På opdrag fra Undervisningsministeriet har Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og en gruppe af førende vejledningsforskere igennem den seneste tid gennemført et systematisk review i form af kortlægning og syntese af international forskning i vejledning fra år 2000 og frem.

Udgangspunktet var ministeriets ønske om overblik over evidensbaseret viden om hvilke vejledningsmetoder, der kan påvises at bidrage bedst til vejledning i forbindelse med unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, unges overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og for voksne i erhverv. Undersøgelsen beskæftiger sig således alene med overgangsvejledning og ikke fastholdelsesvejledning.

Evidensbaseret viden
Det overordnede formål var således at etablere evidensbaseret viden om, hvad der virker i vejledning. Evidensbaseret vil i denne sammenhæng sige, at forskningen beskæftiger sig med et eller flere klart definerede vejledningstiltag og på videnskabeligt grundlag undersøger, hvordan de virker. Virker betyder i denne sammenhæng, at forskningen igennem den måde, hvorpå den er tilrettelagt, metodisk gennemført og afrapporteret viser sig at kunne dokumentere en effekt.

Det har naturligvis haft betydning, at en del forskning blev frasorteret. Det har drejet sig om forskning, hvor formålet for undersøgelsen ikke var rettet imod effektspørgsmålet, hvor der blev anvendt metoder, der ikke var rettede imod at finde effekter, eller hvor der ikke på rimelig vis blev redegjort for effektspørgsmålet. Selve den vurdering, der ligger til grund for in- eller eksklusion af relevante undersøgelser, er derefter foretaget for hvert enkelt studie af både en medarbejder fra Clearinghouse og en af de deltagende forskere.

Kriterier for udvælgelse
Indledningsvis blev der fundet frem til al vejledningsforskning udgivet fra år 2000 og frem. Ikke al denne forskning kan belyse effektspørgsmål. Når undersøgelser efterfølgende bliver frasorteret i denne proces, skal det ikke tages som udtryk for, at de er uden berettigelse, er ”uinteressante”, eller at der er tale om ”dårlig forskning”. Nogle af studierne er det, man ville definere som ”dårlig forskning”, men det er langtfra alle. De fleste af de studier, der i det omtalte review blev frasorteret, blev det alene, fordi de efter forskernes og Clearinghouses vurdering ikke var egnede til at belyse effektspørgsmålet.

Den gennemførte undersøgelse af overgangsvejledning fra 2000 og frem viser, at kun en lille del af den internationale eller nationale forskning, der er foretaget på vejledningsområdet, kan belyse effektspørgsmål. Der er således kun en enkelt dansk undersøgelse i materialet (Mehlbye, 2000). Mehlbyes undersøgelse er på én gang både et kvalitativt og kvantitativt studie, der undersøger forhold omkring de unges valg ved overgangen til ungdomsuddannelserne med særlig fokus på etniske minoritetsgrupper.

Resultater
Tilbage var 39 studier, der tilsammen tegner et relativt klart billede af, hvordan og for hvem forskellige tiltag og aktiviteter inden for vejledning virker.

Her konkluderes det, at vejledning skal ses i sammenhæng og som et helhedsmæssigt tiltag, der kræver planlægning, opfølgning og samarbejde på tværs. Det fremgår således af mange af undersøgelserne, at effekten af vejledning forbedres, når vejledningen integreres i skolens/uddannelsesinstitutionens årsplaner og i de aktiviteter, der i øvrigt foregår i klassens og i de unges liv.

I og med, at undersøgelserne peger på, at forældre og kammerater indgår som væsentlige ”uformelle vejledere”, er det vigtigt, at de tænkes med i vejledningen. Det fremhæves endvidere som vigtigt, at et netværk af repræsentanter fra forskellige uddannelser og erhverv – herunder af forældre – bidrager til vejledningen som fx oplægsholdere og med henblik på at skaffe praktik- og besøgspladser.

Endelig peges der på, at det er vigtigt med samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner på samme og på forskelligt niveau.

Flere aktiviteter i sammenhæng
Resultaterne af reviewet peger endvidere på, at det, der virker i vejledning, er forskellige vejledningsaktiviteter, der indgår i en sammenhæng:

• Præsentationer i klassen, gerne i form af oplæg udefra, fx fra uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, er motiverende for de unge.
• Forskellige former for materiale som fx pamfletter, hjemmesider og vejledningsfora, hvor vejlederen og den unge kan hente oplysninger om uddannelses- og erhvervsmuligheder, er vigtigt ikke mindst for elever fra uddannelsesfremmede miljøer.
• Erhvervspraktik og besøgsdage på arbejdspladser har væsentlig betydning, fordi de unge her møder hverdagen i arbejdslivet. Dette tilskrives særlig betydning for de bogligt svagere elever.
• Forskellige former for gruppearbejder og -diskussioner, hvor eleverne har mulighed for i fællesskab at reflektere over deres oplevelser og erfaringer om valg og muligheder, er yderligere med til at øge effekten af vejledning.

