Inspiration til vanebrud!  

Lene Tanggaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Fleksuddannelsen er den tredje vej
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Anne Mette Ehlers

Skrues den rigtigt sammen, kan den nye fleksuddannelse skabe en nødvendig forandring, hvor flere unge kommer i gang med en uddannelse, siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. 

Person:
Billede:
Niels Glahn
Navn:
Niels Glahn
E-mail:
Titel:
Generalsekretær
Arbejdssted:
Folkehøjskolernes Forening
Fotoreportage:
Lang tekst:

Der er brug for forandring. 80.000 unge er ikke i arbejde eller i gang med en ungdomsuddannelse. 20 procent af de unge får ikke en ungdomsuddannelse. Alt for mange møder op i gymnasiet eller erhvervsskolesystemet uden de nødvendige forudsætninger, ikke mindst fordi vejledningssystemets tilgang er: Du skal i gang med en uddannelse, du kan ikke bare gå på kontanthjælp.

”Tilgangen er god nok, men de to mainstreamspor, gymnasiet og erhvervsskolesystemet, er ikke skræddersyet til dem, der ikke passer ind. Der mangler en statsfinansieret tredje vej på lige vilkår med ungdomsuddannelserne,” siger generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening og bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Niels Glahn.

Forandring på vej
Den tredje vej er faktisk på vej, nemlig den nye fleksuddannelse, som Ministeriet for Børn og Undervisning i øjeblikket forbereder et lovforslag om.

Som bestyrelsesmedlem i DFS har Niels Glahn lobbyet for at påvirke uddannelsens form og skabe den forandring, han mener, der skal til. Siden efteråret 2010 har han været i tæt dialog med de daværende oppositionspartier Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten om at udvikle deres forslag til den nye fleksuddannelse, som indgik i det nye regeringsgrundlag i efteråret 2011. Dialogen ser da også ud til at have båret frugt, da de folkeoplysende skoleformer nævnes i regeringsgrundlaget.

Det glæder Niels Glahn, som er velbevandret i området som tidligere produktionsskoleforstander og konsulent i Undervisningsministeriet, hvor han arbejdede med den frie ungdomsuddannelse, produktionsskoler og erhvervsuddannelser.

Ikke kommunekassen
Mismatchet mellem de unge og de nuværende to spor af ungdomsuddannelser skal ikke forstås som en kritik, der er bare brug for noget tredje.

”Det er godt, at vi har en regering, som påtager sig et ansvar, nu hvor 80.000 unge er i fare for at blive fuldstændig ekskluderet. Mange unge er i gang med aktiviteter, som ikke passer ind i rammen om aktivering og Ungepakke 2-forløb. Med det nye tilbud kan aktiviteterne tilpasses en egentlig uddannelsesramme finansieret af staten, så det ikke er størrelsen på kommunekassen, der afgør, hvilke tilbud de unge får.”

UU – ikke erhvervsskolerne
Kommunernes uvildige vejledningsinstans, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), er den rigtige til at målgruppevurdere, mener Niels Glahn.

cykel

”De unge har krav på uvildig vejledning. Institutionsafhængigheden er et kardinalpunkt. Uddannelsesstederne bør ikke rekruttere til sig selv, den opgave skal UU fortsætte med. Men jeg ser andre aktører, som gerne vil være omdrejningspunkt, bl.a. erhvervsskolerne. Dem har jeg stor tillid til, men de sidste seks-otte år har de fået mange ressourcer tilført for at reducere frafaldet, men det er stadig stort. De siger selv, at de får unge ind, som ikke er uddannelsesparate, så det hænger ikke sammen. Mere af det samme gør det ikke bedre.”

Ifølge Niels Glahn har UU allerede kompetencerne til at målgruppevurdere den meget varierede gruppe af unge, som ikke kan skæres over en kam som ’de svage unge’. Nogle mangler fx grundlæggende færdigheder i dansk og matematik, andre har været ude for voldsomme sociale begivenheder, så de ikke magter en uddannelse.

