Aktivering med uddannelse

Aktiveringspolitikken startede samtidig med, at daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen i 1993 opstillede målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning skulle undgå en gentagelse af erfaringerne fra 80´erne, hvor store grupper af unge blev marginaliseret efter år på passiv forsørgelse og opbevaring i kommunale beskæftigelsesprojekter.

Der er siden anvendt meget store ressourcer på at opnå denne målsætning om de 95 procent. Og der er indført mange nye typer uddannelsesforløb og afprøvet mange initiativer på uddannelsesfronten for at nå målet. Det gælder for eksempel Erhvervsgrunduddannelsen, egu, fra 1992, Den Fri Ungdomsuddannelse fra 1994 og Reform 2000, der gjorde det muligt at skræddersy en erhvervsuddannelse i forhold til den enkelte elevs behov.

Samtidig blev presset på de unge for at tage en uddannelse øget. For eksempel indebar Ungepakken fra 1996, at ledige dagpengemodtagere under 25 år uden kompetencegivende uddannelse skulle aktiveres efter senest seks måneders ledighed, og ydelsen blev nedsat til 50 procent af det maksimale dagpengeniveau. Det blev senere fulgt op med en fremrykning af aktiveringskravet og flere skærpelser af både rådighedsreglerne og sanktionerne.

Ringe fremskridt mod de 95 procent

Trods aktiveringspolitikken med krav til unge om at tage en uddannelse skete der fra 1995 og frem til 2008 ingen forbedringer i forhold til at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det lykkedes godt nok at få næsten alle unge (97 procent) til at starte på en ungdomsuddannelse inden for fem år efter afslutning af grundskolen. Men alligevel var der vedvarende 20 procent af de unge, som endte uden nogen ungdomsuddannelse. Ja, faktisk måtte Undervisningsministeriet konstatere, at andelen af unge, der fik en ungdomsuddannelse, var faldende i flere perioder efter år 2000. Det var først, efter at finanskrisen i 2008 lukkede de unges muligheder for at få plads som ufaglærte på arbejdsmarkedet, at flere unge begyndte at fuldføre deres uddannelse.

Uddannelsesaktiveringen med stadige skærpelser af kravene til de unge om at tage en uddannelse havde således ingen synlig virkning i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den havde derimod nogle utilsigtede virkninger.

Øget frafald

I takt med, at presset på de unge til at starte på en uddannelse blev skærpet, steg frafaldet i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er først og fremmest erhvervsskolerne, der har været modtagere af unge, som har været underlagt uddannelsespligt. Der skete en ganske dramatisk stigning med en tredobling af frafaldet fra ti procent til 28 procent fra 1998 til 2003 i den periode, hvor aktiveringspolitikkens stramninger satte ind.

Desuden har skolerne i stigende grad rapporteret om, at de på grundforløbene oplever en øget andel af ”svage” unge, som ikke er ”uddannelsesparate”. Det handler om unge, som er uafklarede i deres uddannelsesvalg og uengagerede i undervisningen, og som i mange tilfælde også er belastet af psykosociale problemer, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelsen. Disse unge kræver meget opmærksomhed fra lærerne og forstyrrer til tider undervisningen for de øvrige elever og gør det svært at fastholde et højt fagligt niveau i uddannelserne.

Indsatsen mod frafald

Det høje frafald på erhvervsskolerne blev taget op i forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde i 2006, hvilket førte til en vifte af krav til erhvervsskolerne om at nedbringe frafaldet blandt andet via planer for øget gennemførelse, mentorordninger, psykologisk rådgivning, m.v. Men erfaringerne viser, at det ikke, trods mange anstrengelser, er lykkedes at reducere frafaldet væsentligt siden 2007. Aktiveringspolitikken bidrog nok til, at næsten alle unge startede på en ungdomsuddannelse, men også til at langt flere afbrød et grundforløb på en erhvervsskole, hvor flertallet af de aktiverede havnede. Uddannelsesaktiveringen opnåede ikke målet om at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det må ses som en stærk indikation på, at mange af de unge, som var omfattet af uddannelsespligten, var belastet af sociale og personlige problemer, som hindrede dem i at gennemføre en uddannelse.