Den personlige vejledning
Den personlige samtale er det vejledningstiltag, der fremhæves som virkningsfuldt i langt de fleste undersøgelser. Fordelen ved den personlige samtale er, at den kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov. Her føler den enkelte sig set, hørt og taget hensyn til som person.

Der er dog intet til hinder for, at dette også kan forekomme, hvis vejledningen foregår i grupper, fx i form af forskellige former for diskussioner og vejlederstyrede aktiviteter. Hvis disse organiseres rigtigt, kan de måske bidrage til at undgå en af de faldgrupper, som forskningen også udpeger: at vejlederen kan komme til at dominere den personlige samtale, sådan at den unge imod intentionen ikke føler sig set og hørt.

Hvem virker vejledningen for?
Igennem forskningsreviewet tegnes der ligeledes et billede af, hvem vejledningen virker for. Dette viser, at vejledning har størst effekt for elever fra uddannelsesfremmede miljøer, hvilket tilskrives, at disse elever ikke ”naturligt” kommer i berøring med en bred viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder i deres hjemme- og nærmiljø. Derfor er det vigtigt, at de får dette andre steder – fx i skolen via vejledningsaktiviteter. Det er dog ikke det samme som, at vejledning i sig selv kan bryde en negativ social arv, men den kan øge den unges muligheder herfor.

Forskningen viser også, at forældre og kammerater har en væsentlig betydning for den unges valg, hvilket måske kan forklare en del af den rigiditet, man finder i unges valg af uddannelse. I reviewet blev der ikke fundet faktorer, der er specifikke for etnicitet. Kun for så vidt etnicitet knytter an til ringe sociale vilkår og et uddannelsesfremmed miljø, synes etnicitet at spille en rolle.

Særlige tiltag i relation til køn
Af en del studier fremgår det, at der er særlige præferencer og fokuspunkter, der knytter sig til køn. Flere undersøgelser peger således på, at det er vanskeligt at bryde de eksisterende mønstre for kønsspecifikke interesser og valg af uddannelse og erhverv.

En enkelt undersøgelse har vist, at det kan være en fordel for unge kvinder i et ”mandefag”, hvis de får deres egne fora, hvor de kan opleve faget og de sociale relationer uden deltagelse af de mandlige elever. En anden undersøgelse peger på, at det har effekt at arbejde med de unges opfattelser af køn og arbejdsområder i vejledningen.

Det, der ikke kan siges noget om
Der er imidlertid også forhold, som omtales i studierne, men uden at der er redegjort for i tilstrækkeligt omfang, og som reviewet derfor ikke kan udtale sig om. Det vedrører dels betydningen af tidspunktet for indsats, for indsatsens varighed, og for de – mulige – langsigtede effekter af vejledning.

Endvidere er der naturligvis den mængde af indsigt, der ligger i den store del af forskningen, som ikke beskæftiger sig med effektspørgsmålet. Når dette ikke er berørt her, er det fordi, vi systematisk har arbejdet med at finde pålidelige svar på netop dette spørgsmål. Frasortering ud fra et forskningsspørgsmål er gængs praksis i både kvantitativ og kvalitativ forskning. Det betyder, at fokuserer på de dele af sin empiri, der besvarer det spørgsmål, man ønsker at besvare, frem for at man inddrager alt, hvad der måtte ”poppe op”. Alle forskere ved, at sidstnævnte er en uhensigtsmæssig forskningspraksis.

Med dette review er der således fundet sikker viden om nogle bestemte forhold, som det derefter vil være op til at praktikere og forskere at uddybe, udfylde og anvende i deres praksis.

Litteratur 

• Mehlbye, J., Hagensen, P., & Halgreen, T. (2000). Et frit valg? Unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne - om danske unge og unge fra etniske minoriteter. København: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Det systematiske review er udgivet som fuld teknisk rapport:

• Søgaard Larsen, M., Christensen, G., Tiftikci, N. & Nordenbo, S.E. (2011) Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. Et systematisk review. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Århus Universitet.

Det systematiske review findes også i en kortere udgave med fokus på resultaterne:

• Christensen, G.; Søgaard Larsen (2011) Viden om vejledning. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Århus Universitet.

Begge versioner er tilgængelige på Clearinghouses hjemmeside