Titel:
Coachuddannelse giver fælles metodeudvikling
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Ulla Nedergaard

På Studievalg Sydjylland er hele medarbejdergruppen for tiden i gang med en fælles uddannelse som KarriereCoach.

Person:
Billede:
Kirsten Hahn Larsen
Navn:
Kirsten Hahn Larsen
Titel:
Centerleder
Arbejdssted:
Studivalg Sydjylland
Fotoreportage:
Lang tekst:

Coach-uddannelsen foregår hos den internationale konsulentvirksomhed Mercuri Urval, som blandt andet arbejder med personlig rådgivning og udvikling af medarbejdere og ledere.

Om baggrunden for en fælles uddannelse, som gruppen nu er halvvejs igennem, siger centerleder Kirsten Hahn Larsen: "Jeg synes, at uddannelsen i sin form og sit indhold er et godt afsæt for medarbejderudvikling og metodeudvikling. Vi lærer nye teknikker og får flere redskaber, så vi kan blive endnu bedre til vores arbejde, og samtidig får vi nogle gode faglige diskussioner undervejs."

Vejlederne på Studievalg Sydjylland tager deres vejlederuddannelse forskellige steder, og i praksis kan vejledningen adskille sig meget fra vejleder til vejleder. Uddannelsen som KarriereCoach hos Mercuri Urval betyder dog ikke, at vejlederne forkaster deres faglige baggrund. Uddannelsen som KarriereCoach ser de snarere som et supplement til vejledningen. "Vejlederne opnår at få en fælles referenceramme, når vi har været igennem den samme coachuddannelse," siger Kirsten Hahn Larsen.

Fælles bevidsthed ændrer på praksis
Uddannelsen som karrierecoach består af to trin, en introdel og en basisdel, som begge er inddelt i moduler, fordelt på i alt 10 uddannelsesdage. I løbet af uddannelsen tilegner vejlederne sig viden om coaching som arbejdsredskab, og igennem praktiske øvelser får deltagerne træning og erfaring i at bruge den nye viden i praksis.

Deltagerne har desuden tilknyttet en konsulent fra Mercuri Urval som mentor. Mentoren bistår deltagerne mellem hvert modul med sparring, så de nye redskaber fra uddannelsen kan bruges optimalt i hverdagen. Tilmed har der været masser af gode diskussioner kollegerne imellem om hidtidig praksis og tilgange til sit arbejde. "Jeg oplever, at vi får nye erkendelser, og at det følger med ud i praksis, når vi er tilbage på jobbet. Vi har vel alle sammen nogle gamle vaner, som skal aflæres," siger Kirsten Hahn Larsen.

Fælles uddannelse giver også metodeudvikling
Man kan dog ikke skille vejledning og coaching fuldstændig fra hinanden, ligesom ingen af delene kan stå alene, da de typisk overlapper hinanden i løbet af en samtale. Coaching er ifølge Mercuri Urval en målrettet og konstruktiv metode til at hjælpe mennesker med at afklare, definere og nå nogle definerede mål. På Studievalg Sydjylland har vejlederne brugt coaching før, men har ikke været så bevidste om hvornår. "Grænsefladerne mellem coaching og vejledning er svære at finde, og ingen af delene kan erstatte hinanden. Men med den fælles uddannelse får vi en fælles opfattelse af, hvordan vi vejleder og på den måde kan vi bedre udvikle vores værktøjskasse - og vores organisation," siger Kirsten Hahn Larsen.

Om Kirsten Hahn Larsen

Kirsten Hahn Larsen, 43 år, centerleder Studievalg Sydjylland. Uddannet cand.merc, tidligere handelsskolelærer og vejleder, MBA i Education fra South Bank University, England. Fra 2000 tilknyttet IVUC som vejleder og fra 2004 centerleder på Studievalg Sydjylland.

 

Tidsskriftsnr.:
2008 nr. 4
Publiceringsdato:
17-11-2008
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke