Baggrund
Tidligere forskning i Norden og i Europa har ellers overvejende været fokuseret på aspekter af vejledningsservice og på teorier og metoder og stort set ikke på, hvordan vejledningen kan udvikles bl.a. gennem brugerindflydelse (1). Forskningsprojektet ”Voice of users in promoting quality of guidance for adults in the Nordic countries” retter sig mod dette ’hul’ i vejledningsforskningen – manglen på undersøgelser af voksne vejledtes involvering i udformning af vejledningspolitik og vejledningsydelser. Projektgruppen består af forskere i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige under ledelse af Centre of Lifelong Guidance Expertise ved Universitetet i Island. Se faktaboks nederst i artiklen.

Projektet undersøger både vejledningens værdi for de vejledte og deres involvering i udvikling og organisering af vejledningen i voksenuddannelse.
Projektet har to formål:

• At beskrive om og hvordan voksne brugere af vejledning har indflydelse på de vejledningsydelser, der tilbydes, samt at sammenligne brugerinvolvering i voksenvejledning i de nordiske lande
• At evaluere læringsudbyttet af vejledning hos voksne, der søger vejledning i voksenuddannelsesinstitutioner i de nordiske lande

Projektet er finansieret af NVL, Nordisk Netværk for Voksenlæring, under Nordisk Ministerråd. Det blev påbegyndt i 2010, og resultaterne offentliggøres tidligt i indeværende efterår. Delresultater fra den danske del af undersøgelsen er tidligere offentliggjort på www.vejledning.net.

Undersøgelsens forskningsspørgsmål
Forskningsspørgsmålene i undersøgelsen er:

1. Bliver der lyttet til voksne brugere af vejledning?
2. Er brugerne af voksenvejledning involveret i politikudvikling og udformning af vejledningsydelserne?
3. Hvilke vejledningsformer anvendes i voksenuddannelse?
4. Hvor tilfredse er voksne vejledte med vejledningsydelserne?
5. Hvad er udbyttet af vejledning for voksne brugere?

Undersøgelsen er bygget op om en forståelse af flere niveauer af brugerinvolvering, som illustreres i nedenstående taksonomi for involvering beskrevet af Helen Plant. Brugerinvolvering kan finde sted på fem forskellige niveauer afhængigt af involveringens formål og sigte i en given kontekst.
Figur: En model for forståelse af typer af og formål med brugerinvolvering (2).

Undersøgelsen er opdelt i to forskningsfaser: Først blev der gennemført flere fokusgruppeinterviews i de fem lande (seks-otte grupper i hvert land) med brugere/vejledte, vejledere, og ledere/beslutningstagere ift. vejledning i voksenuddannelse. Dernæst blev der gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i de fem lande for deltagere i vejledning inden for de seneste to år. Antallet af respondenter varierer en del mellem landene, fra omkring 160 til 500 respondenter.

Taksonomien udgjorde grundlaget for både fokusgruppe- og spørgeskemaundersøgelsen. I hvert land udvalgtes voksenuddannelsesinstitutioner, hvor vejledning indgik som en del af tilbuddet til deltagerne som målgruppe for undersøgelsen.

I den danske del af undersøgelsen indgik følgende typer af voksenuddannelses- og voksenvejledningsinstitutioner i fokusgrupperne: daghøjskoler, voksenuddannelsescentre, højskoler, udbydere af vejlednings- og træningsforløb for ledige og studievalgscentre. I spørgeskemaundersøgelsen indgik daghøjskoler og voksenuddannelsescentre.

Undersøgelsens resultater
Hovedresultaterne kan kort gengives således (3):

Resultaterne viser, at ansigt til ansigtvejledning (dvs. individuel, personlig vejledning) er langt den almindeligste form for vejledning. Mellem 62 og 88 procent af respondenterne havde deltaget i denne form for vejledning. Andre former for vejledning såsom telefonvejledning, gruppevejledning, netbaseret vejledning og vejledning fra en underviser er mindre almindeligt (3-25 procent). Dog er netbaseret vejledning og vejledning integreret i undervisning mere udbredt i Finland end i andre lande, og vejledning fra en underviser er mere udbredt i Danmark og Finland end i andre lande.

Resultaterne viser, at udbyttet af vejledning hovedsagelig findes på følgende tre områder: uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og personligt. Generelt peger respondenterne på uddannelsesmæssigt udbytte i højere grad end erhvervsmæssigt og personligt udbytte. Ligeledes peger de på personligt udbytte i højere grad end erhvervsmæssigt udbytte. Resultaterne kan ses som indikation på, hvor fokus ligger i vejledning i voksenuddannelsesinstitutioner i de nordiske lande – med hovedfokus på uddannelse og personlige emner og i mindre grad på erhvervsmæssige emner.

Respondenterne blev spurgt om deres tilfredshed med den vejledning, de deltog i, og generelt er de temmelig tilfredse med vejledningen, idet deres tilfredshed i gennemsnit ligger over 5 på en skala fra 1 til 7, hvor de højeste tal betegner størst tilfredshed.

Resultaterne viser, at de vejledte generelt ikke bliver involveret i form af at give feedback på vejledningsydelserne, og de deltager heller ikke i udformning af ydelser og politikker for karrierevejledning af voksne i de nordiske lande. Omkring halvdelen af respondenterne i Danmark, Island og Sverige svarer, at de ikke har fået mulighed for at evaluere vejledningen, og omkring en tredjedel i Norge og Finland. En del har givet feedback direkte til vejlederen, og en lille del har fået mulighed for at besvare spørgeskemaer eller telefoniske evalueringsspørgsmål.

Når de vejledte bliver spurgt om involvering i at udforme vejledningsydelser og -politikker, siger mellem 74 og 92 procent af respondenterne, afhængigt af land, at de ikke har deltaget i nogen form for beslutningstagning og strategiudformning. Men resultater fra både fokusgruppeinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen viser, at de vejledte/brugerne opfatter det som vigtigt, at brugerne inddrages, og at de er interesseret i at blive hørt om forskellige aspekter af vejledningsydelser.

Hvordan kan voksenvejledere, vejlederuddannere og beslutningstagere bruge undersøgelsen?
Undersøgelsesresultaterne giver os dels en viden om vejledning i voksenuddannelsesinstitutioner, som kan anvendes i hvert enkelt af de fem nordiske lande, hvor delresultaterne kan studeres og danne afsæt for forbedringer, og dels giver de et sammenlignende billede af, hvor, hvordan og med hvilke former for udbytte voksenvejledning gives i de fem lande. Resultaterne af denne sammenlignende analyse kan desuden bidrage til fælles nordiske og europæiske udviklingsprogrammer.

I relation til de fem forskningsspørgsmål, som blev listet op tidligere, kan vi se, at:

Voksenvejledning bliver ofte ikke evalueret af de vejledte. Respondenterne finder det vigtigt at kunne give respons på vejledningen, og de mener, at deres feedback kunne forbedre vejledningen. Alligevel finder evaluering ofte(st) ikke sted, og hvor den gør det, er respondenterne ikke sikre på, at evalueringerne bruges til noget. En forklaring kunne være, at kvaliteten af evalueringerne er for lav, og at der ikke sker synlige ændringer efter evalueringer.

Brugerinvolvering bliver næsten ikke praktiseret. Generelt involveres brugerne/de vejledte ikke i debatfora eller andre former for deltagelse i beslutninger om udformning af vejledningsydelser, men undersøgelsen viser klart, at de er interesserede i at blive involveret. Vi ser det som et meget vigtigt resultat af undersøgelsen og som et grundlag for at skabe nye måder at udvikle vejledning på. Hidtil har beslutningstagerne på voksenvejledningsområdet i de nordiske lande været ministerielle embedsmænd, organisationer og professionelle instanser, og brugernes stemme har været fraværende. Undersøgelsesresultaterne støtter inddragelse af brugere i evaluering, debatfora og politikudformning.

Der er brug for udvikling af fora/kanaler for brugerinvolvering. Ud over direkte feedback til vejledere ser de vejledte/brugerne spørgeskemaundersøgelser, debatfora og møder med ledere af vejledning som anvendelige kanaler for involvering, idet de opfatter sig selv som nogen, der har erfaringer med og kan konsulteres om vejledningsydelser. Det er en hindring for involvering, at der ikke findes formelle konsultationsfora, eksempelvis brugerfora eller brugerrepræsentation i politiske udvalg. Undersøgelsen viser også, at det er en forudsætning for involvering, at den ikke er overfladisk eller udgør en pseudorepræsentation, men at den sker systemisk og seriøst.

Der anvendes hovedsagelig traditionelle former for vejledning. Undersøgelsen indikerer, at det overvejende er traditionelle vejledningsformer, brugerne møder, og at nye teknologier kun langsomt vinder frem, med undtagelse af Finland, hvor elektronisk vejledning er mest udbredt blandt de fem lande (4). En forklaring kan være manglende træning i brug af nye teknologier i vejledning og manglende ledelsesfokus herpå.

De vejledte er aktive i deres egen vejledningsproces. Dette positive resultat af undersøgelsen viser, at selv om vejledningsformerne overvejende er traditionel ansigt til ansigt og uddannelsesmæssigt og personligt orienteret vejledning, er nyere metoder til at engagere de vejledte i vejledningsprocessen blevet fremherskende i de nordiske lande. Som eksempler herpå nævnte de danske interviewdeltagere: at indsamle informationer, udforske muligheder og egne interesser mellem vejledningssamtalerne, finde praktikpladser og være aktive i udarbejdelse af og opfølgning på handleplaner.

