Dette nummer handler om kontanthjælpsreformen. Reformen vil få betydning for en række mennesker. Nogle vil få strammet tommelskruerne, andre vil få tålmodig hjælp og mentorstøtte, og – hvis reformeventyret ellers ender lykkeligt – vil det halve kongerige snart være i enten uddannelse eller varig beskæftigelse.
Reformen ændrer bl.a. situationen for ufaglærte kontanthjælpsmodtagere under 30 år. De får et uddannelsespålæg, og i stedet for kontanthjælp får de uddannelseshjælp. Dermed får reformen stor betydning for de medarbejdere i kommunen, der skal hjælpe den unge ud af beskæftigelsessystemet (eller aktiveringsmøllen, ville nogle måske sige) og over på uddannelsens sikre grund, dvs. UU-vejledere, medarbejdere i jobcentre, erhvervsskolelærere og -vejledere og andet godtfolk.
Uddannelseshjælpen skærer en god bid af kontanthjælpen og havner på niveau med SU. Er det nu den sten i skoen, der skal vække den passive unge af tornerosesøvnen og få hende til at skynde sig i skole? Eller er det den indlysende konsekvens, når man gerne vil se en ung generation i uddannelse, fordi uddannelse er den bedste forsikring mod et liv i arbejdsløshed?
Reformens mantra er, at unge mennesker ikke hører til i et jobcenter. Målet for alle er ordinær uddannelse, også når vejen bliver lang og sej.
Og derfor skal indsatsen foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Hurtigt skal det afklares, om den unge er åbenlyst parat til at begynde en uddannelse, eller om han er knap så åbenlyst parat og derfor i stedet parat til koordinerede, individuelt tilrettelagte aktiviteter, der peger fremad mod uddannelse. Men ordinær uddannelse er målet for alle – før eller siden.
Så der er lagt op til, at alle gode kræfter forenes i at lede den unge ud af kontanthjælpens mørke skov. I et rigtigt eventyr skal helten bestå en række prøver og tage de rigtige valg. Han skal kastes ud i ulykke og desperation, men når det ser sortest ud, dukker der en hjælper op. En følgesvend, der viser vej til den gyldne by, en klog fugl, der fortæller, hvor skatten er gemt. Således også i kontanthjælpsreformen!
I mange kommuner er der allerede et tæt samarbejde om de unge, og visse steder er UU og jobcenter sågar flyttet under samme tag. Nu kigger VejlederForum indenfor i ægteskabet og ser, hvordan det går. Er det et tvangsægteskab? Passer ægtefællerne sammen? Supplerer de hinanden? Eller er kulturforskellene store og værdigrundlaget forskelligt? Det løfter leder af UU-Aalborg Anne Froberg sløret for.
”Vi opgiver ingen,” siger Mette Frederiksen. ”Alle skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse.” Den tanke er det svært at være imod! Ingen vejleder eller jobkonsulent har vel heller tidligere ønsket at opgive nogen? Men når det banker på døren hos UU og jobcenter, vil det jo ikke være ukendte fremmede, der står derude. Den viden om ”kunderne”, man allerede har, bliver ikke nødvendigvis forældet, fordi reformen er ny. Ungdoms- og uddannelsesforskere har fx allerede gjort opmærksom på, at der findes en gruppe af unge ”(…) for hvem alt, hvad der kaldes noget med ’uddannelse’ og ’skole’, direkte signalerer, at det ikke er noget for dem.”* De har prøvet – og fejlet – i adskillige uddannelsesprojekter, og det afgørende er, siger forskerne, at de kommer i gang med noget, der kan opleves som rigtigt arbejde.
Men nu, hvor trumf har skiftet farve, og uddannelseskortet kan stikke jobkortet på en måde, det ikke tidligere har været tilfældet, hvad så med disse unge? De skal ud af den ufaglærtes job- og aktiveringsmølle og have en solid uddannelse. Men er det rigtigt at koble arbejdsmarkedet fra? Det svarer konsulent Jens Finkelstein på i interviewet ”Uddannelse er ikke for alle.”
Det ligger jo i luften, at erhvervsskolerne får en væsentlig rolle at spille. Erhvervsskolefolk kan frygte, at de allerede udfordrede erhvervsuddannelser bliver overbelastet af endnu flere skoletrætte og uafklarede elever. At det igen hviler på dem at ”få de sidste med”, og at opgaven risikerer at torpedere planerne om bedre image og bedre dage for erhvervsuddannelserne. Lektor og uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen giver et bud på, hvordan erhvervsskolerne kan løfte opgaven.
