Tid til tænketank  

Anders Ladegaard på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
Træn viljen og få lyst til at ville
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Viljen er et stedbarn i motivationspsykologien, der trænger til at blive trukket ud af skammekrogen.
Person:
Billede:
Tverskov
Navn:
Eva Tverskov
Titel:
Forfatter, journalist og psykoterapeut
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:

”Du må tage dig sammen!”
”Du må gøre noget!”
”Du må begynde at tage ansvar!”

 

Det er formaninger, vi siger til hinanden i et forsøg på at få den anden til at handle. Også vejledere ønsker mange gange, at den unge udviser større handlekraft og appellerer til ham eller hende med forslag til, hvordan vedkommende kan øve sig og anstrenge sig noget mere.

 

Formaninger fører dog sjældent forandring med sig, men er forsøg på at tale ind til en instans i den andens indre. En instans, man ikke helt har vidst, hvad var, fordi viljen i mange år har været ikke-eksisterende i undervisningsverdenen og den terapeutiske praksis. Her har man haft fokus på, at det frie valg slet ikke eksisterer, fordi enhver begivenhed er forudbestemt og kan forklares ud fra ganske bestemte årsager eller naturlove. Viljen har længe været overladt i filosoffernes varetægt, mens psykologerne fokuserede på motivation.

 

Det er på tide, at viljen som et andet stedbarn hives ud af skammekrogen og får en mere nuanceret status.

 

Viljens natur
De fleste mennesker tænker på viljen som en barsk og forbydende instans, der fordømmer og undertrykker de fleste andre aspekter i den menneskelige natur. Man tvinger sig til noget, man bør, og tager sig sammen.

 

Det er kedeligt at tage sig sammen, og man kommer ikke i gang. Nogle har en stærk vilje og masser af viljestyrke og når de mål, de sætter sig. Andre går i gang med noget, men stopper undervejs og får ikke gjort det, de ville. Det kan skyldes, at de bruger viljen til at tvinge sig til handlinger, de inderst inde hverken har lyst til eller går ind for.

 

Viljens sande natur er IKKE at handle imod personens drifter og tvinge sine formål igennem. Viljens natur er i virkeligheden at balancere og anvende alle aktiviteter og energier i mennesket på en konstruktiv måde - uden at undertrykke nogen af dem. Viljen har en dirigerende og regulerende funktion. Den er en styrende faktor i personligheden og uddelegerer opgaverne.

 

Viljen er en indre styrende kraft
Roberto Assagioli er en italiensk psykiater (1888-1974), der var optaget af viljen, dens kraft og egenskaber. I sin bog ”Viljens psykologi” sammenligner han viljens funktion med en styrmand på et skib. Han kender skibets kurs og holder kursen på trods af den drift, der forårsages af vind og strøm. Men den kraft, han behøver for at dreje roret, er helt forskellig fra den, der skal til for at drive skibet gennem vandet - uanset om den kommer fra maskiner, vindens pres på sejlet eller kraften fra roere.

 

 

 

Viljen er en del af vores mentale udstyr – en evne, der kan bruges positivt til at forandre sig med. Den er en indre styrende kraft, der er nødvendig, for at de forskellige menneskelige sider kan blive samordnet og realiseret i daglige handlinger. Vi bruger viljen til at styre igennem eller uden om livets forhindringer og vanskeligheder på en vedholdende måde – fuldstændig ligesom styrmanden på et skib.

 

Viljen er nøglen til fremtiden
Viljen er en slags nøgle til fremtiden. Den indgår i de valg, vi træffer i nuet, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilke følelser, tanker og behov, viljen tager afsæt i. Viljen er med i alle vores handlinger.

 

Det er viljen, der tager initiativ, og dens kraft, der får os til at holde ud, indtil behovet er dækket, eller målet nået. Når viljen arbejder godt for en, mærkes den som en indefrakommende kraft, der opleves som: Det er sådan, jeg er.

