Titel:
Der er ikke job til alle!
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Anne Mette Ehlers

Jeg er bange for, at vi prøver at løse arbejdsløshedsproblemet med en tænkning, som bliver mere og mere forkert i forhold til den virkelighed, vi står overfor. Vi kan ikke få alle danskere i arbejde, siger professor i ledelse ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt. 

Person:
Billede:
Steen Hildebrandt
Navn:
Steen Hildebrandt
Titel:
Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori
Arbejdssted:
Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Forandringens vinde må blæse hen over beskæftigelsesmøllens vinger. Det er mange enige om. Men hvilke – og hvordan?

Står det til Steen Hildebrandt, må jobcentrene og politikerne op i helikopteren, så de ikke fanges i fordomme og forestillinger, som er utilstrækkelige til at fatte nutiden og fremtiden. Ja, nogle gange er de ligefrem antikverede, skæve og tilbagestræbende. Fx forestillingen om, at der kommer et job til alle. Det mener Steen Hildebrandt hverken bliver tilfældet nu eller i fremtiden. Og dermed hviler vores måde at betragte og løse arbejdsløshed på måske på nogle piller, der slet ikke holder.
 

Steen Hildebrandt har arbejdet med ledelses- og organisationsteori i over 40 år og er en af landets mest citerede forskere på området.

Læs mere på steenhildebrandt.dk


 

”Nogle tror, at det sker, når de store årgange går på pension. Det tror jeg ikke længere på. Vi ophober flere og flere langtidsledige, hvis kvalifikationer bliver forældede, i takt med at nyuddannede kommer til. Samtidig bliver der brug for færre mennesker til at varetage samfundets opgaver. Derfor må vi ændre den måde, vi tænker samfund og arbejde på. Vi må anerkende de opgaver, der skal løses, som vi ikke kalder arbejde i dag. Fx at læse lektier med børn, gå tur med ældre mennesker, hjælpe psykisk svage mennesker i samfundet – og passe på naturen. Det er ikke nødvendigvis arbejde i den forstand, som vi bruger i dag, men den slags aktiviteter skal vi til at værdsætte, så vi ikke kun tillægger det værdi, som er behæftet med kroner og øre. Måske må vi også anerkende værdien i at tage en uddannelse, selv om den ikke bliver brugt på arbejdsmarkedet.”

Teori U
Steen Hildebrandts kritik af vores syn på arbejdsløshed er i tråd med Teori U, en ledelsesteori, som går ud på at træne ledere eller organisationer i at se mere klart, når det gælder det system, den virksomhed, organisation eller problemstilling, de står overfor, og ud fra det arbejde med de højeste fremtidige potentialer.

Steen Hildebrandt er en stor tilhænger af Teori U. Han har kaldt C. Otto Scharmers bog om teorien for ”dette årtis vigtigste bog inden for ledelses- og organisationsområdet”.

C. Otto Scharmer, en af verdens førende ledelsesforskere, står bag Teori U. Læs mere i hans værk "Teori U: Lederskab der åbner fremtiden". 

”Vi har så mange erfaringer med, at konsulenter skynder sig ind i en organisation og fægter med arme og ben uden at overveje, om de begreber og forestillinger, man har om organisationen, er gyldige, eller om de bør suspenderes og begribes ud fra andre vinkler. Teori U handler om at mobilisere en åben, kreativ tilgang og suspendere gamle forståelser, begreber og forestillinger, som vi har vænnet os til at se verden med. Det handler om at møde fremtiden ved at være åben for at mærke, hvad den har behov for, frem for at presse gamle løsninger ind i en alligevel ukendt fremtid.”

Han er selv involveret i et større Teori U-inspireret projekt for Vejle Kommunes skolevæsen. Projektet leder efter byggesten til en folkeskole, der passer bedre til fremtidens vidensamfund. Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere og andre faggrupper har blandt andet deltaget i flere intensive innovations-camps, hvor de har tænkt nye tanker om kommuneskolernes organisation, pædagogik, læringsprocesser og læringsrum. På baggrund af projektet har Vejle Kommune for nylig fået grønt lys af Ministeriet for Børn og Undervisning til, at sjette årgang arbejder med fag, som normalt først introduceres på syvende årgang, og at idræt erstattes med fysisk aktivitet i moduler af 20 minutter om dagen.

slagkraft

Læs mere om Vejle Kommunes projekt Skolen i bevægelse på skolenibevaegelse.nu.  