”Er du doven eller stakkels?” spørger cand.mag. i retorik Lene Holst Holmgård i artiklen ”En lusket livsnyder, der skal piskes til at søge job”. Med en spændende analyse af reformens retorik afdækker hun de højst forskellige menneskesyn, som dér kommer til udtryk. ”Det er jo bare ord,” skriver Lene Holst Holmgård, der ud over at være magister i retorik også er fagkoordinator i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København, ”men ord har tendens til at påvirke, hvordan vi ser på virkeligheden. Også som vejledere i beskæftigelsesindsatsen.”
Mens reformpartierne glæder sig over reformens ”klare krav og forventninger” til borgerne, er professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen bekymret for, om balancen mellem rettigheder og pligter kan være tippet. Han efterlyser et opgør med Danmarks sanktionsregime og en ny beskæftigelsesfaglighed. ”Kontanthjælpsreformen kræver en lille revolution i jobcentrene. De er vant til at kontrollere ledige og opretholde proceskrav til samtaler. De ved alt for lidt om uddannelsessystemet og om positiv motivation,” siger han i interviewet ”Jobcentrenes sanktionsregime bør få en ende”.
Men har jobcentrenes medarbejdere i det hele taget mod og kræfter til endnu en omgang nye regler, nye mål, nye samarbejdsformer, ny organisering og nye toner? Er man bare supermotiveret og parat til at tage fat på en fantastisk reform, eller gør man sig sine tanker om indhold, mål og krav? Det interesserer vi os for sammen med socialrådgiver og tillidsmand Ida Louise Jervidalo.
Ikke så mærkeligt, hvis den helt almindelige UU-vejleder eller jobcentermedarbejder finder det hele en smule for eventyrligt. Kravet er klart nok. Det gælder om at tage stikkene hjem, at få parret flest mulige borgere med en uddannelse eller varig beskæftigelse. Men hvordan navigerer man på spillepladen mellem rettigheder, pligter og sanktioner? Hvad er spillets regler? VejlederForums magasin om kontanthjælpsreformen lægger ud med cand. jur. og chefkonsulent Preben Rohdes nænsomme gennemgang i artiklen ”Reform af kontanthjælp lige om hjørnet”.
*Information, 16. februar 2012, ”Et arbejdsmarked for de udsatte unge”
Dette nummer handler om kontanthjælpsreformen. Reformen vil få betydning for en række mennesker. Nogle vil få strammet tommelskruerne, andre vil få tålmodig hjælp og mentorstøtte, og – hvis reformeventyret ellers ender lykkeligt – vil det halve kongerige snart være i enten uddannelse eller varig beskæftigelse.
Reformen ændrer bl.a. situationen for ufaglærte kontanthjælpsmodtagere under 30 år. De får et uddannelsespålæg, og i stedet for kontanthjælp får de uddannelseshjælp. Dermed får reformen stor betydning for de medarbejdere i kommunen, der skal hjælpe den unge ud af beskæftigelsessystemet (eller aktiveringsmøllen, ville nogle måske sige) og over på uddannelsens sikre grund, dvs. UU-vejledere, medarbejdere i jobcentre, erhvervsskolelærere og -vejledere og andet godtfolk.
Uddannelseshjælpen skærer en god bid af kontanthjælpen og havner på niveau med SU. Er det nu den sten i skoen, der skal vække den passive unge af tornerosesøvnen og få hende til at skynde sig i skole? Eller er det den indlysende konsekvens, når man gerne vil se en ung generation i uddannelse, fordi uddannelse er den bedste forsikring mod et liv i arbejdsløshed?
Reformens mantra er, at unge mennesker ikke hører til i et jobcenter. Målet for alle er ordinær uddannelse, også når vejen bliver lang og sej.
Og derfor skal indsatsen foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Hurtigt skal det afklares, om den unge er åbenlyst parat til at begynde en uddannelse, eller om han er knap så åbenlyst parat og derfor i stedet parat til koordinerede, individuelt tilrettelagte aktiviteter, der peger fremad mod uddannelse. Men ordinær uddannelse er målet for alle – før eller siden.
Så der er lagt op til, at alle gode kræfter forenes i at lede den unge ud af kontanthjælpens mørke skov. I et rigtigt eventyr skal helten bestå en række prøver og tage de rigtige valg. Han skal kastes ud i ulykke og desperation, men når det ser sortest ud, dukker der en hjælper op. En følgesvend, der viser vej til den gyldne by, en klog fugl, der fortæller, hvor skatten er gemt. Således også i kontanthjælpsreformen!