Større UU-værktøjskasse
Hvis det står til Niels Glahn, bliver det ikke kun en uddannelse med fuldt ud definerede kompetencemål. Der må også være rum til de unge, som indledningsvis har brug for at blive afklarede. De kan fx starte med et højskoleophold, hvor de kommer væk hjemmefra og finder ud af, hvad de er gode til.

Andre har brug for et kompetencegivende element fra starten, fx en daghøjskole og VUC samtidig. Den rummelighed bør der være i uddannelsen, og det er også dens udfordring.

”Forhindringen er nu, at vi ikke kan tilbyde det, som de unge har brug for, nemlig sammenhængende, længerevarende forløb og en plan, hvor det er okay, at der kan ligge et afklarende forløb i starten. Vi kan ikke, fordi der ikke er finansiering, og fordi der er barrierer til hele kontanthjælpssystemet.

Med fleksuddannelsen bliver UU’s værktøjskasse større. Når folkeoplysende skoleformer som højskoler, ungdomsskoler, daghøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, efterskoler, produktionsskoler og oplysningsforbund indgår, får de unge adgang til anderledes læringsmiljøer. Men der skal trædes stier og skabes forløb, hvor de unge kan indgå i et forpligtende fællesskab. Det kræver et stærkt samarbejde mellem skoler og vejledere.”

Realkompetencer
Han ser vejledningsopgaven som tvedelt. Først kommer de unge til UU, som laver en uddannelsesplan for to-tre år. Herefter er det den uddannelsesansvarlige skole, som tager over. Det kræver stærke vejledernetværk ude lokalt, hvor man inviterer hinanden, taler sammen og er åbne for at tage unge ind på moduler.

”Der skal meget mere dialog og fleksibilitet ind i uddannelsessystemet. Det er også nødvendigt, at skolerne anvender realkompetencevurderinger, så de uformelt erhvervede kompetencer bliver meriteret, og de unge får godskrevet deres meritter, både under og efter uddannelsen.”

Mens Niels Glahn anser UU for at være klædt på til opgaven, mener han, at ministeriet bør afholde kursusforløb for vejlederne på uddannelsesinstitutionerne, så de er rustet til den vejledningsopgave, der venter.

”Ambitionsniveauet skal sættes højt. Der er brug for kompetente og kvalificerede vejledere. En fleksibel, individuel uddannelse handler nemlig om: Hvor er du i dit liv lige nu? Det er ikke bare karrierevejledning, det er mere eksistentiel vejledning af en meget sammensat gruppe, hvor det ikke er helt enkelt at sige, om man er svag eller stærk. Uddannelsen handler om, at man skal kunne finde sit potentiale.”

Gøgeunger
Den nye fleksuddannelse bør strikkes stramt sammen og kun være for anerkendte skoleformer og undervisningstilbud – ikke nye private tilbud, som opstår på baggrund af den, som det skete med den frie ungdomsuddannelse.

”Kritikken af den frie ungdomsuddannelse gik på, at den ramte skævt inden for målgruppen, bl.a. fordi man kunne tage private tilbud og et element, der hed ’Eget projekt’. Det tiltrak en gruppe unge, som uddannelsen ikke skulle omfatte. Gøgeungeeffekten, at unge som uddannelsen ikke er tiltænkt, skubber dem ud, som uddannelsen er beregnet for, gælder også for den nye uddannelse. Det er dér, UU’s rolle bliver så afgørende. Jeg har fuld tillid til, at UU kan foretage den vurdering.”  

Om fleksuddannelsen

I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 står:
Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler m.v., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse.

Kamp om hvem der skal stå for uddannelsen
I en artikel i Altinget den 23. januar 2012 ser Danske Erhvervsskoler det som naturligt, at de skal stå i centrum for uddannelsen. Formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Finn Lambek mener ikke, at fleksuddannelsen skal forankres i én uddannelsesinstitution. Han tilkendegiver, at UU gerne tager ansvar for fleksuddannelsen i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

 

 

Tidsskriftsnr.:
2012 nr. 2
Publiceringsdato:
10-04-2012

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.