Tid til tænketank  

Anders Ladegaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Den islandske nedsmeltning – vejledning som et svar på en krise
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Uddannelses- og erhvervsvejledning for folk på arbejdsmarkedet tilbydes af erhvervsoplæringscentre og centrene for livslang læring rundt omkring i hele Island. Centrene har en samarbejdskontrakt med Arbejdslivets Oplæringscenter (AO). I januar 2012 var antallet af vejledere 24. Udviklingen på området har været stor, og vejlederne møder stadig nye udfordringer. AO’s vejledernetværk gennemfører tæt på 11.000 samtaler på årsbasis.
Person:
Billede:
Fjola Maria Larusdottir
Navn:
Fjóla María Lárusdóttir
Titel:
Specialist
Arbejdssted:
Arbejdslivets Oplæringscenter, Island
Fotoreportage:
Lang tekst:

Udvikling af uddannelses- og erhvervsvejledning for folk på arbejdsmarkedet
Arbejdslivets oplæringscenter i Island har fra 2004 haft ansvaret for udviklingen af uddannelses- og erhvervsvejledning for de mennesker på arbejdsmarkedet, som ikke har fuldført en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Denne målgruppe tæller cirka en tredjedel af arbejdskraften i landet.

I starten byggede udviklingen på et Leonardo da Vinci-forsøgsprojekt, som var ledet af det islandske fagforbund Starfsafl, hvor der blev lagt vægt på at bringe vejledningen ud til folket – fx ud på arbejdspladsen. Bag ideerne, som dannede grundlag for projektet, stod bl.a. Dr. Peter Plant, som er lektor ved DPU, og Pamela Clayton, forsker ved University of Glasgow.


Vejledere fra AO og Mímir-læringscentret udviklede metodikken, som gik ud på at kontakte virksomheder for at få lov til at komme på besøg med det formål at informere medarbejderne om muligheder for kompetenceudvikling. Efter at forsøgsprojektet var afsluttet, fandt interessenterne, at resultaterne var så lovende, at de blev enige om en finansiering af udbredelsen af denne service over hele Island. Udbredelsen skulle udføres af AO’s samarbejdspartnere, oprindelig ti, men nu 13.

Hovedmålet med vejledningen er dels at nå ud til flest mulige af målgruppen med vejledning om muligheder for kompetenceudvikling, og dels at identificere målgruppens behov og formidle disse til AO.

Arbejdslivets oplæringscenter har ansvaret for at varetage vejledernes netværk, hvor udviklingen af vejledningen finder sted. Sædvanligvis holdes fire møder om året, hvor netværket mødes for at drøfte udviklingen, udveksle erfaringer og forbedre kvaliteten af servicen. Møderne fungerer også som videreuddannelse baseret på de behov, som efterspørges af vejlederne.

I løbet af de første år, hvor vejledningen var landsdækkende (2006-2008), var arbejdsløsheden meget lav, og da gik servicen ud på at opsøge virksomheder, hvor vejlederne kunne komme i kontakt med målgruppen. I samme periode udvikledes informationsmateriale med overskriften Uddannelses- og erhvervsvejledning: Dit valg – din vej.

På virksomhedsbesøgene blev der lagt vægt på at præsentere værdien af videreuddannelse og motivere medarbejderne til uddannelse samt tilbyde private samtaler på arbejdspladsen om mulighederne for kompetenceudvikling. Fra starten har det været en del af præsentationen på arbejdspladsen at informere om, hvad uddannelses- og erhvervsvejledningen indebærer, for at medarbejderne tydeligt kan se fordelene herved. Denne metodik var ikke altid let at gennemføre, idet det tit var vanskeligt at få virksomhedens godkendelse til at komme på arbejdspladsen og tilbyde private samtaler.

Vejledning på arbejdspladsen stillede krav om nye kompetencer hos uddannelses- og erhvervsvejlederne i form af markedsføring og metoder til at kunne overbevise ledere og medarbejdere i virksomhederne om at benytte denne mulighed.

Det første år gik det langsomt med at komme i kontakt med målgruppen, fordi det tog tid for vejlederne at tilegne sig den nye metodik. Stor vedholdenhed i vejledernetværket, samarbejdsmøder og opbygning af nye kompetencer på dette område har ført til, at vejledningen nu er kendt i befolkningen, og stadig flere går til vejledning på eget initiativ.