De vejledte er tilfredse med vejledningen, og de vejledtes udbytte er mere af uddannelsesmæssig og personlig karakter end af erhvervsmæssig. Voksenvejledere i de nordiske lande kan generelt være glade for respondenternes tilfredshed med den vejledning, de har deltaget i. Resultaterne fortæller, at de vejledte får hjælp i forhold til deres uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige karriere. I den danske del af interviewundersøgelsen udtrykker især daghøjskolekursisterne stor tilfredshed med den helhedsorienterede støtte til at komme videre i uddannelse og praktik, som de har fået i vejledningen.

Men resultaterne fortæller også, at de vejledtes udbytte først og fremmest er uddannelsesmæssigt, og dernæst personligt. Vejledningen giver i langt mindre grad erhvervsmæssigt udbytte for brugerne. Dette kan hænge sammen med, at den undersøgte vejledning finder sted i uddannelsesinstitutioner. Resultaterne kan ses som indikation på en svag forbindelse mellem vejledningsinstanserne her og arbejdsmarkedet. En anbefaling kan derfor være, at vejledere fortsat skal arbejde hen mod uddannelsesmæssigt og personligt udbytte for brugerne, men samtidig udvikle og styrke den vejledning, der retter sig mod de vejledtes fremtid i erhverv og deres redskaber til at udforske erhvervsmæssige spørgsmål. Dette peger både på behov for udvikling af vejlederuddannelse og på kompetencebeskrivelser for vejledere.

Projektet munder afslutningsvis ud i en række anbefalinger vedr. 

• yderligere forskning i voksenvejledning
• kvalitetssikring af evaluering, herunder forpligtelse til evaluering 
• etablering af kanaler for brugerinvolvering og -indflydelse 
• styrkelse af de vejledtes erhvervs-/karreriereplanlægningskompetencer 
• udvikling af sammenhængende vejledningsprogrammer 
• uddannelse af vejledere, herunder i erhvervsmæssige felter i vejledning og i nye teknologier i vejledning
• vejledernes anvendelse af proaktive vejledningsmetoder, evaluering, brugerinvolvering og fokus på erhvervsrettede områder i vejledning

Både vejledningsinstanser og beslutningstagere vil kunne bruge undersøgelsens resultater. Og forhåbentlig kan brugerne/de vejledte også drage nytte af den til at blive mere aktive i indflydelse på og udformning af vejledning.

Noter
(1) For en fyldig fremstilling heraf henvises dels til den afsluttende rapport om projektet, dels til følgende kilder:
Vilhjálmsdóttir, Guðbjörg og Dofradóttir, Andrea G. (Juni 2011). Voice of users in promoting quality of guidance for adults in the Nordic countries. Infonet (European information service on AE).
Organisation for Economic Cooperation and development. (2004). Career Guidance and Public Policy. Bridging the Gap. Paris: OECD. 
Vuorinen, R. & Lailo, L. and and contributors, Mjörnheden, T., Plant, P., Søgaard, B., Vilhjálmsdóttir, G. (2009). Expected outputs/outcomes of guidance services for adults in the Nordic countries. Submitted to the Nordic Network for Adult Learning NVL.

(2) Modellen er publiceret af The Drug and Alcohol Action Team (DAAT) (2005) og publiceret i Helen Plant (2006). Involving the users of guidance services in policy development. The Guidance Council.

(3) Se både Vilhjálmsdóttir, Guðbjörg og Dofradóttir, Andrea G. (Juni 2011). Voice of users in promoting quality of guidance for adults in the Nordic countries. Infonet (European information service on AE) og den afsluttende rapport om projektet.

(4) Undersøgelsen er gennemført, før evejledning.dk blev etableret. Der kan derfor ikke siges noget om, hvorvidt målgruppen af voksne, hovedsagelig uuddannede og kortuddannede, ville være brugere af denne elektroniske vejledningsmulighed i Danmark.

Referencer
Organisation for Economic Cooperation and development. (2004). Career Guidance and Public Policy. Bridging the Gap. Paris: OECD.

Plant, H. (2006). Involving the users of guidance services in policy development. Leicester. The Guidance Council.

Vuorinen, R. & Lailo, L. and and contributors, Mjörnheden, T., Plant, P., Søgaard, B., Vilhjálmsdóttir, G. (2009). Expected outputs/outcomes of guidance services for adults in the Nordic countries. Submitted to the Nordic Network for Adult Learning NVL.

Vilhjálmsdóttir, Guðbjörg og Dofradóttir, Andrea G. (Juni 2011). Voice of users in promoting quality of guidance for adults in the Nordic countries. Infonet (European information service on AE).

Jessing, Carla Tønder (2010): Voice of users. Preliminary results. Report from Denmark.   

Jessing, Carla Tønder (2010): Hvordan oplever voksne den vejledning, de modtager, og hvordan involveres de i voksenvejledningen? VUE Nyt december 2010.