I kontanthjælpsreformen indgår en øget anvendelse af uddannelsespålæg som et centralt element. Betyder erfaringerne fra tidligere så, at uddannelsespålæg ingen virkning vil have? Svaret på dette spørgsmål er hverken et enkelt ja eller et nej.

Forskellige unge uden uddannelse

Unge uden uddannelse udgør en meget sammensat gruppe med meget forskellige behov. En ikke ubetydelig del af de unge er belastet af psykosociale problemer som traumatiske familiebegivenheder, psykisk sårbarhed og ”diagnoser” samt eventuelt vold og misbrug, som betyder, at de ikke har ressourcer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men en anden del af gruppen består af unge, som blot er uafklarede og skoletrætte, og som eventuelt ikke har fundet sig til rette på den eller de uddannelser, som de har prøvet efter grundskolen. De savner måske selvtillid og støtte for at komme i gang med en ny uddannelse. De har ofte svært ved at overskue mulighederne og træffe et valg om, hvilken uddannelse de skal starte på. Eller de har oplevet nederlag i folkeskolen, som gør dem usikre og sårbare, og som gør det vanskeligt for dem at investere deres håb og drømme i en ny uddannelse.

En positiv overraskelse

Tvang eller ”pligt” til uddannelse kan for en del af denne gruppe få den modsatte virkning af det tilsigtede. Et pålæg om uddannelse kan bekræfte dem i deres negative oplevelser af uddannelse. Men samtidig har mange af disse unge også glæde af en struktureret indsats med krav og tilbud om en uddannelse, der passer til deres forudsætninger og interesser. Mange af disse unge oplever erhvervsskolerne som et godt og spændende alternativ til den form for læringsmiljø, som de kender fra grundskolen. I en stor interviewundersøgelse på erhvervsuddannelsernes grundforløb gav mange, der betegnede sig selv som skoletrætte, udtryk for positiv overraskelse over deres oplevelse af erhvervsuddannelsen. Selv om det ofte var lidt tilfældigt, at de unge startede på et grundforløb på erhvervsskolen, så gav oplevelsen mange af dem lyst til at fortsætte i uddannelse. Nogle af dem dog først efter at have afprøvet mere end ét grundforløb. 

Et alternativt læringsmiljø

Erhvervsskolerne fremstår ofte i negativt lys i den aktuelle diskussion om en reform af erhvervsuddannelserne. Men erhvervsuddannelsernes problemer skyldes i høj grad, at sociale problemer koncentreres i erhvervsskolerne. De elever, som grundskolen har betegnet som problematiske, havner oftest i erhvervsskolerne, fordi de ikke får adgang til de gymnasiale uddannelser. Men rigtig mange af dem, som folkeskolen har opgivet, blomstrer op og oplever, at de faktisk kan noget i erhvervsskolen. De oplever her et læringsmiljø, der har varierede oplevelseskvaliteter, og som værdsætter andre kompetencer end de rent boglige. Mange af de uafklarede unge bliver inspireret ved at gå på hold sammen med andre unge, som er mere målrettede, og måske også med lidt de ældre elever, som har praktiske erfaringer fra faget – de oplever den positive kammeratskabseffekt.

De oversete succeser

Erhvervsskolernes oversete succes viser sig klart i statistikken. En tredjedel af alle de elever, som faktisk gennemførte en erhvervsuddannelse, blev i folkeskolen bedømt til at ligge på det laveste niveau eller derunder i PISA-testen. Men de viste sig i erhvervsuddannelsen som kompetente elever, der i dag udgør en værdsat del af de faglærte, som arbejdsmarkedet i stigende grad kommer til at mangle.

I erhvervsuddannelserne oplever mange unge arbejdsopgaverne som meningsfulde, fordi de kan se konkrete resultater af deres arbejde med at fremstille produkter og ydelser, som har betydning for andre. De oplever, at de bliver anerkendt, ikke kun med en ”elev-identitet” i en skole, men som en ung, der er på vej til at blive frisør, smed eller maler. Særligt i praktikken kan de blive del af et fællesskab med voksne og udvikle en fagidentitet, som giver dem selvværd og status. Hertil kommer, at de oplever at blive værdsat ved at tjene en løn gennem deres arbejde. Sådanne positive og bekræftende oplevelser kan hjælpe de unge med at klare de sociale problemer, som en del af dem kæmper med.