 

Det giver sig selv, at din vilje er forskellig fra min. Den er nemlig farvet af følelser, tanker og mentale holdninger. Den kan fx være præget af vilde idéer, kyniske beregninger, egoisme eller social ansvarlig tænkning. Viljen er individuel, og den viser dit særpræg, udtrykker din person – hvem du er inderst inde.

 

Motivationens to drivkræfter
Ordet motivation betyder tilskyndelse til at handle på en bestemt måde – og tilskyndelsen kommer fra ens motiv. Der er altså en årsag til, at man får lyst til at handle.

 

I motivationspsykologien taler man om, at der er to drivkræfter, som styrer ens motivation. ”Kan jeg lide det?” eller ”Kan jeg ikke lide det?” De to drivkræfter eller motivationssystemer kaldes også en væk-fra-motivation og en hen-mod-motivation.

 

Vi har naturligvis begge drivkræfter i os. Men det er forskelligt, hvilken vi er mest styret af. Nogle mennesker har utroligt let ved at mærke, hvad de slet ikke har lyst til, mens andre har let ved at mærke, hvad de godt kunne tænke sig. De fokuserer på et mål – hvor de gerne vil hen.

 

Væk-fra-motivation er en halv vilje
Væk-fra-motivation er konstruktiv i den forstand, at en lille stemme hvisker dig i øret: ”Kom væk, det er ikke godt for dig at være her” eller ”Gør noget ved det.” Man mærker, at noget er blevet for meget, at man er led og ked af det, om det nu er ens studie, job eller kæreste. Man kan bare mærke, at man skal væk.

 

Sådan var det også, da viljen blev dannet. Den startede som en protest: ”Nej, jeg vil ikke.” En viljesimpuls, hvor barnet sætter sig op mod en andens vilje. Det er nærmest en halv vilje, fordi den ikke har egen selvstændig kraft, men får sin kraft fra det, den er vendt imod.

 

I væk-fra-motivation bliver viljen vigtig. For en ting er, at man kan mærke, at der er noget, man ikke kan lide, ikke vil. Noget andet er at bruge viljen til at beslutte sig for at skabe forandringen, som man endnu ikke ved, hvad er. Hvis det ikke skal være surt slid og ren anstrengelse, kan det være nødvendigt at finde ind til sine værdier – hvem man er, og hvad man inderst inde vil.

 

Hen-mod-motivation drives af viljen
Anderledes er det med hen-mod-motivation. Man ved, hvad man ønsker. Ved, hvad man VIL. Der er noget attraktivt, tillokkende og værdifuldt ude i horisonten. Der er mere glæde forbundet med hen-mod-motivation, og ofte handler man uden at tænke. Det sker af sig selv. Og man tænker: ”Ih, hvor er jeg motiveret.”

 

Viljen er i disse tilfælde den underjordiske livsstrøm, som er ens værdier – det, man virkelig vil, og derfor opleves det ikke, som om viljen har været på arbejde. Den konstruktive og intelligente vilje er kraften, der beslutter og handler i forhold til det, man virkelig vil.

 

Men selvom man ved, hvad man vil, er det ikke sikkert, at man får taget den beslutning, der skal til for at kunne handle og dermed skabe forandringen. Måske skyldes det, at man er i vildrede med, hvem man egentlig er. Hvilke værdier man har, og hvad man virkelig vil.

 

Viljen er motivation
Viljen er den motivation, som kommer inde fra den enkelte. Når man lærer sin vilje at kende, opdager man, at man selv kan bestemme og ikke behøver at drive rundt i tilværelsen som en anden korkprop i havet.

 

Mange unge mislykkes i at gennemføre deres uddannelse. De skifter fag og retning flere gange og dropper alligevel ud. Det kan skyldes, at de i virkeligheden ikke aner, hvad de vil, og derfor ikke er i stand til at bruge deres vilje til at vælge og gennemføre en uddannelse.

 

Vejlederen kan motivere ved at tale om viljen. Hvad bruger den unge sin vilje til? Og er det hensigtsmæssigt at bruge viljen til det? Hvad er det, den unge virkelig vil?