Finanskrisens indflydelse
Da krisen kom i slutningen af 2008, havde AO’s vejledernetværk erhvervet sig en nyttig værktøjskasse og kompetencer til vejledning af målgruppen. Vejledningstjenesten var også blevet endnu mere kendt rundt om i landet, hvilket betød, at arbejdssøgende, allerede i starten af 2009, selv søgte til centrene for livslang læring. De arbejdssøgende havde fx hørt om tjenesten gennem reklame, arbejdskammerater, slægtninge eller venner.

Virksomheder og institutioner begyndte også at interessere sig mere for vejledningen, og flere medarbejdere søgte private samtaler efter præsentationen på arbejdspladsen. Medarbejdere, som kunne forvente en opsigelse, fik tilbud om uddannelses- og erhvervsvejledning for at planlægge næste skridt og forberede sig på forandringen. Nogle stod for første gang i deres liv over for at søge nyt arbejde og kunne benytte sig af vejledningen til at udarbejde et CV, undersøge muligheder for uddannelse og finansiel støtte til uddannelse.¨


På grund af den kraftige stigning i antallet af klienter efter krisens start blev det tidligt klart, at Arbejdsdirektoratet ikke havde ressourcer til at tage sig af alle arbejdssøgende. Arbejdsløsheden steg fra 1,9 procent i oktober 2008 til 7,6 procent i oktober 2009. Drøftelserne om samarbejde mellem vejledere fra AO og Arbejdsdirektoratet midt på året førte i november 2009 til en kontrakt om samarbejde mellem AO, Arbejdsdirektoratet og KVASIR, forbundet for centrene for livslang læring på Island. Dermed blev centrenes vejledere direktoratets forlængede arm.

Dette nye samarbejde har haft stor indflydelse på AO’s vejledernetværk, idet der skulle udarbejdes nye fremgangsmåder og arbejdsmetoder. Samarbejdet virker på den måde, at Arbejdsdirektoratet i hver del af landet laver en liste over klienter, som tilhører AO’s målgruppe og er registreret arbejdsløse. Denne målgruppe har som regel været den største i arbejdsløshedsregistreret, fordi de, som tilhører denne, har den korteste uddannelse. Vejledningen går ud på at hjælpe den arbejdssøgende med at finde muligheder for at styrke kompetencer og lægge planer for fremtiden.

I vejledningen lægges vægt på at skabe tillid, analysere personens situation og dennes behov og undersøge relevante muligheder. Mange af dem, som søger vejledning, har været uden arbejde længe, og for dem er det af største betydning at hjælpe vedkommende, som kan have psykiske problemer, finansielle problemer, manglende selvtillid eller almene studievanskeligheder. De sidstnævnte er ofte årsagen til, at mange af dem, som har en kort uddannelse, er faldet fra den traditionelle uddannelse og slet ikke er motiveret for at starte nogen uddannelse. Som regel er det de samme mennesker, som ikke har ønsket at benytte sig af tilbuddet om uddannelses- og erhvervsvejledning på arbejdspladsen.

Vejlederne på centrene for livslang læring har konstateret, at krisen og dens konsekvenser i realiteten har gjort det muligt at nå ud til flere mennesker med tjenesten til dem, som egentlig havde størst behov herfor. Den antagelse bygger naturligvis på, at der eksisterer et tilbud om dynamisk støtte og opfølgning for den enkelte, hvor hovedmålet er at definere de mål, som personen vil sætte sig, og vejen til at nå målene.

Det er ret almindeligt, at folk har en drøm om et arbejdsområde, men ikke har kunnet se, at den drøm kunne gå i opfyldelse på grund af manglende selvtillid, mangel på relevante løsninger, studievanskeligheder og sidst, men ikke mindst, mangel på motivation og opfølgning. Det er også nyt for mange mennesker at sætte sig selv i fokus. Bare det at besvare spørgsmålet: ”Hvad interesserer dig?” kan være udfordrende for mange.

Det må aldrig glemmes, at det enkelte menneskes valg skal bygge på egne interesser, og der skal derfor være mulighed for at vælge imellem relevante løsninger. Vejledere kan således være nøglepersoner i at formidle målgruppens behov til dem, som organiserer uddannelsesmulighederne.
Let adgang til kompetent uddannelses- og erhvervsvejledning er meget vigtig i tider med stor arbejdsløshed og håbløshed. Den kan betyde en gnist af håb gennem øget selvindsigt og viden om mulighederne.

Tidsskriftsnr.:
2012 nr. 1
Publiceringsdato:
12-03-2012

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.