… at spørge de vejledte om, hvilke (særlige?) vejledningsbehov de selv mener, at de har?" Læs lederen I den sorte gryde.

Dorte Caswell, forsker fra AKF, sætter spot på "velfærdsstatens varme hænder" alias frontliniemedarbejderne i jobcentrene, som udsættes for en nådesløs kritik for at være omklamrende og klientgørende - og derfor skal skrue ned for varmen. Spørgsmålet er, om medarbejderne oplever, at matchgruppekategoriseringen støtter den lediges inklusion på arbejdsmarkedet? Det fortjener ifølge forskeren at blive undersøgt. Læs artiklen Matchkategorisering - flere spørgsmål end svar.

Apropos matchkategorier konstaterer Lise Jordahn, socialrådgiver og social boligkonsulent, at jobcentrene vil blive udfordret, når 63.000 ud af landets 95.000 kontanthjælpsmodtagere menes at være i gruppe 4-5 ( dvs. ikke arbejdsmarkedsparate). Ikke desto mindre er der også solstrålehistorier, når Lise Jordahn analyserer forskellige beskæftigelsesindsatser i artiklen Socialpoliti eller system i øjenhøjde.

Og mens vi er ved solstrålehistorierne, er Ole Sørensen, psykolog fra den sønderjyske vejledningsenhed Netop Nu ganske fortrøstningsfuld. Han mener, at Netop Nu's metoder kan hjælpe unge i resten af landet og medvirke til at nå målet om de berømte 95 %. "Den psykologiske behandling bør tilbydes alle unge tilknyttet ungdomsuddannelserne som et supplement til vejledningen," udtaler han i interviewet Behandling, ikke vejledning.

Ulla Pierri Enevoldsen, allerede omtalte universitetspræst på RUC, oplever egentlig ikke, at flere usikre studerende henvender sig til hende end tidligere, til gengæld ser hun noget fælles i den ellers brogede flok: "Nemlig følelsen af at være under et mere eller mindre permanent pres. En fornemmelse af at skulle præstere endeløse håndgribelige resultater - og at skulle legitimere sin eksistens gennem resultaterne." Læs præstens ord på vejen Accidents never happen.

Eva Hofman-Bang, direktør på Cph West, finder det altafgørende at gøre skolen attraktiv for stærke unge med ambitioner, hvis de svage elever skal hjælpes. Derfor går skolen benhårdt efter at skabe en skole med vinderkultur: "Vi sætter overliggeren lige en tak højre, end man tror, man kan nå - samtidig med, at vi hjælper bunden," fortæller hun i fotoreportagen Vinderskole.

Med disse spørgsmål fra nogle af de medvirkende i nærværende nummer af VejlederForum Magasinet, er bolden givet op til et nummer, der sætter spot på ungdoms- og voksenvejledningens store udfordring - de unge med særlige vejledningsbehov, de udsatte, kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne, risiko- eller restgruppen - de måske egnede.

En gruppe, der i øvrigt er en broget forsamling, og som utvivlsomt ville betakke sig for at blive sat i bås som netop gjort. Og spørgsmålet er, om man med betegnelser som fx "de udsatte" godtager en implicit ambition om at lave dem om, som universitetspræsten er inde på i sin artikel Accidents never happen - for mennesker er ikke bare fejl, der kan rettes...

Ikke desto mindre er magasinets dagsorden denne gang at diskutere, hvordan vejledningsindsatsen kan gribes an, for at flere på kanten eller udenfor uddannelses- og arbejdsmarkedet oplever at komme indenfor - oplever, at komme tættere på at lykkes, hvordan det nu end skal defineres. Og det er der faktisk - og heldigvis - en række stærke og engagerede bud på fra mange forskellige grene af en vejledningsverden, der i dette nummer favner en allerede nævnt studenterpræst, en psykolog, en politiker, en integrationskonsulent, en forsker, en socialrådgiver, en UU-leder og en direktør.

Kom indenfor:
Manu Sareen, integrationskonsulent og politiker, forsøger at gøre noget ved vejledere og læreres berøringsangst eller overreaktion via nye initiativer: "25 folkeskoler i Københavns Kommune har fået tilknyttet socialrådgivere, som skal yde individuel rådgivning og vejledning til lærere, elever og forældre." Læs interviewet Hands on eller hands off - etnicitet forvirrer.

Mark Jensen, leder af UUV Køge Bugt, mener, at Goldschmidts kritik i artikel Hvem siger, vejledning virker? i et tidligere nummer af magasinet, er uberettiget: "Vi har en klar prioriteret indsats og sætter først ind, når det går skidt", siger han og giver en række eksempler på, hvordan UUV Køge Bugt griber unge med særlige behov for vejledning an i interviewet Ja til større indsats på skoleområdet.

Også hos lektor og lederskribent, Peter Plant, spøger Lars Goldschmidts kritik af vejledningsreformen stadig. I stedet for at fokusere på vejledernes "politisk ukorrekte mavefornemmelser", stiller han spørgsmålet: "Ville det være et dristigt skridt at tage… at spørge de vejledte om, hvilke (særlige?) vejledningsbehov de selv mener, at de har?" Læs lederen I den sorte gryde.

Dorte Caswell, forsker fra AKF, sætter spot på "velfærdsstatens varme hænder" alias frontliniemedarbejderne i jobcentrene, som udsættes for en nådesløs kritik for at være omklamrende og klientgørende - og derfor skal skrue ned for varmen. Spørgsmålet er, om medarbejderne oplever, at matchgruppekategoriseringen støtter den lediges inklusion på arbejdsmarkedet? Det fortjener ifølge forskeren at blive undersøgt. Læs artiklen Matchkategorisering - flere spørgsmål end svar.

Apropos matchkategorier konstaterer Lise Jordahn, socialrådgiver og social boligkonsulent, at jobcentrene vil blive udfordret, når 63.000 ud af landets 95.000 kontanthjælpsmodtagere menes at være i gruppe 4-5 ( dvs. ikke arbejdsmarkedsparate). Ikke desto mindre er der også solstrålehistorier, når Lise Jordahn analyserer forskellige beskæftigelsesindsatser i artiklen Socialpoliti eller system i øjenhøjde.

Og mens vi er ved solstrålehistorierne, er Ole Sørensen, psykolog fra den sønderjyske vejledningsenhed Netop Nu ganske fortrøstningsfuld. Han mener, at Netop Nu's metoder kan hjælpe unge i resten af landet og medvirke til at nå målet om de berømte 95 %. "Den psykologiske behandling bør tilbydes alle unge tilknyttet ungdomsuddannelserne som et supplement til vejledningen," udtaler han i interviewet Behandling, ikke vejledning.

Ulla Pierri Enevoldsen, allerede omtalte universitetspræst på RUC, oplever egentlig ikke, at flere usikre studerende henvender sig til hende end tidligere, til gengæld ser hun noget fælles i den ellers brogede flok: "Nemlig følelsen af at være under et mere eller mindre permanent pres. En fornemmelse af at skulle præstere endeløse håndgribelige resultater - og at skulle legitimere sin eksistens gennem resultaterne." Læs præstens ord på vejen Accidents never happen.

Eva Hofman-Bang, direktør på Cph West, finder det altafgørende at gøre skolen attraktiv for stærke unge med ambitioner, hvis de svage elever skal hjælpes. Derfor går skolen benhårdt efter at skabe en skole med vinderkultur: "Vi sætter overliggeren lige en tak højre, end man tror, man kan nå - samtidig med, at vi hjælper bunden," fortæller hun i fotoreportagen Vinderskole.