 

Viljen kan opleves
At lære sin vilje at kende, træne den og mærke indefra, hvad den er og kan, kan hjælpe den enkelte til at finde og opleve sin originalitet og sine værdier. Har man både sin originalitet og værdier med, kan man pludselig bevæge sig, tage de rigtige beslutninger og handle til eget og andres bedste.

 

Først må man have færten af, at man HAR en vilje. For at lære viljen at kende må vi opdage den i os selv. Det er en indre tilstand. En af de mest fundamentale oplevelser, som ikke kan beskrives med ord. Viljen må opleves individuelt.

 

Det er muligt at opleve viljens virkelighed og natur. Du skal blot tænke på en dramatisk situation du har været i. Engang du fx stod ansigt til ansigt med en fare. Det skal være en situation, hvor dit instinkt enten tilskyndede dig til at tage flugten, eller frygten truede med at lamme dig. En situation, hvor du oplevede, at der opstod en uventet energi, som fik dig til at sætte en fast fod på afgrundens kant eller konfrontere din angriber med ro og beslutsomhed.

 

Træn viljen som en muskel
Når man har fået færten af sin vilje, kan man begynde at træne den. Uanset om du har en stærk eller en svag vilje, kan den forbedres. Den kan blive en muskel, der arbejder for en – uden at man tænker over det eller skal anstrenge sig for at gøre det, man gerne vil.

 

På samme måde som man træner sine muskler i et fitnesscenter eller på en løbetur, kan viljen trænes som en muskel.

 

Vil du træne den, er der to forhold, som er vigtige at vide:

  1. Viljen er med i alle ens handlinger.
  2. Viljen har en koordinerende funktion. Det betyder, at den hele tiden arbejder på at skabe mening med det, man gør.

For at træne viljen skal man foretage sig noget fuldstændig meningsløst. Laver man bevidst noget meningsløst, vil viljen automatisk forsøge at skabe mening i meningsløsheden. Sådan vokser viljen - og ens beslutsomhed.

 

Klassisk viljes-gymnastik
De fleste viljesøvelser består af to dele:

  1. En fysisk meningsløs handling: Stil dig op på en stol i ti minutter hver dag i syv dage. Prøv at gøre det med tilfredshed.
  2. En skriftlig refleksion: Skriv, hvad du oplevede på stolen. Det kan være sansninger i kroppen, følelser og tanker, tilfredshedsgraden mm. Skriv ned hver dag i syv dage. 

Denne artikels forfatter har i flere omgange – alene og i undervisningssammenhæng – lavet viljes-gymnastik og nærlæst omkring 300 tekster skrevet af mennesker, der har trænet deres vilje i syv dage. Det ses tydeligt i teksterne, at viljen har en koordinerende funktion. På dag tre eller fire skifter indholdet: Den meningsløse øvelse begynder at give mening.

 

Udøveren indser, at når man kan bruge sin vilje til noget så tåbeligt som at stille sig op på en stol i syv dage – hvad kan man så ikke bruge sin vilje til?

 

Referencer:

Eva Tverskov, ”Træn viljen og få lyst til at ville”, Nyt Nordisk Forlag (udkommer 1. september 2014)
Eva Tverskov, ”Træner viljen som en muskel
Eva Tverskovs hjemmeside
Roberto Assagioli, ”Viljens psykologi”, Kentaur Forlag 2005

 

Bestil Eva Tverskovs bog "Træn viljen og få lyst til at ville" allerede nu og få den ind ad brevsprækken, når den udkommer 1. september 2014.

Send en mail til eva@tverskov.dk og oplys:

  • Antal eksemplarer
  • Navn, evt. institution
  • EAN.nr. (udfyldes kun af institutioner) 
  • Adresse, postnummer og by
  • E-mail

Bogen koster 179,95 kr.+ porto. Hvis du bestiller inden 1. april 2014, får du 20 % rabat.

 

Tidsskriftsnr.:
2014 nr. 1
Publiceringsdato:
27-01-2014

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.