Balancen tipper

De positive oplevelser af en erhvervsuddannelse er dog betinget af, at de uafklarede og socialt belastede elever udgør en mindre gruppe på det enkelte hold. Ellers kommer de let til at tage for meget tid og ressourcer fra de andre elever. Og den positive kammeratskabseffekt bliver vendt om og virker modsat. Når mange uengagerede og socialt belastede unge samles på bestemte skoler og bestemte hold, kan de forstærke hinandens negative holdninger til skolen og eventuelt udvikle en ”anti-skolekultur”. Så trækker de hinanden væk fra deltagelse i undervisningen og gennemførelse af uddannelsen. Og så rækker erhvervsskolens ressourcer ikke til at tage sig af de mange ressourcesvage elever, som af kommunerne sendes ind på grundforløbene.

Den stadigt skærpede pligt til uddannelse har gennem en årrække skabt en situation i erhvervsskolerne, hvor de socialpolitiske opgaver har overskygget de uddannelsesmæssige opgaver. Der er grund til at frygte, at kontanthjælpsreformen vil forværre denne problematiske situation yderligere.

Hvis det skal lykkes

En øget anvendelse af uddannelsespålæg vil sandsynligvis få en stor del af de unge, som står uden uddannelse, til at starte i en erhvervsuddannelse – eventuelt efter et forberedende kursus. Mange af dem kan her få en positiv oplevelse, som giver dem engagement til at gennemføre uddannelsen. Om de gør det, afhænger af, om de møder lærere med tid og ressourcer til at se dem og anerkende dem. Og om de møder et flertal af motiverede og socialt stærke holdkammerater, som inspirerer dem og giver dem lyst og selvtillid til at fortsætte. Det afhænger også af, om de kan få adgang til en praktikplads.

Disse forudsætninger er langt fra altid til stede i dag. Derfor er det afgørende, at den kommende reform af erhvervsuddannelserne sikrer, at lærerne har tilstrækkeligt med tid og ressourcer til at undervise de mange elever med få ressourcer – for eksempel via et socialt taxameter. Den skal også sikre en fornuftig balance på alle hold mellem ressourcestærke og -svage elever, så der skabes en positiv kammeratskabseffekt – ikke en negativ. Det bør ikke ske ved at udelukke unge, som har dårlige eksamensresultater fra folkeskolen, men ved at give målrettede tilbud til de unge, som er så belastede af psykosociale vanskeligheder, at de ikke kan gennemføre en uddannelse.  Og endelig skal alle elever have sikkerhed for, at når de investerer deres fremtidshåb i en erhvervsuddannelse, så sikrer uddannelsen dem også en praktikplads, så de kan gøre uddannelsen færdig.

Hvis ikke det sker, vil vi sandsynligvis se en gentagelse af de negative erfaringer fra tidligere med en ”uddannelsespligt”, som blot skubber rundt med problemerne i stedet for at løse dem.

Referencer

• Agenda 2012: "Nødråb: Flere ukvalificerede erhvervsskoleelever skræmmer de stærke væk", DA´s nyhedsbrev 10. maj 2012.
• DE, Danske Erhvervsskoler 2013. 4.1: "Frafald og gennemførelse på ungdomsuddannelserne (EUD, HHX og HTX)". www.DanskeErhvervsskoler.dk. 
• Humlum, Maria og Torben Pilegaard Jensen, 2010: "Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser, Karakterisering af frafaldstruede unge", København, AKF.
• Jørgensen, Christian Helms 2009. "Fra uddannelse til arbejde: ikke kun en overgang": Tidsskrift for Arbejdsliv. Vol. 10, nr. 1, marts 2009. s. 67-86.
• Jørgensen, Christian Helms (red) 2011: "Frafald i erhvervsuddannelserne", Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag.
• Preislerudvalget 2006: "Forslag til Handlingsplan for at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse". København. Undervisningsministeriet.
• UNI•C Statistik & Analyse, 3. december 2012: "Profilmodel 2011 – fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau. København.
  
• Undervisningsministeriet 2010: Status på opfyldelse af 95 procent målsætningen". København, Undervisningsministeriet 28.april 2010. www.uvm.dk