I mange kommuner er der allerede et tæt samarbejde om de unge, og visse steder er UU og jobcenter sågar flyttet under samme tag. Nu kigger VejlederForum indenfor i ægteskabet og ser, hvordan det går. Er det et tvangsægteskab? Passer ægtefællerne sammen? Supplerer de hinanden? Eller er kulturforskellene store og værdigrundlaget forskelligt? Det løfter leder af UU-Aalborg Anne Froberg sløret for.
”Vi opgiver ingen,” siger Mette Frederiksen. ”Alle skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse.” Den tanke er det svært at være imod! Ingen vejleder eller jobkonsulent har vel heller tidligere ønsket at opgive nogen? Men når det banker på døren hos UU og jobcenter, vil det jo ikke være ukendte fremmede, der står derude. Den viden om ”kunderne”, man allerede har, bliver ikke nødvendigvis forældet, fordi reformen er ny. Ungdoms- og uddannelsesforskere har fx allerede gjort opmærksom på, at der findes en gruppe af unge ”(…) for hvem alt, hvad der kaldes noget med ’uddannelse’ og ’skole’, direkte signalerer, at det ikke er noget for dem.”* De har prøvet – og fejlet – i adskillige uddannelsesprojekter, og det afgørende er, siger forskerne, at de kommer i gang med noget, der kan opleves som rigtigt arbejde.
Men nu, hvor trumf har skiftet farve, og uddannelseskortet kan stikke jobkortet på en måde, det ikke tidligere har været tilfældet, hvad så med disse unge? De skal ud af den ufaglærtes job- og aktiveringsmølle og have en solid uddannelse. Men er det rigtigt at koble arbejdsmarkedet fra? Det svarer konsulent Jens Finkelstein på i interviewet ”Uddannelse er ikke for alle.”
Det ligger jo i luften, at erhvervsskolerne får en væsentlig rolle at spille. Erhvervsskolefolk kan frygte, at de allerede udfordrede erhvervsuddannelser bliver overbelastet af endnu flere skoletrætte og uafklarede elever. At det igen hviler på dem at ”få de sidste med”, og at opgaven risikerer at torpedere planerne om bedre image og bedre dage for erhvervsuddannelserne. Lektor og uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen giver et bud på, hvordan erhvervsskolerne kan løfte opgaven.
”Er du doven eller stakkels?” spørger cand.mag. i retorik Lene Holst Holmgård i artiklen ”En lusket livsnyder, der skal piskes til at søge job”. Med en spændende analyse af reformens retorik afdækker hun de højst forskellige menneskesyn, som dér kommer til udtryk. ”Det er jo bare ord,” skriver Lene Holst Holmgård, der ud over at være magister i retorik også er fagkoordinator i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København, ”men ord har tendens til at påvirke, hvordan vi ser på virkeligheden. Også som vejledere i beskæftigelsesindsatsen.”
Mens reformpartierne glæder sig over reformens ”klare krav og forventninger” til borgerne, er professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen bekymret for, om balancen mellem rettigheder og pligter kan være tippet. Han efterlyser et opgør med Danmarks sanktionsregime og en ny beskæftigelsesfaglighed. ”Kontanthjælpsreformen kræver en lille revolution i jobcentrene. De er vant til at kontrollere ledige og opretholde proceskrav til samtaler. De ved alt for lidt om uddannelsessystemet og om positiv motivation,” siger han i interviewet ”Jobcentrenes sanktionsregime bør få en ende”.
Men har jobcentrenes medarbejdere i det hele taget mod og kræfter til endnu en omgang nye regler, nye mål, nye samarbejdsformer, ny organisering og nye toner? Er man bare supermotiveret og parat til at tage fat på en fantastisk reform, eller gør man sig sine tanker om indhold, mål og krav? Det interesserer vi os for sammen med socialrådgiver og tillidsmand Ida Louise Jervidalo.
Ikke så mærkeligt, hvis den helt almindelige UU-vejleder eller jobcentermedarbejder finder det hele en smule for eventyrligt. Kravet er klart nok. Det gælder om at tage stikkene hjem, at få parret flest mulige borgere med en uddannelse eller varig beskæftigelse. Men hvordan navigerer man på spillepladen mellem rettigheder, pligter og sanktioner? Hvad er spillets regler? VejlederForums magasin om kontanthjælpsreformen lægger ud med cand. jur. og chefkonsulent Preben Rohdes nænsomme gennemgang i artiklen ”Reform af kontanthjælp lige om hjørnet”.
*Information, 16. februar 2012, ”Et arbejdsmarked for de udsatte unge”