Teori U i et jobcenter
Kan man i tråd med projektet i Vejle Kommune anvende Teori U til at forbedre et jobcenters indsats?

”Vigtigst af alt handler det om at stille spørgsmål ved det eksisterende og være åben for helt andre løsninger, som passer bedre til fremtiden. Teori U kan ikke karakteriseres som en fast metode eller procedure, men mere som et tankesæt og en række begreber og faser, som en organisation kan følge for at opnå nye erkendelser til at agere ud fra fremover,” siger Steen Hildebrandt.

”For et jobcenter ville det handle om at arbejde med spørgsmål som: Hvad er jobcentrets identitet? Hvad er meningen med jobcentret? Hvordan er arbejdet organiseret? Hvordan arbejder vi sammen både internt og med eksterne kontakter som kommuner, uddannelsessteder og virksomheder? Hvordan kunne arbejdet organiseres anderledes i fremtiden?”

”Processen kan blive vanskelig og pinlig, fx hvis jobcentret har en forestilling om, at dets indsats fremmer beskæftigelsen, og det så viser sig, at det gør den ikke. Man får syn for sagen. Derfor kan det godt gøre ondt at arbejde med Teori U.”

Stive systemer
”Betragter man hele beskæftigelsesproblematikken ud fra Teori U, kan det næsten virke tåbeligt, at jobcentrene fortsætter deres stræben efter at få flere i arbejde med snart den ene, snart den anden metode. For hvad nytter det, hvis præmissen måske er forkert? Der er ikke arbejde nok i Netto, ikke for de ufaglærte – og heller ikke for akademikerne,” siger Steen Hildebrandt.

”Vi knokler for at få fremtiden til at passe ind i vores gamle industrisamfunds forestillinger om arbejde og fritid. Vi står på hovedet for at opfinde nye metoder og systemer til at få folk i arbejde. Der er meget, der tyder på, at jo mere vi gør, jo mere umuligt bliver det. Vi har et katalog af begreber. ’Nytteaktivering’ og ’ressourceforløb’. Men realiteten er, at der ikke er arbejde nok i den gammeldags forstand. Samtidig er systemerne stive. Vi deler verden op i to: mennesker, der er i arbejde, og mennesker, der ikke er i arbejde. Man er enten indenfor eller udenfor.

Vi må se anderledes på fænomenet med de mange mennesker, vi kalder arbejdsløse. Dem, som vi anser for dovne, og som vi tror ikke gider arbejde. Vi burde i stedet møde disse mennesker konstruktivt. Langt de fleste er ikke ude på at snyde. Vi må udvikle nogle begreber, som kan rumme disse mennesker, og overveje nogle officielt værdsatte opgaver, som de kan løse.”

Du mener vel ikke, at vejledere og sagsbehandlere ser de arbejdsløse som dovne?

”Nej, men vejledere er fanget i et system, hvor det handler om arbejde eller ikke arbejde. Et af problemerne er, at jobcentrene skal løse opgaver, som Folketinget har defineret. Derfor leder jobcentrene efter den umiddelbare løsning efter de gældende regler. Men også jobcentrene bør gøre sig tanker om, om samfundet kunne opfattes anderledes og kunne tænkes at udvikle sig i en anden retning.

I dag skal jobcentrene opfylde mål, som måske i virkeligheden er skæve, antikverede og peger tilbage. For vi kan ikke få alle danskere ind i det, vi kalder arbejde. Vi er godt på vej med at skabe kolossale opsplitninger i spektret mellem de arbejdsløse og de arbejdende. De arbejdsløse ser vi ned på og prøver at fange, hvis de snyder og arbejder sort. Imens knokler de arbejdende 80 timer om ugen og dør af stress. Det kan vi ikke blive ved med.” 
Strømninger

Tidsskriftsnr.:
2012 nr. 2
Publiceringsdato:
10-04-2012
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke