Arbejdsløshedssystemet. Beskæftigelsessystemet. Det sociale system. Uddannelsessystemet. Vejledningssystemet. Systemer, systemer, systemer, beregnet på at få samfundet til at fungere, at få det hele til at køre på skinner, at få os til at gøre, hvad vi bør, og hvad vi skal. Nogle af os sidder inde i systemerne, vi svinger piskene, lokker med gulerødderne og kæmper med – og nogle gange mod – systemerne for at få det hele til at køre og virke efter hensigten. Samtidig med at vi er dybt afhængige af de selvsamme systemer.

Andre er uden for og er dem, der skal dirigeres, styres … nej, hjælpes, hedder det for det meste. De unge skal hjælpes i uddannelse og job. De voksne til sundhed og beskæftigelse. Man skal ville hjælpes – men hvad hvis man ikke vil? Har man ret til at sige nej til et godt tilbud?

Systemernes logik er fastlagt i love og regler. Mange, ja hele komplekser af love og regler. Alligevel er det ikke altid, at dét sikrer et velsmurt maskineri:

"Hvis du er uafbrudt ledig to-tre-fire år, kan det i sig selv være med til at forhindre din vej tilbage på arbejdsmarkedet. Det er - hvordan man end vender og drejer det - en kæmpe systemfejl, at det kan forekomme. At a-kasser, jobcentre og den samlede beskæftigelsespolitik, som vi herinde har ansvaret for, ikke er i stand til over så lang en periode, krise eller ej, at bringe de mennesker tættere på arbejdsmarkedet, er en kæmpe systemfejl." Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i Politiken den 13. januar 2013.

Jobcentrene er velfærdsstatens frontlinje – og ved fronten slås man. Her mod lov efter lov efter lov. Nye love vedtages i en uendelighed, høringsfrister er illusoriske, og medarbejderne er nødt til at forholde sig til lovforslag, endnu inden de er vedtaget, eller de har to dage mellem jul og nytår til at sætte sig ind i større ændringer. En tsunami af nye regler, siger en jobcenterchef til DR og peger på, at beskæftigelsesloven er ændret ti gange i det seneste år.

Indimellem kan lovgivningen være så kantet, at selv myndighederne på forhånd må tage højde for dens urimelighed:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen skal hermed orientere dig om, at den nye lov vedrørende førtidspension, som efter det foreliggende lovforslag skal træde i kraft pr. 1. januar 2013, vil kunne skabe usikkerhed og måske utilfredshed hos borgerne samt medføre et forøget antal klager til dig.”

Sådan er ordlyden i et brev til Borgerrådgiveren fra oktober 2012 i anledning af et lovforslag uden overgangsregler, hvor der i høj grad var risiko for, at det ville være ”systemets skyld”, at man ikke kunne nå at færdigbehandle sagerne, inden den nye ordning trådte i kraft. Vil man forsvare systemet mod borgerne eller borgerne mod systemet? 

”Det, der går mig allermest på, er reaktionerne fra medarbejderne, når de hele tiden bliver beskyldt for ikke at passe deres arbejde. Politikere, presse og eksperter overser, at medarbejderne tager kritikken meget personligt.” (Jobcenterchef i Horsens Kurt Nygaard til Ugebrevet A4, februar 2013)

Systemerne kan være med til at definere, hvem vi er, og hvilken gruppe vi hører til. Hvem vi vil solidarisere os med, hvem vi synes selv er ude om det. Det er fx vældig synd for de få, der er ved at glide ud af dagpengesystemet – for hvordan skal de dog klare sig? Mens en stigende del af befolkningen ser Fattig-Carina og Dovne-Robert på kontanthjælp som urimelige nassere på samfundet og mener, at de får for meget. Og mistænkeliggørelsen griber om sig, kontrol er blevet midlet – nu også på tv med serier som Aktion socialt bedrageri.

Også de unge støder imod systemets grænser – eller piskes hurtigst muligt igennem. Vejledere og strammere SU-regler skal sørge for, at joberfaringer, tvivl og eksperimenter ikke spænder ben for en effektiv vej gennem systemerne. Livserfaring kaldes fjumreår – og afskaffes.

De endnu yngre tvinges ind i en kontrakt med kommunen – til deres eget bedste, selvfølgelig! Men hvad betyder det for vejledningen af unge, at systemet på forhånd har sat en dagsorden for, hvad der skal aftales, og hvad der er godt og skidt i den forbindelse?

I dette tema sætter VejlederForum systemerne til diskussion. Vi vil bidrage til at synliggøre systemernes betydning, bl.a. i forbindelse med tilblivelse og implementering af nye love. Hvordan er forholdet mellem den enkelte og systemerne, og hvordan kan man forholde sig til dem: Kan man gøre modstand? Kan man påvirke dem – måske endda positivt?

• Hvilke muligheder har en borger for at tage afstand fra de ”forslag, de ikke kan afslå” fra systemet – fx fra jobcentret? Der er to muligheder: kamp eller flugt. Dorte Caswell ser på, hvordan modstandsformerne viser sig i praksis – både hos borgerne og medarbejderne.
• Kort før jul fik vi en ny lov om førtidspension og fleksjob. Hvordan har den politiske og den demokratiske proces været? Hvem er blevet hørt – og hvad har det ført til? Hvilken betydning vil det få for medarbejderne? Mischa Rastad Andersson har undersøgt, hvordan loven blev til.
• Hvad sker der bag kommunens mure, når lovgiverne vedtager en ny lov, som træder i kraft på rekordtid, og hvor systemet ligefrem forventer, at mange borgere vil føle sig urimeligt behandlet? ”Jeg forventer kaos,” siger socialfaglig koordinator i København Dorte Fleron.
• Uddannelsesplanen er en kontrakt mellem de unge og kommunen i skikkelse af UU. Og de unge har pligt til at overholde planen. Men kender de overhovedet deres pligt og de sanktionsmuligheder, der er? Og hvis ikke – er det så et problem? Ja, mener Anja Thaning i artiklen: Forpligter uddannelsesplanen de unge?
• Hvorfor er vi så optaget af de få, der mister dagpenge og overgår til kontanthjælp, når de mange, der allerede er på kontanthjælp, i større og større grad mistros og ses ned på? Fattig-Carina og Dovne-Robert hører til dem, vi kan ekskludere med god samvittighed, mens naboen, der ryger ud af det ”gode” system og ned i det ”dårlige”, hører til os og kalder på vores solidaritet og medlidenhed. Preben Brandt skriver om ”dem” og ”os”.
• Som nyledig blev Niels Reib slået hjem af systemet. Nu bygger han bro mellem systemet og de ledige – til gavn for begge. Hør hans historie. 

Arbejdsløshedssystemet. Beskæftigelsessystemet. Det sociale system. Uddannelsessystemet. Vejledningssystemet. Systemer, systemer, systemer, beregnet på at få samfundet til at fungere, at få det hele til at køre på skinner, at få os til at gøre, hvad vi bør, og hvad vi skal. Nogle af os sidder inde i systemerne, vi svinger piskene, lokker med gulerødderne og kæmper med – og nogle gange mod – systemerne for at få det hele til at køre og virke efter hensigten. Samtidig med at vi er dybt afhængige af de selvsamme systemer.

Andre er uden for og er dem, der skal dirigeres, styres … nej, hjælpes, hedder det for det meste. De unge skal hjælpes i uddannelse og job. De voksne til sundhed og beskæftigelse. Man skal ville hjælpes – men hvad hvis man ikke vil? Har man ret til at sige nej til et godt tilbud?

Systemernes logik er fastlagt i love og regler. Mange, ja hele komplekser af love og regler. Alligevel er det ikke altid, at dét sikrer et velsmurt maskineri:

"Hvis du er uafbrudt ledig to-tre-fire år, kan det i sig selv være med til at forhindre din vej tilbage på arbejdsmarkedet. Det er - hvordan man end vender og drejer det - en kæmpe systemfejl, at det kan forekomme. At a-kasser, jobcentre og den samlede beskæftigelsespolitik, som vi herinde har ansvaret for, ikke er i stand til over så lang en periode, krise eller ej, at bringe de mennesker tættere på arbejdsmarkedet, er en kæmpe systemfejl." Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i Politiken den 13. januar 2013.

Jobcentrene er velfærdsstatens frontlinje – og ved fronten slås man. Her mod lov efter lov efter lov. Nye love vedtages i en uendelighed, høringsfrister er illusoriske, og medarbejderne er nødt til at forholde sig til lovforslag, endnu inden de er vedtaget, eller de har to dage mellem jul og nytår til at sætte sig ind i større ændringer. En tsunami af nye regler, siger en jobcenterchef til DR og peger på, at beskæftigelsesloven er ændret ti gange i det seneste år.

Indimellem kan lovgivningen være så kantet, at selv myndighederne på forhånd må tage højde for dens urimelighed:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen skal hermed orientere dig om, at den nye lov vedrørende førtidspension, som efter det foreliggende lovforslag skal træde i kraft pr. 1. januar 2013, vil kunne skabe usikkerhed og måske utilfredshed hos borgerne samt medføre et forøget antal klager til dig.”

Sådan er ordlyden i et brev til Borgerrådgiveren fra oktober 2012 i anledning af et lovforslag uden overgangsregler, hvor der i høj grad var risiko for, at det ville være ”systemets skyld”, at man ikke kunne nå at færdigbehandle sagerne, inden den nye ordning trådte i kraft. Vil man forsvare systemet mod borgerne eller borgerne mod systemet? 

”Det, der går mig allermest på, er reaktionerne fra medarbejderne, når de hele tiden bliver beskyldt for ikke at passe deres arbejde. Politikere, presse og eksperter overser, at medarbejderne tager kritikken meget personligt.” (Jobcenterchef i Horsens Kurt Nygaard til Ugebrevet A4, februar 2013)

Systemerne kan være med til at definere, hvem vi er, og hvilken gruppe vi hører til. Hvem vi vil solidarisere os med, hvem vi synes selv er ude om det. Det er fx vældig synd for de få, der er ved at glide ud af dagpengesystemet – for hvordan skal de dog klare sig? Mens en stigende del af befolkningen ser Fattig-Carina og Dovne-Robert på kontanthjælp som urimelige nassere på samfundet og mener, at de får for meget. Og mistænkeliggørelsen griber om sig, kontrol er blevet midlet – nu også på tv med serier som Aktion socialt bedrageri.

Også de unge støder imod systemets grænser – eller piskes hurtigst muligt igennem. Vejledere og strammere SU-regler skal sørge for, at joberfaringer, tvivl og eksperimenter ikke spænder ben for en effektiv vej gennem systemerne. Livserfaring kaldes fjumreår – og afskaffes.

De endnu yngre tvinges ind i en kontrakt med kommunen – til deres eget bedste, selvfølgelig! Men hvad betyder det for vejledningen af unge, at systemet på forhånd har sat en dagsorden for, hvad der skal aftales, og hvad der er godt og skidt i den forbindelse?

I dette tema sætter VejlederForum systemerne til diskussion. Vi vil bidrage til at synliggøre systemernes betydning, bl.a. i forbindelse med tilblivelse og implementering af nye love. Hvordan er forholdet mellem den enkelte og systemerne, og hvordan kan man forholde sig til dem: Kan man gøre modstand? Kan man påvirke dem – måske endda positivt?

• Hvilke muligheder har en borger for at tage afstand fra de ”forslag, de ikke kan afslå” fra systemet – fx fra jobcentret? Der er to muligheder: kamp eller flugt. Dorte Caswell ser på, hvordan modstandsformerne viser sig i praksis – både hos borgerne og medarbejderne.
• Kort før jul fik vi en ny lov om førtidspension og fleksjob. Hvordan har den politiske og den demokratiske proces været? Hvem er blevet hørt – og hvad har det ført til? Hvilken betydning vil det få for medarbejderne? Mischa Rastad Andersson har undersøgt, hvordan loven blev til.
• Hvad sker der bag kommunens mure, når lovgiverne vedtager en ny lov, som træder i kraft på rekordtid, og hvor systemet ligefrem forventer, at mange borgere vil føle sig urimeligt behandlet? ”Jeg forventer kaos,” siger socialfaglig koordinator i København Dorte Fleron.
• Uddannelsesplanen er en kontrakt mellem de unge og kommunen i skikkelse af UU. Og de unge har pligt til at overholde planen. Men kender de overhovedet deres pligt og de sanktionsmuligheder, der er? Og hvis ikke – er det så et problem? Ja, mener Anja Thaning i artiklen: Forpligter uddannelsesplanen de unge?
• Hvorfor er vi så optaget af de få, der mister dagpenge og overgår til kontanthjælp, når de mange, der allerede er på kontanthjælp, i større og større grad mistros og ses ned på? Fattig-Carina og Dovne-Robert hører til dem, vi kan ekskludere med god samvittighed, mens naboen, der ryger ud af det ”gode” system og ned i det ”dårlige”, hører til os og kalder på vores solidaritet og medlidenhed. Preben Brandt skriver om ”dem” og ”os”.
• Som nyledig blev Niels Reib slået hjem af systemet. Nu bygger han bro mellem systemet og de ledige – til gavn for begge. Hør hans historie.